Søg i 1400 opslag:

10/10/2025

Stor Chianti og superflot Chile til ingen penge

Ser Lapo kan vistkun være den originale klassiske Chianti og er blandt de bedste tilbud i Brugsens Irma kampagne sammen med Morel og Novas.

Superbrugsen og Kvickly er i gang med at opruste navnet "Irma". Og med Ser Lapo, Novas og Morel vækker priserne minder om en tid, da Irma var både god kvalitet og lav pris. 

    Der er mange gode køb i god vin (men synes det kniber mere, når det gælder kaffe og andre prepper varer!). 

    Novas (45) er en serie virkelig gode vine fra Chile, som ikke kun er økologiske, men også i kvalitet hæver sig over de fleste i nuancer, duft og længde. Morel er en fuldblods god Rhone (59), mens Landgraf er tysk riesling og pinot (69), der kan sætte dyrere Bourgogne effektivt på plads. 

    Og så er der herlige Irma-klassikere som Cattin fra Alsace (69), Champagne Joseph Perrier og den gamle Cognac Combeau XO (229). 

BEDSTE køb: Ser Lapo Chianti Classico Riserva - Rhone "Morel" - Novas Gran Reserva rød/hvid øko - Landgraf riesling + spätburgunder 
GODT køb: Cattin øko riesling + pinot + orange - Barolo "Pezzole" riserva - Crémant "Dulong" - Champagne Joseph Perrier - Cognac Combeau XO
ANDRE: Cognac Combeau VSOP

uge 42/2025

Ser Lapo Chianti Classico Riserva... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Sølle 99 kr er et fund til prisen for vin, der globalt koster op mod 300! Tilbud har været 129 det sidste år eller to, så ikke smagt for nylig og skal ned og hente en flaske! 

    Har set både 2020 (93p/Parker), men du vil nok også se 2021 (90% sangiovese, 10% merlot), også 93p/Parker: "More texture and richness... Packed with blueberry and plum, and it shows mild spice to close. It has the inner stuffing to pair with a classic chicken roast with twice-baked potatoes or something universally appetizing".
    Ser Lapo er stamfader til markis Mazzei familien, og han var 16. december 1398 den første til på skrift at kalde en vin "Chianti". Så om nogen må dette være den klassiske Chianti! 
    Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine.  
      Denne vin fra Fonterutoli er en klassisk Riserva. Flot allerede nu, nok bedre om 2-3 år, og den kan leve i 10+ år. 

Côtes du Rhône "Morel" .. 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

2023 fik 5* i Vinavisen, der skriver: "I duften er der mørke kirsebær og rosmarin, og i den saftige smag dejlige komplekse krydrede noter. En meget tiltalende og let drikkelig rød Rhône".
    Har ikke smagt 2023, men 2022 gav for mig Guigal (79-89 kr) kamp til stregen. Tilmed er Morel så tæt på Chapoutier's egen Rhone til at jeg gider betale 20 kr ekstra.  
    Pierre-Henri Morel var en ung CEO direktør for stjernen Chapoutier, men ville prøve noget andet. Så han fik frit lejde med vine fra syd-Rhone med eget navn og husly i Chapoutiers Estubiers kælder i Lubéron. 
    Han blev der kun kort tid, så i dag er Morel selv på Chapoutiers vingård i Australien. Men både navn, den lidt simple etiket og vinene lever videre i en række gode vine, ikke mindst hvid Rhone (desværre ikke i Danmark), Signargues, Vacqueyras og Chateauneuf. 

Novas økologisk rød/hvid... 45,-

øko rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Global pris er omkring 100, så 45 er superb pris. Vine fra økologiske Emiliana, som også leverer den superbe Coyam. 
    Gran Reserva betyder præcis, hvad huset synes, ikke alder, men kvalitet (vinene er fra 2022-2024). Alle er på økologiske druer og kommer fra særligt område og ser måske et egefad. 
      Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 2023 får 92p/James Suckling, 2022 fik 92p/AlistairCooper MW. 
      De 2 hvide er glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang (men 2023 fik 90p/Suckling). Begge er fra det kølige Casablanca nær Stillehavet. 

Landgraf rød/hvid økologisk... 69,-

Riesling Feinherb og rød Spätburgunder, Rheinhessen Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Riesling Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme over syren, der gør vinen inspirerende og madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 
      Den røde Spätburgunder (pinot noir i Bourgogne) er også fra eget domæne. Tør, fyldig med fine bær i duft og smag. 2022 var testvinder + 5*/6 i Vinbladet. 
    Domænet har 20 økologiske hektar, stammer fra 1752 og ligger i Saulheim i Rheinhessen syd for Mainz. Det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann 


Cattin Alsace hvid/orange... 69,-

Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange" 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

God, men ikke stor Alsace til en god pris. 
Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen. 

Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 
Orange vin er hip og posh, men især et fancy navn for en lys rosé, hvor vinen har farve fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. 
    Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side, med fine syrer og god lang smag. 
    13 generationer af familien Cattin har boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Huset er samlet i ét, men bruger stadig de 3 gamle navne, Joseph Cattin, Cattin Frères og Théo Cattin. Huset ejer tæt på 90 og får druer fra 120 hektar, som laves til vin i 2 kældre (den anden er i Steinbach længere mod syd). Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør. 

Barolo "Pezzole" Riserva... 159,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10 

Kun en mindre del af Sarotto's vin er fra Piemonte, men de ejer jord i både Barbaresco og især Barolo, som jeg i reglen har opfattet som "nebbiolo druen for begyndere". 
    Denne er fra særlig vinmark, Pezzole. En forgænger fik 5* af Rydberg: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen." Så jeg undervurderer huset! Kender ikke årgang (vinen er låst inde i min brugs). 

Crémant "Dulong" ... 69,-

Bordeaux brut hvid og rosé (tør) eller demi-sec (sød)

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10
Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, fin syre balanceret af lille dosage (restsødme) vil glæde de fleste (men ikke mig), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. 

    Dulong var Irma vin og har nok afløst Lestissac i brugsen. Et gammelt vinhus, som nogle år var ejet af Freixenet (spansk cava-gigant), så der er lidt bobler i navnet!

Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  224,96

Brut/tør eller Demi-Sec/halvsød 
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10 (efter 25% rabat)
Coop giver 25% på Joseph Perrier. Bedst er måske Vintage, men kender ikke pris. 
    Den normale Brut har indbydende aroma, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. Rydberg i stor Champagne-smagning for et par år siden"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."  
      Joseph Perrier er ikke i familie med den  perlende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert 
med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier.
    I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! 

Pascal Combeau XO Cognac ... 229,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10 

En god Cognac trods den lave pris. XO skal lagres mindst 5 år, men denne har fået hele 10 år -god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. 

    Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt likører som Apry og Anisette (som har givet navn til den legendariske sanger i Savage Rose!).

    Fås også som VSOP (179, 3*), men giver gerne 50 kr mere for at få XO.  

Bilka: herlig 2 glas Barbera, men ellers...

En herlig Barbera d'Asti til blot 40 kr med 2 glas (af 3) fra fine Gambero Rosso er lyspunktet i en ellers middelmådig uge for Bilka. 

Bilka må tjene gode penge i disse uger, for trods kædens prispatrulje har jeg noteret lidt for mange vine, du kunne få billigere hos konkurrenterne. 

    Det gælder naturligvis ikke den gode Montgras "de Vine" (33,17 v6) fra Chile -den findes nemlig kun i Sallings kæder (men til 33 er den et topkøb). Frugtig, tør og ren stil, rød som hvid. 

    Men bedste køb er Barbera "Sori dei Mori" (40), som faktisk matcher meget barbera til langt højere pris. Set i 2023 med bl.a. 2 glas/Gambero Rosso (af 3). 

BEDSTE køb: Barbera "Sori dei Mori" - Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé 
GODT køb:  Noble House riesling/pinot noir - Johnie Walker whisky red + black 
ANDRE: 1 Uno Grande - Mindus rød/hvid - Talisker Skye - Hennessy VS Cognac - diverse gin, vodka, rom
uge 42-2025

Barbera d'Asti "Sori dei Mori".... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16/10
Et af de bedste barbera køb i Danmark. 2023 fik 87p/WineEnthusiast og 2 glas/GamberoRosso, i 2024 fik vinen 90p/JamesSuckling og 88p/Veronelli- 
    Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre (men man kan lide ham/hende)! Middel fylde, frugtrig med friske røde bær, lidt tannin og god syre. Perfekt til risotto, pizza og en gryderet. Nyd kælderkold. 
      Barbera er den daglige vin i Barolo-land. Druen modner fint og kan levere store kvanta, men kan også levere en solid, kraftig vin, som ikke kræver 10 år på flaske. 
     Kooperativet Vinchio's jord er kendt for god barbera. Oddero henter god del af sin barbera i regionenHuset har 10 (!) forskellige barbera'er, hvor Salling har solgt tre af de gode. 
    Frygter for, at topvinen Tre Vescovi er på vej ud. Håber denne særlige enkeltmarksvin kommer igen. Foto af skråningen, der gennem 20 årgange har leveret barbera i top. Senest 2022 med bl.a. 2 røde glas/Gambero Rosso (i finale til 3 glas) + 91p/Veronelli. 


MontGras "De Vine", kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, rød cabernet, merlot, carmenère, , pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé zinfandel "early harvest", Chile 
BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16/10
”De Vine” er superflot til 33 kr og rigtig god dagligvin, men kan ikke matche f.eks. Antu.
 Chardonnay er rigtig god i en enkel, sprød og ren stil (2024 fik 89p/Gilbert&Gaillard).
Carmenère er fast og kraftig, god madvin som også cabernet -alle vinene får 88-90p af kræsne smagere år efter år. 
    Montgras har siden 1993 tilhørt Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo’s brother Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar i gode regioner. De bedste vine er for dyre, men Bilka koncentrerer sig fornuftigt om vine som Antu, Amaral, Quatro og Day One, tæt på de dyre, men til lave priser.  

    P.S: alle 3 Bilkaer omkring København sælger fortsat Montgras 6 fl valuebox 249 (2 Antu syrah, 2 Quatro rød, 2 de Vine chardonnay), et rigtig godt køb.

"Noble House" Riesling ... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16/10

Tør eller sødlig. En herlig vin med ren aroma og let til middel fylde og fin syre afbalanceret af diskret sødme -en herlig vin til glas i utide eller måske en salat. Jeg foretrækker den tørre riesling, som også ganske lille sødme til at balancere syren. Fra Rheinhessen, Tyskland. 

ANDRE:
1 Uno Grande rød/hvid, v6: 33,17 (2*), kun smagt i butik, industrivin fra Syditalien. 
Mindus rød/hvid, v6: 41,50 (2-*), jævn, enkel fyldig Oz vin. 
Johnie Walker 12 år Black Label whisky, 159 (4* + godt køb), den ægte vare, rig bouquet, fyldig, rimeligt tør smag. Til samme pris Black Ruby (159), ikke 12 år så ikke så godt køb (tror jeg).  
Talisker "Skye" single malt whisky, 249 (4*), rigtig god, men kunne fås til 199 i Brugsen indtil torsdag. 
Hennessy VS Cognac, 249 (3*), ganske ok Cognac fra giganten LVMH. Men vil hellere have Pascal COmbeau i Brugsen, både VSOP (179) og især XO (229). 
Diverse spiritus, 99 (3*), bl.a. Johnie Walker Red whisky (godt køb), Gordon gin, Smirnoff vodka, Captain Morgan Rom (Black Label, undgå Spiced (ikke rom)). 

God tysk og spansk, men ellers...

Dr Pauly lyser altid op i Føtex med god riesling til fair pris som også spanske KingPin. Men ellers...  

Endnu en lidt tynd uge for Føtex -eller er jeg kræsen? Håber snart den vigtige kæde kommer ind i kampen mod Brugsen, som i hele 2025 har vundet på alle parametre. 

    Dr Pauly's hvide (55 med Føtex+) er dog rigtig god, især riesling (tør eller medium) og grauburgunder samt boblerne. Spanske KingPin er også topkøb (40). 

    Jeg kan også sympatisere med Calvet Bourgogne (70 med Føtex+). En letbenet pinot, men med den rigtige smag (husk at glem, at du kunne få den til 69 i sidste uge, uden app'en). 

    Men der er for meget fabrik over australske 19 Crimes' (50) sødme og alkohol, og du kan finde bedre Bourgogne-kopi til 55 (med Føtex+) end Antonin Rodet, desværre! 

BEDSTE køb: Dr Pauly-Bergweiler hvid/rød/bobler - Kingpin rød/hvid/moscato 
GODT køb:  Bourgogne "Calvet" rød/hvid - Tanunda rød/hvid (?) - Ripasso "Rocca Alata" 
ANDRE: 19 Crimes rød/hvid - Rodet rød/hvid - Tequila Cuervo 
uge 42-2025

Dr Pauly-Bergweiler... 55,-*
Riesling tør, sødlig Kabinett eller tør Grauburgunder, sødlig Gewurztraminer, Tyskland (*: med Føtex+ app, andre 60) 

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16/10

Riesling "Premium" er fra Mosel og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling. "Trocken", har meget aroma og sprødhed. 2022 var testvinder i Vinbladet (06/23). 
    Sødlig Kabinett har herlig aroma og sprød  syre. 

     Gewurztraminer -er ok, men rosenaroma og sødme er sjældent min smag. 89p/SpritNyt: "Emmer af sødmefulde blomster i næsen. Meget aromatisk med gule blomster, honningmelon samt varme afrikanske krydderier".  
    Grauer Burgunder er heller ikke smagt, men burde være tør, ren og med god længde -nok i stil med pinot gris fra Alsace. 

    Dr Pauly er et historisk vinhus i Bernkastel ved Mosel, som ejer fint lille domæne her, bl.a. parcel klods op ad det celebre Doctor. Huset sælger dog (som nabo Dr Loosen) mest vin hentet udefra. 

    I Føtex ses dog mest Noble House riesling fra Rheinhessen ganske langt fra Mosel. Som dog (39!) er excellent køb. 

Dr Pauly Riesling Brut... 55,-*
Sparkling, Tyskland (*: med Føtex+ app, andre 60) 

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16/10

Fine bobler. Nydelig aroma med lidt blomst, pæn sprødhed og lidt syre. Ikke den store finesse, behagelig snarere end elegance! Ikke helt sprød nok til at være Mosel riesling, men stadig excellent køb. 

Bourgogne "Calvet".. 70,-*

rød pinot noir, hvid chardonnay, Frankrig, med Føtex+ app (80 for andre)

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 16/10

En såkaldt "skarp" pris, som dog er lidt sløv, når du ved, at du kunne få den til 69 indtil sidste uge! Uden Føtex+!  
    Stadig godt køb, når du ofte skal betale mere for kedsommelig kopi fra California. 
    Men vent ikke en stor oplevelse! Kun smagt under andre navne (men nok samme vin).  
    Rødvin med nydelig bær og frugt, let og rimeligt ren, lidt kort (men min var meget ung). Men typisk let Bourgogne stil til meget fair pris. Den hvide er ganske nydelig og frisk, rimeligt sprød. 
   Engang var Calvet et af Frankrigs stolte store huse. Familien kom fra Minervois i Languedoc og startede for 200 år siden et lille firma i Tain ved Hermitage i Rhone. 
    Siden fulgte en stor kælder i Beaune i Bourgogne, siden endnu større kælder i Bordeaux -og andre kældre i Cognac, Paris samt London og endog så langt væk som Buenos Aires i Argentina -som det ses af dette gamle skilt fra vinhandel i Nice. 
    Under den store krise i 1970erne gik det galt, og kældrene lukkede en efter en, indtil huset kun var ét navn -af mange- i Crus & Domaines de France, en del af GCF.  

    I dag er Calvet blot et navn ejet af giganten GCF (som også har bl.a. Moingeon, Louis Eschenauer, Reine Pédauque osv). 

Kingpin rød/hvid/rosé/moscato... 40

rød blend, hvid blend, chardonnay eller sød moscato, Spanien
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 16/10

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring). 

      Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
    Hvid blend  sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 

    Fås også som ren chardonnay, tør rosé og sød moscato (ikke smagt). 

Tanunda shiraz eller chardonnay... 50,-

rød Shiraz, hvid chardonnay,. Australia

GODT køb (?) + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 16/10

En tak bedre end den billige dansk-tappede Tanunda, men ikke så fin (eller dyr) som Matthew's Road, TriAthlon eller Grand Barossa. Vinene sælges som Australia og kan komme fra hele kontinentet, selvom Riverland nok dominerer. 
    Ikke smagt, desværre, men har rimelig tillid til den røde shiraz, som nok er kraftig, krydret/frugtig og tør. Tanunda er vokset voldsomt, men stadig ofte god vin, men mest fra Matthews Road og op! 
P.S: i tilbudsavis er afbildet Tanunda Grand Barossa -så jeg vil forlange at få denne vin til 50 (norm. 99,50).  

19 Crimes, rød/hvid, Australia.... 50,- 

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 16/10

Australia. Jeg er for meget vinkender til denne vin, som tiltaler mange (læs: pøblen -så fik den sure gamle mand sagt det!). Men som bruger af CellarTracker skriver: "Very tasty. Juicy red fruit, low tannins, some sweetness" (om 2018). Kun smagt én gang, og det var for ofte -men mange holder sikkert af vinen, som skal have 12-19 g/l restsødme, alt efter variant. 
    Den røde fra Australien er blend af bl.a. shiraz, cabernet og andet godt, den hvide er chardonnay ej smagt, men nok også med restsødme skjult under syre. Fås også som vin fra California, dog ikke set. 

ANDRE:

Ripasso "Rocca Alata", 55* (3* + godt køb), * med Føtex+, ellers 60. Men du kan også køre i Netto, hvor den p.t. står til 50. Fra kooperativet i Soave. En middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.  

Rodet rød/hvid, 55* (3*/5), * med Føtex+, ellers 60. Rød pinot eller hvid chardonnay fra Sydfrankrig. Kun smagt med 2 andre etiketter. Ok, men du kan finde andre Bourgogne-kopier til lavere pris.  
Tequila José Cuervo 50cl, 99 (3*),. hvid eller brun, det mest kendte mærke i destillat fra den blå agave, gennem 200 år Mexico's nationale alkohol. Bl.a. til Margarita.