Søg i 1400 opslag:

31/01/2025

Herlige hvide i discount kæderne!

Herlige hvidvine til små penge + solide rødvine. Discount kæderne er for alvor startet på 2025 med en perlerække af gode vinkøb! 

365discount har ført an og fortsætter i uge 6 med den gode hvid Southbank sauvignon (49), som næsten har dansk et islæt. Og en herlig og sjov Sumo Man riesling (39). Plus et par solide røde som den økologiske Hermanas monastréll og O-organic fra Chile. 

    Rema1000 er næsten bedre i denne uge med den altid fine Sant Thias fra Østrig med god veltliner og riesling (50). Til samme pris Paul Mas fra Sydfrankrig med flot pinot og merlot samt god hvid (50). Til de priser er det svært at gå uden om Rema! 

    Netto er ikke langt bagefter med en god Vidal-Fleury Ventoux (45), for mig p.t. bedre end husets Rhone (59 i Føtex). Glem ikke Trapiche Pure (45), rød og hvid fuld af bærfrugt. Montgras' De Vine rød og hvid er måske knap så god, men an du forlange mere til 35? 

    Kun Lidl skuffer lidt, men til gengæld er den økologiske Tierra hvid ugens billigste (300 cl til 99 = 24,75/75cl). 

Bedste KØB: Southbank sauvignon blanc - Sumo Man riesling - Hermanas monastréll organic - O-Organic rød/hvid/rosé - Sant Thias hvid/rød - Paul Mas Reserve rød/hvid - Ventoux "Vidal-Fleury" - Trapiche "Pure" rød/hvid - De Vine rød/hvid/rosé
Godt KØBHardy's Stamp rød/hvid - Gustus rød/hvid - Tierra sauvignon-verdejo 3L box - Tanqueray Gin

uge 06/2025

Southbank Estate sauvignon blanc... 49,- 

Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 5/2

God hvid NZ sauvignon til superpris. En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre.
    Lige så god som langt dyrere vin fra giganterne Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv), der leverer 75% af al vin fra New Zealand.
      Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere og Wairau, en ret kølig del af Marlborough, der leverer op mod halvdelen af al vin fra New Zealand. 

      Vinmager Natalie Christensen er efterkommer efter tipoldefar, som fulgte grundlovsfader Monrad til det fjerne New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke nær Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, som engang var Danmarks sydgrænse. 

    Til samme pris Chester Falls zinfandel (49, 3*), en ok dansk tappet California vin. 

Sumo Man riesling... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil tirsdag 31/12

Vi har allerede Kung Fu Girl, så hvorfor en Sumo Man? Fordi du har brug for en let hvid til rimelig pris, der er god til asiatiske retter, alt fra karry til sushi! 

    Sumo Man er ikke hentet Over There, men i hjemlandet for druen riesling -i Rheinhessen Tyskland nær Frankfurt. Druen er groet i køligere klima, så du får en mere mineralsk vin. 
    Vent en lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre. 
     Vinen koster i Finland (som ofte har lave priser) 12€, dvs. 90 kr, så vinen er et fund til 35. Kun smagt med andre etiketter fra samme kælder. 
    Bl.a. Sumo Cat riesling (set til op mod 100), som er tæt på, måske endda samme vin. 


las Hermanas monastréll organic... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 5/2

Druerne er fine, økologiske monastréll druer (mourvèdre i Châteauneuf du Pape og andetsteds) fra egnen omkring Murcia og Jumilla lidt syd for Alicante
    Her ligger Luzón med en stor vingård og hypermoderne kælder. Huset leverer en masse vin, som i reglen har god standard -jeg husker stadig en af de første spanske "naturvine" (Contraseña), som blev solgt af Irma. 

    Vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men her er kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold. 

Hardy's Stamp rød/hvid... 35,-

Godt KØB + *** (3/5)365discount, indtil onsdag 5/2 (tappet i England)

Den røde er bedst med krydret frugt, god fylde og en lidt tørrere smag end mange. Kender desværre ikke hvid og rosé. 
  Hardy er traditionsrigt (1853) hus og den vigtigste hus ejet af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988. 
    365 tilbyder også Gallo rød/hvid/rosé (39, 2*/5), som jeg absolut ikke gider spilde penge på. Så hellere Hardy's Stamp, som tilmed er billigere. 

O-Organic rød/hvid/rosé... 39,-

øko, rød carmenère, rosé, hvid sauvignon, Chile

Bedste KØB + *** (3/5), 365discountindtil onsdag 5/2

Den hvide er glimrende, tør, frugtig, ren og sprød -sådan i stil med New Zealand, blot lidt blidere. Rosé på cabernet og syrah er god, tør og frugtig, tør, men med frugtsødme og syre. Den røde carmenère har jeg ikke så stor tillid til. Billig carmenère er næsten aldrig god. 
    Fra Emiliana, som har det største økologiske vinbrug i Chile og leverer rigtig god vin. Vil tro, at vinen ligner Adobe Organic, som sælges i Coop’s andre butikker til noget højere pris. 

Sant Thias hvid/rød... 50,- 

Hvid grüner veltliner, rieslingrød pinot noir, Østrig

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 2-8/2

Den grønne veltliner er virkelig god fra DAC (appellation) Weinviertel, et af de gode områder for veltliner. 
    Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet. 
     Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. Den røde Pinot er ikke smagt, men burde være rigtig god, også. 
    Foto: Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank. 
    Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, perfekt til druen.

Paul Mas "Reserve" rød/hvid... 50,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5)Rema1000søndag-lørdag 2-8/2, 

Rød Cabernet-Sauvignon er bedst, en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!

Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, afrundet, ren og pæn, men stadig med lidt rygrad -ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.

Hvid Viognierfrugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu.  

   Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas. 

     Jean-Claude Mas er en dynamisk, begavet vinmager, der taler flydende engelsk med charmerende fransk accent efter mange år i England. Hans far Paul Mas grundlagde i 1954 domænet i Pezenas nord for Béziers. Sønnen overtog det i 199 og har gjort det til et af de vigtigste i Sydfrankrig. Han har 600 hektar og kontrollerer yderligere 1300 hektar, som bl.a. bruges til den populære Arrogant Frog.

Gustus rød/hvid ... 50,-

Shiraz eller Chenin blanc "Special Reserve", Darling, Sydafrika   

Godt KØB + **** (4/5),  Rema1000, søndag-lørdag 2-8/2

Har ikke smagt vinene under dette navn, men kender vinene fra kælderen, som henter druer fra det rimeligt kølige Darling nær Sydafrikas vestkyst. 
    Gustus betyder smag, og vinene har masser at byde på. 
    Den røde har fylde, frugt og krydderi, en god dagligvin. 
    Hvid fik pæn ros af Houlberg i ældre årgang (til 100 kr): "bulderbasse af hvidvin... Duftmæssigt er der smør, honning, krydderier, appelsin, abrikos, pærer. Chenin Blanc udfolder her alle sine skjulte sider … ingen afdæmpet Loire finesse, men i stedet er der kraft, power og fylde."
    Begge roses også i Sydafrikanske guider som Platter og Michelangelo. 

Ventoux "Vidal-Fleury"... 45,-

Bedste KØB + *** (3/5), Nettoindtil fredag 7/2

Ventoux er måske bedre kendt fra Tour de France løbet end for sin vin, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. Denne vil lidt mere. Set i en frugtig 2021. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blødForetrækker denne for Vidal's aldrende Rhone, som stadig ses i 2017, 18 og 19, som for mig er helt uinteressante. 

     Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes og købte i siden Vidal, sin gamle læreplads! 

Trapiche "Pure" rød/hvid/rosé... 45,- 

Rød malbec eller Impure (med eg), hvid sauvignon, Argentina
Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/2

"Pure" ser ikke eg, men er fuld af frugt. Druerne er fra det kølige Uco, hvor vinen gror i over 1000 meters højde, dvs. varme dage og kolde nætter. 
    Bedst er rød malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb! Får typisk tæt på 90p/100 af kendere -2023 fik dog overdrevet 95p/Decanter (men kun 89p/Tim Atkin). 
    Samme vin fås også med 8 måneder i egefad -Impure- meget passende. For mig ikke helt så interessant. 
    Den hvide sauvignon har god frugt, men har ikke den  præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 

MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé... 35,- 

Bedste KØB + *** (3/5), Nettoindtil fredag 7/2

Meget bedre end Montgras' basisvin, men for mig ikke "reserva"! Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet (2022 fik 88p/Descorchados) er bedre end merlot. Prøv også en lidt fersk, men helt god zinfandel. De hvide er faktisk bedre, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. Fås også i Føtex (til 39). 
    Til samme pris Tanunda rød/hvid (35, 3*), helt ok rød cab/merlot, lidt trist chardonnay. Tappet i Danmark. 


Tierra sauvignon/verdjo 300cl box... 99,- 

Godt KØB + *** (3/5), Lidlindtil lørdag 8/2
Økologisk. Har ikke smagt denne 3 liter box, men det er interessant til blot 25 kr for 75 cl at få økologisk spansk hvid på de gode druesorter sauvignon og verdejo. 
    Vent en tør, ganske frugtig vin, nok uden stor elegance, da den kommer fra det varme la Mancha. Husk at checke tappedato på boxen -bør være tappet inden for de sidste par måneder.  
    Vil tro, vinen ligner Bio Logico fra Globus, som fås i bl.a. Føtex. 

Tanqueray Dry Gin 43,1%... 129,-

Godt KØB + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 5/22

Nu er vi til alt held ude af den hvide januar og kan nu nyde den ægte Tanqueray, med 43,1% alkohol og ikke 0%! En lækker gin med ren smag, rig aroma -perfekt til en G&T (eller Dry Martini osv). 

       Tanqueray er en af de historiske ginmærker (1838) og nok det mest solgte ginmærke med årligt 36 millioner flasker. Nu om dage destilleres den som mange fancy ginmærker i Skotland -helt ok, da London Gin må destilleres overalt (også i Danmark), blot den er tør. Falstaff giver den 91p/100. 

40% på italiensk er ikke nok i Føtex

40% er ikke altid rabat nok på italiensk i Føtex! 

Torsdag købte jeg den flotte San Felice til 59 kr i en lokal Føtex. I dag skal du -med 40% rabat- betale 77,40 for samme Chianti Classico

"Normalprisen" i danske kæder har år for år fået et hak op. Årsagen er, at de vil give danske tilbudsjægere en større rabat. Taberen er -som altid- de stakler, der ikke går efter tilbud, men betaler den alt for høje normalpris! 

    Dvs. travle børnefamilier og andre uden for mange penge. Det gælder også andet end vin -og naturligvis også (ofte endda især!) i webbutikker! Forresten er San Felice faktisk stadig topkøb (med global pris på 143) som også storebror il Grigio til 102, der er på tilbud til 89 i Bilka). 

    Der er dog gode køb -også af italiensk. Nogle af de bedste køb ses herunder. 

    Føtex har dog andre gode tilbud, som du med fordel kan købe efter lørdag -en ganske ok Calvet crémant (59) og Montgras' pålidelige De Vine (39). 

ITALIENSK med 40%: Vino Nobile "Poggio Stella" - Vino Nobile Riserva - Masciarelli - Gelso Barbera Superiore - Riserva Ducale Chianti Classico - il Grigio Gran Selezione - Vigorello Toscana 

Bedste KØB: Crémant Calvet hvid/rosé - Wild Life riesling + syrah - Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé
Godt KØB: Fournier Pouilly-Fumé - Rhone Vidal-Fleury - Faustino I Rioja - Amarone Righetti - Johnie Walker Black Label - Havana Club 7 år rom - Villa Cardea Limoncello likør

uge 06/2025


Vino Nobile "Poggio Stella"... 69,60*

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex indtil lørdag 1/2 (*: efter 40% rabat)

Vino Nobile er en "super-Chianti", adskilt af en landevej fra nabo Brunello. Faktisk var "Den ædle Vin" var i 1950erne stadig dyrere end Brunello. 
    Næstbedst er Rosso Montepulciano, mens den 3. bedste vin sælges som Chianti. At få Nobile til 70 er interessant. 
    Kooperativet Vecchia Cantina er ved at få rigtig fine ratings uden at være i top. 700 medlemmer har god del af æren for at gøre regionen til Italiens første "DOCG" (DOC + garantita). Set i 2018 med 88p/WineEnthusiast og 2019 (90p/Spectator). Vil vinde ved 2-4 år på flaske.

    Fås også som Vecchia Cantina Riserva (4*, 71,40 efter 40% rabat), som har 1 år længere i egefad. Meget lovende og flot.  

Poggio Forte Rosso Montalcino... 65,40*

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex indtil lørdag 1/2 (*: efter 40% rabat)

En "baby-Brunello", dvs Rosso samme Brunello drue, lagret et år i stedet for lovens 3 år. Som regel bruges dog andre marker til rosso, og vinen laves til at nyde ung. 
      En lidt blidere, lettere udgave, som nok ligner Chianti mere end brunello! Slet ikke et dårligt valg til en vildtret. Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. 

Mascariarelli rød/hvid... 53,40*
Abruzzo rød Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex indtil lørdag 1/2 (*: efter 40% rabat)

Rød: dyb farve, en fyldig, meget frugtig smag med blid tannin til sidst    Hvid er moderne stil med lidt æble, en let, tør hvid, som ikke matcher den røde. 2022 fik dog 89p/WIneEnthusiast. 
    Masciarelli kan kaldes en fornyer af Abruzzo, som stadig i 1980erne levede af fyldig, livløs vin i store mængder. I 1981 leverede han en god, fyldig rød, som viste potentialet i druen montepulciano.
    Og så har vinen herligt nok skruelåg, ret sjældent i det ofte konservative Italien. 

Barbera "Gelso" superiore... 71,40*

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex indtil lørdag 1/2 (*: efter 40% rabat)

Alba. Gemma's bedste barbera. Dyb farve. En tør og fyldig vin med mere struktur end charme, men nydelige noter af tobak og svesker. Pænt lang smag. Vinen er lagret i 12 måneder, 50 % på 5 hl fransk eg og 50 % på 30 hl slavonsk eg. 

Chianti Classico Riserva... 119,40*

Riserva "Ducale" Ruffino

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex fredag-lørdag 31/1-1/2 (*: efter 40% rabat)

Slet ikke så godt køb som Felice's Grigio, som du kunne få i før nytår til 89 i Føtex, men stadig en klassisk og god Chianti

    Både 2019 og 20 fik de 3 berømte glas fra Gambero Rosso. Vinen laves af sangiovese (+ 20% merlot og andre druer) og lagrer mindst 2 år før salg i både store egefade og ståltanke. En ganske fyldig, afrundet vin med let krydret bouquet. 

il Grigio "Gran Selezione" ... 137,40*

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex fredag-lørdag 31/1-1/2 (*: efter 40% rabat)

San Felice's måske fineste Chianti Classico fik 95p/Parker i 2019 (som stadig ses) og i 2020  93p/WineEnthusiast -en blødere, mere magtfuld (15%), men knap så elegant vin.
    2020 har nu den nye kommunale DOP "Castelnuovo Berardenga".  
    Du kan også få den "normale" Grigio Riserva 2020 (102 med 40% rabat -den får du til 89 i Bilka). 

Vigorello Toscana... 167,40*

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex fredag-lørdag 31/1-1/2 (*: efter 40% rabat)

Supervinen fra San Felice i Chianti Classico ses stadig i 2019 med bl.a. 95p/Parker. På vingård koster vinen 46€ (345 kr) og i USA op mod 400 kr. En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre.

    Vigorello var den første supertoscaner (1968) skabt 100% af sorte druer, mens loven stadig krævede hvide druer i rødvinen. Dengang var druen 100% sangiovese -i helt uden sangiovese druen: 65% druer fra Bordeaux (30% hver af cabernet og merlot + 5 petit-verdot) og 35% af den unikke pugnitello, en fremragende, men næsten uddød lokal druetype, en specialitet fra San Felice. 2 år i små egefade. 2019 gav 6000 flasker, ikke meget! 


Andre tilbud fra Føtex 

Crémant "Calvet" hvid/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør), hvide demi-sec (sødlig)
Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/2

Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den hvide brut fik 87p/WineEnthusiast og 88p/Gilbert&Gailalrd (i 2023). Den tørre rosé er måske bedre, men ikke smagt. for 1-2 år siden 5* i BT. 

    Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. Samme afsender (og nok også vin) som Netto's Alexis Lichine, Louis Bresson (Meny) og Dulong (Coop, 69). Alle laves i Bordeaux af Eschenauer, som igen er del af giganten GCF     

Wild Life riesling eller syrah... 40,-

rød Syrah og rosé, hvid riesling, Washington, USA (tappet i Danmark)

Bedste KØB + *** (3/5), Føtexindtil fredag 28/2, Bilka indtil torsdag 6/2

Tilbud til 50 i Netto (indtil 10/1) og 49 i Brugsen indtil 30/1 med anden etiket. 
    Den hvide riesling er rigtig god til prisen, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af sødme.
Den røde syrah er ganske god, men ikke i klasse med den hvideFyldig, krydret, men pæn bærduft.  
    Fra Washington nord for California. Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og ørkenagtigt i det indre af landet. 

MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé... 39,- 

Godt KØB + *** (3/5), Føtexindtil torsdag 13/2, Bilka indtil torsdag 6/2

Tæt på bedste køb, hvis du ikke kunne købe den i Netto til 35! Meget bedre end husets basisvin, men for mig ikke "reserva"! Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet er bedre end merlot. Prøv også en lidt fersk, men helt god zinfandel. De hvide er faktisk bedre, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. 

    Bilka tilbyder også australske Banrock Station rød/hvid (39, 3*). En solid rød shiraz og en rimeligt frugtig hvid på især druen verdelho. Begge har en smule restsødme, som glæder en del (dog ikke mig). 

Fournier  Pouilly-Fumé... 119,- 

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 13/2

10 kr dyrere end sidste år (andre tilbud her på siden har også fået hak op!), men stadig godt køb. Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let, præcis og stilren i finish. Fumé har en snert mere fylde end nabo Sancerre.  
      Vinene viser på god vis, hvorfor druen sauvignon er blevet en af de mest mondæne i verden -en original aroma og sprød tørhed og friskhed -mere diskret end New Zealands udgave, men nok lidt mere forfinet og ren. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et par år.  
    
      Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly, hvor han ejer Bois Charmants. Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end den dyrere Calvet, som også ses i Føtex.

Rhone Vidal-Fleury rød/hvid... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/2

Jeg så alt for længe årgang 2015, siden 2018 -temmelig aldrende rødvine. Men nu byder i en lokal Føtex på rød 2021 (og vist nok 2023 hvid). En mere passende alder, mener jeg. 
    Rød med rund fylde og blid eftersmag præget af modne druer. Hvid er viognier + hvid grenache, lagret sur lie. Kun smagt 2021 (i 2023), som var frugtig, ret blød, men med god dybde og længde. 

    Til samme pris Faustino V Rioja Reserva (59, 4*). Stadig godt køb, selvom du kunne få den til 46,50 (v6) i Bilka. 


Amarone Classico Righetti... 119,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/2

Prisen går op og ned -kunne fås i Føtex til 89 op til jul, men stadig godt køb til 119, selvom den mangler en god Amarones frugt og koncentrationFrugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre Men mindre sød end mange (5,5 g/l). Righetti ligger lige i hjertet af Classico området, men vinen er langt efter de bedste. 


Johnie Walker Black Label "12 år"... 159,-

whisky, godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 13/2

Mærket var så stort for 50 år siden, at mange rynkede på næsen ad den -til fordel for Chivas Regal! Ikke mig, for den sorte Johnie var også dengang bedst. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. 
    Til samme pris Havana Club "7 años" Rom (159, 3*), en blid gammel rom. Modsat diverse "Solera 15-23" typer garanteres, at denne er lagret mindst 7 år (mens de andre trods pris ofte kun er lagret 4-6 år). 

Villa Cardea Limoncello 25%... 79,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/2

Fås også som Aperitivo Spritz 11% (Aperol stil), men tror mere på citronlikøren, som også er perfekt til spritz. Fra mindre kendt destilleri øst for Milano ejet af franske Martiniquaise med ganske god likør til ret lave priser. Matcher nok ikke helt de bedste fra Sorrento og omegn. 
    Den franske gigant er nok bedre kendt for bl.a. Rhum Negrita, Dillon, Label 5 whisky, Poliakov vodka, Gibson gin, Lejay crème de cassis såvel som Portvin som Cruz, C. da Silva og Dalva.