Januar er en måned, hvor mange tænker mere på vægt end smag, for slet ikke at nævne kvalitet!
Men jeg skal skåne dig for at skrive om Ebony Vale og andet uden alkohol, som knap nok kan konkurrere med postevand i smag.
9 vine under 50 kr
Cimarossa, cabernet eller shiraz, kr/fl v 6: 28,17
6 fl: 169, cabernet sauvignon eller shiraz, Australia (tappet i Tyskland)
*** (3/5), Lidl, torsdag 12/1-lørdag 14/1
6 fl: 199, Spier, rød Pinotage, hvid chardonnay, Sydafrika, tappet i Danmark
*** (3/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 11.januar
Hardy’s Crest, rød/hvid/rosé... 39,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.
Den røde ”Crest” er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, men husker den som uden friskhed og spræl. Men til 39 kr et godt køb. Og trøst dig -med skruelåg og glas er vinen bedre end i plastikpose med pap!
Vidal-Fleury ”G.S.M.”, kr/fl v 6: 41,50
6 fl: 249, Sydfrankrig
Også en ”ægte” Rhone, Auguste Bessac Cotes du Rhone (2 fl. 99, godt køb + 3*). Vinen er meget ung, men en typisk frugtig grenache. Tror næsten, jeg foretrækker Vidal-vinen!
3 fl: 129, rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.januar
Den røde cabernet (90p/Descorchados i både 2019 og 20) foretrækker jeg for den lettere carmenère. Der er mere dybde, frugt og længde i cab’en, mens carmenère i denne klasse kan virke lidt vegetabilsk og tør -men ikke smagt i nye år. Merlot ej smagt.
Sauvignon er rigtig god, mens chardonnay har også friskhed og tør sprød eftersmag og har fået meget ros af kendere (bl.a. 91p/Descorchados). Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er ”Reserva”, en over standard-Chile.
set i 2019, Cotes de Bordeaux, Frankrig
Middelfyldig, ganske indbydende madvin, snert vegetabilsk og grønt præg, som forsvinder i glas eller på flaske i løbet af et år eller to. Jeg kan vældig godt lide 2019 (mere end ældre år), som er klassisk Bordeaux, dvs. med lidt bid, men med positiv aroma og god længde -meget bedre end de ”små” Bordeaux’er jeg husker fra min ungdom.
2 fl: 99, Utiel-Requena, Spanien
València har været den største eksportør af spansk konsumvin med store huse som Vicente Gandía, Schenk, Murviedro, Vinival og Hispano Suizas. En af favoritdruerne var den meget produktive bobal med store mængder letbenet vin, ikke mindst rosé. Den trivedes især i Utiel Requena, der hæver sig 700 meter over det ret flade València (som er mere kendt for ris, paëlla og Fallas festival end vin).
I dag tages bobal alvorligt -og det smages i denne vin. Meget mørk, krydret duft, fyldig, men afrundet og pænt lang, Ikke stor karakter, men letdrikkelig og god til prisen.Vinen laves tilmed af hus fra Rioja, Faustino Rivera Ulecia, som ellers mest har været kendt for dagligvin til lav pris. I 25 år har huset faktisk haft en kælder i regionen.
2 fl: 99, tør Riesling eller rød Spätburgunder, Pfalz, Tyskland
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 12.januar
Pfalz er Alsace forlænget mod nord til Tyskland. Her er stjerner som Rings, men også vandbærere som Gies, for få år siden en 150-årig vingård i Friedelsheim, men i dag del af det dynamiske kooperativ Vier Jahreszeiten i Bad Dürkheim.
En tør, aromatisk riesling, let til middel fylde, god syre, en lille frugtsødme får aromaen helt op i næsen. En rigtig god madvin, men med en lille sødme også ok uden mad.
Den røde pinot noir er indbydende i aroma, fyldig, nogen styrke (13,5%), rund, pænt lang, stort set tør -slet ikke ulig Bourgogne og bedre end de billige, du kan finde. Og så er begge vine tappet på vingården, dvs. med lidt mindre filter og svovl -med en vis garanti mod forfalskning!
6 fl: 299, Spanien (fås også i rosé og hvid)
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien.
Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino’s andre vine. Hvid og rosé er ok uden at imponere.
6 vine 50-70 kr
2 fl. 109, Frankrig
Til prisen Irma’s bedste køb. Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den bør give Guigal (til 70-100 kr!) kamp til stregen. Tror næsten Morel vinder!
Hvid riesling, pinot blanc, pinot gris, gewurztraminer, rød pinot noir, Frankrig
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 19.1.
Den lidt ferske etiket skjuler en vin fra det gode kooperativ i Ribeauvillé, en af de historiske vinbyer langs vinvejen i Alsace.
Rheingau, Tyskland
Rhinen løber mod nord på sin 1000 kilometer lange rejse til Vesterhavet. Kun ét sted slår den et sving til venstre for at skabe Rheingau, en 35 kilometer bred skråning vendt stik syd. Her vest for Frankfurt leveres nogle af Verdens bedste vine.
August Kesseler har et fint ry (4* af 5 i Gault-Millau) for både rød pinot (1/3 af høsten) og hvidvin. Vingården har siden 1995 været medlem af VDP, en gruppe af Tysklands bedste vingårde..
rød Barbera d'Alba, hvid Chardonnay Langhe, Italien
Hvid chardonnay (Langhe) har ingen eg, men god aroma, sprødhed og stil. Ikke helt så overbevisende som den røde, men indbydende og frisk. Druerne købes formentlig ind i Langhe, dvs. Barolo og omegn.
**** (4/5), Netto og Føtex, indtil fredag 13.januar
Kun smagt én gang, fornemmede en anelse sødme i slutningen, men ok.
3 fl 199, Hvid riesling (tør) eller pinot gris (halvtør), økologisk
**** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 11.januar
Riesling: en ganske klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen, tør uden at knase (4,5 g/l). 2018 fik 90p/WineEnthusiast.
Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, let sødme (14 g/l) med fin syre middel fylde trods styrken, en god ledsager til f.eks. choucroute. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad!
Théo Cattin er fra Cattin Frères i Voegtlinshoffen mellem Colmar og Éguisheim. Her forenes 2 grene af familien, der har lavet vin siden 1720. Familien driver 60 hektar, men køber druer ind fra et større område omkring byen.
Du kan få samme vin med anden etiket, solgt af kæde af små butikker med vin. De skal have 129 for vinen (dog kan du nøjes med 100 ved at købe 6).
Set i 2017, Penedès, Spanien
Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, lidt urt og krydderi- perfekt til kraftige retter som lammeryg og Stroganoff.
2015 fik af Falstaff 92p/100, lidt for gavmildt, men vinen er god, cabernet-sauvignon + lidt tempranillo med et år i små egefade. Du kunne få den til 59 i oktober, men den pris var alt for lav.
Den første Gran Coronas (1970) vandt Gault-Millau’s vinøse Olympiade i 1978. Eksperten Christian Millau meldte afbud til den historiske Paris smagning 2 år før og lod derfor sit magasin Gault-Millau lave en ny smagning, hvor de franske vine kunne tage revanche.
Det gjorde de, sådan da -bortset fra at Gran Coronas cabernet 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen! Denne vin bærer i dag navnet Mas la Plana, men lur mig, om ikke dagens Gran Coronas nærmer sig 70eren!
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 12.1.
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 19.januar
Portugal kan levere vin så god som Italien, Spanien og Californien. Jeg ved det, for jeg har smagt Ferreirinha’s unikke Barca Velha og Reserva Especial (i onde år uden Barca Velha). Disse vine kan matche monsterdyr Barolo eller Dominus (desværre ofte også i pris). Men for ofte skuffer bordvin fra Portugal.
Men Ferreirinha’s ”Grande” er også god, og måske blevet lidt mere pålidelige, efter at giganten Sogrape (dem med Mateus!) overtog vingården i 1987. Første årgang var 1960, og i dag tappes 350-400.000 fl/år. Druerne kommer fra husets egne vingårde, Seixo og Leda. Druerne kendes fra Portvin: 45% touriga franca, 30% touriga nacional, 20% roriz (tempranillo) og 5% barroca. Vinen lagres et år i fransk eg.
”Grande” (år kendes ikke) er magtfuld, men fuld af mørk frugt, afrundet med fine tanniner, som mærkes under frugten. Den kan nydes nu efter 3-5 år, men vil nok udvikle sig et par år mere. Ikke længere en 2.vin til Barca’en, men stadig en flot vin. Fås også i Føtex (124,50).
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 12.1.