Søg i 1400 opslag:

12/08/2022

Chile vin kan overgå vin fra Californien!

For mange er Chile stadig et synonym for billig vin. Og for mig trist vin præget af stilket duft. Men det har ændret sig de sidste 10-15 år -og de bedste som Terrunyo står ikke i skyggen af hverken California eller Europa. 

Terrunyo står p.t. til samme pris som californiske Three Finger Jack (99 kr), men Terrunyo er klasser bedre, mens Three Finger Jack mest udmærker sig ved flasken, som er så tung, at 3 fingre næppe kan løfte den! 

      Men Coop har stadig billig vin fra Sydamerika, men de er rigtig gode i dag, både økologiske Adobe (35) og Mascota (50 kr) fra Argentina. 

      Andre gode vine er Spier PS fra Sydafrika og Italiens Storia di Famiglia og Ibis Barbera -samt ikke mindst den herlige hvide, tørre Lenz Moser fra Østrig. Og så er der lidt stærkt i form af gammel Cognac og Single Malt til blot 199.    

Bedste VIN: Terrunyo 2019 carmenère
Bedste KØB: Adobe rød/hvid/rosé - La Mascota rød/hvid/rosé - Grüner Veltliner "Lenz Moser" 
Godt KØB: Diablo Red "666" + cabernet - Spier "P.S" grand reserve rød/hvid - Chianti Classico "Storia di Famiglia" - Barbera d'Asti "Ibis" - Three Finger Jack California - Glenlivet 12 år - Normandin XO Cognac - Famous Grouse whisky

Emiliana "Adobe", rød/hvid/rosé... 35,-

rød cabernet, carmenère eller pinot noir, hvid gewurztraminer, viognier eller chardonnay, rosé cabernet-syrah, økologisk, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august
Vil tro, Adobe er identisk eller tæt på Irma's Novas. Samme Emiliana, samme Reserva (og samme Coop). Men p.t. en del billigere i Brugsen! 

      Det er et par år siden jeg smagte dem sidst (uden større entusiasme), men kan se, at '19 carmenère fik 5* i Politiken og gavmilde Vinavisen har givet en stribe af dem 5*. Og hvor meget gewurztraminer kan du få til 35? Eller viognier?  Cabernet har fået 88p/CellarTracker. 

      Ikke alle vine har den brede betegnelse "Central Valley" -kan se, at den nye pinot noir kommer fra det kølige Bio Bio, måske det sydligste område i Chile. Smagte rosé (fra Rapel) i sommeren, og den var faktisk god, med pæn frugt og friskhed, med lidt syre til at balancere en lille sødme.   

      Brugsen tilbyder også Clarkson eød/hvid/rosé (6 fl. 249, 3*), som meget forvirrende præsenteres sp, em "Estate" vin, dvs. fra én ejendom. Den strækker sig vidt -for nogle vine er fra California, andre fra Washington! Hmmm. Dansk tappet. Smagt 2 gange, ikke min smag. 


Terrunyo 2019 carmenère, Chile... 99,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtiorsdag 18.august, , normalpris 199,95 

Med Terrunyo er blandt de bedste 1% af vinene fra Chile og matcher stor vin fra Californien og Europa. Tilmed er prisen rimelig -og til 100 lidt af et fund. 

      For knap 20 år siden begyndte giganten Concha & Toro at lede efter de parceller, hvor de enkelte druer kunne levere den ypperste vin -her Peuma parcel 27 i Cachapoal, hvor Chiles signatur-drue carmenère excellerer. 

      2019 Carmenère er meget tæt på toppen. 5* fra Rydberg i Ekstrabladet: En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere. Lang afslutning.” Lige så imponerent er 93p/Parker: "The most impressive Carmenere... The 14.5% goes unnoticeable and comes through as balanced and fresh". Også 93p fra Tim Atkin og 90p fra Spectator. 

      Vinene er blandt de bedste fra Concha & Toro (foto), som nok er bedst kendt for billig vin som Sunrise, Frontera og de marginalt bedre Casillero del Diablo, Emiliana osv.  

La Mascota, rød/hvid/rosé, Argentina... 50,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbechvid chardonnay eller rosé, Valle de Uco Argentina

Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august

Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto).

      Cabernet har fået 88-90+p/100 af pålidelige lokale Descorchados i de sidste 3 årgange. Den aktuelle 2018 får 91p/Descorchados. Nye årgange af malbec får også pæne ratings, latterligt til vin til så lav pris!

      Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé lidt skuffende (burde være 2022). 

Diablo, Red "666" eller cabernet, kr/fl v 2: 64,50

2 fl 129, Rød 2018 cabernet-sauvignon eller 2021 Red Blend "666", 2020 Chardonnay, Chile

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august, normalt: 169.95
Sort humor! En sort cab eller en rød "Dark" til Mørkets Fyrste, Djævelen! 
      "666" syrah-malbec er lagret 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Dybt farvet, intens aroma af moden frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med fine mineralske noter -djævelsk attraktiv, burde jeg vel sige? 
      Den sorte 2018 cab bliver rost af Henrik Oldenburg (17p/20) med ordene: "ikke så dyster og uhyggelig, som navnet antyder, men mørk og dyb, og yndere af egetræ, kokos, røg, tobak, engelsk lakrids og vanille skal nok få deres lyst styret. Den er også saftig, med frugtige hilsener fra solbær og hyldebær, den er tæt og syresvag og let drikkelig."
     Fås også som Chardonnay "Golden", som er lagret på æg-formede beholdere af stål og cement. Med sin lille sødme ikke en vin, jeg vil bruge penge på. 

Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 50,- 

Østrig, , bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august
2021. Ikke helt så overbevisende om Sant Thias (Rema1000), men at foretrække for Nitthaus (Meny), selvom denne er dyrere. Og så kostede den 55 i Netto i juli, så meget for Nettopris! 
      Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men rigtig god til prisen.
Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
     Hans vingård (foto) har siden 1986 tilhørt VOG, der har gjort firmaet til det største i Østrig. 

Spier "P.S" grand reserve rød/hvid... 59,-

rød og hvid blend, Sydafrika (tappet i Danmark)
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august

Rød 2020 på shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage siges at lagre 12 måneder i eg og skal være en klasse over Vintage og Signature "Collection". 2019 var testvinder i både Vinbladet og hos Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning." 2020 ikke smagt. 

       Den hvide er chenin blanc og chardonnay fra kølige områder. Meget frisk, aromatisk og stilig. 5* i Vinavisen. Få om nogen køber til normalprisen 139,95, men 50 kr er meget lav pris. Tappet i Danmark (og du finder -heller- ikke denne vin på Spiers web.

Chianti Classico "Storia di Famiglia"... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august

En god Chianti med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese druen -en god vin til vinterens solide retter. Nydes ved 18 grader. Denne Classico er ofte rigtig god, således fik 2017 91p/Falstaff. 
     Cecchi har netop haft 125 års jubilæum som familiehus. Huset er dog først begyndt at vokse i de senere år, hvor de fandt ud af at sælge middelmådig toskaner vin til de store kæder.

Barbera d'Asti "Ibis"... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august
Ikke en vin, du kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes ind udefra. Ej smagt, men nok rimeligt god -har da fået guldmedalje i Berlin. Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre
      Fås også som hvid (Cortese, men bordvin, smagt sidste år, neutral, men ren og frisk) og rosé (ej smagt). Vinene er formentlig identisk med Sarotto-vinene i Irma, rød barbera og Challis i hvid og rosé (som koster op mod 100, når den ikke er på tilbud), så du kan lige så godt købe dem i Superbrugsen! 

Why Not? rød/hvid/rosé, v.2 fl: 64,50

2 fl: 129, rød Negroamaro-Zinfandel original eller organic, hvid pinot grigio, rosé, Italien 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august

Prisen er for høj (og normalprisen 129,95 er latterlig), men vinen er god -ikke kønsløs. Mørk, fyldig, rund, men ikke sød, med ren, krydret frugt og en snert af syre i eftersmagen. Meget bedre end de dansk-tappede Capolavaro Appassimento (6 fl. 299, 2*). Har ikke smagt den økologiske røde, desværre!

      Pinkien er sødlig (dvs. trist, når vinen er fra Puglia), mens den hvide grigio fra Veneto er til den halvtørre side (10 g/l) og ikke spændende. 

Three Finger Jack, California, frit valg... 99,-

cabernet sauvignon, Zinfandel "Old Vine" og Red Blend
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august
En distanceblænder af en vin (og flaske) til dig, der holder af voldsom aroma af bær og røg, potente alkoholiske hestekræfter for fuld udblæsning
      Det første glas imponerer især cab og zin, trods en lidt kort eftersmag (men kun smagt én gang af uegnet glas). Andre vil elske et mix med sødlig, krydret duft af merlot, Syrah, Petite Sirah, Tempranillo og Tannat lagret i fade brugt til rom (!). Ikke en vin, jeg vil bruge min sparsomme pension på! 
      Og så er flasken så tung, at du ikke kan nøjes med 3 fingre for at holde om den.  Ejer Delicato er nærmest Gallo Light -dvs. billig vin, men knap så meget (100 mill mod Gallos 900 mill fl/år). De laver også bedre vin, bl.a. Francis Ford Coppola, men de fleste er som denne fra egnen omkring Lodi i den varme Central Valley. 

Hardy’s "VR", rød/hvid/rosé... 35,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august
De får 3* for pris, men jeg ville personligt ikke købe -livet er for kort til polerede, kedelige vine som disse. De gør ingen fortræd, men de røde (måske især shiraz) er dog ganske ok.  

Glenlivet 12 år Single Malt Whisky... 199,-
40% Speyside, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august

Det første -legale- destilleri og som sådan den mest berømte (men nok ikke bedste) Single Malt. "Double Oak" (lagret i 2 typer eg, 6 år i hvert fad) giver en blid all-rounder med let sødme. Også godt køb -den 3 år ældre Glenlivet 15 koster 514!  
      Nyere ratings 93p/Tastings, 88p/WhiskyAdvocate. Kan se på nettet, at den har fået 4,3/5 på Vivino /o.l.), som gav den dyrere Highland Park Viking's 12 år 3,5/5 og den superbe Glenfarclas 12 år 4 -så meget for brugerstyrede guides! 
Coop tilbyder også Famous Grouse Blended Whisky (99, 4*), rigtig god til prisen. 

Normandin XO Extra, Cognac ... 199,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18.august

For mig det bedste tilbud i Cognac, da denne Cognac  ikke kun er lagret de 5 år, som loven kræver af XO (VSOP kan nøjes med 4 år), men hele 10 år, som det fremgår af etiketten. Men i øvrigt en glimrende Cognac med rig bouquet med rancio snarere end karamel og afrundet, pænt lang smag. 

11/08/2022

Irma klassikere og en flot ny Argentiner!

Irma er også rigtig god i denne uge. Her er en gammel klassiker som Alsace riesling fra kooperativet i Turckheim, som Irma har handlet med i snart 50 år -ret imponerende! Og så en ny vin fra Argentina: 

Paz er "fred" på spansk - men tror ikke, flaskerne får lov at stå i fred på hylderne! 

Og så har Irma indtil flere af de hippe "orange" vine, som vel egentlig ikke er andet end en lys rosé -denne fra Cattin i Alsace er ganske flot. Egentlig kan jeg lige så godt lide Pive, en rigtig rosé fra Rhone deltaet. Jeg holder også meget af deres Gavi dei Gavi, en af de ret sjældne hvide fra område ikke langt fra Barolo. 

      Vi slutter med en tur i skole. Absolut er et af de største mærker i vodka -og har i Irma en flot Rainbow etiket i anledning af en parade i nær fremtid. Men... faktisk var den oprindelig en snaps, ikke vodka -og så har Absolut også en dansk vinkel. Læs sidst i dette opslag! 

Bedste KØB: Falasco Garganega - Riesling Alsace "Cuvée Reservée" - Cattin Pinot Gris "Orange"

Godt KØB: Tesauro "R" - Falasco Amarone - Paz syrah + hvid sauvignon - le Pive Gris de Camargue -Simple Life California rød/hvid - Gavi dei Gavi "Bric Sassi Manenti" - Crossings sauvignon blanc - Cava Vallformosa Brut "Origen" - Primitivo "Giordano"

      N.B: ønsker du at få besked, når nye opslag kommer. Så send en mail til jansorensen@europe.com

Falasco Garganega, Verona... kr/fl v.6: 33,17 

6 fl: 199, Bedste KØB + ***** (5/5)Irmakun torsdag-lørdag 11-13 august

Garganega er hoveddruen i naboen Soave. men her fra vinstokke i det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret. 

Tesauro "R", Valpantena... kr/fl v.6: 33,17 

6 fl: 199, godt KØB + ***** (5/5)Irmakun torsdag-lørdag 11-13 august

En blid ripasso-type fra kooperativet i bjergene over Verona. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er  slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag. 

Falasco Amarone, Valpolicella... 129,-

Godt KØB + ***** (5/5)Irmakun torsdag-lørdag 11-13 august

Falasco formodes at være bedre end den almindelige amarone fra det store Valpantena kooperativ. Og et flot glas til prisen, selvom den er ret let for amarone (helt ok med mig!) trods høj alkohol (15%). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en eftersmag til den tørre side, som passer godt til vinen. Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? 
      Valpantena er den centrale del af Valpolicella (sådan lidt til højre for Classico på kortet!) og kan levere rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, ikke ulig, men nok ikke helt på højde med egnens mest kendte hus, Bertani

Riesling Alsace "Cuvée Reservée", kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299 bedste KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Riesling er tappet af Turckheims kooperativ og er tør og livlig, en rigtig god ledsager til en salat eller måske nogle grillede rejer uden for meget krydderi. Kooperativet i Turckheim har leveret vin til Irmas kunder i snart 50 år. Meget trofast! 
      I dag hedder kælderen i Turckheim "Alliance Alsace" og tapper vin fra et ganske stort område -der er ikke mange vinstokke i selve Turckheim, men alliancen omfatter et par kældre andre steder i Alsace det meste af vinen. Men til denne pris stadig lidt af et fund! 

Paz syrah eller hvid sauvignon, kr/fl v 2: 74,50

2 fl. 149 godt KØB + ***** (5/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Jeg har desværre ikke smagt disse 2 vine, men har store forventninger. Vinene laves i Pedernal, et meget lovende område i bjergene over San Juan nord for Mendoza, Argentina. Her gror vinen i 1350 meters højde med kølige nætter til at opveje de varme dage. 
      Burde være guf for den røde syrah, som anses for signatur-druen -måske har den noget af den intense aroma (peber?), som karakteriserer en god Hermitage! Den røde skal være lagret 15 måneder i små egefade, mens også den hvide sauvignon ser lidt eg. 
      Vinene laves af det store Moras hus, som ejer hele 1100 hektar i San Juan og Mendoza og leverer op mod 10 millioner liter vin/år. I Danmark kender vi mest de lidt mere ordinære Finca las Moras (Fakta, godt køb) og Intocables (Brugsen), hvor en ellers god frugt spoleres lidt af lagring i Bourbon whisky fade. Paz ("Fred" -og det er der i disse smukke bjerge) er en af husets finere vine. 

Gavi dei Gavi "Bric Sassi Manenti", kr/fl v 3: 66,33

Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august
Irmas italienere har sjældent af stor interesse, men Sarotto er ikke ringe. Huset er specialist i Barolo & Co. Familien lavede sin første Gavi i 1700-tallet, og hvidvinen er stadig er husets mest kendte. Den var oprindelig den eneste hvidvin fra egnen omkring Barolo og derfor dyr. Gavi dei Gavi -fra Gavi fra Gavi er en tak bedre, og denne er tilmed fra særlig skråning. Tør, sprød, neutral vin uden stor aroma, men frisk og pænt lang smag. 
      Til samme pris også Tariguet Chenin-Chardonnay (3 fl. 199, 4*), fra Gascogne. En ganske nydelig hvid med frugt, friskhed og lidt fylde. Synes dog prisen er lidt for høj. Vingården er mest kendt for sin Armagnac (V.S. 129, 4*), god, men for ung, desværre. Hvorfor køber Irma ikke vingårdens ældre udgaver? 

Domaine le Pive, Gris de Camargue, kr/fl v 3: 66,33

3 fl. 199, økologisk, godt KØB + **** (4/5) Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august  

En favorit blandt Irma's pinkies. God til en salat, måske sammen med lidt røgfisk eller rejer. Druerne er grenache, merlot + lidt cabernet. Druerne høstes om natten, så druerne er kølige, når de kommer til kælderen. Druerne blødes ud med skaller i 5 timer, det giver mere aroma før en kølig gæring. Meget lys rosé med masser af aroma, let, næsten som hvidvin, men med rød frugt i smagen. Mangler måske lidt syre, men meget indtagende.  

Foto: Brigitte Jeanjean ejer Domaine Pive i Camargue'n, deltaet af floden Rhône. Pive ligger tæt på byen med det dystre navn, Aigues Mortes (de døde vande). 

      I gamle dage blev drikkevand redet ind fra Arles med hestevogn, da byen ikke har rent drikkevand! I dag er det med lastvogn. Byen imponerer med sine mure, og så startede her flere af korstogene til at befri Jerusalem. 
     Camargue'n er et fascinerende område. Hesteelskere går efter de særlige, vilde heste, du kun finder her! Gastronomer går efter den lokale ris (og måske vin), fugleelskere går efter de sjældne hejrer og andre bevingede væsener, mens (nogle) mænd går efter tyrefægtningerne, som stadig holdes her (måske fordi tyren overlever). Og så er her totalt fladt. Så undgå at komme her på en dag, hvor mistralen blæser!   

Crossings sauvignon blanc, New Zealand... kr/fl v 2: 69,50

2 fl: 139, Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Husker den som en anelse mere klassisk end Yealands sauvignon. Dog stadig tør, meget aromatisk, sprød og ganske god sauvignon, som kan give ganske meget Sancerre noget at tænke over! 
      Et af flere mærker fra Yealands, et af de større firmaer under giganterne Accolade (Selaks og Kim Crawford hos Salling-gruppen) og Pernod-Ricard's Brancott Estate (i Meny og andre). Huet ejer en meget stor vinmark i Awatere, den køligere del af Marlborough på Sydøen, hvor vi er tæt på havet.  

      Chefvinmager er i dag Natalie Christensen, som er oldebarn og efterkommer efter en af de mange danskere, som fulgte efter biskop og grundlovsfader Ditlev Monrad, der var statsminister i 1864 og ikke kunne bære at tabe Slesvig (med Dannevirke) og Holsten til Preussen. Derfor sejlede han til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke lidt syd for Hawke's Bay. 
       Natalie har en bachelor i klassisk musik og master i psykologi, for hun kastede sig over vinen og bl.a. lavede albariño i Rías Baixas, Spanien og sauvignon på andre gode vingårde i New Zealand, før hun i 2018 overtog jobbet som chefvinmager på Yealands. 

Cattin Pinot Gris "Orange", Alsace... v. 2 fl. 69,50

fl 139, økologisk, bedste KØB + ***** (5/5),  Irma eller Coop.dk, indtil onsdag 17.august

Orange vin er både hipt og posh, men egentlig blot et fancy navn for en lys rosé, hvor druerne har fået farven fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen i forvejen er rød (snarere en navnet "gris" -grå). Mosten får farve af 48 timer i kølig kontakt med skallerne før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side, med fine syrer og god lang smag. God vin til ratatouille eller moules frites. 

      Familien Cattin kom som mange i Alsace fra Schweiz i 1600-tallet og bosatte sig i Voegtlishoffen, hvor de stadig bor. Vingården ledes i dag af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs. Huset ejer 25 hektar og får druer fra andre 50 hektar naboer. En god del af vinen er økologisk. 

Til samme pris Cattin Pinot Gris "Clos Mathelon" Monopole (2 fl. 139, 5*), flot vin, men for mig lidt for sød. Har ikke smagt den unge 2019, som måske har større friskhed og måske mindre sødme. 

Cava Vallformosa, Brut "Origen", kr/fl v 2: 54,50

2 fl 109, godt KØB + **** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Ganske ok: Nydeligt brus, pæn ren aroma, frisk og ren, rimeligt tør (til samme pris  også Semi-Seco og Rosado, ej smagt).
Cava (udtal: gá-va, ikke káhva!) fra  familien Domenechet af de større familieejede huse, hvor også har godt ry for rød og hvidvin. Bogstaverne VFMS står for VallForMosa. 
      Huset er mindre end giganterne Freixenet og Codorniu, men stadig anseligt stor, måske med bedre cava, da en god andel af druerne er fra egne 400 hektar. Resten købes ind som most, ikke færdig vin. 
      "Origin" er en reserva, lagret 2 år. En god del af druerne hentes nok ganske legalt uden for Katalonien. Brut fik måske lidt gavmildt 88p/Guía Peñin 2021. 

Simple Life, California, rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399, cabernet sauvignon, pinot noir, chardonnay eller rosé, normalt:149,95
Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Målet er at levere simple, let drikkelige vine til et godt enkelt liv, og missionen lykkes -men ikke just til hverdagspris, når prisen er 150! 
      Vine som disse kan aldrig begejstre, men rød cabernet er glimrende, med god frugt og rund blød fylde. 2019 fik 88p/WineEnthusiast
       Den hvide er kommerciel, men lidt trættende, mens den røde pinot er lys, let og frisk -slet ikke dårlig. Topkøb til 66, men ikke vin, du kunne drømme om at betale 150 for (hvad karakteren 87p/WineEnthusiast til 2020) også afspejler. 

      Vinen laves af 4. generation af familien Sebastiani, som har lavet vin i det kølige Sonoma siden 1904. Broderparten af huset -og navnet Sebastiani- blev efter bitter familiefejde overtaget af det store hus Foley i 2008,, så i dag laver resten af familien vin i en mere simpel udgave. Druerne kommer fra kølige områder omkring Sonoma + det noget lunere Lodi. 

Sissan "Grande Reserve", Bordeaux... 79,-

2019 Cadillac, ***** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Familie Yung er meget kompetente til at lave vin og viser hvor meget der er sket i Bordeaux de senere år. Årgang 2019 er meget vellykket og har fået 91p/WineEnthusiast. Flot  -slet ikke ulig en god St. Émilion. 

      En kraftig, men afrundet vin med stil i duft og eftersmag, der faktisk smager godt i dag for sin frugt (som dog forsvinder -men giv den så en chance om 4-5 år). 

      Familien Yung var "pieds noirs" (sortfødder), der fra Algiers vendte hjem til Frankrig i 1958, da der var borgerkrig i Algier. I dag ejer familien flere ejendomme i regionen, som ledes efter moderne metoder og laver rigtig god vin. Sissan ledes ejendommen af sønnerne Paul og Jean Yung
      Foto: Sissan er et nydeligt chartreuse fra 1700-tallet, som ligger i Camblanes nær Cadillac ved Garonne floden syd for Bordeaux by. 

Primitivo "Giordano", Puglia, kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299 godt KØB + *** (3/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august
En god, men uskadelig vin med god fylde, som vil tiltale de fleste -også dig, der ikke er vild med Rip'amarone fra Syditalien. God fylde, pæn frugt, men til alt held uden sødmen. 

**** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 17.august

Maffei er så tæt, jeg kan komme på rigtig god ripasso, og Palazzo Maffei (også kendt som Villa Annaberta) leverer ofte rigtig god vin i en afrundet, kraftig men ikke så sød stil som mange. Rigtig flot frugt, også, præget af lang maceration.  

En snaps blev til Absolut "Rainbow"

Absolut "Rainbow" 40% vodka... 99,-

*** (3/5)Irma (til 17/8) og Netto (til 19/8) 

Er vodka den foretrukne stærke drik blandt LGBT+ borgere? 2.juni skrev jeg lidt om Stolichnaya, som oprindelig var en russisk vodka. Der var boykot på vej, først gr barske straffe i Rusland for folk, der nærede interesse for andre af samme køn. Siden efter invasionen af Ukraine. 

      Fluks dukkede der en Stoli Pride op + annoncer med budskabet om, at Stoli ganske vist oprindelig var russisk, men var blevet stjålet af oligark fra Rusland. 

      Nu blivet den lavet i Letland, mens ejeren formentlig betaler omkring 0,05% skat i Luxembourg og deler sin tid mellem London og Rivieraen. 

      Men Absolut er endnu mere pride-venlig, viser det sig! Faktisk har den velkendte vodka støttet LGBT+'ere (eller hvad det hed dengang) siden 1980erne. Den særlige "Absolut Rainbow" blev første gang lavet i 2008 på 30-året for det særlige regnbueflag! Derfor den farvestrålende flaske. Så jeg giver den en ekstra stjerne for farverne. 

      Indtil for 40 år siden var Absolut slet ikke en vodka, men en snaps. "Absolut Brännvin" (den ældre etiket til højre) blev i 1900-tallet til aquavit, før den med smart marketing blev en af Verdens 2-3 mest solgte mærker i vodka!

    Vi danskere har også en lille del af æren! For nogle år siden besøgte jeg destilleriet, der lå midt i Åbo på Skånes østkyst. Her fik jeg en lille bog om Absolut. Den allerførste linie var et 1000-årigt citat af Adam af Bremen: "Den smukkeste del af Danmark er Skåne..."