Søg i 1400 opslag:

03/11/2025

Torsdag er bedste dag til vinøse fund!

Foretrækker du discount, kan du faktisk nøjes med at købe vin én gang om ugen. I Lidl om torsdagen!

Lidl har støt og roligt sat priserne op (på alt fra kaffe over chokolade til vin). Men jeg lever med det meste -især når jeg om torsdagen kan gå i Lidl med mit Lidl+ og købe 3 flasker og kun betale for de 2. 

    Hvis du vælger din vin nøje, er der meget at spare som Crémant til 43 (ved køb 3) -tilmed fra det ofte dyre Alsace!- Amarone til 69 samt en nydelig Ripasso til 40. .  

    Netto's økologiske hvide sauvignon fra Montgras (42,88) er tør og aromatisk, mens den særlige Pago de Fuentecojo fra Ribera del Duero er mere end 85 værd (selvom den kunne fås til 79 i foråret). 

    I denne uge er der ikke et godt avistilbud fra Rema1000 modsat sidste uge.  

BEDSTE køb:  Crémant d'Alsace "Lidl" - Amarone "Lidl" - Montgras "organic" sauvignon - Soul Wine rød/hvid 
GODT køb:  Ripasso "Lidl" - Barolo "Lidl" - Fuentecojo Ribera Duero - Linie aquavit - Sho Chiku Bai Subaru Sake - Bourgogne "Martenot" rød/hvid - Beefeater gin - Absolut vodka - Chivas 12 år whisky - 
ANDRE: Rhone "Guigal" - Stellenhof rød/hvid - Silverboom rød/hvid/moscato

uge 45-2025
Lidl "3 for 2", kun torsdage 
med Lidl+ app. Køb 3 flasker, betal for 2 (den billigste er gratis, gælder al vin torsdage) 

Crémant  d'Alsace Lidl... 65,-

Brut (torsdag 3 for 2: 43,33 med Lidl+)
BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11

En god crémant til en rigtig god pris. Rig aroma, fint brus, små bobler, tør, ren -ikke stor, men nydelig længde
      Lidl's Alsace Crémant kommer fra det gode kooperativ i Westhalten, som ligger lunt i sidedal ved foden af det imponerende Zinnkoepflé syd for Colmar. Kælderen har altid haft godt ry for sin crémant, som i dag laves i samarbejde med det store kooperativ i Bennwihr. Basis er pinot blanc med lidt noir og gris. Lagret 2 år før salg. 

Ripasso Classico Lidl... 59,-
(torsdag 3 for 2: 39,33 med Lidl+) Valpolicella Superiore.

GODT køb + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11  
Denne vin smagte jeg flere gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar -fyldig, rig frugt, blød. I dag er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Men ikke smagt i ny tapning. 

Amarone "Lidl" classico... 109,-
(torsdag 3 for 2: 69,33 med Lidl+) Valpolicella .

BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11  
Også amaronen smagte jeg et par gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar. Også denne er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Stadig får vinen ros af gode kritikere. 

Barolo "Lidl"... 109,-

(torsdag 3 for 2: 69,33 med Lidl+) 

GODT køb + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11  

Dyb farve, lukket næse med nogen frugt, men domineret af tanninerne, middel fylde, tør, middel lang. En typisk Barolo, som kun langsomt (24 timers testen) bliver bedre i glasset. Frygter dog, den aldrig vil vække andet end respekt. Foretrækker Sarotto (99 i 365, eller Sansilvestro i Meny, 99,95), som har lidt mere frugt og behag over sig. 
      Vinen er Lidls eget mærke, og de kan skifte leverandør, hvis et mere attraktiv tilbud kommer fra konkurrent. P.t. leveres vinen af huset Fratelli Martini, som er mest kendt for mærket Canti, som du måske husker fra Føtex. 


Pago de Fuentecojo Ribera del Duero... 85,- 

GODT køb + **** (4/5), Nettoindtil fredag 7/11

Vent en mørk, magtfuld vin med rig frugt, god længde -måske lidt poleret. Lokale Peñin gav 90p/100 til 2020, som også fik 89p/Rydberg: "Mørk og intens i smagen med sorte bær, mocca, peber og toastnoter. En meget ligefrem fyldig med fin krydret afslutning" (godt køb 12/24).  
     Felix Solis søger som andre giganter at få sig et ry for andet den billigvin, de lever af.. 
    Nyeste skud på stammen er fra særlig vinmark -Pago- nær kælderen i Olmedilla de Roa midt i Ribera del Duero. Druen er tempranillo, og vinen får 14 måneder i egefad (fransk og amerikansk). Huset ejer 70 hektar vin, som bruges til denne vin.

Montgras Organic sauvignon ... 42,88

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/11

Montgras vil også være økologisk og har bl.a. denne vin (laves også som pinot) af druer fra det sydlige, kølige Bío Bío. 

    Matcher ikke den flotte Amaral -men til 43 er den svær at slå. Kold maceration før gæring, meget aromatisk, frisk og helt tør. Håber på helt frisk årgang, som kan være bedre end 2022, som begejstrede kræsne franske Bacchus (90p/100). 

Soul Wine rød/hvid... 36,-

rød pinot noir, hvid riesling eller sauvignon, blush, Moldova (tappet i Danmark)

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/11

Vinene kommer fra Moldova og ligner nok Dream i Coop. Den røde pinot er frugtig og rimeligt tør, mens hvid riesling med sødme og syre foretrækkes for sauvignon, men begge er ganske gode med artstypisk frugt i duft og smag. 

Lysholm Linie Aquavit... 99,- 

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/11

Storebror Bilka tilbyder den til 129, også helt fair. Jeg elsker etiketten mere end snapsen, men andre er mere gavmilde som WineEnthusiast er med 95p/100 (i 2016. Hmm). En blid snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en mild, balanceret eftersmag af 41,5% alkohol. Flot for en venlig snaps, men ingen match for rød Aalborg (som iøvrigt laves på samme destilleri i Norge). 

      Den hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange.


ANDRE
Sho Chiku Bai Subaru Sake, 40 (3*? + godt køb, Lidl) 0,3 l. Ikke set endnu, men ok pris for sake, som ofte er alt for dyr.  
Bourgogne "Martenot" rød/hvid, 85 (3* + godt køb, Netto), letbenet, men ok frugtig rød og sprød hvid, noget kort i smag, måske. 
Rhone "Guigal", 85 (3*), superkommerciel pleaser på grænsen til det kedelige. 
Beefeater gin og Absolut vodka 40%, 99 (3/4* + godt køb, Netto), klassisk god gin og vodka.  
Chivas 12 år whisky, 149 (3* + godt køb, Netto). I dag er 70ernes dyre whisky pudsigt nok ret billig, selvom den fortsat lagres hele 12 år. Let, fin aroma.  
Stellenhof rød/hvid, 36 (2*, Netto), meget lig Silverboom herunder, blot bedre pris. 
Silverboom ræd/hvid/moscato, 45 (2*, Rema1000), slet ikke min smag. Sydafrika. 

02/11/2025

uge 45: 160 gode vinkøb -her er de 20 ypperste!

En herlig uge for os prisbevidste vinkendere! 165 tilbud fra de 9 kæder, jeg følger, hvoraf de ypperste 20 ses herunder. En perlerække at topkøb!  

Frankrig dominerer for én gangs skyld med 7 topkøb, 2 crémants til få penge, en superb Caronne Ste Gemme (89) fra slot, som i dag er del af 4.Cru, samt en stor Chateauneuf. Nogle af ugens billigste (35) er også fra Frankrig! 

Italien har også 7 fine vinkøb i klassen fra 35-110 kr, bl.a. Barolo, Brunello, Amarone og Ripasso!  
Men der er også herlig vin fra Spanien og især den "Ny Verden", bl.a. et afrikansk håb for 1.Cru! 

    Med 6 (af 20) udvalgte vinkøb er Superbrugsen  og Kvickly stadig nr 1, men hårdt presset af Bilka (5 superkøb). Megavin (Kvickly i Odder) har 3 flotte tilbud med, FøtexMeny og Lidl hver 2 udvalgte vinkøb. 

   Uge 45 bød desværre ikke på tilstrækkeligt interessante avistilbud fra 365discount (men tæt på), Netto og Rema1000.

Vinene er alle tappet i produktionslandet (om andet ikke er nævnt).   

7 vinkøb under 50,-

Cotes du Rhone "Charles Aïné"... 35,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 27/11

2023. Ved ikke meget om denne vin, men kan se, at den sælges i andre lande til omkring dobbelt så høj pris. 
    Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden større karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone. 

Bordeaux "Charton"... 35,-

*** (3/5)Bilka, indtil torsdag 27/11

En fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. Den fine 2022 er afløst af 2023, lidt mere variabel, men nok ganske ok. 
    At kunne købe Bordeaux i god årgang til blot 35 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien!

Zinfandel "Veronia"... 35,-

** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11
En meget forglemmelig let sødlig pleaser, som ingen -gud forbyde det!- forhåbentlig har betalt "normalprisen" 119,95 for! Formentlig identisk med Zin'en fra Capolavaro (og andre mærker fra Globus), som tappes i samme kælder i Køge. Typisk fyldig syditaliener, som aldrig har været i nærheden af Verona, trods navnet. 

Casa Solis rød/hvid... 40,-

rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay ellere sauvignon, Chile
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/11
2024. En ny leverandør til Salling gruppen er altid spændende. Bag Chile-huset står Felix Soliset af Spaniens 2 giganthuse og laver god vin, men håber dog ikke, at Salling vil tillade en så stor koncentration på én leverandør -jeg vil nødig undvære Montgras og Undurragua.
    Cabernet med sølv på Mundus Vini lover god krop, frugt og en del syre. En snert (5g/l) restsukker generer ikke. Carmenère skal være ret blød for denne svære drue, mens de hvide bør være mere end ok -og sikkert topkøb til 40! 
   Vinene bærer alle navn på grostedet, dvs hvid fra kølige Casablanca og rød fra det lune Colchagua, ikke Central Valley som basisvin. 

PS grand reserve, kr/fl v6: 41,50

6 fl: 249, Spier rød/hvid/rosé, Sydafrika (tappet i Danmark)
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11
Rød "Grand Reserve" er god vin, nærmest absurd godt køb til 39 (mens "normalprisen" 139,95 nærmest er absurd høj). 
    PS rød fik i årgang 2020 5* + 88p af Rydberg i Ekstrabladet: "Mørk krydret næse. Pæn bærintensitet i smagen med mørke krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en fin krydret afslutning". Mix af shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage. Skal være lagret i eg. 
    Den hvide er chenin blanc og chardonnay. Meget frisk, tør aromatisk og stilig. Kun smagt én gang. 5* i Vinavisen. 
    Rosé på mix af bl.a. malbec, merlot og mourvèdre er ikke smagt, men Rydberg var (i 2023) ikke entusiastisk: "saftevand for voksne"

Yealands sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. set i 2024 Marlborough New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6/11

Uden sammenligning det bedste tilbud på hvid sauvignon (når den som her er uforskammet billig). Anerkendte Jancis Robinson gav 89p/100 til både 2023 og 2024, som også fik sølvmedalje på det ansete Marlborough wine show. 

     En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. Voldsom i aroma, men holder lige balancen.  

    Chefvinmager er Natalie Christensen, valgt som årets hvidvinsvinmager af International Wine Challenge i London 2023. Hun er tiptipoldebarn af en af de danskere, som fulgte med grundlovsfader og statsminister Monrads fodspor efter nederlaget i 1864 til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke

Ripasso "Pagus Bisano", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. Valpolicella superiore, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6/11

Ren frugt mere end sødme, god fylde med kun snert af krydderi. Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso. Her "passerer e" den unge, ret lette Valpolicella om foråret hen over amarone kvaset og giver vinen mere fylde og frugt.


5 vinkøb 50-70,-

Faustino V Rioja, kr/fl v6: 53,17

6 fl: 319. rød reserva (4*), hvid og rosé (3*/5), Spanien
BEDSTE  køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 27/11 (fås også til 55 i Føtex)

Vinene står til 100 kr normaltRødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2018 med lidt gavmildt 93p/JamesSuckling. 
Hvid: Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.   Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde.

Crémant Calvet hvid/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør), demisec (sød)
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/11

En meget lav pris på crémant, lavet på Champagne-metoden på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. 
    Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er tør, men ikke så det bider. 89p/Rydberg 09/22. Den søde aldrig smagt. Den tørre rosé er måske bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 
    I dag er Calvet blot et af utallige navne ejet af giganten GCF (også bl.a. Moingeon, Cruse, Louis Eschenauer, Reine Pédauque osv). Men engang var Calvet et stort, stolte store huse. Familien kom fra Minervois i Languedoc og startede for 200 år siden et lille firma ved Hermitage i Rhone. 

Rhone "Morel" .. 59,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11
Bilka tilbyder ok Rhone til 35, men denne fra Chapoutiers sydlige Rhone-hus er markant bedre. 2023 fik 5* i Vinavisen, der skriver: "I duften er der mørke kirsebær og rosmarin, og i den saftige smag dejlige komplekse krydrede noter. En meget tiltalende og let drikkelig rød Rhône". 2022 fik 5* og 88p/Rydberg + godt køb. Har ikke smagt 2023, men 2022 gav Guigal (85-89) kamp til stregen. 

Crémant  d'Alsace Lidl... 65,-*

Brut (*: torsdag 3 for 2 med Lidl+: 43,33)
BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11

En god crémant til en rigtig god pris. Rig aroma, fint brus, små bobler, tør, ren -ikke stor, men nydelig længde
      Lidl's Alsace Crémant kommer fra det gode kooperativ i Westhalten, som ligger lunt i sidedal ved foden af det imponerende Zinnkoepflé syd for Colmar. Kælderen har altid haft godt ry for sin crémant, som i dag laves i samarbejde med det store kooperativ i Bennwihr. Basis er pinot blanc med lidt noir og gris. Lagret 2 år før salg

Yealands "Single Block", kr/fl v6: 69,95

hvid sauvignon, 2024 S1 eller 2022 L5, Awatare New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

Hidtil laveste pris set på de 2 fine Cru-vine.
    Hvid sauvignon med overdådig aroma af peber, citrus og blomst, fyldig med lidt sprødhed til at balancere den søde frugt. Fra bedste "Single Block" parcel direkte ud til Stillehavet, med lavt udbytte. 
    S1 er mest kendt og bør være førstevalg i 2024, mens den modne L5 2022 nok har mere bouquet og længde. Næste årgang af L5 blev valgt som bedste Marlborough i den kræsne lokale smagning. 
    Endnu en imponerende årgang fra Natalie Christensen, gennem 7 år chefvinmager for Yealands' store vingård. 


8 vinkøb over 70,-

Caronne Sainte-Gemme... 89,-

Haut-Médoc Frankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11
Et historisk slot, som altid har været kandidat til 5.Cru. Det elegante lille slot ligger på grænsen til fornemme St.Julien med naboer som Gruaud-Larose (2.Cru), Lagrange (3.Cru) og La Tour-Carnet (4.Cru). 2021 er måske sidste årgang for Caronne, som i 2022 blev købt af La Tour-Carnet, 4.Cru. Så i dag er vinmarkerne nok opgraderet til 4.Cru!  
    Har ikke set årgang, men nok 2021, næsten ren cabernet, da den blødgørende merlot gik tabt på en frostklar forårsmorgen
    Så vent en fast, kraftig vin med overdådig frugt, god længde, som slutter med mærkbar tannin, som kræver 6-8+ år for at modne til en vin med mere karakter end charme. Men til gengæld en rig bouquet efter 10 år. Stoler på den efter at have fulgt slot og vin i 50 år. 
    2021 er ikke smagt, og der er ikke enighed blandt kritikerne -91-92p/Suckling og 91p/InsideBordeaux, men blot 84p/WineCellarInsider. Alle tre pålidelige kritkere. 

Bosio Barbaresco "Boschi dei Signori"... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 6/11

En rigtig god pris, når WineFamly har solgt 2021 til 249! En vild pris (WineFamly hævdede tilmed at sælge vinen til "kostpris"). Set i samme årgang 2021. 
    En afrundet, kommerciel nebbiolo, som kan nydes ung. Nydelig farve, herlig aroma kommer op ad glasset i form af hindbær, blomme og lidt krydderi. Smagen er stadig fast og middelkraftig. God nu, bedre om 4-7 år. 
    Bilka nævner 91p/Parker, som jeg dog ikke kan se. Men vinen roses ofte, 2020 fik 93p/WineEnthusiast, men den aktuelle 2021 må nøjes med 90p fra samme guide, mens James Suckling giver 90p/2021 og 92p/2022. Imponerende til denne pris. 

Dolfi "Artorius" Toscana, v6: 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2019. Megavin kalder vinen supertoscaner, men den kender jeg ikke. Men 100 kr er en lav pris, når netop 2019 sælges i Schweiz til 280 kr. 

    Rydbergs: 92p/DinVinguide + ugens bedste køb: "Blend af sangiovese og cabernet franc. Blød, rund og meget balanceret vin...syltede kirsebær, orientalske krydderier, urter og vanilje i smagen. En flot vin med karakter og en flot lang finish".

   Dolfi ejer dette 100-årigt familiebrug nær Pisa og den toscanske kyst. Vingården har før solgt druer til Sassicaia 60 km længere mod syd, men mon ikke druerne blev brugt til en af stjernens mindre vine.  

Barolo "Patres"... 99,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 6/11 

2019 San Silvestro -er specialist i Piemonte og sælger modsat mange andre ikke vine fra f.eks. Puglia (endnu?). Ældre årgange var gode og kunne også drikkes af andre end masochistiske nebbiolo-tifosis. Kan se, at 2019 har fået flotte 93p/WineEnthusiast. 

    Jeg tvivler lidt på Meny's ord om, at vinen er fra "Sartitanos egne marker", da ejer Sartirano kun ejer 7 hektar -ikke meget, og denne vin sælges som Costa di Bussia.  Denne vin laves af druer fra 40 mindre avlere. 

Amarone "Lidl" classico... 109,-*
(*: torsdag 3 for 2: 69,33 med Lidl+) Valpolicella .

**** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11  
Også amaronen smagte jeg et par gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar. Også denne er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Stadig får vinen ros af gode kritikere. 

Brunello "Camigliano".... 149,40*

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 27/11 

(*: 40% rabat fratrukket). Kunne fås til samme pris i Føtex i maj, men stadig et superkøb i rigtig god Brunello. Meget dyb, intens aroma, kraftig, fast og lang, blødere efter nogle minutter i glasset. Flot nu til vildt og bistecca, men giv den 2-4 år. 

    Vingården laver rigtig flot vin efter en længere dvale. Druen er sangiovese -samme drue som Chianti- men i en særlig afart "grosso", lokalt kaldet brunello. Nye årgange er klassisk flotte. 2020 får bl.a. 95p/Spectator og 92p/Parker. 

Amwilka Stellenbosch, kr/fl v6: 166,50

***** (5/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2018. Denne vingård var engang Afrikas håb om en afrikansk 1.Cru, men blev aldrig helt så god som beregnet. Megavin bruger store ordn, f.eks. et Parker-citat om "den fineste rødvin, han nogensinde har fået fra Sydafrika". Hmmm, hvorfor giver Parker så 90p til 2018? Men ok, den har også fået 94p/JamesSuckling og 91p/TimAtkin (og 89p/Decanter). Globalpris 282 kr. 

    Bag vinen står Lowell Jooste (tidligere ejer af Klein Constantia) og Bruno Prats (tidligere ejer af Ch. Cos d’Estournel) og Hubert de Bouärd (Angélus, 1.Grand Cru (A) St.Émilion). Druerne er cabernet med balance af syrah og petit-verdot. 

Chateauneuf du Pape Roger Sabon... 179,95

Olivets, Rhone
***** (5/5) Meny, indtil torsdag 6/11
Jeg har en svaghed for denne vin, da den var en af de første store Neuf vine, jeg smagte i 70erne (mener det var 1967, men det er længe siden!). Men husker en anden, mere klassisk etiket end denne (for mig) lidt ferske etiket. Men en flot vin nu -frugt- eller om 3-5 år, for længde og bouquet.
    Lidt dyrere end basis 'Neuf, men anderledes kvalitet! 2020 fik 92-94p/Parker, mens 2021 får bl.a. 92p/Spectator.