Søg i 1400 opslag:

17/02/2025

Uge 8: Jorden rundt med topkøb i vin

Du kommer Jorden rundt med ugens vinkøb, som kan lune på en kold februardag! 

Uge 8 byder på 18 vintilbud udvalgt blandt ugens 127 vintilbud fra de førende supermarkedskæder.  

Der er hele 5 "Bedste Køb" blandt de 18 tilbud -2 fra Chile + én hver fra Spanien, Italien og Sydafrika. 

"Den ny Verden" byder på 5 tilbud -Australien (til 29 kr), Sydafrika, Chile og hele 2 fine hvid sauvignon fra New Zealand. 

Italien præsenterer hele 5 topkøb, fra stærk Primitivo (39), herlig Barbera og Chardonnay fra Fontanafredda (49) til 2 fine Ripasso vine.

Endelig er der to topkøb fra Spanien og ét hver fra Frankrig, Østrig og Tyskland samt Moldova

Coop dominerer fortsat med 9 -af 18 tilbud- fordelt på 7 i Superbrugsen og Kvickly og 2 tilbud fra 365discount

Meny har i denne uge hele 4 fine tilbud, Rema1000 og Lidl 2 tilbud hver. 

Kun Salling skuffer med ét topkøb i Bilka, mens hverken Føtex eller Netto har topkøb. Suk!  

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

10 vinkøb under 50,-

Aussie Rules rød/hvid... 29,- 

rød Shiraz, hvid chardonnay, Australia 

** (2/5)Rema1000søndag-lørdag 16-22/2 
Jeg har aldrig brugt penge på disse vine, men hvor meget risikerer du til 29? Forresten er vinen ret tappet i Italien af alle lande, ret unikt!  
    En ret ligegyldig, krydret rødvin, som dog nok har en vis karakter, mens den hvide nok er inderligt ligegyldig, måske med lille restsødme. 
    Vinene skal komme fra det store Kingston Estate ved Murray floden. Huset leverer mere end 60 millioner liter/år, som hele New Zealand for 10 år siden! Dvs en fabrik snarere end "Estate".

Spier "PS" grand reserve... 39,-

rød/hvid/rosé, Sydafrika (tappet i Danmark)
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/2

PS rød fik i en ældre 2020 fik 5* + 88p af Rydberg i Ekstrabladet: "Fyldig vin med en flot struktur, pæn intensitet med sødmefulde sorte bær, mocca, tobak og vanilje. Krydret varm afslutning". Druer er shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage.
    Den hvide er chenin blanc og chardonnay. Meget frisk, tør aromatisk og stilig -men kun smagt én gang. 2022 fik 5* i Vinavisen. 

Casillero del Diablo, rød/hvid/rosé... 39,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz  
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/2

Til prisen er vinene uovertrufne, ikke mindst den røde cabernet med massere af duft og længde, den kraftige carmenère  og den hvide sauvignon. Både røde og hvide får omkring 90p/Descorchados, en meget pålidelig guide for vine fra især Sydamerika + ros fra andre seriøse smagere. 
    Således 2022 cabernet med både frugt og fylde, afrundet smag, men med pæn længde -typisk cabernet i en fast oversøisk stil og lidt af et mirakel for en vin, hvor der tappes 24.000.0000 flasker i et godt år! 
      Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er "Reserva", en tand højere oppe end standard-Chile.


For You and for Me rød/hvid... 39,-

Pinot Noir eller Chardonnay Moldova (tappet i Danmark)
*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 8/1

Moldova, ligger i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og er helt ok, især den hvide riesling, der har positiv aroma og god friskhed med lille sødme. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed". 

Alfredo Primitivo.... 39,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 19/2

Har ikke smagt denne vin, men fået den anbefalet af BT og en ven -en typisk, fuldfed, men rimeligt tør zinfandel/amarone type med lidt balance. Ikke ren sødsuppe, men ren frugt -og så får den et ekstra plus, da vinen ikke er tappet på supertung flaske.  

Riesling Trocken Pfalz... 49,-

Deidesheimer Hofstück, Tyskland

**** (4/5), Lidl søndag-lørdag 16-22/2

En klasse højere, tør, fin blomst og urt i næsen, middel fylde og pæn længde. Vinen kommer fra kooperativet i Deidesheim i hjertet af Pfalz. Hofstück er et Grosslage, dvs. navn, der kan bruges til alle vinmarker omkring Deidesheim og nabobyer. 

Grüner Veltliner "Kamptal"... 49,- 

**** (4/5), Lidl søndag-lørdag 16-22/2

Vinen er tappet af Toifl, Lidls faste hus i Østrig, som ligger i hjertet af det gode Kamptal i baglandet til Krems, et af de bedste områder til Østrigs nationaldrue. I dag er årgangen 2023, som nok ligner 2020, dvs. en lys, meget frisk tør hvid med indbydende aroma af urt og æble, let til middel fylde og god syre


Fontanafredda rød/hvid/bobler... 49,- 

Barbera d'Alba eller hvid Langhe, Moscato d'Asti (sød)

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 20/2

Rød barbera er typisk og altid pålidelig med rig frugt i næse og mund, fast, rustik fylde med tanniner skjult af god frugt. Perfekt match til vinterens gryderetter. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 89p/Spectator. 
    Hvid var før chardonnay, men nu ses også udgave af lokale druetyper. Ej smagt, men mon ikke der er lidt arneis, cortese og andre i et mix af frugt og sprød friskhed? 
      Det smukke Fontanafredda nær Barolo blev købt i 1858 som jagtslot af Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som blev den første konge, da Italien blev til ét land i 1861. 

Novas økologisk rød/hvid... 49,-

øko, rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/2

Lillebror til den superbe Coyam, lavet af Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. 
      Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 92p/James Suckling. 
      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har i nyere år fået ros af gode smagere. 

Prosecco "Bianca Nera"... 49,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 12/2

Denne prosecco har et flot udstyr og får ros af kyndige smagere. Den har hidtil været solgt til 59 -på tilbud! En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme 

    Et mærke fra Botter. et meget stort familiehus, som har leveret til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.  

4 vinkøb 50-70,-


Baron de Ley Rioja... 50,-*

*: med Bilka+ app (59 uden app), Rioja Reserva rød 2020, hvid og rosé 2023/24 

BEDSTE køb **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 20/2

En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50!

    2020 har fået 92p/Guía Peñin og lidt overdrevet 94p/Decanter. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
    Hvid og rosé er ikke af samme klasse, men stadig gode og bør nydes inden for 2-3 år. 

    Rosé (2023 89p/Decanter, 21 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) er begge lagret sur lie i bedste franske tradition. Hvid bevarer fint aroma fra den lidt neutrale viura og den sjældne hvide tempranillo.

SanSilvestro Nebbiolo Langhe, kr/fl v2: 55,-

2 fl. 110*** (3/5), Meny, indtil torsdag 20/2
En helt ung (2022) baby-Barolo på samme drue groet i omegnen af Barolo. Ingen eg, kølig gæring -indbydende frugt, middel fylde, faste tanniner, en rigtig god madvin.
    SanSilvestro er et godt lille familiefirma med lille domæne i Barolo (som ikke indgår i denne vin). Har fuld tillid til denne vin, selvom den ikke er smagt i mange år. 

Villa Borghetti Ripasso... 59,-

**** (4/5), Rema1000, torsdag-lørdag 20-22/2

Pasqua er ikke det store sus, men bedre end discount! F.eks. denne ripasso, som i Rema1000 sælges som Villa Borghetti. Den almindelige Bardolino er simpel og god, men Ripasso Superiore fra Valpolicella er mere seriøs, en rund kraftig vin i typisk Valpolicella stil med pæn fylde og frugtig næse. 

Misty Cove sauvignon blanc... 59,95
Marlborough New Zealand

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/2

En klassisk Kiwi sauvignon med overdådig frugt, middel fylde og fin syre. Ikke smagt. 2023 har fået bl.a. 88p/WineEnthusiast, mens Meny nævner 93p/WineOrbit og 91p/Decanter. 
    Huset er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 

5 vinkøb over 70,-

Yealands "Single Block" S1 eller L5... 79,-

2023 hvid sauvignon, Awatare New Zealand
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/2
Hvid  sauvignon med overdådig aroma, fyldig med lidt sprødhed til at balancere den søde frugt. Fra bedste "Single Block" parcel meget tæt på Stillehavet, som har lavt udbytte. S1 er mest kendt, men foretrækker marginalt L5. Set i 2023, næsten bedre end 2022,  valgt som Verdens bedste sauvignon på IWSC. 

    Endnu en imponerende vin fra Natalie Christensen, gennem 7 år vinmager for Yealands' store vingård. 

Olivier & Lafont Lirac... 79,95

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 20/2

Årgang varierer -set i 2022 og 2019! Rød grenache (75%) + syrah. Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin.
    Lirac er ofte et topkøb, da den kun kendes af få. Selv Bordeaux-fanatikere forveksler den af og til med Listrac fra Médoc! Arrogante franskmænd går ud fra at du ved, at Lirac ligger stik vest for Chateauneuf og har 904 indbyggere (hele kommunen, ikke byen!), så ordet Rhone ses ikke på etiketten! For Lirac er et af de ældste Crus i Rhone-dalen (1947, 25 år før Gigondas blev til Cru!). 

Corte Giara Ripasso... 79,95

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 20/2

Set i 2022. Allegrini som navn står på vin fra familiens over 100 hektar vin, mens Corte Giara hentes fra andre vingårde i regionen. Normalprisen 150 er for høj, men 80 kr er en rigtig god pris.  
    En klassisk ripasso, som har fået en 2.gæring sammen med kvas fra Amarone før lagring 11 måneder i store fade af kroatisk eg.  Ikke smagt, men nok en Allegrini light i en kommerciel stil, fyldig, frugtig og med lille sødme (5 g/l).
 2020 fik 5* + godt køb fra Rydberg. 

Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-

Reserva, Penedès Spanien

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/2
Den første sorte Gran Coronas var årgang 1970, som i 1979 vakte genlyd i hele Verden ved at vinde den første vinolympiade foran Latour 1970! 

    Mørk, fyldig og blød med masser af frugt og krydderi. Vinen har fået et år i små egefade og 2 år på flaske. 2020 fik 90p/Peñin og 88p/Bacchus, 2019 lidt vel højt 92p/WineEnthusiast, .

     Den oprindelige "Gran" kom fra Mas La Plana's nyplantning. Den bærer i dag sit eget navn og er bedre (og meget dyrere), mens Latour i dag er af helt anden klasse (og ekstremt meget dyrere). 

Terrunyo carmenère, Chile... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 20/2

Terrunyo kan matche stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed både til uhyggeligt lav pris + på Chile's nationaldrue carmenère. 
    Set i 2021 og 22 med hhv. 97p og 94p/Descorchados. Begge år fik 93p/TimAtkin.

    For knap 20 år siden begyndte giganten Concha & Toro at lede efter parceller, hvor hver drue kan levere sin ypperste vin -for den unikke carmenère blev det mark 27 i Peumo i Cachapoal med 40 år gamle vinstokke. Det hele beskrives på den meget detaljerede etiket. 

Herlige hvidvine i Meny

God hvid er svær at finde til rimelig pris, så overvej Meny med en flot riesling, god Marlborough sauvignon og en knastør, sprød Aligoté! 

Meny har masser af god -og forskelligartet- hvid: Misty Cove (59,95) er aromatisk -måske ikke helt  Yealands Single Block (79 i Brugsesn), Eberbach riesling er forfinet og elegant (66,67 v3), mens Bourgogne Aligoté fra kooperativet i Chablis (79,95) er sprød og let. 

    Her er også god Rhone som Sabon (3 fl. 200) og især Lirac fra Olivier & Lafont (79,95). Samt et par italienere som Sansilvestro's unge mini-Barolo, Nebbiolo Langhe (55 v2) og Corte Giara Ripasso (79,95). Og jeg husker stadig mit livs første glas rød, så jeg akcepterer restsødmen i Wanted Zin (50 v2).   

BEDSTE køb: Eberbach riesling trocken - Lirac "Olivier & Lafont" - Sansilvestro Nebbiolo Langhe - Misty Cove sauvignon 
GODT køb: Bourgogne Aligoté "Vignerons" - Corte Giara Ripasso - Rhone Roger Sabon - Wanted Zinfandel - Nugan "Third Generation" rød/hvid - Captain Morgan Black Jamaica Rum 
ANDRE: Campo Viejo Rioja Reserva - Terra Twins rød/hvid
uge 08/2025

Eberbach riesling trocken, kr/fl v3: 66,67

3 fl: 200, 2023 Staatsweinkellerei Rheingau Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 20/2

Har ikke smagt denne riesling, men ser, at den sælges i Tyskland til 10,9€ (= 84 kr, Hawesko) og får ros af kunderne. 
    Vent en tør, meget frugtig, sprød og mineralsk hvid, som rundes af lillebitte sødme til sidst. Nydes ung. 
    Vinen sælges som Eberbach -uden kloster- og har ikke VDP kapsel, dvs sælges ikke som domæne vin. Druerne er måske købt udefra, men Eberbach har meget stort domæne, og jeg vil tro, at det hele eller stor del er fra eget domæne.
    Kloster Eberbach blev oprettet 1116 (med vin til at sikre det daglige brød) af Augustinerordenen på Rhinens højre bred.  Kloster Eberbach ejer i dag stadig det største domæne i Rheingau og den lille sydlige nabo Hessische Bergstrasse. Domænet ejer nogle af de bedste vinbjerge i Rheingau og Tyskland. 

Misty Cove sauvignon blanc... 59,95
Marlborough New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/2

En klassisk Kiwi sauvignon med overdådig frugt, middel fylde og fin syre. Ikke smagt. 2023 har fået bl.a. 88p/WineEnthusiast, mens Meny nævner 93p/WineOrbit og 91p/Decanter. 
    Huset er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 

GODT køb+ *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 20/2

Set i 2023. Chablis' lillebror fra Chablisienne 

kooperativet, men ikke på chardonnay, men den mindre ansete drue aligoté. Druen giver en lettere, mineralsk (som navnet antyder) med diskret aroma og stor friskhed. Aligoté kan aldrig matche god chardonnay. Men knastør, sprød og frisk -god madvin! Og en god pris -aligoté er i dag sjælden (og derfor ofte for dyr).  

Lirac "Olivier & Lafont"... 79,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 20/2

Årgang varierer -set i 2022 og 2019! Rød grenache (75%) + syrah. Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin.
    Lirac er ofte et topkøb, da den kun kendes af få. Selv Bordeaux-fanatikere forveksler den af og til med Listrac fra Médoc! Arrogante franskmænd går ud fra at du ved, at Lirac ligger stik vest for Chateauneuf og har 904 indbyggere (hele kommunen, ikke byen!), så ordet Rhone ses ikke på etiketten! For Lirac er et af de ældste Crus i Rhone-dalen (1947, 25 år før Gigondas blev til Cru!). 

Rhone by Roger Sabon, kr/fl v 3: 66,67

3 fl: 200. GODT køb + **** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 20/2

Set i 2021. Roger Sabon er en god vingård i Chateauneuf du Pape, som også ejer jord i Lirac (12 ha) og Rhone (6 hektar) og bordvin. Så denne vin er nok baseret på druer hentet hos naboer. 
       Ikke  smagt det sidste par år, men en ekstremt vinkyndig ven i Hørsholm anbefaler den varmt. Og ham stoler jeg på! Vinen har i ældre år fået 14,5-15p/20 af Revue du Vin, 2021 er nok ung, så vent mere ribs end kirsebær, medium fylde, god frugt (peber og krydderi) og afrundet, middellang smag.

SanSilvestro Nebbiolo Langhe, kr/fl v2: 55,-

2 fl. 110. BEDSTE køb+ *** (3/5), Meny, indtil torsdag 20/2
En helt ung (2022) baby-Barolo på samme drue groet i omegnen af Barolo. Ingen eg, kølig gæring -indbydende frugt, middel fylde, faste tanniner, en rigtig god madvin.
    SanSilvestro er et godt lille familiefirma med lille domæne i Barolo (som ikke indgår i denne vin). Har fuld tillid til denne vin, selvom den ikke er smagt i mange år. 

Corte Giara Ripasso... 79,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 20/2

Set i 2022. Allegrini som navn står på vin fra familiens over 100 hektar vin, mens Corte Giara hentes fra andre vingårde i regionen. Normalprisen 150 er for høj, men 80 kr er en rigtig god pris.  
    En klassisk ripasso, som har fået en 2.gæring sammen med kvas fra Amarone før lagring 11 måneder i store fade af kroatisk eg.  Ikke smagt, men nok en Allegrini light i en kommerciel stil, fyldig, frugtig og med lille sødme (5 g/l). 
 2020 fik 5* + godt køb fra Rydberg. 

The Wanted Zin, kr/fl v 2: 50,-

2 fl: 100, rød og rosé Zinfandel, hvid chardonnay, Puglia, Italien 

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 20/2

Etiket og design signalerer USA og Wild West, men vinen laves af  druen primitivo som modner tidligt og i rigelige mængder i Puglia, Italiens største vinområde. 

     Alt for mange vil elske denne syditaliener med en blød fylde og krydret, ganske indtagende drueduft og en "fabrikeret" kort smag uden kanter gr en lille restsødme (13-14 g/l). Hvid ej smagt og bør nok som rosé undgås.  
    Jeg husker ældre årgange som mere tørre end i dag, men det er nok blot en lille demens? Rød 2021 fik 87p/Decanter.  
      Indtil 90erne blev vinen til vermouth hos Martini & Co Torino, men i dag er den ganske legalt kommet til ære og værdighed som zinfandel og leverandør af Amarone-lookalikes til lav pris, ofte tappet i Norditalien.  
      Wanted laves af Orion i Trentino nord for Garda-søen med vinmagere, som rejser rundt i hele Italien og laver vin i andres kældre, alle i samme meget kommercielle stil, egnet til vindebutanter. 

Campo Viejo Reserva... 79,95

*** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 20/2
Set i 2016. En af Riojas mest kendte vine, altid i den billigere ende, dvs. typisk Rioja uden at skille sig ud. Gran Reserva skal lagre mindst 3 år, heraf mindst 1 år i små egefade. Ikke smagt i mange år.
    Vent en middel fyldrig, afrundet vin med pæn, ikke prangende vin, som er god at nyde nu efter 8 år. 

Nugan "Third Generation" rød/hvid... 39,95

rød Shiraz, hvid chardonnay, Australia (tappet i Danmark)
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 16/1
Nugan er et stort, uafhængigt vinhus nær Griffith i det hede Riverina, hvor intensiv kunstvanding og højt udbytte er devisen. Trods dette er denne vin faktisk helt drikbar i en simpel, krydret, fyldig stil, hvor lidt røg nok stammer fra egechips o.l. Ældre årgang fik 5* + godt køb i Ekstrabladet, måske i overkanten. Hvid har jeg aldrig købt. Kunne fås for et år siden til 33,34 (v6), men 40 er også god pris. 

    Meny sælger også Aus rød/hvid (40, 2*), som kommer fra det gode hus Bortoli. En noget basis'agtig vin, som (smagt én gang) synes at mangle frugt og liv. Tappet i Belgien. 

Terra Twins rød/hvid... 79,95

Pinot noir eller Chardonnay, Lange Twins California

*** (3/5), shop.Menyindtil torsdag 16/1

Trods Trump drikker jeg af og til stadig vin fra Californien. Et mærke fra Lange Twins i det lune Lodi øst for San Francisco. Har kun smagt Lange Twins etiketten (fra Rema1000), men tror de ligner hinanden? En god pris for California vine. Men vil hellere have kælderens gode zinfandel eller cabernet!  
    Den røde er meget sympatisk og nydes helt ung, mens den har sin kirsebær/krydderi aroma, middel fylde og pæne længde. Men check alder -denne type vin bliver hurtigt flad og trist! Med anden etiket fik 2021 -for gavmildt- 91p/WineEnthusiast. Den hvide er middel chardonnay uden svinkeærinder. 

Captain Morgan Black Jamaica Rum... 89,95

GODT køb + ** (2/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 16/1
Jamaica 40%. Den klassiske mørke Jamaica med masser af frugt, sødme og styrke, som vel egentlig er bedst i en drink. Min første rom (i 1970 -kunne ikke lide den). Men har siden fået mere positivt syn på denne robuste rom. Meget bedre end Spiced, som ikke må have ordet rom på etiket.