Søg i 1400 opslag:

31/10/2025

Et PS fra Sydafrika og Grand Cru Alsace til lav pris

Del 2 af Brugsens tilbud byder på bl.a. en sydafrikansk Spier -P.S.- der byder på rigtig meget vin til prisen. Også en herlig Morel Rhone samt nogle dyrere vine som god Amarone, Chateauneuf og Barolo fra historiske Fontanafredda. 

Superbrugsen og Kvickly del 2 (af 2) af Coop's aktuelle tilbud. Se del 1 her! Omfatter bl.a. topkøb på Caronne Ste Gemme (89, Yealands og herlig whisky! 

Spier P.S. er et topkøb til blot 41,50 (v6). Rød er bedst, men den hvide er også ganske ok. Fra Sydafrika.

Fra Frankrig er der en flot Rhone fra Morel (59), et andet navn for legenden Chapoutier. Samt god Alsace Grand Cru fra familiehuset Cattin (99). 

Fontanafredda Barolo er ikke billig (150), men den kan faktisk måle sig med mange langt dyrere vine fra det lille område. Også Annaberta Amarone er flot til prisen (150), mens Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape" (150) er ganske ok. 

Se flere tilbud herunder:  

BEDSTE køb: PS Grand Reserve rød/hvid - Alsace Grand Cru "Cattin" - Rhone "Morel" - Barolo "Fontanafredda" - Burmester 10 års Port 
GODT køb:  Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape" - I'm Your Organic 300cl box - Amarone "Villa Annaberta" - Rémy Martin VSOP Cognac - Svendborg snaps + halvbitter 
ANDRE: Veronia + Diamond + Carmina 300cl box - Rénault VSOP Cognac - Flavabom "vine dried" shiraz - Epicuro Zinfandel "Z-elebrate" - F de Fuentespina - Villa Vinci "Sto.Ippolito" - Bread & Butter rød/hvid - Havana Club + Bacardi Rom - Jägermeister halvbitter

uge 45-2025

PS grand reserve, kr/fl v6: 41,50

6 fl: 249, Spier rød/hvid/rosé, Sydafrika (tappet i Danmark)
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11

Rød "Grand Reserve" er god vin, nærmest absurd godt køb til 39 (mens "normalprisen" 139,95 nærmest er absurd høj). 
    PS rød fik i årgang 2020 5* + 88p af Rydberg i Ekstrabladet: "Mørk krydret næse. Pæn bærintensitet i smagen med mørke krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en fin krydret afslutning". Mix af shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage. Skal være lagret i eg. 
    Den hvide er chenin blanc og chardonnay. Meget frisk, tør aromatisk og stilig. Kun smagt én gang. 5* i Vinavisen. 
    Rosé på mix af bl.a. malbec, merlot og mourvèdre er ikke smagt, men Rydberg var (i 2023) ikke entusiastisk: "saftevand for voksne"

Alsace Grand Cru "Cattin"... 99,-

Riesling, Pinot Gris eller Gewurztraminer Hatschbourg

BEDSTE køb + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11
Familien Cattin bor i Voegtlinshoffen nær Éguisheim syd for Colmar siden 1720. De har et stort domæne og får desuden druer fra naboer. Jeg har fundet vinene bedre end de gængse fra kæderne. 

    De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. Kvaliteten afhænger dog meget af  huset, og Cattin ejer vigtig del af Hatchbourg nær Éguisheim ligger på blid skråning vendt sydøst og dækker godt 47 hektar.

    Jeg holder meget af den sprøde, lækre riesling (senest smagt i 2021), som har god dybde og aroma. 2023 får 5* + bedste køb af Lillelund i JP (mens Rydberg nøjes med 4* og 88p). 
    Til gengæld giver Rydberg Pinot Gris 5* + bedste køb (årg. 2022). Pinot Gris har ganske lille sødme, der giver den en rig aroma med lidt mango og fersken. 
    Gewurz ikke smagt, men Vinavisen er glade for 2023: "En dejlig sødmefuld hvidvin med en let krydret duft og noter at lyse rosiner, blommer og modne paradisæbler. I den fyldige smag er der moden frugt, honning og en anelse kvæde. Det er en tør hvidvin, men med sin fine delikate sødme vil den være en fin ledsager til fx mousse eller postej af fjerkræ, lidt kraftige, cremede oste eller til brownies af mørk chokolade". 

Cotes du Rhone "Morel" .. 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11

Du kan af og til finde ok Rhone til 40, men denne er bedre. 2023 fik 5* i Vinavisen, der skriver: "I duften er der mørke kirsebær og rosmarin, og i den saftige smag dejlige komplekse krydrede noter. En meget tiltalende og let drikkelig rød Rhône". 2022 fik 5* og 88p/Rydberg + godt køb. 
    Har ikke smagt 2023, men 2022 giver Guigal (79 kr!) kamp til stregen. Tilmed er Morel så tæt på Chapoutier's 30 kr dyrere Rhone, så jeg gider ikke betale merprisen.  
    Pierre-Henri Morel var en ung CEO direktør for stjernen Chapoutier, som ville prøve noget andet. Så han fik frit lejde med vine fra syd-Rhone med eget navn og bolig i Chapoutiers Estubiers kælder i Lubéron. 
    Morel selv er for længe siden draget videre til Chapoutiers vingård i Australien. Men navn og den simple etiket lever videre. 

Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape"... 150,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11

Endnu lavere pris, så nu overvejer jeg køb (tidl pris var 170 og 159)! Vin med styrke og krydret frugt i klasse under 'Neuf fra gode domæner. Set i 2022 med 5*/6 + godt køb fra Vinbladet. Fra Meffre i Gigondas. 

I'm Your Organic, 300cl box... 99,-

rød tempranillo, hvid viura, rosé bobal, Spanien
GODT køb + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11

24,75 kr/75cl. Ikke så god, men markant lavere pris end 75cl flasken, som er set til 39. 
Den røde er helt ok, fyldig, rund, let frugt og fast eftersmag. Hvid og rosé ikke smagt, men bør være ok, hvis vinen er tappet i løbet af de sidste par måneder -check tappedato). Prisen er lav i forhold til andre box vine af samme kvalitet. 
      Vinene laves af Hammeken i Spanien og tappes i Danmark (Globus). Alle har en ganske lille restsødme (3-4 g/l), som ikke generer. Den lyserøde bobal er ikke min smag, men mange elskede den. 
      Trofaste læsere ved, at jeg sjældent har noget pænt at sige om box vine -og det stort set uanset prisen. Vinen opbevares i plastpose, som ikke er så tæt som metal/glas -så vinen skal filtreres og svovles lidt mere. 

    Til samme pris Veronia italiensk (3 liter box, 99, 1-2*), Carmina Luna spansk (3 liter box, 99, 2*) samt Diamond australsk (3 liter box 99, 1-2*). Har mest tillid til de spanske, men har den været på pose i 6 måneder, så gå med de andre. Igen: check tappedato). 

Barolo "Fontanafredda"...  150,-

BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11

En meget lav pris (global pris er 300) på den fine 2020 med bl.a. 92p/JamesSuckling, 91pSpectator og 91p/Rydberg: "Krydret næse. Flot struktur med røde kirsebær, kamfer, lakrids og rosennoter i smagen. En virkelig flot og vellavet “basis” Barolo som sagtens kan konkurrere med væsentlig dyrere vine herfra"
    Jeg har endnu ikke set 2021, som nok er mere lukket, men potentielt kunne være endog bedre, gr lille af perfekt modne druer.     År efter år leverer det historiske hus poleret, men autentisk Barolo, der imponerer ung, men lagrer med ynde -og da mængderne er store (for Barolo: 300.000/år), er prisen rimelig. 
     Det historiske hus blev grundlagt af den første konge af Italien og leverer superb Barolo i en klassisk, men nogenlunde tilgængelig stil. De laver flere udgaver, hvor Serralunga er tæt på, men ofte dyrere. 

Amarone "Villa Annaberta" ... 150,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11

Efter et lille år med høj pris igen overkommelig, for mig stadig en klasse over det meste supermarkeds-Amarone. 
     Stadig rigtig god, magtfuld med koncentreret frugt, lidt fersk måske, pæn dybde, tannin, med kun lille sødme i eftersmagen. 2021 får 88p/WIneEnthusiast, mens 2019 fik 90p/JamesSuckling. 2018 fik 5* i Ekstrabladet, måske lidt rigeligt, men nu er jeg ikke amarone-fan. Kan faktisk bedre lide ripassoen. 

Burmester 10 år Port "Denmark Tribute"... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11, samt 365 indtil onsdag 5/11

Coop har efterhånden en lang tradition med "Jule Port". Ikke smagt, men en af de gode brugser Asnæs skriver: "Fløjlsblød 10 års Tawny med ravgylden farve og frugtige noter af sveske, figen, viol og valnød samt hints af mokka og mørk chokolade – Årets Juleportvin 2025, perfekt til hyggelige vinterstunder."
    Den har allerede fået 5* af Vinbladet og Vinavisen. Vinen er nok frisktappet, så jeg vil nok gemme den til en vinteraften, så den får lidt gavnlig flaskealder. 
    Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne. 
    Siden gik det lidt ned ad bakke, men i dag ejes huset af banken NGC's Sogevinus, som har øget kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden. 

Rémy Martin VSOP Cognac... 249,-

GODT køb + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11
Denne VSOP Cognac laves i store mængder (op mod 20 millioner fl), voldsomt for Fine Champagne (dvs. blend fra de 2 bedste områder, Grande og Petite Champagne). Husker den som ok, men sidste år var den faktisk lidt mere end det -den var ret mørk, men med god bouquet og pænt lang smag med vis alder. 

Rénault VSOP Cognac... 249,-

*** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/11

Jeg undgik denne Cognac i 90erne, så jeg fik en positiv overraskelse sidste år. Slet ikke så ringe endda, selvom du kan finde markant bedre køb! 
    I mange år ejet af Bisquit, men i 2010 købt af nordiske Anora (Finland), indtil de i 2023, måske samtidig med købet af globus i Køge, solgte ud til thailandske InterBev, som også ejer Larsen Cognac (samt andre mærker som Monopol Cognac og Ibis brandy). Samt diverse whisky som Inver House samt et læs destillerier i Skotland inkl. Balblair og Speyburn.  
    Huset er en meget stor spiller i Sydøstasien, så du kan finde Thai whisky, øl, vodka og rigtig meget andet her! 

Svendborg snaps eller halvbitter... 85,-

38% snaps, klar eller gylden  eller Svendborg Halvbitter

GODT køb ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 13/11

I Brugsens storhedstid var Svendborg centrum. Her lå Svendborg vinkompagni, en af byens vigtige arbejdspladser og dengang måske Danmarks største vintapperi. Blandt produkterne var Svendborg snaps og halvbitter (Jägermeister-stil). 
    I dag er Svendborg vinkompagni lukket og flyttet til Helsinki. Men Svendborg snapsen er genopstået (hvis den har været væk?). Styrken er gået ned fra 40 til 38%, men de smager nok som dengang, hvor mange foretrak at sige Svendborg, ikke Aalborg til snapsen. Et godt køb, hvis du ikke er til den stærke røde Aalborg! 
    De laves formentlig af finske Anora i Norge eller Finland (lige som Aalborg!). 

ANDRE:
Flavabom vine-dried shiraz, 69 (2*), 16% amarone-kopi, og jeg ere (igen) enig med Rydberg/Ekstrabladet, der (om 2017) skrev: "koncentreret og meget intens. Nærmest for meget – og elegancen er langt væk. En bullerbasse hvor alkoholen er på nippet til at tangere en portvin. For meget….." 
Epicuro Zinfandel "Z-elebrate" 16%, 69 (2*), se herover! Denne er dog fra Syditalien. 
F  de Fuentespina Ribera Duero, 150 (3-4*), finder de billigere udgaver fra Fuentespina lige så god, så for dyr. 
Villa da Vinci "Sto Ippolito" Toscana, 150 (4*), kraftig toscaner. Kun smagt én gang (hos ven), fandt den lidt fersk. For dyr, synes jeg. 
Bread & Butter rød/hvid, 99 (3*), californisk dagligvin til pris som Over There, hvor vinen er dyr. 
Havana Club rom og Bacardi hvid rom... 99 (3*), god standard rom. Skal jeg vælge, går jeg nok med cubanske Havana Club, både mørk og hvid, der synes lagret lidt længere. 
Jägermeister halvbitter, 99 (3* + godt køb), den originale sødlige bitter er genopstået efter i mange år at være dømt ude af os fanatikere. Den har dog altid været populær i bl.a. Spanien. Ikke min smag.  

Stjernevin og gode køb i rødt og hvidt

En superflot Toscana og lave priser på 1.Cru-rivaler fra Sydafrika og Spanien samt laveste pris på Yealands fine hvide Cru-vine. 

Megavin.dk er nået til LAGERSALG nr 50, som skal omfatte 500.000 flasker. Denne del af Kvickly Odder køber partivarer og rester fra danske importører. 

    Vinene sælges mest på webben, og der spares ikke på de store ord. Der er en del vine, jeg ikke tør købe (gr alder) og andre, som jeg ikke finder så interessante. Men der er superbe tilbud -her er nogle få hentet fra de 16 sider: 

    Dyrest er Aponte+ (v3: 333), en spansk stjerne, som koster 1200 i hjemlandet Spanien. Eller Amwilka (166,50 v6), Afrikas håb om en kontinental 1.Cru, som dog ikke helt nåede i mål.  

   Næsten mere spændende er Dolfi Artorius (99,95 v6), en moden og flot toscaner, men den har konkurrence fra spanske Blas Muñoz (99,95 v6) med hvid favorit og rød klassiker. 

    Frankrig kan også -har kun udvalgt få vine, bl.a. Secret de Camille (99 eller 79,95 v6), Cairanne fra Rhone samt Vacqueyras (88,88 v6). 

    Plus en flot moden Bordeaux Tessendey Fronsac 2017 (69,95 v6) samt en ung, frugtig Montagne St Emilion Graves de Bert (50 v6). 

BEDSTE køb: Dolfi "Artorius" Toscana - Yealands Single Block sauvignon L5 eller S1 - Tessendey Fronsac 
GODT køb: Graves de Bert Montagne St Emilion - Cairanne "Secret de Camille" - Vacqueyras "Rémy Ferbras" - Don Rudolfo Sicilia - Amwilka Stellenbosch - Aponte+ - Blas Muñoz rød/hvid  -Frontaura Toro - Zinfandel "Precision" 2018 - Alfar Rioja Reserva - Cabernet "Three Good Friends" Coonawarra
ANDRE: Rhone "Pierrevignes" 
uge 45-46-2025


Dolfi "Artorius" Toscana, v6: 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2019. Megavin kalder vinen supertoscaner, men den kender jeg ikke. Men 100 kr er en lav pris, når netop 2019 sælges i Schweiz til 280 kr. 

    Og så læser jeg Rydbergs noter: 92p/DinVinguide + ugens bedste køb: "Blend af sangiovese og cabernet franc. Blød, rund og meget balanceret vin...syltede kirsebær, orientalske krydderier, urter og vanilje i smagen. En flot vin med karakter og en flot lang finish".

    Dolfi ejer dette 100-årigt familiebrug nær Pisa og den toscanske kyst. Vingården har før solgt druer til Sassicaia 60 km længere mod syd, så måske druerne blev brugt til en af stjernens mindre vine. 
    Deres egen vin sælges meget i Asien, og det var en stor ordre, som glippede under Covid-krisen. Da lageret hobede sig op, har ejer Dolfi solgt et stort parti til lav pris. Vinen er moden nu og de kommende par år.

Yealands "Single Block", kr/fl v6: 69,95

hvid sauvignon, 2024 S1 eller 2022 L5, Awatare New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

Hidtil laveste pris set på de 2 fine Cru-vine.
    Hvid sauvignon med overdådig aroma af peber, citrus og blomst, fyldig med lidt sprødhed til at balancere den søde frugt. Fra bedste "Single Block" parcel direkte ud til Stillehavet, med lavt udbytte. 
    S1 er mest kendt og bør være førstevalg i 2024, mens den modne L5 2022 nok har mere bouquet og længde. 
    Den voldsomme aroma i S1 minder mig om 90erne, da alle udnævnte New Zealand som Verdens sauvignon hovedstad! Men den holder sig lige så den rette side af det vulgære og har en fast syre til at holde den overdådige aroma i skak. Næste årgang af L5 blev valgt som bedste Marlborough i den kræsne lokale smagning. 
    Endnu en imponerende årgang fra Natalie Christensen, gennem 7 år chefvinmager for Yealands' store vingård. 

Tessendey Fronsac, v6: 69,95
BEDSTE køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2017. Klassisk merlot med 6 år på flaske, som har modnet vinen til en fløjlsagtig, fyldig vin, som bl.a. har fået 90p/JamesSuckling.
    Den lille vingård ligger på fine skråninger tæt på topslottet Mayne-Vieil og ejes af familien d'Arfeuille, en af de historiske Libourne familier (et medlem sad i bestyrelsen for Cheval--Blanc indtil slottet blev solgt). De ejede indtil 2006 det store Pointe Pomerol og ejer fortsat la Serre (Cru Classé St Emilion) og Toumalin (Canon-Fronsac). 

Graves Bert Montagne St Emilion, v6: 50,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2024. Meget ung, men faktisk smager Bordeaux ofte rigtig godt ung, mens de har deres rige frugt, som også præget fylden. Siden lukker de ned -så nyd denne vin nu for de 85% merlot eller gem i 4-5 år (men vil hellere give 20 kr mere og få Tessendey!). 

Cairanne 2022 "Secret de Camille", v6: 99,-

Cairanne 2020 "Secret de Camille", v6: 79,95

GODT køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

Du kan få 3 flasker af  2022 for én Aponte+, men så må du også nøjes med 96p, ikke 97p fra gavmilde Decanter! Cairanne er et af de nye Crus i Rhone, som længe har vist potentiale til at levere vine, som kan rivalisere Gigondas og Chateauneuf.  En særlig cuvée fra det lokale gode kooperativ med 50% grenache, 30% syrah og 20% mourvèdre. 

    2022 er en mørk, magtfuld vin, stadig ung, meget frugtig. God julevin -og Megavin har faktisk også valgt den som netop det.  Fås også i 2020 (med hvid etiket), men samme vin, blot 2 år ældre. Nok mere afrundet, men næppe helt samme rige frugt. Men måske bedre køb?


Vacqueyras "Rémy Ferbras", v6: 88,88

GODT køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

Årgang ikke oplyst, måske 2021. Måske bedste køb, men kender ikke huset, som er en del af den store Picard koncern i Bourgogne. Kunne være topkøb med begyndende bouquet og afrundet kraft.   

Don Rudolfo Sicilia, kr/fl v6: 82,50

GODT køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2020. Stoler helt på denne sicilianske vin, udvalgt af importøren Amka sammen med tapperen Angelo Rocca og den danske vinmager Peter Vinding-Diers. Fra Sicilien og laves af bl.a. shiraz og cabernet, som skal være lagret i små fade, som før har været brugt til nevøen Sissecks vine (Pingus, PSI osv). Fik 5* + 89p/Rydberg for 2 år siden. 

Blas Muñoz "Cepas Viejas", v6: 99,95
Blas Muñoz Chardonnay, v6: 99,95
Rød Cepas Viejas 2021, hvid chardonnay 2023/24, Vdt Castilla
GODT køb + **** (4/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11
Spanien fortsætter med at overraske -bl.a. Muñoz, som er en vingård lidt øst for Toledo (foto) med 100 hektar vin. "Cepas" er en af de bedste rødvine, en magtfuld, men nuanceret vin fra gamle tempranillo vinstokke. 91p/Peñin. 
    Vingården er måske mest kendt for sin hvide chardonnay, gæret i små egefade. En 2021 fik 94p/Guía Gourmets -og Megavin kalder vinen en "Meursault-killer". Lidt overdrevet, måske... 2023 fik 89p/JancisRobinson og 2022 88p/Peñin. Det vil selv en jævn Meursault ikke være glad for! 
    Men vent en rigt duftende, fyldig hvid, som balancerer på grænsen til det vulgære, frygter jeg.

Amwilka Stellenbosch, kr/fl v6: 166,50

GODT køb + ***** (5/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2018.  P.S: fås også i gaveæske à 3 (549 = 183 kr/fl). 

Denne vingård var engang Afrikas håb om en afrikansk 1.Cru, men den blev aldrig helt så god som beregnet. 
    Megavin bruger måske lidt vel store ord om denne vin, f.eks. et Parker-citat om "den fineste rødvin, han nogensinde har fået fra Sydafrika". Hmmm, hvorfor giver Parker så "kun" 90p til 2018? 
    Men ok, den har også fået 94p/JamesSuckling og 91p/TimAtkin (og 89p/Decanter). Globalpris 282 kr. 
    Dette er en af Sydafrikas store rødvine, storebror til Ugarte, som Megavin solgte sidste år til 80 kr. 1.vinen er i årgang 2018 moden og nok bør nydes inden for et par år. 

    Bag vinen står Lowell Jooste (tidligere ejer af Klein Constantia) og Bruno Prats (tidligere ejer af Ch. Cos d’Estournel) og Hubert de Bouärd (Angélus, 1.Grand Cru (A) St.Émilion). Druerne er cabernet med balance af syrah og petit-verdot. 

Aponte+, Toro, v3: 333
GODT køb + ***** (5/5), Megavin.dk, indtil søndag 16/11

2018, i trækasse. Vinen er en luksusudgave af den normale Frontaura Toro (som også er god). Den laves kun i topår i små mængder (5500 nummerede flasker) og lagres i 100% ny fransk eg. 
    Denne årgang fik 97p + Platinum award i Decanter, men mere nøgternt nøjedes spanske Guía Peñin med "blot" 93p (tæt på Faustino I, som kan fås til 100!).  
    Men jeg har tillid til Houlberg.it, som skriver om vinen: "96p/100. Virker balanceret, veldoseret og -komponeret … lækker og overlegen. Det smager også fremragende … også meget velafbalanceret, cremet, blød og alligevel med en poleret nerve. Vinhuset beskriver selv smagen som sensuel og flydende musik, hvilket giver meget god mening, for vinen har en varm, let nøddet og smuk syre, godt bid og en mørk frugt af solbær, brombær og blommer suppleret med bløde, runde og velpolstrede tanniner". 
    Vingården ligger vest for Ribera del Duero op mod grænsen til Portvinsområdet. 

    Fra samme kælder Frontaura Toro crianza 2018 (v6: 99,95, 4* + godt køb?), mindre koncentreret, helt moden, måske lidt overdone, men mange vil elske den. 91p/Peñin.   


P.S: Hanne i Helsingør undrede sig tidligere i år over, at jeg skriver om Megavin, når jeg ellers "praler" af kun at skrive om vin i supermarkedskæderne. 
    Hun har en pointe, som jeg kun kan forsvare ved, at Megavin (til en vis grad) har en fysisk butik (netop en Kvickly i Odder) og dels ved, at jeg (mest) skriver om avistilbud, dvs. tilbud offentliggjort på skrift (p.t. 16 siders avis). Delvis kopi af mail 4.juni. 

ANDRE

Zinfandel "Precision" 2018, v6: 99,95 (4* + godt køb), engang elskede jeg Zin fra Alexanter Valley, som bevarede vist friskhed trods høj alkohol -her 17% (om end etiket drosler ned til 16%). Vinen har fået 90p/Spectator. En god pris -sælges i USA til godt 160. Til fans af helt moden vin. 
Rhone "Pierrevignes", v6: 39,95 (2-3*?), 2022 på plastikflaske, som bevarer vinen bedre end plastikbox. Men måske 2 år i plastik er meget -så nyd snarest. Kunne være en god Rhone. 
Alfar Rioja Reserva 2018, v6: 69,95 (4* + godt køb?). Med 93p/WineEnthusiast, men aldrende, men kunne godt stadig være et mindeværdigt glas med stor bouquet.
Three Good Friends cabernet, 50 (3* + godt køb), fra Coonawarra, tappet i Danmark. Men en rigtig god vin med rig frugt og solid fylde.