Søg i 1400 opslag:

29/05/2025

God Spier til utrolig pris + herlig tysker

Brugsen vil stadig være nr 1, så de har mange topkøb. Men... Er det ikke for billigt at sælge Spier Signature til blot 27 kr? 

Brugsen og Kvickly er stadig i topform, selvom kæden i sidste uge blev overgået af Meny. 

    Tilbud herunder udløber 5.juni, men der er også en vinavis med tilbud til "Sommerens festlige øjeblikke" med yderligere 16 sider tilbud, en del af dem rigtig gode. De udløber 3/7 -opslag følger!  

    I denne uge sælges Spier's Signature til 27 -en latterligt lav pris for mere end anstændig rød pinotage og tør hvid! 

    Tyske Markgräfler (50) er igen et must til prisen, både rød og hvid -sjov at smage ud mod pinot og chardonnay fra hhv Laroche og Art Nostros (50). Foretrækker den tyske pinot, der er tættere på Bourgogne, men dygtig vinmager + lunere klima giver vinene fra Laroche og Chile mange fans! 

    Andre topkøb er bl.a. Gran Coronas fra Spanien (79) og Solco Toscana (58,17 v6), men prøv også den herlige tørre hvide Gavi dei Gavi Sarotto (69). Men deer er andre sjove vine herunder: 

BEDSTE køb: Spier "Signature" rød/hvid/rosé - Markgräfler rød pinot + hvid burgunder - "L" Laroche rød/hvid - Gran Coronas cabernet sauvignon - Solco Toscana
GODT køb: Chablis "Laroche" - OPI rød/hvid - Pasas rød/hvid/rosé - Gavi dei Gavi "Sarotto" - Barbaresco Riserva "Sarotto" - Art Nostros pinot noir + chardonnay - Coccinelles Rhône øko - Laugel Pinot Gris Alsace - Svendborg snaps + bitter - Linie aquavit 

uge 23-2025

Spier "Signature" rød/hvid/rosé... 27,-

rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé (tappet i Danmark)
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

Prisen på 27 er nærmest uanstændigt lav for vine af anstændig kvalitet! Jeg har ikke smagt dem ofte, men de får regelmæssig meget ros af pålidelige kritikere som Rydberg, Vinbladet og Houlberg. Selv husker jeg en mere end ok hvid chenin blanc med ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen. 
    Hvid sauvignon ikke smagt, men burde være aromatisk, frisk og ren. 
    Den røde cabernet har jeg også fundet ganske drikbar. 
    Smagte i vinter den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ikke det store sus, men ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet for 1-2 år siden. 
    Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!
    Kun ganske få kommer rent faktisk fra Stellenbosch, hvor de flotte kældre (og ferieboliger ligger), men fra det store Western Cape.  

MARKGRÄFLER rød/hvid... 50,- 

tør rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

Både rød og hvid kan varmt anbefales!     Fra Markgräflerland, hvor Baden og Schwarzwald møder Schweiz (med Basel) og Alsace (Mulhouse). Et lille kooperativ lidt nord for Basels tyske forstad Lörrach, som dyrker god vin på skråninger ned mod Rhinen.      Den røde pinot noir er meget drikværdig ret dyb farve for pinot, frugtig og ren, helt uden det krydderi, der ofte generer mig i pinot fra varmt klima. Lidt kirsebær i både duft og smag. Rimeligt lang, med duft af kirsebær og krydderi.  
    Den hvide Weissburgunder (Pinot Blanc) er tør, let og lækkert sprød med vis finesse og god syre balanceret af lille restsødme (5,4 g/l). 
   Prisen er lav -Amazon forlanger 16,99€ (127,50) for en flaske, en grotesk høj pris. Pris på vingård er 45 kr. Desværre ikke set eller smagt endnu. 
    Vingården var engang mest dagligvin ofte på druen gutedel, kendt som chasselas (i Alsace) og fendant (i Schweiz).
    I dag koncentrerer den sig om bedre druer og har fået ** (Gut) -flot for kooperativ- af guider som Gault-Millau og Eichelmann. 
 

"L" Laroche rød/hvid... 50,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Sydfrankrig

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

I 2009 fusionerede Laroche i Chablis med det store hus Jeanjean, Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstædighed. 
    Vine som disse kommer dog nok fra Jeanjean og er tappet i Languedoc. Både rød (2021 får 5* + godt køb af begavede Rydberg) er gode. Rød har pæn frugt i den kødfulde ende, middel fylde og rund eftersmag.
    Synes næsten den hvide er bedst med ren aroma, vis sprød friskhed og pæn længde. Men det er ikke Chablis! 

Chablis "L", Laroche.... 129,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

En rigtig god Chablis i en sprød, frisk, knastør, men pænt frugtig stil, som nydes ung -en god madvin, som er merprisen værd i forhold til de billige vine, som fås i dag! Vinen får generelt ros for sin stil, f.eks. 2019 med 92p/WineEnthusiast og 2021 17,5p/Oldenburg i Smag
      Laroche var markarbejder i Chablis, men købte i 1850 sin første vinmark. Huset blev i løbet af 1990erne et af de største i den lille by. Huset har et domæne på mere end 100 hektar, men køber alligevel det meste  fra andre vingårde, bl.a. til denne vin. Laroche var i øvrigt pioner i Bourgogne for skruelåg, som i dag pryder alle deres vine, inkl. domænevinene fra bl.a. Grand Cru (6 ha) og 1.Cru (30 ha). Sympatisk!

Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-

2020 Reserva, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

Det vakte sensation, da den sorte Gran Coronas 1970 fik højere rating end Latour 1970 i det ansete magasin Gault-Millau's vinolympiade i 1979 (foto). 

Mørk, fyldig og blød, middel længde og god dybde, masser af frugt og krydderi- perfekt til en krydret bøf. 

    I dag 45 år efter vækker den sorte Gran Coronas cabernet  ikke længere samme opsigt. Vinen kommer stadig fra mas La Plana + druer fra andre vinbønder i regionen. 

Vinen har fået et år i små egefade og 2 år på flaske. Set i flere årgange. 2020 fik 90p/Peñin og 88p/Bacchus, 2019 lidt vel højt 92p/WineEnthusiast, 

    Gault-Millau måtte melde afbud til 1976-smagningen, hvor andet end fransk vin for første gang kom i top. Så han lavede sin egen smagning -med mere seriøse deltagere- og her kom bl.a. en spansk vin i top. 

     Den oprindelige sorte Gran Coronas kom fra meget unge vinstokke på Mas La Plana og var ikke meget dyrere end den almindelige Coronas. I dag sælges Mas La Plana separat -til meget høj pris. Den er også blevet meget bedre. Også Latour er af helt anden klasse (og mange gange dyrere). 

OPI barrel selection rød/hvid... 50,-

3 fl: 100cabernet sauvignon, malbec eller chardonnay, Argentina

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

Et rigtig godt køb til 50 i marts, så et superkøb til 33! Kender bedst malbec, som er fløjlsagtig kraftig, med indbydende duft og lang, poleret eftersmag. Kommerciel, men ikke ligegyldig! Måske er cabernet knap så overbevisende, men jeg har brug for nogle flasker for at være sikker. Chardonnay er også ganske ok, men har ikke smagt den.

De røde OPI er rigtig gode, og denne pris er tæt på det latterlige! Vinene kalder sig "barrel selection", dvs. de har set lidt eg, men det smages ikke.

Pasas rød/hvid/rosé... 39,- 

rød/rosé monastrell, hvid blend, Yecla, Spanien 
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27/2

Pasas har altid en lille sødme, som glæder mange, men kan genere. Frugtig krydret rød, med rund tannin, der akkurat balancerer 7-8g/l restsødme. Nydelig hvid på macabeo + lidt sauvignon -begge med lille sødme, men også god tannin (rød) og syre (hvid), så alle kan drikke dem. Rosé på monastréll har herlig aroma, men også lille sødme, som nogenlunde balanceres af lidt syre. 
      God spansk basisvin fra Nicolas Hammeken var medstifter af det store Globus, men koncentrerer sig i dag om sit eget Hammeken i Alicante. 

P.S: Veronia "Appassimento" (6 fl. 299, 1*/5) er meget populær, men jeg bryder mig hverken om den søde smag eller navnet, der associerer Verona lidt for meget for vin, der gror 2000 km længere mod syd! Så hellere Pasas, der er både billigere og bedre (ligner iøvrigt Capolavaro ret meget i smag). 

Gavi dei Gavi "Sarotto"... 69,-

GODT køb + **** (4/5), kun Kvickly, indtil torsdag 5/6 

Vi er tæt på topkøb med denne herlige hvidvin! 

    Gavi var oprindelig det eneste hvide Cru fra regionen omkring Barolo og derfor ret dyr. Denne er en af de bedste fra selve "Commune dei Gavi", hvor Sarotto ejer et domæne. 

    Druen er cortese, som ikke har stor aroma -faktisk er ivnen ikke ulig Chablis, dvs. ret neutral vin uden stor aroma, men med herlig friskhed, sprød og pænt lang smag. 2022 fik (med anden etiket) 94p/TastingPanel og 2023 01p/Decanter. 


Barbaresco "Terre dei Celti"... 129,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

Riserva. Vinene fra Sarotto, er pålidelige snarere end superbe, men familien bor i selve regionen. Helt ok, den fine 2018 ses stadig med 5* + godt køb fra Rydberg i Ekstrabladet og 4*/5 fra Skovenberg i Vinbladet. Men vil tro 2020 er på vej. 
    En smagt 2015 havde 
Noget dyrere end i Irma-dagene (100), men stadig rigtig godt køb.

Art Nostros pinot noir eller chardonnay... 50,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

Den hvide chard har 14% alkohol, men der er syre under og et let strejf af eg. Ikke just min smag, men god for chardonnay. Den røde er bedre (for mig), ret lys, meget jord/hindbær i næsen, ret blød, krydret, men ret frisk stil. Nyd kælderkold til de fleste retter. Begge er gode vine, men jeg foretrækker Novas herover. 

    Nær Stillehavet i Chile er klimaet køligt, og tågen vælter ind fra det kolde hav om morgenen. Her laves gode "Cool Climate" chardonnay og pinot i Bourgogne-stil. Vinene er blødere og stærkere, men i øvrigt tæt på lignende vin fra Frankrig til ofte højere pris. Skal have lagret et år i fransk eg. 

Coccinelles Rhône øko...69,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/6

En sympatisk vin, som ikke har fænget hos mig, selvom en ældre årgang gik helt til tops i Finansbureauet. Senest smagt i '17 og '18 og synes den mangler lidt kød på skelettet -middelfyldig, fast, nydelig frugt, men ikke helt hjemme -synes den er lidt tør. Den kan minde lidt om Lirac mod nord, men finder den ikke helt så god. 
      Domænet gør ellers alt rigtigt, så giv den en chance -'22 er meget ung, så  giv den et år eller to mere. Coccinelles er fransk for mariehøns, som trives på dette familiedomæne, som har været økologisk siden 1978. Sølvmedalje og meget andet.

Solco Toscana, kr/fl v6: 58,17

6 gl: 349. Piccini  "appassite", Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), kun Kvickly, indtil torsdag 5/6 
Set i 2022. Sangiovese og især cabernet tørrer lidt på vinstok og i kælder inden gæring for at få alkoholen op til 13,5%. Jeg faldt ikke for en 2021 (smagt én gang). Den overgår Veronia markant og jeg anerkender frugt, fast krop og vis elegance og blød, tør eftersmag. Netop 2021 fik 90p/WineEnhusiast: "Succulent fruit aromas of figs, cherries and raspberry jam, then turns umami and herbaceous. The juicy, easygoing palate returns to the fig and cherry elements, while tannins cling to boisterous acid."
    For mig lidt højt, for den fik 99p/Maroni (svarer til 85p fra andre). 

    Til samme pris også Pinot Gris Alsace "Laugel" (6 fl. 349, 3* + godt køb, kun Kvickly). Lav pris for druen, men husker den ikke som mindeværdig. 

Svendborg snaps eller halvbitter... 85,-

38% snaps, klar eller gylden, Korvet snaps eller Svendborg Halvbitter

GODT køb ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 5/6

I Brugsens storhedstid var Svendborg centrum. Her lå Svendborg vinkompagni, en af byens vigtige arbejdspladser og dengang måske Danmarks største vintapperi. 
    I dag Svendborg vinkompagni lukket og flyttet til Helsinki. Men Svendborg snapsen er genopstået (hvis den har været væk?). Styrken er gået ned fra 40 til 38%, men de smager nok som dengang, hvor mange foretrak at sige Svendborg, ikke Aalborg til snapsen. De fandtes dog i cirka samme typer som dem fra Aalborg. 

27/05/2025

Meny: En dyr vin er superkøb

Verdens bedste vine vil nok altid være for dyre for os med med dankortet på slankekur, men mindre kan også gøre det. I dag kan du faktisk få en af de store Bordeaux-vine til blot 200 kr... 

Meny's Balestard-la Tonnelle (199,95 indtil 4/6) har ikke blot en flot smag, men også en etiket prydet af et 600+ årigt digt, som priser vinen! 

    Andre gode røde køb i Meny lige nu er Italiens Barolo Valle Ilaria (99,95) og Pelissero Barbaresco (139,95). 

    Husk også José Piteira (49,83 v6), en blød, kraftig portugisere samt en 12 år gammel Faustino I Gran Reserva (99,95) samt ikke mindst de gode Rhone vine l'Enclave Villages (59,95) og Roger Sabon (70 v3). 

BEDSTE køb: José Piteira Alentejo - Balestard la Tonnelle - l'Enclave Rhone Villages -Faustino I Rioja Gran Reserva - Primitivo di Manduria "Trajone" 
GODT køb: Barolo "Valle Ilaria" - Pelissero Barbaresco - Rhone by Roger Sabon

uge 22-2025

José Piteira Alentejo, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil onsdag 28/5

Ikke smagt, men der er masser af ros til denne vin fra det lovende Alentejo område sydøst for Lisboa -meget tæt på grænsen til Spanien (med Guadiana området). Vent en mørk, afrundet kraftig vin med god frugt (kirsebær og krydderi), som kan nydes ung. Vinen ligner faktisk sin spanske nabo, Ribera del Guadiana. 
    Piteira er en ung vinmager. Vinen domineres af den meget produktive moreto, som får karakter fra den sarte alfrocheiro samt den sorte Alicante Bouschet og aragonez (alias tempranillo). 

Balestard la Tonnelle.. 199,95

Grand Cru Classé St Emilion, Frankrig
GODT køb + ***** (5/5), Meny, indtil onsdag 4/6

Kender ikke årgang, men formentlig 2017, som på slottet gav en klassisk St Émilion med rig bouquet, stor fylde og længde, med perfekt balance i en elegant stil. Bl.a. 92p/Parker og 93p/Spectator. 70% merlot, 30% cabernet, groet på limsten. 
    Slottet ligger højt på Côte'n tæt på St Emilion by (med smuk udsigt) og har i generationer været ejet af familien Capdemourlin. Det anses ofte for en af de bedste "Classé" slotte, så til 200 et rigtig godt køb. Og så elsker jeg etiketten, der pryder af digt af Francois Villon (1431-63?), der priser "den himmelske nektar, der bærer navnet Balestard"! Så er ikke et øje tørt.
  Det må siges, at den legendariske digter altid var i pengenød og skrev digte om rigtig mange vine! 
  Balestard var leder ("Canon") af munkene i St Emilion, mens Tonnelle er et lille vagttårn fra 1400-tallet, der på fotoet ses midt blandt de 10,5 hektar vinstokke. 


Reserve de l'Enclave Rhone Villages.. 59,95

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil onsdag 28/5

Meget lav pris for en Rhone Village. Gror i den nordlige, kølige del af den centrale Rhône dal omkring Valréas. Var i næsten 500 år (1317-1791) en pavelig enklave -del af Pavestaten- inde i Frankrig (hvad borgerne ikke var glade for). 
    Set i 2020. Denne har nok lidt mere nerve og urter i næsen foruden grenache-druens krydderi og styrke. Sikkert god stadig, men vil tro, at du kan finde 2022/2023 i andre af kædens butikker. En ældre årgang har fået 92p/JamesSuckling. 
    Området var oprindelig bedre kendt for oliven (Nyons) end for vin, men vinene er dog gode, lidt lettere og med mere nerve end de lune områder længere mod syd. 
    Kælderen er del af giganten Cellier des Dauphins i Tulette, en union af kooperativer med tæt på 100 millioner liter/år, langt den største leverandør af Rhone. Så vent ikke Village i top, men stadig rigtig god til blot 60 kr.  

Faustino I Rioja Gran Reserva "75"... 99,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 28/5

Vinen ser anderledes (og måske pænere?) ud, men er nok identisk med den normale Faustino I -med særetiket til Julio Faustino Martinez ' 75 års fødselsdag. Altid topkøb til 100. Kom i marts hjem fra Spanien, hvor jeg så den i både restaurant (225 kr) og supermarked (Corte Inglès, 150 kr) samt i spansk webbutik til samme pris. Årgang kan være 2012 (93p/JamesSuckling) eller en yngre 2014. 
      Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år
      Vinen er lavet af tempranillo + små mængder graciano og mazuelo og lagret 11 måneder i fransk eg og 14 i amerikansk eg før tapning og siden et par år på flaske. Meget bedre end brunello'er og amaroner i denne prisklasse. 

Barolo "Valle Ilaria"... 99,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 4/6

Ikke smagt og kender ikke årgang, men vinen er tappet af Sartirano fra SanSilvestro, så jeg vover at sige god for den -men vent ikke topvin til 100! Det vil være et mirakel! Bouquet og længde kommer nok med tid i glas. 

Pelissero Barbaresco... 139,95

2020 "Nubiola", Italien

GODT køb + ***** (5/5), shop.Meny, indtil onsdag 4/6

Barbaresco set i den fine 2020 årgang. 95p/Vinous og 90p/WineEnthusiast: 
    "The nose exudes a dark and brooding aura, dense and compact, offering roasted and charred black cherries, black raspberry jam infused with vanilla, allspice, and cinnamon, accompanied by delicate candied violets. On the palate, it's a powerhouse—firm, dense, and powerful, boasting a melange of mixed black-hued fruit jam with abundant sweet spices and dried herbs. The finish, marked by assertive tannins, beckons for a hearty grilled meat dish to complement its intensity. Drink from 2026". 
    Pelissero er et 38 hektar privat domæne i Treiso, en af de små landsbyer i Barbaresco. Domænet ledes af Giorgio Pelissero (foto).
    Nubiola kommer fra en række mindre skråninger, årligt ca. 30.000 flasker.
    Meny tilbyder også Barolo "Natale Verga" (139,95, 4*?), som bor langt fra Barolo. Kender den ikke.  

Primitivo di Manduria, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Masseria Trajone, Italien
BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil onsdag 4/6
Endnu en gammel Irma vin i Meny (og til samme pris som Irmas tilbud). En regulær fyldig vin med krydret frugt og blød eftersmag, som heldigvis er til den tørre side. 
    Vinen kommer fra Femar ved Rom, som i dag ledes af 3.generation af familien Mergè, som i Danmark er mere kendt for Puglia vin end vin fra egnen omkring Rom. I Danmark bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel i Brugsen. 

Rhone by Roger Sabon, kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210. GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 28/5

Roger Sabon er en god vingård i Chateauneuf du Pape, som også ejer jord i Lirac (12 ha) og Rhone (6 hektar) og bordvin. Men denne vin laves i større mængder og er nok baseret på druer hentet hos naboer. 
       Ikke  smagt det sidste par år, men en ekstremt vinkyndig ven i Hørsholm anbefaler den varmt. Og ham stoler jeg på! Vinen har i 2020 fået 14,5p/20 af Revue du Vin. 2021 er lidt køligere år, men vent mere ribs end kirsebær, medium fylde, god frugt (peber og krydderi) og afrundet, middellang smag.