Søg i 1400 opslag:

21/03/2026

Brugsen er svær at slå med over 50 topkøb!

Med over 50 vintilbud er Superbrugsen og Kvickly svær at komme uden om. De har haft de beste tilbud i det seneste år elleer længere.

Herlig fransk, men også superkøb fra Italien, Sydafrika og Australien + topkøb i gammel Cognac mv. 

Del 2 af Superbrugsen & Kvicklys aktuelle tilbud varer til torsdag 4/4.  

    En god del af de nye tilbud er hentet i lillesøster 365discount som Bouteilley, Exhib, 100% Detective og Silenia rosé -akkurat som vinene fra Netto også fås i storesøster Føtex og Bilka. 

     Til forårets frokoster og måske en konfirmation vil en rosé som Silenia (49) passe perfekt, som også den lettere, men mere forfinede Exhib (59) fra Cap d'Agde -begge ser også uforskammet flotte ud!  

    Blandt de røde er Bouteilley (49) et superkøb i klassisk Bordeaux -læs: vin til mad!- mens Grenache Detective (50) er blødere og stærkere, en indbydende vin med karakter. Jeg vil gerne prøve CUNE Ribera del Duero (69), som kan være noget særligt. 

    Blandt de mere daglige er både Frontera (35), Spier "Note" (35) og Hardy "Stamp" oplagte dagligvine. 

    Et par hvide som Southbank sauvignon (59) og Terrunyo chardonnay (89) kan anbefales. 

    Brugsen er dog i særklasse til stærke drikke -f.eks. Bushmill 10 år irsk malt (199), Dalwhinnie 15 år og den unikke Talisker 10 år (259) med 45,8% gør dutyfree til skamme. 

BEDSTE køb: 100% Detective grenache + chardonnay - Bouteilley Bordeaux -Ripasso "Pagus Bisano" - Spier "Note" rød/hvid - Spier "Creative Block" 2 + 5 - Frontera rød/hvid/rosé - Hardy's Stamp rød/hvid - Bushmill 10 år malt whiskey - Dalwhinnie 15 år + Talisker 10 år 45,8% malt whisky 
GODT køb: Ripasso "Pagus Bisano" - CUNE Ribera del Duero - Terrunyo chardonnay - Jacob's Creek rød/hvid -  Exhib rosé - Silenia rosé - Southbank sauvignon blanc - Ripasso "Verona" - Barolo "Villa Dierico" - Dream rød/hvid/O% - Cava Recoda - Pocas Port 10 år tawny/hvid + LBV - Johnie Walker Black + Chivas 12 år whisky - Diplomatico rom - Tanqueray "no 10" gin - Cointreau likør - Aperol 100cl - Vodka Sobieski - Vodka "Skyy" 
ANDRE køb: Änglemark øko rød/hvid - Vamos spansk rød - Petit Chablis "Moillard" - Limoncino "Botter" - Prosecco "Piccini" -  Gin Skagerrak
Vinuge 13-15

100% "Detective" rød/hvid... 50,-

rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4


Rødvinen var sidste års "julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en kølig aften! Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. 

    Smagt én gang årligt, senest denne sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkelEn sympatisk Rhone-type, der kan mangle lidt dybde. Men superb til prisen! 

    Den hvide chardonnay har jeg ikke smagt, men til 50 kr kunne den være et godt bud på en favorit for mange! Begge har før været i 365's sortiment.  

Bouteilley Côtes de Bordeaux.... 49,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Prisen er for lav, da vinen koster 75 kr i Frankrig og 100 kr globalt (Winesearcher). 
    Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag. 
     2020 fik guldmedalje af landbrugsministeriet i Paris. OK nu, men prøv at give den 3-4 år mere og nyd bouquet og rund fylde. 
    Slottet ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning

Ripasso "Pagus Bisano"... 59,-

Valpolicella superiore, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Der er en "normalpris" på 129,95, som er mildt sagt overdrevet. Men 59 er mere end fair! 

Ren frugt mere end sødme, god fylde med kun snert af krydderi. Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso. Her "eftergærer" den unge, ret lette Valpolicella med amarone kvaset og giver vinen mere fylde og frugt.

    Fra godt kooperativ ikke ligger i det fine Classico, men i Valpantena, en række bakker lige nord for smukke Verona, som i reglen anses for lige så godt.  

Spier "Note" rød/hvid... 35,-

Pinotage-Shiraz eller hvid chardonnay, Sydafrika (tappet i Danmark)

BEDSTE køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 4/4

Topkøb til 39 for et år siden, så svær at overgå til 35! 
Rød er Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. 
Spier leverer store mængder vin til Danmark i en kommerciel middle-of-the-road stil. 
    Den røde node er lidt anderledes, da hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.
    Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah.

    Den hvide note er ikke smagt. Nok en ret blød tør chardonnay. 

Spier "Creative Block" rød/hvid... 89,-

rød "5", hvid "2" 2021, Stellenbosch Sydafrika

BEDSTE køb + **** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Spier's 2 "Creative Block" er meget flotte vine fra Sydafrika. 

  Den røde er typisk blend af Bordeaux-druer -cabernet, merlot + lidt petit-verdot, malbec og en del eg.  En ganske flot vin, pæn aroma af tobak, solbær mv, afrundet og mild, med 6 år bag sig får den 5* for sin modenhed. Tim Atkin giver 2019 hele 91p.    

    Den hvide er på 2 druer, 90% sauvignon + semillon. Ingen eg, men lagring "sur lie" i 6 måneder. Aktuelt 2021. Kun smagt 2019, der var meget aromatisk med hyld og stikkelsbær (type New Zealand eller Casablanca). 2020 fik 5* + bedste køb i Ekstrabladet med ordene: "Hyldeblomst og græs i duften. Meget intens med en pæn koncentration. Velbalanceret med modne bærnoter og citrus i smagen. Fin sprød afslutning" 

CUNE Ribera del Duero... 59,- 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Roble, som skal være lagret 8 måneder i små egefade. CVNE er et af de historiske 1800-tals huse i Rioja, som den dag i dag ledes af familien med stort talent. 
    Denne er fra ny vingård i Ribera ved Duero floden et par timer mod syd. Meget dyb farve, indbydende frugt og solid fylde i en lettilgængelig stil. Tæt på topkøb. 

PS. min lokale Kvickly tilbyder CUNE Rioja Reserva (79,95, en rigtig god pris). Tvivler desværre på, at de har denne pris i alle brugser. Men spørg! 

Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 39,-

rød shiraz-cabernet, hvid chardonnay-semillon, shiraz rosé, Australia (tappet i England)

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Bedste køb er rød, afrundet fylde, frugt og lidt krydderi i næsen, men uden at overdrive, lidt tørrere smag end mange i klassen (8g/l restsødme). 

    Hvid skal være ganske frugtig og med frisk syre -godt klaret, når den gror i meget varmt klima! Rosé er nok lidt for sødlig for mig. 
     Hardy er et ikonisk og traditionsrigt (1853) hus, ejet af Accolade, måske Verdens største vinhus, som har superb vin, men også basisvin som denne. Den flotte etiket viser gamle australske frimærker tilbage til 1937. 

Frontera Chile rød/hvid/rosé... 35,- 

rød cabernet, hvid chardonnay, rosé, sød moscato, Concha & Toro Chile

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4 (også 365 indtil onsdag 25/3)

Har set vinene til priser op mod 70 kr på de fleste andre markeder, så 35 er en meget lav pris. Vinen er  økonomiklasse uden dikkedarer, lillebror til Casillero del Diablo fra samme firma. 

    Rød cabernet er god, positiv frugt, fylde med god frugt til at dæmpe syren. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. Rosé og Moscato har jeg ikke ofret penge på. 

Terrunyo chardonnay... 89,- 

2024 Quebrada Seca vineyard, Limari, Concha & Toro Chile

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Terrunyo er blandt de fineste vine fra giganten Concha & Toro. Vinene kommer fra særligt "Terroir", dvs. særlig mark med perfekt klima.

Den røde carmenère har i flere år været i top, men den sjældne hvid chardonnay er tæt på samme klasse. Fra Quebrada Seca, særlig mark ved Stillehavet -20 km væk både mod vest og nord- med ret køligt klima. Druerne bruges mest til den kostbare Amelia samt denne Terrunyo. 5* hos Rydberg: 

  "Noget fad i duften som fortsætter i smagen med tropiske frugtnoter, ananas og vanilje. Fadet fornemmes tydelig men en fin syre balancerer det flot. Sprød afslutning". Ikke smagt, desværre. 


Exhib' rosé Cap d'Agde... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Pt. 2024 som i juli stadig var præget af syre, men nok er perfekt nu. Nydelig vin til salat eller en grillet laks. 
    Et attraktivt navn, der -som etiket- antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. 
    Området ligger nær Middelhavet, tæt på den smukke kanalby Sète og den store indsø, Lac Thau, der sikrer et relativt køligt klima. 
    Vinen er lavet på de lokale sorte sydfranske druer som cinsault, grenache og syrah + den noget sjældnere terret. 

Silenia Rosé Yecla... 49,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Har kun smagt vinen 1/2 gang. BT var dog (juni 23) noget overgearet (6*/6), mens spanskkyndige Rydberg var mere afdæmpet med 88p og 4*/6: "Meget simpel ligefrem rosé med masser af røde bær, citrus og en let frugtsødme. Meget imødekommende og en vin de fleste vil kunne lide". Også Vinbladet nøjedes med 4*: "Lys løgskal. Indbydende duft af abrikos, appelsinskal og citrus. Smagen af fersken og røde bær har en eksotisk tone med tiltalende krydring og en fin syre som afslutning. Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud". 

    Vinen laves af dansk-spanske Hammeken i Yecla syd for Alicante af 100% monastréll druer -som giver vinen sin intense aroma. Måske kan Spanien rivalisere Frankrig med rosé?


Jacob's Creek rød/hvid... 50,- 

rød cabernet eller hvid chardonnay, Australia

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Vinen er måske den mest solgte fra Australien overhovedet, men faktisk bestemt ikke dårlig. Vi er faktisk tæt på bedste køb! Vinen fås også i 365 (49 indtil 18/3). 
    Både rød og hvid er positive og rene i frugt og smag, hvad jeg ofte savner i billig vin, især nok fra Syditalien! 
    Den røde cabernet er frugtig, fyldig og ren. Men jeg er ikke helt så højt oppe som den eller pålidelig WineReview med 91p/100 (!) til 2021: 
    "I’m not sure I’ve tasted a wine bearing an appellation that embraces an entire continent, but I’m entirely sure I’ve never tasted a better wine under such a designation. This is real Cabernet with real textural guts and flavor, plus excellent faithfulness to the flavor profile of the variety, all at a remarkably low price".
    Den hvide overrasker også, flot klaret i varmt klima, fed, fyldig, men med syre, der hindrer den i at blive kedelig. 2020 fik 89p/Adega. 
    Jacob's hedder egentlig Gramp efter grundlæggeren i 1847, men har i dag navn efter Jacob's Creek bækken i Barossa, hvor kælderen ligger. Efter nogle lidt trange år har huset i mange år leveret god dagligvin under ejerskab af Pernod-Ricard. 

Southbank sauvignon blanc... 59,- 

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

NZ hvid sauvignon til god pris. Set til 69 i Tyskland, men kunne fås til 45 (!) i 365 sidste sommer Overdådig aroma af sød hyldeblomst, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er let og simpel, men helt ok med sprød syre
    Kun smagt 2 gange, men finder den tæt på langt dyrere vin fra de 2 giganter, der står for tæt på 75% af vinen fra New Zealand: Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv).
      Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinen er nok fra unge vinstokke og måler sig ikke med husets bedre mærker

      Vinmager Natalie Christensen er efterkommer efter tipoldefar, som med andre fulgte grundlovsfader Monrad til det fjerne New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke nær Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, engang Danmarks sydgrænse.  

Ripasso "Terre Verona"... 59,- 

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Endnu en ripasso fra Valpolicella. Ikke smagt, men formentlig god til prisen, da den kommer fra det gode Valpantena kooperativ. Køber den dog ikke, for kan se, at den oveni de 13,5% alkohol -helt ok- også har 9,9 g/l restsødme, som vel knap balanceres af tannin og styrke. 
    Generelt holder jeg dog meget af vinene fra denne kælder, som ligger i de fine bjerge stik nord for Verona. Verona er bl.a. kendt for sin romerske arena, som stadig ere i brug bl.a. til opera forestillinger i de lune sommeraftener. I år bl.a. Traviata (fra €28 = 210 kr) og mange andre. Billetter kan bl.a. købes her

Barolo "Villa Dierico"... 99,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

2021. 5*/Vinavisen: "Der er violer, trøfler og eg i duften, mens smagen er stringent med underspillet frugt og en dejlig krydret note samt et endnu godt tanninbid". 
En god pris. Fra samme Progetti Argicola, som leverer en masse vin fra hele Italien, bl.a. Amarone Ardevi, som ses i Brugsen. Jeg betaler dog gerne 20-30 kr mere for at få Barolo eller Barbaresco fra Sarotto (eller Bosio i Føtex). 

Dream chardonnay/alkoholfri, Moldova... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4 (tappet i Danmark)

Vinene er fra Moldova, dvs. i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed". 

Cava Recoda brut...  59,-

Brut (tør) eller semi (sød)

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 31/12
Den spanske Cava er ofte prisbillig, selv om den er lavet på den mere besværlige, tidkrævende metode med 2.gæring i selve flasken i stedet for på en tank. Den kan være i top, men matcher sjældent god Crémant eller Champagne. 
    Brut ser nydelig ud og smager ok i en let, enkel stil med lidt frugt og ren, rimeligt tør smag. Den søde semiseco aldrig smagt. 

    Denne cava er i smag tæt på Gran Barón (Brugsen), som også leveres af Vallformosa, et godt hus, markant mindre end giganterne Codorniu og Freixenet. 

Pocas 10 års Port tawny eller hvid... 109,-

Pocas LBV Port... 109,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Husker en klassisk tawny farve og rig bouquet med modne nøddeagtige toner og lidt eg og frugt. Pænt lang smag. Den hvide er lettere i smagen, virker sødere, men andre kan lide den forfinede aroma. Plus en flot LBV Port, en af de rigtig gode på markedet. 


Johnie Walker Black Label "12 år"... 159,-

Chivas "12 år" whisky... 159,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Mærket var så stort for 50 år siden, at mange rynkede på næsen ad den -til fordel for Chivas Regal! Ikke mig, for den sorte Johnie var også dengang bedst -og et fund til 159. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. Chivas er blidere, men ganske flot (og på tilbud i Bilka til 185, men står ofte til 250+ kr). 

Bushmill 10 år Irish malt whiskey... 199,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

En ret sjælden og unik nordirsk Single Malt til utroligt lav pris (250 kr dutyfree, godt 300 i andre kæder). Den er 3-dobbelt destilleret for at give en let, elegant smag. 
    90p/WhiskyAdvocate: "A delight; a real flavor giver. A wave of honey sweeps along aromas of creamy vanilla.... It starts delicately with melon, light grape, and vanilla, swells with citrus acidity and creamy caramel, ramping up to toffee, darker fruits, chocolate, Fruit Pastilles, and a little oak. The finish is mouth-clinging, with vanilla and spice".

    Bushsmill ligger en times kørsel fra Belfast på Irlands nordkyst -stik syd for Islay i Skotland, som er markant anderledes i duft og smag! 
    Selve navnet Bushmills kommer fra de to møller, der er en del af destilleriet, der startede i 1608 og dermed er verdens ældste licenserede Single Malt Whiskey.

    I 1850'erne indførte englænderne skat på de destillerier, der brugte byg i deres produktion. Allerede dengang var der bred enighed om, at de fineste whiskyer blev lavet på maltet byg. Derfor gik rigtig mange destillerier produktionen over til andre korntyper af lavere kvalitet. Men ikke Bushmills. 

    Efter en periode i samme ejerskab som Jameson blev det solgt til Diageo, som solgte det i 2005 til Cuervo, den mexikanske tequila-gigant. Årligt besøges Bushmill af 120.000 gæster. 

Dalwhinnie 15 år Single Malt 43%... 259,-

Talisker 10 år Single Malt 45,8%... 259,-

BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

To af de bedste whisky køb i Danmark til priser under toldfri -Talisker koster godt 450 kr for 70c i Cph og omkring 400 i Bilka. 
    Den 15-årige Dalwhinnie er trods solide 43% en perfekt begynder Malt med indbydende duft med blid røg og frugt, afrundet og lang uden skarpe kanter efter hele 15 års lagring i træ. 
    Set på webben til 449 kr og i Tyskland til 400 -så 259 er en rigtig god pris. 
    Den stærke (45,8%) Talisker anses med rette for en en af de fineste malts med lidt jod, tang og tørv takket være beliggenheden på øen Skye ud for Skotlands nordkyst. Men den er blidere end mange og har lille sødme, der gør den akceptabel også for os andre! 

Diplómatico "Mantuano" rom... 185,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Den ser flot ud, men er også flot rom fra Venezuela. Og ganske godt køb for ekstra lagret ("Entra Añejo"), som blot betyder lagret op til 8 år (i snit dog nok 3-5 år) i hvide egefade. Noget mindre sød end mange, men flot aromatisk bouquet. 
    Også Reserva Exclusiva (249, 4*), lidt sødere, ældre (op til 12 år, så i snit nok 6 år). En af de rigtig gode ældre rom på markedet (men stol ikke på den, der siger 12 år gammel, for du betaler op til 900 for en 12-15 år gammel Vintage rom! Foretrækker den for Zacapa Solera Reserva (259, 4*), som før bar tallet "23", som slet ikke var 232 år gammel! 
    Havana Club 7 års rom (159, 4* + godt køb) er lettere i stilen, men meget fin og ren. 

Tanqueray No Ten Gin 47,3%... 199,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Den er som Plymouth "Small Batch", destilleret 2 gange i lille kobber still (vi er i Skotland!) og er som den eneste destilleret med hele citrusfrugter. Uanset pris anses den af mange for en af de fineste mærker i Gin -og er eneste gin i sprittens "Hall of Fame". 

Cointreau 40% orangelikør... 199,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

40% 70cl.  En ægte klassiker fra destilleri, åbnet 1849 af brødrene Edouard-Jean og Adolphe Cointreau i Angers ved Loire. Den originale triplesec likør, destilleret på orangeskaller, alkohol og sukker. 

    1/3 af den originale Margarita (med tequila og lime), opfundet af texaneren Margarita i 1948 på ferie i Acapulco i Mexico. Også vigtig del af Cosmopolitan. 

ANDRE køb:
Änglemark rød/hvid økologisk, 59 (3*?), ny rød grenache/syrah virker lovende, men ikke smagt som heller ikke hvid riesling. Heller ikke set dem endnu i min Brugs. 
Vamos! spansk rød, 39 (3* + godt køb?). Ikke set eller smagt, me nen særdeles rimelig pris for, hvad jeg håber er en rustik, fyldig landvin, måske monastréll?  
Petit Chablis "Moillard", 99 (3*), ganske god letbenet neutral chardonnay. 
Limoncino "Botter", 99 (4*), en af de bedste limncelloer. Bemærk kun 50cl. 

Aperol aperitivo 100cl, 119 (3* + godt køb), en sød, svag udgave af Campari (fra samme ejer), men flasken indholder 100cl, nok til 20 solide glas spritz. 
Prosecco Piccini, 69 (3*), holder meget af Prosecco, men vil kun købe den fra firma i Veneto, aldrig fra firma i Chianti 400 km mod syd. Det kan kun gøre den dyrere -rette pris ere 49-59, slet ikke 69.  
Vodka Sobieski 40%, 99 (3* + godt køb), polsk vodka. Ikke smagt. 
Vodka Skyy 40%, 109 (3*), USA vodka, så jeg går med den polske. 
Gin Skagerrak, 159 (3-4*), fra Norge lige som rød Aalborg. Næppe bedre, men en mere fancy flaske. 

20/03/2026

God vin, men du behøver ikke køre i Bilka!

For 5 år siden kunne du købe Tanunda's gode Barossa vin til 50. Nu er prisen 79. Hvad er sket? 

Bilka solgte den i 2020/21 til 50, og du fik meget for pengene. Siden er Australien røget uklar med Kina og USA -traditionelt gode aftagere af Oz' vine. Markeder er væk, så hvorfor er prisen højere? 

    Ja, det er ren agurkesalat og vinbonde for mig, som også undrer mig over, at Bilka ikke kan mere i denne uge, hvor de ikke alene halter langt bagefter Brugsen -en også lillebror Føtex! 

    Rabl ere dog god østriger (79) og Tanunda's Grand Barossa (79) er også godt køb lige som rød Aalborg (75), der koster 120-140 uden for sæsonen (Påske og Jul). 

BEDSTE køb:  - 
GODT køb: Tanunda "Grand Barossa" rød/hvid - Rabl veltliner eller riesling - rød Aalborg snaps - Aberlour malt whisky "12 år" - Johnie Walker whisky 
ANDRE køb: sparkling Montand Magnum - Gran Maestro Puglia - Stellenhof rød/hvid - Chivas 12 år whisky

uge 13-2026


Tanunda "Grand Barossa" rød/hvid... 79,-

rød cabernet eller shiraz, hvid riesling Barossa, Australia

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/3

En god pris på vin fra Barossa. Rig frugt og god syre i den tørre riesling (92p/JamesSuckling) og god bund i de røde, hvor shiraz er mere imødekommende, mens cabernet har lidt mere stringens. 2022 cabernet og shiraz fik begge 90p/JamesSuckling. 

    Tanunda er en fin, gammel vingård i Barossa. Det meste købes udefra -en god del ganske langt væk- men disse vine er fra selve Barossa. 

Rabl grüner veltliner eller riesling... 79,-

Terrassen, Langenlois, Kamptal, Østrig

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/3

Rabl er med 80 hektar en af de største ejendomme i Kamptal i baglandet til Krems ved Donau. Området leverer arketypisk sprød, tør vin, og Rudi Rabl er en dygtig vinmager. Familien har boet her siden 1750. Desværre ikke smagt, men vil tro, vinene ligner naboen Bründlmayer lidt.  
    Men vent en sprød, frisk og frugtig veltliner og en lidt strammere, men finere riesling. "Terrassen" henviser til jordbunden, som er ursten, granit. 

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 75,- 

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/3 (fås i Lidl kun fredag 27/3 til 69) 

Jeg er puritaner, når jeg vælger ledsager til de syltede, marinerede og krydrede sild! Intet slår den røde Aalborg med sine 45%, som virkelig får kommenaromaen frem.

    Prisen er for lav, når Brøndum Kryddersnaps koster 89 -med blot 50cl og kun 38%!  

Aberlour "12 år" malt whisky... 249,- 

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26/3

Næppe en drik for de spæde konfirmander, og malt Whisky er for andre lidt studenterkost. Men alle kan lære at sætte pris på de stærke varer! Denne glimrende Speyside er "Double Wood Matured", dvs. lagret i både Bourbon fade (normalt i Skotland) og Sherry-fade. En middelfyldig blid Malt med herlig bouquet

    Bilka tilbyder også Talisker "Skye" (249), slet ikke så godt køb som den ældre 10-årige i Brugsen (259) og Singleton 12 år (som du kunne fås i Brugsen til 199 for et par uger siden). 

ANDRE køb
Sparkling Montand Magnum 1500cl, 129 (3*), modsat Coop's Duc Royal kommer bruset  ved flaskegæring, men druerne er et mix, formentlgi fra Sydfrankrig. Men slet ikke ringe -og flot flaske! 
Gran Maestro, 50 (2*), endnu en forglemmelig dusinvare fra Italiens store konsumland i Puglia. 
Johnie Walker whisky, 99 (3* + godt køb), ung og fyrig, men godt blend. 
Stellenhof rød/hvid, 39 (2*), lige så kedsommelig som etiketten er flot. 
Chivas 12 år whisky, 185 (3*), ret beset god pris, hvis ikke fordi, den kunne fås hos andre til 149/159 i sidste uge. 

Føtex: Duero og andet spansk er bedste køb

Føtex har taget sig lidt sammen i denne uge med flere gode køb, hvor især Valparaiso fra Ribera del Duero skiller sig ud. 

Føtex har masser af god vin, men halter bagefter konkurrenten, især Brugsen, men også Meny. Jeg bruger pænt lang tid på at skimme hylderne, men bliver for sjældent fristet. Men i denne uge overgår de dog markant storebror Bilka, der ikke har så meget at byde på. 

    Valparaiso (69) er en god Ribera del Duero fra særlig vingård, som laves i markant mindre mængder end Kingpin (39), også spansk og en mere end drikbar vin med flot udstyr. Den boblende Cava Perelada (55) ser også flot ud og er godkendt især til prisen. 

    Jeg savner reserva Baron de Ley, som før var et fund. Det samme kan ikke siges om den unge "Selección" (59). 

    Fra Italien en rigtig god Amarone "Manara" (149) og en ok Ripasso  Rocca Alata (59), mens Montgras' De Vine (39) er god dagligvin fra Chile til lav pris. Endelig ok Bourgogne Calvet til fair pris (69). 

BEDSTE køb: Valparaiso crianza Ribera Duero - KingPin rød/hvid/moscato - 
GODT køb: Montgras "De Vine" rød/hvid/rosé - Amarone "Corte Manara" - Bourgogne "Calvet" - Fitzroy Bay sauvignon - Cava Perelada - Tullamore DEW whiskey - Linie Aquavit - Ripasso "Rocca Alata" - Highland Park 10 år malt whisky - Beefeater gin - Famous Grouse whisky 
ANDRE købBaron de Ley rød/hvid/rosé - Altesino Toscana - Golden Zin rød/hvid/rosé - Barefoot rød/hvid/rosé - Bourgogne "Louis Latour" - Jägermeister halvbitter 

uge 13-2026


Valparaiso crianza Ribera del Duero ... 69,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtexindtil torsdag 26/3

En rigtig god pris på god vin fra vigtig vingård med kompetent ejer, den store Franco-Españolas i Rioja. 
    Crianza er "kreeret", som navnet antyder. Loven kræver 12 måneder i små egefade før salg. Det giver en mere poleret vin,  ret blød, kraftig vin med sød frugt og krydderi. Kun smagt af få kritikere, som roser vinen:  2022 fik 89p/2019 og 20 får 88p/Guía Peñin, mens James Suckling gav 90p til 2022 og 89p til 2021.
    Valparaíso ejer 70 hektar vinstokke i 800-900 meters højde nord for Duero floden og har en begavet kvindelig vinmager Emma Villajos, som i 20 år leveret stadig bedre vine på Franco-Españolas, som før da var et lidt afrakket historisk vinhus. . 
    Målet er 300.000 fl/år fordelt på Valparaíso og Finca el Encinal, det hele baseret på eget domæne.   

Kingpin rød/hvid... 39,-

Rød/rosé, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5) Føtex, indtil torsdag 26/3 (også i Netto, 42)

God moderne spansk vin til en særdeles rimelig pris. 
    Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang. 
    Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprødchardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.
    God vin med smukt moderne udstyr fra Felix Solis, et ekstremt stort hus, som kan levere god vin

MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé... 39,- 

GODT køb + *** (3/5), Føtexindtil torsdag 26/3

"De Vine" er flot til prisen, især de hvide, men trods "reserva" på etiket stadig kun 1-2 trin op fra konsumvin. 
    De hvide finder jeg mest drikbare, bl.a. god chardonnay med ren aroma og stor friskhed (2023 fik 89p/Gilbert&Gaillard). De røde har god frugt, men mangler lidt substans. Dog er zinfandel og cabernet ganske ok. Men kan se, at carmenère 2021 fik 90p/Descorchados. Kun smagt 2022, som jeg fandt mere urtet end frugtig. 

Amarone "Corte Manara"... 149,- 

GODT køb + **** (4/5), Føtexindtil torsdag 26/3

Manara er en god vingård i Classico, en klasse over de andre i Føtex, Righetti, Piacentini og le Arche, uden dog at imponere. 

      Meget rig aroma med bær og frugt, magtfuld (16 %), med koncentreret bær, ganske elegant og med kun meget svag sødme. 2020 og 2019 fik hhv 89p og 90p/JamesSuckling. Føtex nævner 92p/Parker, men Parker har mig bekendt ikke smagt den siden årgang 2017 (91p) og 2016 (92p). 
      Vingården Manara er familieejet siden 1950. Den  ledes af 3 brødre og ejer 12 hektar i Classico. Det meste købes dog ind fra naboer i Negrar, Marano og San Pietro. Druerne tørres i ca. 3 måneder før gæring og lagring i store "botte" i små 2 år. En ældre årgang var for nogle år siden årets julevin i Vinbladet.

Bourgogne "Calvet".. 69,-

rød pinot noir, hvid chardonnay, Frankrig

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 26/3

Vent ikke en stor oplevelse, men stadig godt køb i letbenet rød og sprød tør hvid -til samme pris som fedladne californiere! Kun smagt under andre navne (men nok samme vin).  
    Rødvin med nydelig bær og frugt, let og rimeligt ren, lidt kort (men min var meget ung). Men typisk let Bourgogne stil til meget fair pris. Den hvide er ganske nydelig og frisk, rimeligt sprød. 
    Calvet var engang et af Frankrigs store huse. Familien kom fra Minervois i Languedoc og startede for 200 år siden et lille firma i Tain ved Hermitage i Rhone. 
    Siden fulgte en stor kælder i Beaune i Bourgogne og en endnu større kælder i Bordeaux + kældre og kontorer i Cognac, Paris, London samt så langt væk som Buenos Aires i Argentina -som ses af dette gamle skilt vinduet til vinhandel i Nice. 
    Under den store krise i 1970erne gik det galt, og kældrene lukkede en efter en, indtil huset kun var ét navn -af mange- i Crus & Domaines de France, i dag del af GCF.  

    I dag er Calvet blot et navn ejet af giganten GCF (som også har bl.a. Moingeon, Louis Eschenauer, Reine Pédauque osv). 

Fitzroy Bay sauvignon blanc... 59,-

GODT køb + *** (3/5)Føtex, indtil torsdag 26/3

Marlborough New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin, som vel hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Her bor ejer Felix Solis, som laver multillioner af flasker god vin. Han har dog for nylig investeret en del i New Zealand (og endnu mere i Chile). 

    Men ingen konkurrent for Yealands, som leverer bl.a. Southbank og andre i Brugsen og 365 til samme pris. 

Baron de Ley rød/hvid/rosé... 59,-

Rioja rød "Selección", rosé "Làgrima" og hvid "sobre Lías", * med Bilka+ app

*** (3/5), Føtexindtil torsdag 26/3

Ofte bedste køb, men rød "Selección" er ikke samme vin som Reserva, som før ofte kunne fås til denne pris. Ikke længere med 18 måneder i små egefade, men nok nærmere 3-6 måneder. Men nok stadig en god vin, fyldig, frugtig.

   Rosé er rigtig god, frugtig, ganske frisk med lidt syre. Vinen laves af "làgrima", dvs. "tårer", af den saft, som kommer uden presning af druerne. 2023 fik 89p/JamesSuckling. 
    Hvid lagres "sur lie" for at få mere aroma, nydelig tør og ren uden at imponere. Foruden macabeo indgår den sjældne hvide tempranillo i vinen. 2021 fik 89p/JamesSuckling. 
    Baron de Ley er et af de få huse, hvor hele høsten kommer fra eget -store- domæne i Rioja, både det kølige Alta, Alavesa + højt liggende vinmarker i Oriental. 

Cava Perelada... 55,- 

GODT køb + *** (3/5), Føtexindtil torsdag 26/3

Brut har god frugt og ren, tør smag med lille syre. Perelada er et stort, veldrevet familiehus, som har base på slottet af samme navn tæt på Roses ved den katalanske Costa Brava. Men vinen laves i stor kælder syd for Barcelona, og druerne er helt legalt hentet i stor del af Spanien. Men stadig tæt på bedste køb! 

Tullamore D.E.W. Irish whiskey... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Føtexindtil torsdag 26/3

Måske den bedst kendte whiskey fra Irland, ofte rakket ned. Men slet ikke ringe, og 99 er meget lav pris. 

    Rig aroma, middel fyldig, krydret, lidt karamel, men ok harmoni. 89p/Peñin (2020). Også god uden den irske kaffe.  
    Efternavnet D.E.W. står for Daniel E. Williams (1848-1921) og ikke (som man kunne tro) duggen på

den våde, grønne ø. DEW voksede op på destilleriet (1829) for at blive leder og siden ejer. 
    Siden gik det ned ad bakke -destilleriet blev lukket i 1954 og 10 år efter blev mærket del af Irish Distillers (Jameson, Power's osv). 
    I 2010 blev mærket købt af William Grant (Stand Fast og Glenfiddich whiskey og Hendrick's Gin). Efter lukning for 70 år siden er mærket tilbage i landsbyen Tullamore, der har givet den sit navn. Siden er produktionen mere end fordoblet til 20 mill. fl/år. 
    Mærket skal være en favorit for den kvindelige aktionheltinde, Lisbeth Salander

Linie Aquavit... 99,- 

GODT køb + *** (3/5), Føtexindtil torsdag 26/3

Aldrig min favorit, men mange er uenig (WineEnthusiast gav den voldsomme 95p i 2016). En mild snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en blid smag, hvor man dog fornemmer de 41,5% i smagen. Bedre end jeg husker den, men for mig ingen match for rød Aalborg. Ses ofte til 160 i kæderne på hverdage og op til 200 kr uden for Danmark. 

      Den hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange. 
ANDRE køb:
Altesino Toscana, 99 (4*), fra god vingård i Brunello-land. Dette er deres "dagligvin", men de er vel godt vant. God vin til fair pris, god frugt og fylde, relativt blød. 
Ripasso Rocca Alata, 59 (3* + godt køb), en ganske god ripasso fra stort kooperativ ikke i Valpolicella, men i Soave øst for Verona. Middel fylde,m ikke for sød. 
Golden Zin, 39 (2*), zin er forkortelse af zinfandel, men mærket blev så kendt, at navnet i dag også bruges for pinot (som jeg ikke vil købe) og en let sødlig chardonnay. Alle fra de varmeste dale i California. 
Barefoot California, 55 (2*), dagligvin, som ikke gør fortræd, medmindre du er allergisk over for sukker. 
Bourgogne Latour, 149 (3*), god pinot med lidt mere dybde end Calvet. Men også dobbelt så dyr. Men flot etiket! 
Highland Park whisky 10 år malt, 259 (4* + godt køb), en klassisk fyldig højlænder. De andre gode alkoholer ere lidt dyre. F.eks. den fine Talisker (259 for "Skye", hvor du i Brugsen får 10 årig). 
Beefeater 40% gin, 109 (3* + godt køb), lidt sjovere end Gordon til omtrent samme pris. 
Famous Grouse whisky, 109 (3* + godt køb), en god basiswhisky, som kan nydes solo. 
Jägermeister halvbitter, 99 (2-3*), en sødlig bitter, som blandt os såkaldte finsmækkere var voldsomt i modvind. Men faktisk slet ikke ringe. Og så kan mærket siges at have hjulpet den danske vingigant Hans Just gennem deres store krise i 1970erne!