Søg i 1200 opslag:

27/10/2021

Lav pris på stor Bordeaux!

Jeg troede naivt, at priserne ville falde i Bordeaux, da vinen har både Trump's ekstra told og en corona-krise at kæmpe med. Men indtil nu har jeg kun set få superkøb.

Men Maures fra Lalande de Pomerol er dog lidt af et fund. Vin fra godt slot i stort år (selvom jeg ikke kender året!) til blot 66,50, hvor 150-200 kr er en ok pris for sådan en vin!

En del af Irma's "Blå Dage" indtil lørdag med mange gode tilbud, bl.a. flotte hvidvine fra Italien og Alsace samt 40% på Portvin fra det fine DOW's og Burmester.

Ch. des Maures, Lalande de Pomerol, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil lørdag 30. oktober 

Lidt risky, for jeg har ikke smagt vinen og kender ikke årgangen (men nok 2018 eller 19, begge topår). Men en god Lalande koster 100-150 kr eller (ofte) mere, og Maures -opkaldt efter de arabiske maurer, der i 600-tallet kom fra Spanien til Bordeaux- er en god Lalande. 
      Vingården dækker godt 25 hektar og ligger nord for Pomerol. Den bedste vin fra vingården er Musset, men Maures er tæt på. Vingården har i knap 60 år tilhørt familien Foucard, som får råd af Duffau-Lagarosse, som kendes fra Beauséjour, 1.Grand Cru St.Émilion. 
      Men har smagt ældre årgange -en rigtig god Lalande med solid frugt, god længde og middel til fuld krop, lidt mere rustik og uden den finesse, du finder i god Pomerol. Formentlig årgang 2018 og 19, som kan nydes i år for sin frugt eller gemmes 5-6 år, mens frugten bliver til bouquet.  

Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 49,83

6 fl: 299, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober -en god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Generelt laves fine vine her, og denne ripasso er et rigtig godt køb. 

      Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani
      Irma tilbyder også Falasco Amarone (125, 5*), god, men ikke så godt køb som ripasso'en.  

Sarotto Arneis "Runchneuv", Langhe... kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober
I generationer var druen arneis en anerkendt (men ikke godkendt) del af vinen Barolo. Men en dag krævede loven 100% nebbiolo i Barolo, og det tog næsten livet af arneis. Men i 1960erne kom den første tapning af ren arneis -og det har glædet vinelskere lige siden! 
Druen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let  smag. Hvidvin fra Italien er ofte en trist omgang ligegyldige neutrale vine. Men druen arneis er anderledes. 

Donnaberta Vermentino hvid, Toscana... kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, Bedste KØB + ***** (5/5)Irma, gælder indtil lørdag 30. oktober  -fra vingården Lecciaia, som leverer bl.a. brunello til Irma, men på druen, vermentino, en af de bedste i Italien (alias Rolle fra Bellet ved Nice). Udstyret er ikke i top, men vinen er god, meget rent frugtig,, middel fylde og pænt lang med nydelig syre. God vin til f.eks. salat med lidt balsamico. 

Barbera d'Asti "Sarotto", kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299, **** (4/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober 

Ikke en vin, du kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes udefra. Ej smagt, men nok flere roser den -har da fået guldmedalje i Berlin (men det er ret let). Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre. 

Nostros, cabernet, pinot eller chardonnay, kr/fl v.6: 36,67

6 fl: 220, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober 
Gode vine fra den store private Indomita bodega i Chile. Husets vine ses mest i Fakta.  Den runde fyldige cabernet -fra den gode Maipo dal- er bedst, men pinot noir og chardonnay fra kølige Casablanca- er også mere end ok, især til prisen. Den røde pinot er lovlig let, men egentlig typisk pinot, mens chardonnay uden mærkbar eg har god friskhed. 

Grant Burge shiraz eller chardonnay, kr/fl v 6: 33,17

6 fl. 199, GODT KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober 

Du bliver snydt, hvis du køber til normalprisen 90 kr, mens ellers eer vinene ganske ok uden dikkedarer -og topkøb til 33! . Jeg elsker den stilige etiket, men vinen er middel, som du venter af standardmærke fra giganten Accolade (Hardy og væld af andre huse). Fyldig, rund, frugtig shiraz, ren, sprød chardonnay. 

Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris, kr/fl v 6: 63,17

6 fl. 379, Bedste KØBAlsace, økologisk***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober 

Riesling er min favoritdrue fra Tyskland såvel som Alsace -og denne 2019 er typisk, tør, frisk, sprød og pænt lang med lige en afrunding fra 4,5 g/l restsødme. 2018 fik 88p/WineEnthusiast.
Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), ganske frisk i 2020, trods 14 g/l restsødme, en god madvin. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad! 

Barolo Riserva 2014 "Pezzole"... 125,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober. Kun en mindre del af Sarotto's vin er fra Piemonte, men de ejer faktisk denne vingård, som jeg i reglen har opfattet som "nebbiolo druen for begyndere". Men jeg tager fejl, som dygtige Rydberg skriver i Ekstrabladet: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen."

DOW's 2013 LBV Port... 83,97

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober. Irma tilbyder som del af BLÅ Dage 40% rabat på alle Portvine fra DOWs og Burmester (er fratrukket prisen). Du skal (naturligvis) ikke gå efter 10-årig tawny, som ofte er på tilbud. Derimod kan Dow's LBV være det bedste tilbud (18 kr billigere end Burmester og mindst lige så god). 
      LBV = Late Bottled Vintage, er i navn en Vintage Port tappet senere, dvs efter 4-6 år, ikke efter 2 år. Men i praksis er vinen aldrig samme kvalitet -og denne er slet ikke lavet som Vintage, da den er filtreret. Men stadig rigtig god med rund fylde og rig frugt -og til 84 kr svær at slå! 91p i WIneEnthusiast. Ofte skal du betale det samme for en jævn Port... 

DOW's 2007 Colheita Port... 149,40

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober. En meget flot årgangs-tawny fra Symington-familien. Deres tawny er ikke altid i top -modsat vintage- men denne er nu rigtig flot, bl.a. 17,5p/20 fra Oldenburg, landets førende Portvinsmand, samt 5* fra såvel Politiken som SmagpåVin. 
      
N.B: Måske har din lokale Irma også den superbe Dow's Quinta Bomfim Vintage Port, set i 2004 på halvflaske (375ml). Den stod i min Irma til 128,75 -og så er der indtil lørdag 40% rabat.  

Burmester 2005 Colheita Port... 143,40

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 30. oktober. En meget flot årgangs-tawny fra huset, som er på vej op under ny ejer. Denne 2005 er en af de bedste. Ej smagt, men bl.a. 6*/6 fra Winelab og Politiken. 
      Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Personligt solgte jeg rigtig meget Burmester i 1980erne. Siden gik det lidt ned ad bakke, men for godt 10 år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...? 

Flot argentiner og godt køb fra Spanien

De danske discount kæder leverer ofte et godt køb, hvis du står og mangler en flaske til i aften. Men det kniber med at finde inspiration og originaliteten. Så et besøg er stadig det næstbedste, hvis du ikke har tid til at besøge "storebror" Føtex eller Superbrugsen osv. 

Bedste KØB: Côtes du Rhône "Andeol Salavert", Trapiche "oak cask", d/hvid/brus, Amarone della Valpolicella (Lidl). Godt KØB: Diego de Almagro Reserva, Corte alla Mura Chianti Riserva

Diego de Almagro, Reserva ... 30,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 29. oktober -Valdepeñas, Spanien

Det virker skræmmende, at du for blot 30 kr kan få en gammel (2016 er set) vin, lagret i små egefade 1 år og på flaske måske endog længere! Middel farve; nydelig aroma af krydderi, sol og frugt, middel fylde, pæn lang smag -ingen særlig karakter, men bestemt drikkelig
      Et af mærkerne fra Felix Solis' vingård ved Ciudad Real, hvor han presser op til 7,5 millioner kilo druer. Hver dag. Kældrene er en fabrik, men alligevel et besøg værd  
      Diego de Almagro var en halvkriminel gadedreng, som blev en af conquistadorerne, som besejrede inca'erne i Sydamerika. Han eer mest kendt for Peru, grundlagde Quito i Ecuador -og blev henrettet af Pizarro efter monetære uenigheder! 

Trapiche "oak cask", rød/hvid/brus ... 40,-

Bedste KØB + ***/*****, Netto, indtil fredag 29. oktober - Argentina

Den almindelige Trapiche er ok, men "oak cask" er bedre. Indbydende kommerciel på den gode måde, især de røde. Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg, resten ser kun stål, og det er helt ok med mig.
Malbec (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig, med lille præg af eg. '18 fik 90p/Descorchados. For mig en klasse over cabernet-sauvignon, lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men ganske ok.
Pinot Noir (3-4*) smager ikke af pinot (dvs. ikke af Bourgogne). Men kan man se bort fra forbilledet, er det en blød, fyldig vin med let krydret duft.
Chardonnay (4*) - hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Sparkling er mousserende og ret beset uden interesse for andet end den lave pris!

Netto tilbyder også BareFoot fra California (45, 4*), flere varianter, alle gode, men somden lidt bedre Wolf Blass Yellow Label (flere varianter, 50, 4*) ikke så god som Trapiche, og forresten også dyrere!


Corte alla Mura, Chianti Riserva...45,-

Godt KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 30.oktober. Har kun smagt denne vin for en del år siden uden at blive imponeret. Men en ven roste den, og til 45 kr er vinen nærmest et obligatorisk køb. Riserva skal være lagret mindst 38 måneder (i stedet for 3-9 måneder (efter region), men vinen behøver ikke lagre i eg eller på flaske -kan faktisk have tilbragt hele sit liv i stål -indtil tapningen i sidste uge! Normalt vil vinen dog være lagret en tid i eg og på flaske. Husker vinen som middelfyldig, med god duft, noget lukket og med en rank, fast krop med middelfylde og pæn eftersmag. En god madvin. 

Amarone della Valpolicella... 95,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 30.oktober -har heller ikke smagt denne vin, desværre, men kan se, at vinen kommer fra firmaet Valli dì Verona på en adresse i Negrar, som er bolig og butik for Domini Veneti. Så mon ikke vinen kommer fra dette vigtige og gode kooperativ? 
       Vinen har fået 89p af Richard Brampfield, en af de ret få Masters of Wine (MW). Jeg tror gerne, vinen er så god, men da samme Brampfield får sin løn af Lidl, så er han vel næppe den mest uafhængige smager. Men stoler på andre vine, jeg har smagt fra kooperativet i Negrar, der hævder at være den første til at sælge Amarone! 


Côtes du Rhône "Andéol Salavert"... 40,- 

Bedste KØB + ****, Fakta, indtil onsdag 27. oktober 

Jeg har frejdigt tilladt mig at sætte Brugsen's Rhone med etiketten "Notre Dames des Treilles" (som få husker!) herover, for jeg har ærligt talt ikke smagt vinen fra Fakta, men deter samme importør og kommer fra samme hus Salavert, dvs. Meffre, så vinen er nok identisk med la Chasse, også i Brugsen!  
      God til prisen, men ikke meget mere! Middel fylde, middel frugt, fast rundhed, men uden længde. Et stykke fra 5*, men vinen har dejligt nok skruelåg.

Jeg kender ikke Fakta's vine så godt, som jeg burde, men de tilbyder også Casillero del Diablo Red Blend (40, 3-4*), som er cabernet + 30% syrah med lidt eg -og restsødme på 11,5 g/l. Sødmen får en rig aroma frem, men generer mig. Men for mange sikkert et godt glas -men hest uden mad! 



24/10/2021

Barolo, Médoc og Rioja er i top

Når Bordeaux er god, er den en af Verdens bedste vine. Men trods det stjernemættede navn Ségur bør du ikke forvente mere end et godt glas nu -og et rigtigt flot glas om måske 4-6 år. Imens kan du drikke den gode Paternina Rioja og beundre en flot Barolo! 

Superbrugsen og Kvickly tilbyder en masse vine fra USA, Californien og nu også Washington. Som andre kæder er ganske få af vinene dog tappet i USA. Det meste -måske op mod 90%- er tappet i andre lande -og en stor del i Danmark. 

Andre gode vine fra Coop er la Baume fra Sydfrankrig, for mig en mere "rigtig" vin end sværvægterne fra USA! Samt P.S. fra Coop-favoritten Spier

Bedste KØB: Ségur 2018 Haut-MédocPaternina Rioja "Seleccion Especial"

Godt KØB: Castelmaure Corbières, S Syrah og R Riesling Washington, Spier "P.S" rød/hvidYealand's Reserve sauvignon blanc

Bedste VINBarolo 2017 "Fontanafredda", Burmester Colheita 2005 Port

Ségur 2018, Haut-Médoc, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129, 2018, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober

En flot klassisk Médoc, som koster 170 kr i Tyskland (tilmed i 2007, en mindre god årgang). Den nye etiket ses på 2018, en rigtig god årgang (men du kan af og til finde 2015 i Kvickly). 

      Kan nydes nu for sin frugt og fylde, men lukker nok snart ned og bliver mut og tør -og så skal den have 4-6 år. Dyb farve, indbydende bærduft med god dybde, middel fylde, en del syre, men god frugt. 

      Slottet var engang ejet af markis Segur , det måske Bordeaux' mest berømte vindynasti i 1700-tallets guldalder. Ségur lavede sin vin på Lafite og Latour ´en række andre slotte. Men altså også ejede dette ydmyge slot nærmere byen Bordeaux (hvor familien naturligvis boede). Slottet har i mange år tilhørt familien Grazioli og ligger ret tæt på Lagune, 3.Cru. 

Federico Paternina Rioja "Seleccion Especial"... 75,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober

      Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (1890) og var kendt for sin Gran Reserva og den populære Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag er huset del af Concordia gruppen, som prøver at genskabe husets ry. 
      Denne "Especial" er husets bedste bud. Jeg har ikke smagt den, men andre er delte. Vinen skal være en slags "luksus-crianza". '15 får ***** af Rydberg (som kender spansk vin rigtig godt) i Ekstrabladet, mens Atkin kun giver den 82p/100. 

Barolo 2017 "Fontanafredda"...  139,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28. oktober
Det gamle kongelige jagtslot er begyndt at lave stadig bedre vine, og 2017 har netop fået 92p/100 af WineSpectator: "This expressive red offers cherry, menthol and tar flavors, with a hint of orange peel. Sleek and solidly structured, this ends with a mint-menthol sequel and macerated cherry notes. Fine length. Best from 2024 through 2042. 25,000 cases made" Jeg har ikke smagt den endnu, men andre pålidelige kilder er også positive, bl.a. 91p fra Tasted/Andreas Larsson (Verdens bedste sommelier) og WIneEnthusiast. 
      Jeg tror aldrig, jeg vil sige et ondt ord om Fontanafredda, som er et af de huse, der har betydet mest for Barolo -det var her, Vittorio Emanuele II, siden den første konge af Italien, bosatte sig -og var med til at gøre Barolo til Italiens førende vin. I dag er huset ejet af et stort familiefirma, som også ejer bl.a. Borgogno, Santa Vittoria og står bag restaurantkæden Eataly. Huset har stort gods, men til denne vin købes det meste ind udefra. 

Villa Annaberta Amarone, Valpolicella... 139,-

***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28. oktober 
Jeg er bestemt ikke fan af amarone, men må indrømme, at Annaberta er god"Mørke krydrede noter... Fyldig og frugtig i den mere moderne stil hvor frugten dominerer. Let frugtsødme med noter af rosiner, julekrydderier og vanilje. Pænt velbalanceret med en fin lang krydret afslutning”, som Rydberg skrev om 2018 i Ekstrabladet (5*). Vingården ligger i hjertet af Valpolicella. De sælger masser af vine, men Valpolicella og ripasso er en klasse op i forhold til le Arche, Cadis og de andre billige amaroner. 

la Chasse "Prestige" rød/hvid/rosé, kr/fl v.3: 43,-  

3 fl: 129, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28. oktober
Den røde er en ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone! De lyse er landvine fra Oc (hele Sydfrankrig), pink på syrah -og god, tør med rig frugt, mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle er med skruelåg, et plus i min vinbog! 

      Coop tilbyder også Piccini "Memoro" rød/hvid/rosé (3 fl. 129, 4*) Piccini er et af de største huse i Chianti, som forsøger sig med blends: Den røde er nero d'Avola (Sicilia), merlot (måske Venezia?) og sangiovese fra Montalcino, i rosé er sangiovese skiftet ud med Montepulciano (Abruzzo), mens hvid er vementino, chardonnay og viognier. Og den røde er en fyldig, ret blød vin med nydelig frugt. Rosé og hvid ej smagt. 

Castelmaure, Corbières... 50,-

Frankrig, Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28. oktober
En lidt rustik, men magtfuld vin med rig aroma af vilde urter og krydderier, som dog slutter forbavsende afrundet. Den kunne sagtens være bedste køb, men der er for mange kandidater! 
      Kooperativet i Castelmaure fylder 100 år i 2021 og leverer nok bedre vin end nogensinde, som er en perfekt syntese af naboerne Fitou og Roussillon. Kælderen er ret lille -blot 60 medlemmer- men er veludstyret og får det bedste ud af druerne. Jeg elsker også den historiske etiket, som fås på vinen solgt af Jeanjean, som har solgt en del af kælderens vine siden 1985. Hans etiket er flottere end den, du ser i den ellers flotte kælder, hvis du kan finde den! 

La Baume rød merlot, hvid viognier... 59,- 

**** (4/5), , Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober

Den hvide har god del af den ægte rige viognier aroma, god friskhed, lidt spræl, fedme og sprød tørhed. Den røde er nydelig, ret stærk, men afrundet og frugtig. 

     Trods navnet "Domaine" kommer vinen ikke fra enkelt vingård, men stor ejendom, der modtager druer fra flere mindre vingårde.  
      Glimrende landvine fra Sydfrankrig tæt på 5* + bedste køb (i foråret fik de begge til 50 kr). Vinhuset ligger nær Béziers og kan virke lidt australsk -ikke så sært, da det i 90erne blev etableret af Penfold's som en French Connection!  Vinene vil appellere til den, der ellers foretrækker blidere vine fra f.eks. Californien -men gerne vil have den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse.

USA -få er tappet "Over There"!

S Syrah og R Riesling, Washington, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + **** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober -USA, tappet i Danmark

Jeg vil tro, at 90% af al vin fra USA er tappet uden for USA, ofte i England, Holland og Tyskland, men en god del også i Danmark. Næsten alle vinene har fået lige en filtrering og en gang svovl eller to mere end vin tappet på vingården. 
      Men til prisen er både "S" (syrah) og "R" (riesling) sikkert mere end ok på en afrundet, fyldig måde. Washington er den nordligste stat i USA. Vinen gror langt fra den våde, kolde hovedstad Seattle -typisk i de tørre dale omkring Yakima og Columbia. Her er hede, tørre somre og lange, kolde vintre. 

      Vinene er ikke smagt, desværre, men de er sikkert glimrende til prisen. Riesling er en specialitet i Washington og kan meget vel være rigtig god, som også syrah. 

Mill's Lake California (6 fl. 199, 4*, zinfandel + hvid (undgås) er kun smagt én gang uden særligt indtryk. Tappet i Danmark. Formentlig på det jævne sammenlignet med "S" -for slet ikke at nævne la Baume! Får 4* pga lav pris. 

      Coop's forsidebasker er Veronia Appassimento (6 fl: 289, 2-3*), ej smagt og nægter at købe en flaske. Kommer Veronia fra Verona? Nej, fra Puglia 3/4 af vejen mod Afrika. Er vinen lavet af tørrede druer? Nej, druerne er høstet lidt senere end normalt, dvs. druerne er lidt tørre. Du troede vel ikke, Veronia var tappet i Verona? Nej, den er tappet i Danmark. Undskyld, det skulle lige ud! 

Clarkson Estate, rød/hvid... 69,-

Lodi California , **** (4/5), kun rød, Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober - USA, tappet i Danmark
Der skal nok være rigtig mange Out There, der vil give denne vin fuld skrue med 10*, og vinen er også en klasse over Mill's Lake. Vinen vil imponere amarone tifosis, selvom den ikke har så meget frugt. Der er styrke og charme, men for meget marmelade i frugten for mig  -og 15% alkohol trækker ned, når der ikke er så meget bund i vinen. Tidligere solgt noget billigere, så det er 4 små stjerner. 

Apothic Dark eller Winemaker's Blend .... 75,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober - California

Foretrækker den billigere vin herover. Har kun smagt Dark, som vil tiltale mange med sin sødmefulde duft og kødfulde smag, selv RipAmarone-fans. Apothic laves af Gallo, USAs største vinfirma, og har navn efter apotek! Vinene er blends, Winemaker's er baseret på zinfandel, cabernet og syrah, mens Dark har de samme druer + teroldego og petite sirah. Vinene kommer formentlig fra det varme Central Valley omkring Modesto, som mest leverer konsumvine. 

Spier "P.S" grand reserve rød/hvid... 59,-

Godt KØB +  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober - Sydafrika 

Rød Blend er shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage, hvid er chenin blanc og chardonnay, mest fra Stellenbosch 8hvor huset ligger) og Swartland, dvs. en klasse over de normale Spier. Den begavede Rydberg giver den **** i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning." (2019 i nov.20). Den hvide er kun smagt én gang, tør, frisk og ren, rigtig godt køb.

godt KØB + **** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober -New Zealand

Skal være en tak bedre end de normale Yealand's, men du skal vente en lidt mere diskret aroma uden den "kattepis", som kan dominere aromaen i den normale sauvignon. Det gør kun vinen bedre! 

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.oktober 

I Irma i sidste uge, i denne uge i Brugsen! Men stadig et godt køb for gammel Port -og glæd dig over, at den samme vin koster 279,95 hos Fleggaard. Tæt på dobbelt pris. Så grænsehandel er ikke altid billigst (men Fleggaards pris er også høj). 

      En smuk ravgylden farve, rig bouquet af nøder og frugt, fyldig og lang, blød og sød. Med rette rost i flere guider, bl.a. de maksimale 6 stjerner i Ekstrabladet og 17,5/20 fra Oldenburg, der om nogen kender sin Portvin! Perfekt til en dessert med chokolade eller tærte med frugt. Men også gerne alene, med eller uden kaffe og cigar! 

COOP inkl. Irma) tilbyder også Burmester LBV 2015 (119, 4*), en god vin, men betal hellere 30 kr ekstra.