Søg i 1400 opslag:

11/09/2022

Derfor elsker jeg grenache!

I længden kan du (næsten) blive lige så træt af røde spanske sværvægtere som af Italiens utallige Amarone-kopier. Så længes du efter Viña Zorzal, som stormer ud af glasset med overdådig frugt og elegant, lang smag -trods en bagatel af 13% alkohol. 

Irma har også i denne uge ganske mange købsværdige vine. Fra Spanien også en mere fast og klassisk Glorioso Rioja, mens den pompøst lydende Luxus One er mere tyngde snarere end elegance! 

      I den lette afdeling er Mayerling herligt brus fra Alsace og Arneis en flot hvidvin fra Barolo's omegn. Og så kan du smagen en ungarsk vin på Grüner Veltliner, Østrigs nationaldrue. Ikke tosset, men mere kopi end original.

Bedste KØB: Viña Zorzal garnacha + chardonnay - Glorioso Rioja crianza 
Godt KØB: Luxus "One" Terra Alta - Mayerling crémant d'Alsace - Mazzei Ser Lapo Chianti Classico Riserva - Nostros rød/hvid - Langhe Arneis "Runchneuv" - Zinfandel "Trajone" Puglia - Green Smart Cricket grüner veltliner

Viña Zorzal garnacha og chardonnay, kr/fl v 6: 58,17

6 fl 349, økologisk rød Garnacha, rosé, hvid chardonnay, Navarra, Spanien, norm: 119,95
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 14.september

Jeg holder meget af den røde charmetrold. Den unge garnacha går lige til hovedet med rigdom af frugt og krydderi, fylde og dybde trods blot 13% alkohol. Druen er kendt for at levere rød med op til 16-18%. I Spanien er 13% nærmest uhørt! 
      Parker giver 92p til 2020 og 2019 91p og har også fået 91p i alle nye år af Peñin. 
      Hvid er god, ganske frisk, men lidt anonym, rosé har god frugt, tør og lidt mere elegance og stil end spansk rosé normalt. Men det er den røde, der er interessant!  

      Zorzal er en ung (2007) vingård i Corella i det sydlige Navarra, hvor brødrene Izaki, Xabier og Mikel Sanz opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Denne mark leverer den fremragende Malayeto, som du må lede efter i Irma, mens denne er fra yngre vinstokke i nærheden. 
     Brødrene Sanz leverer kultvin, men synes, at antallet af vine er voldsomt for 53 hektar vin, der årligt leverer godt 250.000 flasker. Af den røde garnacha er der dog 110.000 flasker. 

Glorioso, Rioja crianza... kr/fl v.6: 58,17

6 fl: 349, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 14.september

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; god fylde, fast, markante, men runde tanniner i eftersmagen -rigtig madvin til efterårets simremad. 

      Glorioso får pæne ratings (2017 får 90p af både Guía Peñin og Tim Atkin). Vil have godt af 1-2 år -og det gælder også 2018 (90p/Tim Atkin), som må være på vej nu.
      Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, med de højt liggende vinstokke ved foden af Cantabria bjergene, som sikrer et lunt klima (se foto). 
      Palacio laver rigtig god vin, selvom de kun ejer få vinstokke og får næsten alle druer fra lokale vinbønder. Huset blev grundlagt i 1894 af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede mod syd til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne.

Luxus "One", Terra Alta... v. 2 fl. 59,50

fl 119, godt KØB + **** (4/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 14.september

Jeg kender ikke denne vin, men den kan være et superkøb, da jeg har den til pris på over 100 (Schweiz) og op mod 150 kr (USA). Formentlig en mørk, kraftig vin med let krydderi og aroma af sorte bær. Vinen var præ-Putin på tilbud til 75, så kom ikke her! 
      Terra Alta er Priorat's fjerne, fattige fætter, der laves i det varme bagland. Druerne er syrah og tempranillo + måske lidt cabernet, som er crianza med 6 måneder i små egefade (mod mindst 12 i de fine regioner). Terra Alta er ofte rigtig godt køb, men et flot navn og udstyr hjælper også! 


Mayerling Crémant d'Alsace brut, kr/fl v 2: 74,50 

2 fl: 149, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop  indtil onsdag 14.september

Fint brus, indbydende aroma, ren, sprød og pænt dyb, næsten Champagne'agtig; let, tør, frisk, og ren, middel længde. 100% pinot blanc med mindst 12 måneder på flaske før degorgering. Vinen fik 89p/WineEnthusiast i 2020: "Subtle pear notes appear softly at first on the nose and palate of this wine but are then propelled by lively, frothy mousse that adds vivid prickle. The body is light, dry and very refreshing."

     Jeg er glad for, at Irma holder fast i denne crémant, mens resten af Coop synes at have overgivet sig til giganterne Boisset (Ponnelle, Maison du Crémant mv) og GCF (Lestissac, Moiollard mv)

      Der er både kvalitet og tradition her! Irma har handlet med kooperativet i Turckheim siden 1970erne -ret unikt! Kælderen er vokset ud af den lille, maleriske by og det meste riesling og crémant laves i kælder i det nordlige Alsace, som har et lidt køligere klima, som passer til crémant. 

Nostros, cabernet, pinot eller chardonnay, kr/fl v.2: 39,50

2 fl: 79, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 14.september
Vine fra den store private Indomita bodega i Chile ses mest i Fakta.  Egentlig er den runde fyldige cabernet -fra den gode Maipo dal- bedst, men pinot noir og chardonnay fra kølige Casablanca- er også ok. Den røde pinot er lovlig let, men egentlig typisk pinot, mens den egefri chardonnay har god friskhed. 

Mazzei "Ser Lapo", Chianti Classico ... 119,-

2018 Riserva, godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 14.september

Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. den flotte riserva, "Ser Lapo" Classico. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet siden 1435 -næsten 600 år- af familien Mazzei.  
      Denne vin fra Fonterutoli er en klassisk Riserva, hvor 4 år ikke er nogen alder, selvom traditionalister elsker den unge frugt og tannin. Giv den 2-3 år endnu og den kan leve i 10+ år. 2018 fik 91p/Falstaff, 2017 92p/Parker, '16 fik 94p/Spectator
      Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og iøvrigt også navnet på daderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine.  

Sarotto Arneis "Runchneuv", Langhe... kr/fl v.2: 69,50

2 fl: 139, godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 14.september

I generationer var druen arneis en anerkendt del af vinen Barolo. Men en dag krævede loven 100% nebbiolo i Barolo, og det tog næsten livet af arneis. Men i 1960erne kom den første tapning af ren arneis -og det har glædet vinelskere lige siden! 
Druen har en rig, ren aroma (fersken, abrikos) og en sprød, frisk, pænt lang smag. Hvid italiensk er ofte neutral og farveløs. Men druen arneis vil mere! Set i 2021, men check årgang i din Irma. Bør nok nydes inden for 3-4 år. 2020 fik 88p/Decanter Award. 

Til samme pris Rosé&Roll by St.Martin (2 fl. 139, 3* + godt KØB), som leveres af (og måske delvis er groet på)  det velkendte Provence-slot. 

Zinfandel "Trajone", Puglia, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299godt KØB + **** (4/5)Irma, indtil onsdag 14.september

Irma har også sin del af Rip'Amarone vine fra Puglien, men denne er slet ikke værst. Vinen er rund, fyldig, frugtig, men ikke for sød -slet ikke det værste glas, du kan nyde alene uden mad til. 

      Jeg drikker såmænd lige så gerne denne vin som Carlo Scala's Primitivo de Manduria eller Apassimento og andre kuriøse vine, som du også kan finde i Irma (desværre). Vinen leveres af Femar, som du måske har mødt i Brugsen (bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel) eller i Meny (Antico Ceppo) og formentlig i andre kæder. Huset ligger i Frascati nær Rom. 

Green Smart Cricket grüner veltliner, kr/fl v 2: 39,50

Ungarn, 2 fl: 79godt KØB + ** (2/5)Irma, indtil onsdag 14.september

Den grønne veltliner er Østrigs nationaldrue. Denne gror omkring Neusiedler søen syd for Wien -men i den ungarske del af regionen (Pannonhalma). For at gøre forvirringen total er vinen tappet i Tyskland (Racke) af firmaet GCF, som hører hjemme i Frankrig! 
      Denne vin er (heller) ikke smagt, men er nok letbenet, sprød og tør, drikkes ung. 

Andre gode køb: Saveurs d'Autrefois (2 fl. 109, 3-4*), et sydfransk Rhone-blend med en cykel foran Eiffeltårnet (helt urealistisk). Kommer fra 2.grads kooperativet Catalans og har samme navn som kæde af franske delikatessebutikker. Letløbende styrke, lidt kort smag. Godt køb til 54,50/fl. 

      WinzerKrems "Orange" grüner veltliner (2 fl. 149, 4*), Falasco Chiaretto Bardolino rosé (2 fl. 79, godt KØB + 3*), letbenet rosé uden særlig aroma, men frisk og tør.  
      Irma tilbyder også Grant Burge shiraz og hvid chardonnay (2 fl. 99, 5*). Australsk vin fra Accolade. Hovedsæde i Barossa (endog i byen Krondorf!), men druerne hentes i det varmere Riverland. Ej smagt, men godt køb og sikkert letdrikkelig. 

Knap så sjov: Caronne Sainte-Gemme 2013 (129, 3*) -et rigtig godt slot, men 2013 er lidt trist, selv efter 9 år. 
Yoga syrah (6 fl: 299, 3*), som er hentet på Sicilien og tappet i Sverige af alle steder. Raccolto nero d'avola-cabernet (2 fl. 109, 3*) er også tappet i Sverige og hentet på Sicilien.  

10/09/2022

Klassisk chardonnay er superb til prisen!

Druen chardonnay står bag alle de legendariske hvidvine fra Bourgogne: Montrachet, Meursault og Chablis. I denne uge er der 2-3 klassiske chardonnay vine, som har noget af det helt rigtige... 

Både California og Australien har en kedelig rekord for trist, tung chardonnay, men Wolf Blass' Gold Label (Bilka) er flot, takket et køligt klima i Adelaide Hills. Den har fået nogle år på flaske, mens Bourgognes Montagny (Føtex) er ung og frisk -en herlig vin, som jeg gerne drikker mere end ét glas af! Også argentinske Medalla chardonnay er en flot 90+p vin (og som den røde topkøb til 69 i Føtex). 

      Bilka og Føtex har også flere tilbud fælles i denne uge, bl.a. den fine Grigio Chianti Classico og Bordón Gran Reserva

       Men Føtex er billigere end storebror med bl.a. Trapiche's fine Medalla (også god hvid!) og Montgras' simple, men gode De Vine vine (til 33 kr et fund). 

Bedste KØB: Wolf Blass "Gold Label" chardonnay - Il Grigio Chianti Classico Riserva - Rioja Bordón Gran Reserva - Montagny "la Burgondie" - MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé - Trapiche "Medalla"
Godt KØB: Tanunda "Triathlon" - Vanitá nero d'avola + hvid pecorino 

Wolf Blass "Gold Label" chardonnay... 79,-*

*: kræver WineClub + Bilka+ app, normalpris 149
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilkaindtil torsdag 22.september
En vin til dig, der holder af fuldfed chardonnay med fylde og aroma uden at vinen er tung og vammel. I Wolf's univers er vi 5 trin fra bunden og ikke langt fra toppen -100% chardonnay fra det fine Adelaide Hills med gæring i små franske egefade. Vinen kan gemmes et par år. Set i 2017, men årgang kan variere. Udsolgt i Bilka Fields, så måske skal du skynde dig. 

Montagny "la Burgondie"... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15.september

Smagt i 2019 og 20. Lys, ren aroma, fersken og lidt citrus/smør, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde -en chardonnay fra Bourgogne tappet på ejendommen. Og det er vigtigt i Bourgogne, hvor en meget lille høst i 2021 (og usikker 2022) har presset prisen på Bourgogne ud over al rimelighed. Al vin kan sælges (også den dårlige og den forfalskede, som desværre også ses i Danmark). 

      Montagny er en stor blid skråning mellem Côte d’Or og Mâcon, som kan levere vin, som kan være en habil erstatning for Meursault (fås ikke under 200 og vil ofte koste 400+). Vinen er tappet af kooperativet i Buxy, som er den største lokale dyrker. Set i 2019 og 20, forgænger 2017 fik 90p/Vinbladet og 5*/5 i SmagpåVin.

MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17 

rød cabernet, pinot noir, merlot, carmenère, hvid chardonnay og sauvignon, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag  15.september
Fås også i Netto, men nettoprisen er noget højere -40 kr. "De Vine" er superkøb til 33 kr. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). 
      Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio, mens chardonnay leverer, hvad den skal, ren og frisk. Pinot noir ikke smagt, men kan se, at den har fået 5*/6 i AltomVin. 
      "De Vine" Reserva er 1-2 trin op fra bunden, men meget langt fra toppen. Montgras er et ganske stort familiehus, men med 7-8 millioner fl/år en miniput i sammenligning med f.eks. Concha & Toro, Carolina og de andre. 

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/9, Bilka indtil 22/9

Set i 2019 (90p/WineEnthusiast). En superb vin, som dog ofte har godt af 1-3 år i kælderen. 

      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. Flot allerede, men har godt af 2-4 år. 

      For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio en af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Og prisen i USA er $ 27 (170 kr + moms). 
      Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra vingården i det sydlige Classico, som i årtier har været ejet af forsikringsselskabet Allianz. 

Rioja Bordón Gran Reserva... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/9, Bilka indtil 22/9

Set i 2011. Middeldyb farve; åben, ganske rig og indbydende bouquet, toner af bær, nød og eg; middel fyldig, lang -en ganske flot traditionel Rioja. Set i 2011 (ej smagt, men tryg ved 89p/Guia Peñin og 92p/Tim Atkin). '09 fik 92p/100 af både Spectator og Tim Atkin samt 91p/Guía Peñin. 
      Vinen laves de klassiske Rioja druer, 70% tempranillo, 20% graciano og 10% cariñena, druer og vin indkøbt fra alle Riojas regioner. Vinen er lagret 18 måneder i små egefade og en tid på flaske. 
      Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Huset har i 40 år været 100% ejet af familien Eguizábal.

Er du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og selveste Ernest Hemingway, der besøgte huset i 1956. 

Tanunda "Triathlon", kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 279, godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15.september (Bilka 6 fl: 299 indtil 22/9)

Triathlon er sjove blends af 3 druer (deraf navnet Triathlon), bedre end husets standardvine, men ikke helt så fin som Barossa vinene.  
Rød grenache-shiraz-merlot:  et Rhône/Châteauneuf-blend af grenache og shiraz med merlot som outsider. Rund, stærk, men ret blød. 
       Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur. 
      Fås også som rosé (grenache + lidt shiraz) og chardonnay, begge uden større interesse (3-4*). 

      Tanunda er så tæt på slot, du kan komme i Australien -komplet med tårn- og er et must, hvis du en dag kommer til Barossa nord for Adelaide. Det var ejet af Seppelt,  et af mærkerne under Treasury (ejet af Foster øl, som igen ejes af Budweiser). I 1990erne kom Tanunda til salg og stod i 5 år uden en køber, indtil sydafrikaneren John Geber overtog, hvad der næsten var ruin. 

Vanitá nero d'avola eller hvid pecorino, kr/fl v 3: 49,67 

3 fl: 149, øko, godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/9 (6 fl. 299 i Bilka til 22/9) 

Frugtig rød, let krydret, middelfyldig nero d'avola fra Sicilien.
Hvid er en rigt duftende (mirabel, blomst) frugtig, ganske elegant hvid fra Abruzzo på den unikke pecorino drue (ej at forveksle med osten af samme navn). Den superbe drue er unik for området stik øst for Rom og er i topform efter  længe at være anset for uddød. 

      Farnese leverer vinene. Ledet af Valentino Sciotto (foto). Jeg kendte ham i '00erne, da han lavede montepulciano fra Abruzzo. Siden fik han en pengestærk partner i modehuset Benetton. Men vin eer ikke så profitabel som modetøj, så i dag ejer en amerikansk fond, Platinum, majoriteten.
      Farnese leverer god vin til en rimelig pris. Både nero og den hvide pecorino har fået 88-90p af respekterede kritikere.

Trapiche "Medalla", malbec eller chardonnay... 69,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15.september

Trapiche tapper 100.000 fl. Hver dag! Alligevel er vinene gode -basisvinen er drikbare, og de bedre "Pure" og Oak Cask er (i klassen 40-45 kr) svære at slå. Medalla er endnu en tak op og laves i ret små mængder (under 200.000 fl. vin/år) fra de bedste parceller. 

      Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. 2018 5*/6 i Ekstrabladet. Den hvide chardonnay 2019 fik  92p/Parker med ordene: "A sharp and austere profile...the oaking feels very subtle and the aromas and flavors integrated, respecting the varietal character and coming through as serious, elegant and fresh. It's tasty and has good balance." Måske lidt store ord, men flot er den! 

      Skulle corona forhindre et besøg i Argentina, så se denne lille 5-6 minutter film om et besøg hos Trapiche af Jamie Goode, engelsk vinkritiker fra WineAnorak, der nyder generel respekt. 

Trapiche "oak cask" rød/hvid, v 6 fl: 49,83
6 fl: 299, rød malbec, pinot noir og cabernet, hvid chardonnay, Argentina
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.september

Vinen har fået et Putin-hug op fra forårets 36 kr -men stadig er den billigere end Alamos (og for mig bedre), men slet ikke i klasse med Medalla heerover. En del vine er 2021, resten 2020. 

Pinot Noir smager ikke af pinot (dvs ikke af Bourgogne). Men du får en blød, fyldig, men ret simpel vin med let krydret dufts.  
Malbec -en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig. Ganske lille præg af eg. '18 fik 90p/Descorchados, '19 90p/Falstaff. 
Cabernet er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men stadig flot. 
Chardonnay -har jeg ikke smagt, men Rydberg giver den 88p/100 + 5*/6 i årgang 2020: "Masser af fadpræg i duft og smag. Modne ferskner, tropisk frugt og vanilje i smagen. Simpel ligefrem vin, men til prisen ganske pænt glas".