Søg i 1400 opslag:

11/10/2024

Meny: Superkøb i Bordeaux og Port

Recougne 2019 (59,95) er en af de vine, du skal stikke ud til den irriterende veninde, der hævder, at Bordeaux er for dyr. Den er faktisk for billig sammenlignet med vine fra Italien, Californien osv. 

Meny er efter et par uger på toppen ikke helt så skarp med vine og priser, men stadig ganske spændende. 

Jeg foretrækker faktisk Recougne 2019 for den ligeledes fine Lamothe Cissac (89,95). 

    Cockburn's LBV 2015 Port (79,95) er en klassisk sent tappet vintage med nogle år på flaske -meget lækker. 

    Andre gode køb er australske Rob's Range (33,34 v6), Preare Ripasso (70 v3) og den økologiske Tofterup (45). 

Bedste KØB: Recougne Bordeaux - Cockburn's LBV 2015 Port
Godt KØB: Lamothe Cissac - Macon Chardonnay "Beluses" - Tofterup Organic rød/hvid - Rob's Range shiraz-cabernet - Preare Ripasso - Weinbach Riesling Mosel 
Andre: Dark Horse rød/hvid - Corte Giara sauvignon - Barao de Vilar Reserve Port 

uge 42/2024

Recougne Bordeaux Supérieur...  59,95

Bedste KØB + **** (4/5)Meny, indtil torsdag 17/10

Vinen måler sig med vin fra naboerne Saint Émilion og Pomerol, så det er vinen til os, der foretrækker kvalitet og pris frem for et dyrt navn. Bortset fra det kommer Recougne afledt af latin, ”Terra Recognita”, så selv romerne har anerkendt slottet! Iøvrigt er etiketten med det røde segl lige min smag!  

      Set i den fine årgang 2019 med hele 91p/WineEnthusiast, men uanset år er vinen mørk, kraftig og fast, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. 2019 har også fået 91p/Decanter + adskillige medaljer. 
      Slottet ligger i Fronsac lidt nord for det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol. Men en kommunegrænse gør, at vinen kun er ”Bordeaux”, ikke Fronsac. 

Lamothe-Cissac, Haut-Médoc... 89,95

Godt KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 11/1

Nu i 2020, en god årgang, men mere fast og tør end 2019, gr den tunge lerjord, vinen gror i. En ganske klassisk Haut-Médoc med nydelig frugt over syren, sund fylde, men bag frugten markante tanniner, som kræver tid. Typisk for slotte i baglandet til St.Estèphe. 2020 fik 89p/Andreas Larsson og 90p fra WineEnthusiast (dec.22):  
"Ripe and perfumed. The wood aging has brought richness to the tannins of the wine's structure. Black-currant fruits add acidity and a fruity aftertaste. Drink this balanced wine from 2025", 
.  

Godt KØB + **** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 17/10

2020 er måske lidt lovlig moden, men tror på en god, frugtig chardonnay, lidt smør og fedme, måske -men sådan kan mange lide chardonnay. 
    Har (fortsat) ikke smagt "Beluses", men mange andre vine fra det store kooperativ i Lugny. Kooperativet her fusionerede i 1994 med kælderen i Chardonnay, som -måske- har lagt navn til druen chardonnay. Beluses er en skråning her. Vinen får Godt Køb, fordi prisen er fair for Bourgogne.  

Tofterup Organic rød/hvid... 49,95
økologisk rød Tempranillo-shiraz, hvid macabeo-sauvignon, rosé, Spanien
Bedste KØB + **/*** (2-3/5), shop.Meny, indtil torsdag 31/10

Brødrene Tofterup henter disse økologiske vine i en kælder i Mancha. Rød fik i ældre årgang 5* af Rydberg: "Frugtig og umiddelbar med masser af røde blommer, kirsebær og krydderier i smagen. Pænt balanceret, meget imødekommende med en saftig afslutning. Flot til prisen".3*
     Hvid og rosé ikke smagt, men ses stadig i 2021, som må have mistet noget af friskheden. Led efter yngre årgang. 2*.

    Jeg foretrækker Tofterup's lidt dyrere røde Yecla eller Duero, selvom disse ikke er økologiske. 

      Brødrene David og Jonas Tofterup stammer fra Vestjylland, men flyttede som børn med forældrene til Spanien og har boet her lige siden -dog afbrudt af studier i Danmark såvel som bl.a. Chile og Californien. I dag laver de masser af vin i Spanien, hvor de har høstet en masse priser.  

Rob's Range shiraz-cabernet, kr/fl v 6: 33,34

6 fl: 200. Godt KØB + ** (2/5), Meny, indtil torsdag 17/10
Ikke smagt og vil ikke bruge penge trods den meget lave pris. Vil tro, vinen ligner den billige Tanunda i Føtex. Men undrer mig lidt -på etiket er anført at druerne er høstet sent, men alligevel blot 13% alkohol -ikke just normalen i det varme indre, hvor denne vin gror. Etiketten har måske lånt lidt fra Penfold's, men tapper Globus kendt for flotte etiketter!  

Le Preare Ripasso, kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210, Valpolicella Classico superiore, Italien

Godt KØB + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 17/10

Meny hævder, at kooperativet i Negrar "opfandt" Amarone. Det kan diskuteres, men der er lidt om snakken. Til gengæld var Masi først med ripasso. Negrar leverer meget ripasso, ofte god, men Preare er ikke i top, men dog middelfyldig, med god frugt og tilpas rundhed. Men lidt simpel.  

    Til samme pris Corte Giara sauvignon (3 fl. 210, 3*), meget simpel, men frisk tør hvid fra dyrkere, der leverer druer til Allegrini. 

Weinbach Riesling Mosel, kr/fl v 2: 50,-

2 fl. 100, Godt KØB + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 17/10

Let hvid (10%) med frugtsødme og frisk syre med lidt blomst i næsen. Lidt sød for medium dry med 26,5 g/l restsødme, men syren hjælper til et halvtørt udtryk. 
      Jeg er godt tilfreds med, at vi er sluppet af med alle de billige Piesportere og sorte katte. 
    Først kom Dr Loosen med Dr L  -siden fulgte naboen Dr Pauly, "Peter & Peter" (som jeg foretrækker marginalt), Molitor og mange andre. 
     Peter Weinbach ligger ved Rhinen (Mainz) og sælger riesling fra Mosel, mens Dr Pauly ligger ved Mosel -og sælger riesling fra Rhinen. Den omvendte verden! 
    Weinbach er del af giganten GCF i Frankrig (JP Chenet, Helfrich og Calvet). 
    Sælger også under navne som Devil's Rock (Meny), Hans Baer (Coop), Appalina (alkoholfri) og andre + Amselfelder, for deres knirkende vinkender den første vin fra Kosovo, jeg havde mulighed for at smage! Den var sød, pyha! 

Nitthaus rød/hvid/rosé, v.2 fl: 72,50 

2 fl: 150. grøn veltiner og chardonnay, rød pinot noir, rosé, Burgenland, Østrig 
*** (3/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 17/10  

Den røde pinot noir er bedst -frugtig, afrundet, pæn længde. Har kun smagt de øvrige én gang eller to, men husker chardonnay som nydelig (og det bekræfter andre kritikere), mens jeg husker grüner veltliner som middel, på grænsen til det flade, især sammenlignet med Weinmacher i Brugsen og Lenz Moser i Føtex (begge tilmed lavere pris). Rosé ej smagt. 
Burgenland ved den lavvandede Neusiedler sø syd for Wien er den varmeste del af Østrig, hvor selv cabernet modner perfekt.  
     Nitthaus ligger i Gols på søens nordside ikke langt fra Wien. Vingården ledes af Hans og Anita Nitthaus og er mest kendt for rødvin. Meny har solgt husets "sélection" i mange år, som ikke er fra egne marker, men lavet af druer købt hos andre i området. 

    Jeg længes dog efter tilbud på Nitthaus Eiswein "Exquisit" (199,95, 375ml, 5* + godt køb), som er en unik sød vin med høj syre, som i Europa kun gror få steder -som Neusiedler søen, Moldova -og hvorfor ikke Danmark? 

Dark Horse rød/hvid... 59,95 

rød cabernet, zinfandel og pinot noir, hvid chardonnay og sauvignon, California
*** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 13/6

Jeg er ikke vild med billig vin fra Over There, som jeg ikke bruger penge på. Men kan se, at denne har fået pæne noter fra gode kritikere trods sin "ekstremt lave pris" ($ 6 = 42 kr + tax). 

Cockburn's LBV 2015 Port .... 79,95 

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 17/10

En flot Portvin, sød, lækker, rig duft, god lang smag, som gør den egnet til moden ost og dessert med f.eks. svedske. En god LBV, dvs. Late Bottled Vintage. Cockburn er et af de mest kendte Portvinshuse, som i dag ejes af familien Symington (der også ejer Graham, Smith Woodhouse, DOWs og andre). 
    2015 har fået 91p/Spectator og hele 93p/WineEnthusiast: "A beautifully perfumed Port, this has a fine balance between its structure and the opulent black fruits. There is some sweetness but this is definitely equaled by the wine's dry edge. Drink this very fine wine now."

      Meny tilbyder også Baron de Vilar Reserve Port (79,95, 4*), herlig tawny, flaske på 50cl -svarende til 120 kr for 75cl flaske- så ikke topkøb, desværre.

Brugsen: økologisk brus og topkøb fra Sydafrika

Efter et par uger med Meny i top er Superbrugsen og Kvickly tilbage i førersædet med bl.a. tørre økologiske bobler fra Barcelona og et par topkøb fra Spier i Sydafrika. 

Her er del 2 af ugens bedste køb: "H!" er nydeligt brus fra lille hus i Barcelona. Ikke smagt, men får meget ros og er set til 120-150 kr på nettet (59). 

    Spier er klassisk Brugsvin, som leverer poleret god vin -Private Collection (69) er blandt de rigtig gode og topkøb som også Creative Block (99). 

    1.del af ugens tilbud byder bl.a. på flot tysk rød og hvid samt Casillero del Diablo til blot 35. Se her! 

Bedste KØB: Hola Cava hvid/rosé - Spier "Private Collection" rød/hvid + Creative Block rød 5/hvid 2 - el Maestro rød/hvid - Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé 
Godt KØB: Spier "Note" rød/hvid - GM Aix Provence Rosé - Ser Lapo Chianti Classico Riserva - Sarotto Barbera d'Asti - Feuille de Vigne Languedoc
Andre:  Jam Shed - Morel Gigondas

uge 42/2024

Hola! Cava brut hvid/rosé... 59,-

økologisk, Barcelona cava, Spanien

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 

De lover godt: tør økologisk cava fra nyt lille hus til rimelig pris -de er set på websider til op til 150 kr! "Hola" er spansk for "Hej!", som designmæssigt er forkortet til H. "Hej" hedder officielt bon dia på katalansk, men spansk er åbenbart (stadig) ok! 

    Vent en hvid med sprød, frisk aroma af æble og blomst, let (11,5%), god syre, rimeligt tørPink er også tør, med frugtig næse, let og sprød
    Hola! Barcelona er grundlagt af det belgiske par Christopher Heirwegh og Christel Weemaes (foto). De ejer lidt vin, men køber langt det meste ind i samarbejde med den begavede vinmager Joan Soler fra Plà de Bages. Hovedsædet er et shoppingcenter mellem Barcelona og Tarragona. 
    Druerne parellada, xarel-llo og macabeo + lidt chardonnay og pinot noir høstes om natten og morgenen og får 2.gæring og lagring mindst 12 måneder på flaske. Jeg tror de fleste druer kommer fra lokalområdet, men vinen har ikke Catalunya-certifikat.

Spier "Private Collection" rød/hvid... 69,-

Rød Pinotage eller Shirazhvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape, Sydafrika

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 
En klasse eller to over Spier's normale Signature osv og ville være superkøb, hvis samme Coop ikke havde solgt dem til 50 kr (v køb 6) i foråret. Normalpris -og globalpris- er 120-130 kr. 
    Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød. Jancis Robinson har givet 90p til ældre chardonnay. 
      Spier er en ret lille vingård, som dog laver en masse vin, hvor en god del i mange år har fundet vej til Brugsen.
    Vingården er en af de ældste -1692- blot 30 år efter, at de første vinstokke blev plantet i Sydafrika. Den ligger i det fine Stellenbosch tæt på Cape Town, men henter sin vin i hele Western Cape, hvoraf druerne fra Coastal (inkl. Stellenbosch, Darling mv) bruges til de bedre vine. 
    Vingården har som mange af naboerne også ferieboliger til udlejning. 
    Brugsen har i mange år været en af Spier's vigtigste kunder, dog mest af billigere vine på tank. 

Spier "Note" rød/hvid... 45,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 
Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.

    Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 110 er latterlig, men til 45 et godt køb. 

    Fås også som hvidvin, som formentlig er et chenin blanc (steen) blend, tør og frugtig med rimelig friskhed. Tappet i Danmark. 

Spier "Creative Block" rød/hvid... 99,-

Hvid 2 (90% sauvignon, 10% semillon), rød 5 (cabernet sauv/franc, merlot, petit-verdot, malbec), Stellenbosch Sydafrika

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 
Den røde 2019 er et typisk cabernet-blend med en del eg. En ganske flot vin, pæn aroma af tobak, solbær mv, afrundet og mild, moden nu efter 5 år. Den får typisk omkring 90p af gode smagere. 

       Den hvide ser eg, men lagring "sur lie" i 6 måneder -2019 var meget sprød, aromatisk med hyld og stikkelsbær (type New Zealand eller Casablanca). Den aktuelle 2021 er måske bedre. 

Felix Solis "el Maestro" rød/hvid... 40,-

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Maestro afløser den gamle Guv'nor -vinene er no identiske og kommer fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Den røde er mørk, ganske fyldig, afrundet vin med krydret frugt og pænt lang smag med en smule mineralitet til sidst. Laves på druen tempranillo med lidt syrah, og vinen lagrer sur lie med lidt egechips før tapning. 
    Den hvide laves på lokale verdejo med lidt sauvignon og chardonnay. Lagring sur lie. Overdådig frugt, tør, lidt friskhed, kun lille præg af varmt klima -rigtig god til prisen. 
    Felix Solis er grundlagt 1952 i Valdepeñas og er mest kendt for Viña Albali. Men i løbet af de seneste 20 år har huset med opgraderet vinene med "Pagos del Rey" med bedre vine fra Rueda, Ribera del Duero og Toro. 

    Foretrækker langt Maestro for Jam Shed (39, 2*), som åbenbart har et stort publikum med sin typiske marmeladeagtige duft og smag, som navnet antyder. 

GM d'Aix Provence Rosé... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

En ganske god rosé med nydelig diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -ikke genial, men god madvin. GM står for Gabriel Meffre, et af de ledende vinhuse i Rhône-dalen med sæde i Gigondas. Huset er stadig ledet af familien, i form af Etienne Meffre, og familien ejer også et af de største domæner i regionen. 

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé... 50,-

rød pinot noir, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10

En gammel Irma-vin. Det bedste er næsten den klassisk smukke etiket, der har lånt en del fra Louis Latour -og druerne stammer også fra Bourgogne, men gror i det noget billigere Languedoc.
    En let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har rund kraft, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen, lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til højere pris! Rosé ikke smagt, nok tør, diskret aroma, lidt krydderi. 5* i Vinavisen. 
    LGI henter sin vin i kældre rundt i Languedoc og tapper til kæderne - Dissenay er måske identisk med mærker som Meny's Campet Ste Marie og Benières og le Bon Negociant og Foule i Rema1000. De kommer fra samme kælder, men ere markant dyrere! På webben kan du også finde "normalpris" op til 100 for disse vine! 

Ser Lapo Chianti Classico ... 129,-

Mazzei Riserva, Italien

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10

En superb Riserva, der år efter år viser det bedste fra Chianti. Aktuel årgang er 2020 (93p/Parker, 94p/WineEnthusiast). Denne er i topform allerede, men jeg vil nok give den yderligere 2-3 år og den vil leve 10+ år. 
    På godt og ondt sætter den Meny's ellers gode Castellare (129,95) på plads. Vil du have denne som riserva, skal du op over 200 -og selv da vil Ser Lapo nok være bedre, suk! 
    Markis Mazzei har i over 500 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. den altid flotte "Ser Lapo" riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli midt i Classico, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
    Ser Lapo var en stamfader og lokal notar i renæssancen, som har æren af at være den første, der omtalte Chianti. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 /!) 3 glas-vine. Slottet (foto) er også hotel. 

Barbera d'Asti "Sarotto"... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Den unge 2022 er typisk barbera med masser af bærduft, lidt syre, solid fylde, men også friskhed -en god vin til en vinterret, gerne serveret kælderkold. Kan se, at forgænger 2021 fik 89p/WineEnthusiast + Best Buy, men jeg foretrækker dog Fontanafredda's barbera, der var på tilbud i sidste uge til denne pris. 

Languedoc "Feuille de Vigne"... 45,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Smagt 4 gange, senest årgang 2021, en solid vin med positiv, krydret frugt og afrundet, ganske fyldig smag, middel længde. Vinen er tappet af godt kooperativ. Ikke det store sus, men en god sydfransker.

Pierre-Henri Morel Gigondas...139,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Morel er et underhus til stjernen Chapoutier, specialiseret i vine fra Sydrhone. Hans Gigondas er rigtig god, men ikke helt så god som topdomænerne. Alle nye årgange har fået 90-92p af førende smagere, og jeg holder meget at stilen, som er fyldig og rund, men med mere ren frugt end krydderi i duften. 

    Den aktuelle årgang er 2022, som er rigtig god -men for mig ikke bedre end Men jeg synes ikke, den er bedre end Roc des Dentelles, som blev solgt til 119-129.