Søg i 1400 opslag:

04/04/2025

Hvide forårsvine og flot rød Rioja

New Zealand har ry for hvid sauvignon med voldsom aroma, men Selaks er noget mere blid og rigtig sjov at smage op mod den hvide Baron de Ley Rioja, som også fås som endog bedre rød og hvid.  

Alle fås i Bilka til blot 50 kr. Baron de Ley må være et af de bedste tilbud på Rioja i dag -den er faktisk tættere på Muga (169 i Føtex), end denne kan lide. Faustino I Gran Reserva er klassen højere oppe og alt for god til 95 (med 95p/WineEnthusiast i 2014). 

    Perelada er en ok cava til forårsfesten (50), mens Ventoux Vidal Fleury (50) er ok til en bøf, som også Barolo Gemma og Amarone Righetti (95). 

    Skal du i Føtex, er der få nye tilbud, men du kan se forårstilbud fra sidste uge, se her, som gælder til 17/4.  

    Til sidst et hjertesuk -hold øje med snapseprisen! Hvis du tror, alle tilbud er lige gode, så læs Bilkas nye tilbudsavis. 

    Historisk er rød Aalborg den gode (dyre), mens Brøndoms er den billigere (og svagere) snaps. Så det er lidt absurd, at Brøndums Kryddersnaps står til 85 -for 50cl (og 30%), mens rød Aalborg fås til 75 -med 70cl og 45%. Så må Brøndum fans punge ud! 

BEDSTE køb: Baron de Ley Reserva + hvid/rosé - Selaks sauvignon - Faustino I Gran Reserva - Barolo "Gemma" - Amarone Righetti 

GODT køb: cava Perelada - Ventoux "Vidal-Fleury" - 1908 Appassionante - Muga Reserva - Rød Aalborg - Linie Aquavit

ANDRE: Muga Rioja Reserva - Brøndums kryddersnaps - Bailey's Irish cream

 uge 15-2025


Cava Perelada ... 50,- 

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 10/4

Brut har god frugt, en simpel, men ren, tør smag med lille syre og snert af restsødme. Semi-seco er for sød til mig. 
    Perelada er et stort familiehus med base på slottet af samme navn tæt på Roses på Costa Brava. Men vin og druer er nok -helt legalt- hentet i store dele af Spanien og lavet i hypermoderne kældre syd for Barcelona. Havde indtil 1-2 år siden betegnelsen Reserva (mindst 18 måneder på flaske), så i dag nok lidt mere simpel og æbleagtig. Stadig godt køb. 

Baron de Ley hvid/rosé... 50,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 10/4

2023/24. Hvid og pink udgave af den røde kan også varmt anbefales, især til 50. Både hvid og rosé lagrer "sur lie" ("Sobre Lías") med resterne fra gæringen, der giver frugt og blødhed til en Rioja, som ellers ikke har den store aroma. 
    Den hvide er ren, fyldig med pæn aroma og blød syre, rosé lys frugtig aroma, middel fyldig og til den enkle side med tilpas syre til at kunne matche en frokost. Burde have skruelåg, men er også ok med prop. 
    Hvid laves på hvid garnacha og den sjældne hvide tempranillo, mens rosé er ren garnacha. Kritikerne har mest smagt ældre udgaver -hvid 2021 fik 89p/Peñin, hvid og rosé 2021 fik 91p/JamesSuckling, mens pink 2020 blev valgt som årets bedste rosé af Sommeliers' Choice. 


Baron de Ley Reserva... 50,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 10/4

2020. År efter år god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 24 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 

     Set i 2020 med 92p/Guía Peñin + lidt overdrevet 94p/Decanter. Men vinen er år efter år en moderne klassiker, som forener eg med en vis friskhed -og er lidt af et fund til blot 50! 2018 fik 91p/Rydberg. 
    Baron de Ley er et gammelt fort (1548), som blev kloster med stor vingård. I 40 år -siden 1985- har lokale forretningsmænd skabt en bodega i stil med fransk slot, hvor vin ikke købes udefra, men er fra eget (600+ hektar) domæne. 
    I 2018 blev en ny underjordisk, meget imponerende fadkælder åbnet med plads til 30.000 egefade og system, som kan fylde 60 egefade i timen. Den unge, begavede Pablo Tascón overtog i 2019 jobbet som direktør og arbejder sammen med den højt ansete ønolog Gonzalo Rodriguez

Selaks New Zealand... 50,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 10/4, Føtex, indtil lørdag 19/4

Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Fra East Coast hhv Hawke's Bay.
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og Selaks' vin laves af Crawford, der har samme ejer, Cons
tellation). 

     Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster op mod 100 kr!  

Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 10/4

Ventoux er måske bedre kendt fra Tour de France løbet end for vin, som ligner naboen Rhone, men oftest (men ikke altid) er lettere og billigere. 

    Denne vil lidt mere. Set i en god 2021 (men står den i yngre udgave, så slå til -denne vin er i reglen bedst 3-4 år gammel, ikke mere). Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blødForetrækker denne for Vidal's aldrende Rhone, som stadig ses i de aldrende, for mig uinteressante 2018 og 19. 

Faustino I Rioja Gran Reserva... 95,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka indtil torsdag 10/4

2014.  Har fået (endnu) et lille hak ned til 95, som gør vinen til fund sammenlignet med fancy Puglia vine på tonstunge flasker og tomt indhold. 

    Faustino's Gran har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år2014 fik lidt voldsomt 95p/WIneEnthusiast + som Ley Reserva 94p/Decanter.  Forgænger 2012 fik 92p/Guía Peñin. 

Gemma Barolo... 95,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 19/4, Bilka indtil torsdag 10/4

2021. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. 
    2021 er endnu et top, præget af en sommer så varm, at man jublede, da regnen kom i oktober. Vinen kræver 3-6 år og vil nok leve i 10-15 år. 2019 fik 91p + 5* i Rydberg store Barolo test i Spritnyt
      Gemma ledes af Silvano Piacentini's søn, Luigi og  vinmager Giorgio Barbero. Domæne er med 26 hektar et af de større i Barolo, men huset må som mange andre købe det meste fra mindre vinbønder.


Amarone Classico Righetti... 95,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka indtil torsdag 10/4

En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! 
Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler frugt og koncentration fra god amarone. Men ikke for sød (5,5 g/l). 
      Amarone fans mener, Righetti har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Jeg undrer mig mest over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone! Og Righetti er faktisk ok -for begyndere og os uden for mange penge! 
      Righetti ligger midt i Classico området og ledes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til langt det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone. 
    Bilka sælger også Piacentini Amarone (119, 4*), samme type, måske lidt mere koncentreret. 

1908 Appassionante Veneto, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 10/4

Stod til 50 op til Jul (ved køb 1). Atter en vin på druer tørret på vinstokken, så vinen får en svag lighed med Rip'Amarone, denne gang dog fra Veneto området, ikke Puglia. 

    Jeg loves en vin til den tørre side (restsødme 8g/l) med intens frugt, middel til stor fylde, men fast smag med en del tannin skjult under frugt. 2021 har fået hhv 86p/WineEnthusiast og 98p/Maroni (ret lavt for denne smagere, der nødig går under 100p). Set på nettet til op mod 90 kr.
    Cielo har tilhørt samme familie siden 1908 og er kendt for konsumvin. En god del fra kooperativer i Colli Berici øst for Verona. Jeg har aldrig været glad for vinene, men har heller ikke ofret penge på dem i mange år. 


Rioja Muga Reserva... 169,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 10/4

Set i 2020 med 91p/Spectator og 93p/TimAtkin. 
    En favorit for enhver, der holder af klassisk Rioja. Huset har ry som traditionalist, og jeg var ikke helt vild med vinene i 90erne, men en ældre Reserva forrige år var meget flot, og den unge 2020 imponerer også (men ikke til prisen) -meget ung, dyb, fast, stor fylde og længde -den kræver 3-5 år på flaske, måske længere (noter fra 12/23 på 2019). 
      Muga var et af de huse, der fra starten gik til Laudrup, da de hørte, han ville starte et lille importfirma -og det har de ikke haft grund til at fortryde. 

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 75,- 

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 10/4, 365discount indtil 9/4
Gule ællinger, æg og Påske er på trapperne, så det er også tid til snapsen -så alle kæderne har fundet tilbudskniven frem. Uden for sæsonen risikerer du at betale 180 for Linie aquavitten og 130+ for rød Aalborg, men det er højsæson: 75 er hidtil laveste pris for den bedste snaps (men sidste år var den helt nede på 69). 
     Intet slår den rene aroma, men uden den rene skære aroma i Taffel. Jeg er nok puritaner, når jeg vælger ledsager til de syltede, marinerede og krydrede sild! Intet slår den røde Aalborg med sine 45%, som virkelig får kommenaromaen frem.

    Absurde priser ses dog også -vil du have lidt sødme, kan du købe Brøndums kryddersnaps til 85 (2*)!  Historisk har Brøndum 40% altid været billigere end rød Aalborg 45%. Den krydrede Brøndum holder blot 30% og indholdet er 50cl, ikke 70cl. Og alligevel højere pris. Absurd er et mildt ord!
    Bilka tilbyder også Bailey Irish Cream (75, 2*), som du vel burde lave selv? Det er slik for voksne og som sådan dyr, når den (ofte) koster over 100). 

Lysholm Linie Aquavit... 99,- 

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 10/4, fås til samme pris i bl.a. Netto, Superbrugsen og Kvickly

Aldrig min favorit, men andre er uenige (WineEnthusiast gav den 95p i 2016. Hmm). En mild snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en blid smag, hvor man dog fornemmer de 41,5% i smagen. Bedre end jeg husker den, men ingen match for rød Aalborg.

      Den hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange. 

Italiensk kioskbasker til lav pris + historisk 1.Cru-dræber!

Brugsen fortsætter den vinøse dominans overe danske kæder -i denne uge bl.a. med uhyggelig pris på Why Not? Og hvorfor ikke? En koskbasker af en vin, men jeg giver dog gerne dobbelt op for at få Gran Coronas 2020, som lev foretrukket for Latour 1970 i 50 årgange ældre udgave!  

Gran Coronas 2020 er formentlig lige så god som dengang -men i dag er der både en storbror og Latour af helt anden kvalitet (og især pris!). 

    Lige så god er måske økologiske Novas fra Chile (50), både god rød carmenère og hvid. Der er også god pinot noir fra Dissenay (49) og ikke mindst økologisk Alsace fra Cattin og en god barbera superiore fra Sarotto (59). 

    Samt herlig Singleton 12 årig Malt (199) og Cognac Combeau XO (229). 

    Oveni kommer rigtig mange tilbud fra Forårets Vin -se her -som gælder indtil torsdag 17/4. 

BEDSTE køb: Why Not? rød/øko/hvid/rosé - Gran Coronas cabernet-sauvignon - Novas økologisk rød/hvid - Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé - Landgraf rød/hvid 

GODT køb: Yealands sauvignon blanc - Cattin Alsace hvid/orange - Barbera d'Asti superiore -Barolo Pezzole - Ser Lapo Chianti Classico Riserva - OPI rød/hvid - Vacqueyras "Morel" - Linie Aquavit - Singleton 12 år Malt whisky - Cognac Combeau XO 

ANDRE: Coronas + Esmeralda 300cl box - Rosé Anjou LaCheteau - Cava Jaume Serra - Chasse du Pape Chateauneuf du Pape 

 uge 15-2025

Why Not? rød/hvid/rosé... 39,-

rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, rosé, Italien 

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4

En rødvinsbasker til ekstremt lav pris (selvom normalprisen 109,95 er alt for høj). Men vinene er gode i deres stil! 

    Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale) fik i 2019 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". I dag ses 2023. 

    Den "normale" er en sværvægter med 15% alkohol, som giver et sødt indtryk i duft og smag, men har fået pæne noter de få gange, den har været smagt af seriøse kritikere. 

      Den hvide er en typisk anonym, men ganske behagelig grigio fra Venedig regionen med let sødme (10g/l). Pink har jeg aldrig ofret penge på. 

Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-

2020 Torres Reserva, Penedès 
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4

Trods pris (sidste år 59) stadig fremragende køb -og sjov at smage op mod klassisk Bordeaux! 
    Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, krydderi og urt - perfekt til kraftige retter. 2019 fik 91p/WineEnthusiast, mens 2018 fik 90p/Falstaff + 5* + godt køb af Rydberg, der er ekspert i spansk vin.  
    Modsat den normale Coronas er "Gran" stadig delvis fra Torres' domæne i Pacs Penedés, der har udsigt til Montserrat bjergene (foto).
    Vinen er 50 årgange yngre end 1970 Gran Coronas, som vandt  Gault-Millau's vinøse Olympiade i 1979. Eksperten  Christian Millau meldte forfald til den historiske smagning 4.juli 1976 i Paris.
    Her fejredes USAs 200 års fødselsdag med en smagning af Californiens bedste vine (og blandede franske top-Crus ind som blinde vine, der tabte til Californien -se filmen!). Millau lod derfor sit magasin Gault-Millau lave en ny smagning, så de franske vine kunne tage revanche. 
    Det gjorde de, sådan da -bortset fra at Gran Coronas cabernet 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen! 
    Den originale Gran 1970  kostede dengang 29 francs, hvor Coronas' basisvin gik for 17! Denne vin kom fra unge vinstokke i Mas la Plana, som  dag sælges under eget navn. Gran Coronas kommer dog også fra la Plana, dog suppleret med cabernet fra andre vingårde. 

P.S: Vil du smage den ud mod California vin, så prøv J. Lohr (129, 4* + godt køb), som kommer fra det fine Paso Robles. Eller en Bordeaux som Cap l'Ousteau Haut-Médoc (59, 4* + bedste køb). 
PPS: Du kan også få den normale Coronas (300cl box 149, 2-3*/5). Aldrig smagt i box, for jeg tror ikke, plastikposen yder vinen retfærdighed. Til samme pris Esmeralda hvid/rosé, ganske frugtig vin. 

Yealands sauvignon blanc... 59,-

Marlborough New Zealand

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 10/4

Klassisk sauvignon, som er lidt mere "normal" end de opulente Single Vineyards og rigtig godt køb til 59. 
    Overdådig aroma, frugt og flint, fyldig, pænt lang, med både frugt og sprød syre. God til sushi og fyldige salater. 2023 fik guldmedalje på det lokale Marlborough show, ret flot. 
    Vinene laves af Natalie Christensen, kvindelig vinmager (af dansk afstamning), efterkommer efter en sønderjyde, som udvandrede til New Zealand sammen med statsminister (og grundlovsfader) DG Monrad efter nederlaget i 1864. 

    Til samme pris også Rosé d'Anjou LaCheteau (59, 2*), ret ligegyldig, og cava Jaume Serra (49, 3*), ok køb, men alt andet end top. 


Cattin Alsace hvid/orange... 69,-

økologisk, Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange" 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4

Cattin er ikke i top, men dog en klasse over det meste Alsace fra kæderne. 

Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen. 2023 fik 88p/Gilbert&Gaillard. Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 
Orange er hip og posh, et fancy navn for en lys rosé, hvor vinen har farve fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. 
    Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side, med fine syrer og god lang smag. 2022 fik 89p/WineEnthusiast. 
    Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. 
    Oprindelig var familien delt i 3 firmaer (Joseph Cattin, Théo og Cattin Frères), i dag samlet i ét hus. Huset ejer 80 hektar og får druer fra 120 hektar og leverer rigtig god vin. Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør. 

Landgraf rød/hvid... 69,-

økologisk, Riesling Feinherb og rød Spätburgunder, Rheinhessen Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 
    Den røde Spätburgunder -pinot noir i Bourgogne er fra eget domæne. Tør, fyldig med fine bær i duft og smag. 2022 var testvinder + 5*/6 i Vinbladet. 
    Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen og har 20 hektar med god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Novas økologisk rød/hvid... 50,-

øko, rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 2022 fik 92p/Alistair  Cooper, 2021 92p/James Suckling. 

      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har i nyere år fået ros af gode smagere. Vinene er fra den store økologiske vingård Emiliana

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé... 49,-

rød pinot noir, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Mangler intensiteten i god Bourgogne, men et bedre køb! En let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen.
    Kommerciel snarere end dyb, men noget sjovere end mange fra Californien, Argentina til samme eller højere pris! Rosé ikke smagt, nok tør, diskret aroma, lidt krydderi.
    Samme vin (tror jeg) sælges af leverandøren LGI til Meny (Campet Ste Marie) og Rema1000 til markant højere pris. 

Barbera d'Asti superiore... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Sarotto's ældre Superiore er mere poleret og vægt end den normale barbera fra Sarotto, et af de gamle Irma-huse. En god vin, men ikke top -foretrækker Fontanafredda, når den er på tilbud!

    Brugsen tilbyder også Sarotto's fine single-Cru Barolo Pezzole Riserva (159, 5* + GODT køb). 

Mazzei "Ser Lapo", Chianti Classico ... 129,-

Riserva, Italien

GODT køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/5

En superb Riserva, der år efter år viser det bedste fra Chianti. Aktuel årgang er måske den afrundede magtfulde 2019 (92p/Parker), men oftere den lidt blødere 2020 (93p/Parker). Vinen er superb ung, men jeg vil gemme den 3-4 år. Den vil leve i 10 år. 
Markis Mazzei har i over 500 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. den altid flotte "Ser Lapo" riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli midt i Classico, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
    Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og i øvrigt også navnet på faderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine. Slottet (foto) er også hotel. 

OPI barrel selection rød/hvid... 50,- 

rød cabernet sauvignon, malbec, hvid chardonnay, Argentina, normalt 89,95
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4
Faktisk får du meget vin til 50 kr, så det virker surrealistisk, at du kunne få den i 2023 til 33,17 v. køb 6! Den mest kendte af vinene fra Argentinas Mascota. Vinene kalder sig "barrel selection", dvs. vinen har lagret i eg, men egen smages ikke. 

Vacqueyras "Morel"... 119,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4
Kostede 119 i Irma i de gode gamle dage, og international pris er 197. Men stadig ikke topkøb! Ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. 

    Måler sig med middelgod 'Neuf, men langt fra den bedste Vacqueyras, nok fordi Morel (Chapoutier) ikke har egne marker og må købe vinen udefra. Måske 2022, en flot klassisk grenache. 2021 fik lidt gavmildt 95p/Decanter, 2022 fik 5* + Ugens bedste af Rydberg i Spritnyt.  

Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape"... 159,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4

Prisen er sat lidt ned, så måske godt køb i vin med styrke og krydret frugt i klasse under 'Neuf fra gode domæner. Set i 2022. 2021 fik 90p/100 af Niels Lillelund i Jyll.Posten. Fra Meffre i Gigondas. 

Lysholm Linie Aquavit... 99,- 

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4, fås til samme pris i bl.a. Føtex

Aldrig min favorit, men andre er uenige (WineEnthusiast gav den 95p i 2016. Hmm). En mild snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en blid smag, hvor man dog fornemmer de 41,5% i smagen. Bedre end jeg husker den, men ingen match for rød Aalborg.

      Den hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange. 
Coop tilbyder også Svendborg snaps og bitter (89, 3* + godt køb), et af de gamle mærker fra Brugsen, som kan anbefales, samt Cointreau triplesec likør (199, 4*), en af de klassiske stærke likører destilleret på oranger. Rigtig god.  

Singleton 12 år malt whisky.. 199,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4

En god malt til meget lav pris -set på markedet i klassen 229-400 kr. Tapning kan variere, men i dag ses især Dufftown, en Speyside i Glenlivet-stil, måske lidt fyldigere. Check selv ud -den skal være lagret i Sherry fade, så måske en lille smule sød.

London No 1 Gin 47%... 199,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/4

Denne gin kendes på sin sarte lyse blå farve, som gør den populær i barmiljøet. Farven er ren gimmick (tilsat, men uskadelig, håber jeg). Mens mange destilleres i Skotland er denne som Beefeater destilleret omkring London med 12 urter . 
      Ejer er spanske González Byass, kendt for Tio Pepe Sherry (endnu ikke set på tilbud, suk) , som er begyndt at bevæge sig væk fra det kriseramte Sherry miljø. 

Pascal Combeau XO Cognac ... 229,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

En god Cognac trods prisen. Denne ere lagret på træ i mindst 10 år, hvor loven kun kræver 5 år af XO -god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. 

    Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt likører som Apry og Anisette (som har givet navn til den legendariske sanger i Savage Rose!).