Søg i 1300 opslag:

10/11/2021

Chile og Argentina triumferer igen...

Men Bordeaux kan nu også være med, selvom de har meget svært ved at matche Mascota og Terrunyo fra Sydamerika. Men Bordeaux kan trøste sig med, at her kan Californien's Napa heller ikke være med! 

Superbrugsen og Kvickly har tilbud på nogle af de store vine fra Sydamerika. Mascota's vine er alle gode, men med Unanimé får du en virkelig lækker vin. Der er også rigtig god Rhone og Amarone, men da der er pyntet op til jul overalt, kommer Portvinen også frem! Og her foretrækker jeg Rozès frem for Brugsens mangeårige favorit Pocas. Pocas er måske bedre -men med LBV og Vintage får du mere for pengene i Rozès! 

Bedste KØB: Mascota "Unaminé" Gran Vino, Terrunyo, cabernet-sauvignon + carmenèreCasillero del Diablo "Devil's Collection", l’Enclos du Saint-Pey 2015 Grand Cru, Chablis "L" Laroche, Rozès 2012 LBV PortNormandin XO Extra Cognac 

Godt KØBTroupian Haut-Médoc (2/træ), Chablis Premier Cru, Lestissac Crémant de BordeauxProsecco "Isadora" hvid/pink spumanteChampagne Canard-DuchêneRozès 10 års PortJohnie Walker Black Label "12 år"

Bedste VIN: Mascota "Unaminé" Gran Vino, Mascota "Unaminé" Signature, Rozès 2013 Vintage Port

3 store vine fra Amerika (+ andre)

Mascota "Unaminé", Gran Vino ... 79,- 

Bedste KØB + bedste VIN + ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Jeg er glad for vinene fra Mascota, lige fra OPI op til Mascota. Vingårdens måske fineste vin er "Unaminé fra de bedste parceller (men stadig lavet i pæne mængder, 300.000 fl/år) i selve Uco. Jeg er i total enighed -Unaminé -"unanimous"- med de kritikere, der har smagt denne vin. 

      2016 fik 91p/Parker med ordene: "The red blend of 60% Cabernet Sauvignon, 25% Malbec and 15% Cabernet Franc shows the evolution in style that I saw in other wines from Mascota : contained ripeness, more freshness and better integration of the oak. Still, more notes of Mediterranean herbs and black rather than red fruit. The palate is medium to full-bodied, harmonious, very integrated and balanced, very tasty, long and dry." 


Mascota "Unaminé" Signature cabernet sauvignon ... 99,- 

Bedste VIN + ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Signature er ren cabernet og i teorien en klasse over Unaminé, fra samme San Carlos, den bedste del af Uco, cabernet + 10% malbec. 2018 fik 94p/Tim Atkin -flot for vin til så lav pris. Desværre ikke smagt. Her må vi være oppe blandt den øverste 1% af Argentinas vin! 

Terrunyo, cabernet-sauvignon eller carmenère... 89,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.december, normalpris 199,95 

Med Terrunyo er i du blandt de store fra de 2 Amerika'er. Undtagen i pris. 2016 cabernet fra las Terrazas i husets Pirque vingård i Maipo dalen. Druerne gror i 650 meters højde, høstet i hånden osv osv., lagret 17 måneder i små egefade. Rydberg gav vinen 5* med ordene: "En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere." 92p/Parker, 97p fra lokale, gode Descorchados. 

      2018 carmenère er endog sjovere! Druen er født i Bordeaux og kom til Chile kort før, den forsvandt i  under phylloxera'en i 1870erne i Bordeaux. I Chile blev kaldt merlot og blev Chiles signatur-drue. Druen modner langsomt og et stabilt lunt klima. 
       Vinbladet's Erik Skovenberg giver 2018 5*: "Dyb violet. Indbydende duft af solbær, eukalyptus og tobak. Kraftfuld, harmonisk smag af rød bærfrugt med pikant grøn tone, flot længde og modne tanniner". 92p/Parker.

Casillero del Diablo "Devil's Collection", frit valg.... 50,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.decembe
Blends: rød, hvid, rosé, mousserende brut
"Reserva Especial" laves på flere druer: Den røde på Bordeaux-druer + syrah er en god, fyldig sag fra det ret kølige Rapel nogle timer syd for Santiago. Den hvide er meget frugtig, stikkelsbær og lime, på druerne sauvignon, chardonnay og traminer. Har ikke smagt rosé, et typisk Rhone/Provence blend på cinsault, grenache mv. Den mousserende Brut på Champagne-druerne chardonnay og pinot noir er simpel, men god, tør og ren, med lidt æble og frugt (5* i Winelab, BT mv) -meget bedre end f.eks. Trapiche eller bruset fra Lindeman med gul og rød etiket.  

      Den almindelige djævel Casillero del Diablo rød/hvid (40, 5*, er ikke helt så god, men god pris på ret simple, ok vine). Ikke vil med den mere kommercielle distanceblænder, den let sødlige Diablo Dark (6 fl. 399, 4*, let sødlig). 

Intocables, Black Malbec eller Red Blend... 50,- 

**** (4/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Begge lagrer i Bourbon whiskey fade, som giver vinen en røget, næsten sødlig smag (som gudskelov ikke dominerer). Du finder også disse distanceblændere i California (3 Finger Jack) og Chile (noget med Devil!), og smagen trætter i længden. Red Blend er syrah, bonarda og merlot, begge er fra las Moras (samme ejer som Mascota, anden bodega). Foretrækker helt afgjort Mascota, som du kan få til under 40 (6 fl. 229 kr). 

Bordeaux og andre klassikere

l’Enclos du Saint-Pey 2015, Grand Cru... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Noget ældre -2015- og måske endog bedre end lærken (alouette). St. Pey ligger godt nok i den absolutte udkant af St Émilion, men har en dygtig ejer, som leverer seriøs vin (75% merlot). Nydes nu og de kommende 3-4 år. 

Ch. l’Alouette 2020, Lalande de Pomerol... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Lalande er ofte tæt på Pomerol, noget af det mest celebre i Bordeaux, selvom vinen indtil for 100 år siden blot blev set som endnu en Saint Émilion. Vingården ligger godt -tæt på det celebre Pomerol- og er lille (godt én hektar). Klassisk merlot, vil jeg tro. Den første gode 2020 Bordeaux smagt, og den imponerer  nu pga frugten. Drik den inden for et år eller gem 4-6 år. 


Troupian, Haut-Médoc, 2 fl. i trækasse... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Et godt bud på god vingave til ham/hende, der ikke savner så meget. Kender ikke år, men håber, det er 2018 elleer 2019, men alle nye år er gode. Slottet ligger nord for St. Estephe og ledes af danske Merete Løwig-Larsen, som leverer afrundet, kraftig vin. En webbutik sælger samme 2 fl. i træ til... 320 kr. 

Chablis "L", Laroche.... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.december

En rigtig god Chablis i en sprød, frisk, knastør, men pænt frugtig stil, som nydes ung -en rigtig god madvin! 
      Laroche var markarbejder i Chablis, som i 1850 købte sin første vinmark. Siden har familien ikke set sig tilbage, og firmaet blev i løbet af 1990erne et af de største i en lille by, som allerede har en masse store vinhuse. Huet har et domæne på mere end 100 hektar, men køber alligevel det meste  fra andre vingårde, bl.a. til denne vin. Laroche var iøvrigt pioner i Bourgogne for skruelåg, som i dag pryder alle deres vine, inkl. domænevinene fra bl.a. Grand Cru (6 ha) og 1.Cru (30 ha). Sympatisk! 
Fås også som Chablis Premier Cru (149, 5*, godt køb), finere, men ikke helt så frisk, kun smagt med etiket Bacheroy-Josselin (del af Laroche). 

"L" Laroche, chardonnay eller pinot noir, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.december

I 2009 fusionerede Laroche med giganten Jeanjean, et af de største huse i Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstædighed. Vine som disse kommer dog nok fra Jeanjean og er tappet i Languedoc. De fås også på 3 liter box, men er bedre på glasflaske. Vinene eer pæne, men bestemt ikke prangende. 

Rasteau, Domaine les Evigneaux... 99,- 

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Rasteau ligger i det sydlige Rhone og er nabo til Cairanne, dvs. i området nord for Gigondas. Vinene ligner hinanden, dvs. Rasteau leverer magtfuld vin, som dog hos Evigneaux er ret blid og elegant. 2017 har fået 92p/WIneEnthusiast og 17,5p/Oldenburg.  

Farina Amarone, kr/fl v 2: 149,50 

2017, 2 fl: 299, ***** (5/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Har kun smagt denne vin fra middelstor privat ejendom en gang eller to. En klassisk Amarone i den lidt tørrere stil, som dog virker fløjlsagtig magtfuld (15%) og ganske lækker. Selv en Amarone-basher som mig giver den et nik. 2017 har fået 95p/100 af IWSC, som ikke er specielt gavmilde. 

Til samme pris også Cecchi Brunello 2016 samt Villa da Vinci Toscana (2 fl. 299, 4*) fra kooperativet i Vinci samt Barbaresco 2008 Riserva Aurora (2 fl. 299, 4*). 

HandCraft, California... 59,- 

cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel
**** (4/5, rosé 2-3*), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december
Jeg anbefaler sjældent vine fra California, som jeg i reglen finder for dyre i forhold til kvaliteten. De bedste er fremragende -og meget dyre- de billige er kedelige. Den barfodede Barefoot fra giganten Gallo er ok (til 50 på tilbud i Netto), men er dog støvletramp i forhold til HandCraft fra det knap så gigantiske familiefirma Delicato. På etiketten står der "Artisan Collection", men du bør ikke forvente "håndlavet" vin. 

      Kun et par af vinene er smagt, men de kommer fra relativt kølige områder som Monterey og får pæn ros i guiderne. Så forvent en ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cab. Jeg ville nok ikke købe pinot'en, selvom den faktisk får pæne noter. Rosé har lidt sødme og er ikke min smag. 

      Superbrugsen og Kvickly tilbyder også Econic øko (89, 4*) og District 7 pinot eller chardonnay (6 fl. 399, 4*), ret let, men ganske ok vin. Samt Three Finger Jack (99, 3*), dyr vin på fancy flaske. 


Lestissac, Crémant de Bordeaux, brut/demisec... 50,- 

Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

Vinen kommer fra giganten Grands Chais de France, men er en god vin, hvor semillon og sort merlot får brus på Champagne-metoden. Svært at klage over til denne pris! Brut og rosé er bedst. 

Prosecco "Isadora", hvid eller pink spumante.... 50,- 

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december

En glimrende prosecco, som har fået 5* i Vinbladet (og Flaskehalsen). Ukompliceret, tør med sart æblearoma, let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. Den har fået følge af den første pink prosecco, jeg har set, hvor den hvide prosecco får et tilskud af rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, tør og ren. Fra stort kooperativ mellem Soave og Padova, dvs. ganske langt fra det klassiske område omkring Conegliano. 

Champagne Canard-Duchêne, Brut ... 199,- 

Brut eller Rosé, godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil fredag 31.december
Brut er en let og frisk Champagne uden de store dikkedarer, men typisk og god. Ikke top, men bestemt en god apéritif. Rosé er også god til prisen, ganske frugtig og tør og så med fylden, der gør den madegnet. 
Ej smagt: sød Demisec. 

Canard-Duchêne er med over 150 år et af de historiske huse i Champagne. Huset var længe uafhængigt, men blev i 1970erne del af LVMH gruppen (sammen med bl.a. Moët, Veuve Clicquot og Ruinart). I 2003 blev mærket solgt til Alain Thiénot, som siden også overtog Joseph Perrier. Våbenskjoldet på etiketten optræder med tilladelse fra den russiske zar, som i 1800-tallet købte vin af familien Canard. Huset er et besøg værd, bl.a. kældrene, der strækker sig over 6 km under hovedsædet i Ludes nær Reims. 

God Port til lav pris + stærkere drikke

Coop har et godt udvalg af Port, men fokuserer i år på Rozès og den gamle kending Pocas Jr. Pocas er blevet meget bedre de senere år -men også dyrere, så tilbudsjægeren går efter Rozes! 
      Rozès er et af de få "franske" huse i Oporto, som ellers domineres af engelske huse som Graham, Taylor osv. Huset startede i 1855 (ikonisk år i Frankrig med klassifikationen af Médoc!). Det var længe ejet af LVMH (også Moët med Dom Pérignon foruden Luis Vuïtton osv), men i 1999 blev det overtaget af et andet Champagne-firma, Vranken, som bl.a. står bag mærker som Charles Lafitte, Pommery, Georges Goulet, Demoiselle, Heidsieck Monopole og andre.
      Rozès leverer såvel før som efter Vrankens ejerskab lette, men behagelige vine, som er meget yndet i Frankrig. Huset er en af de store godsejere med ikke mindre end 9 vingårde langs Douro floden, som ledes af den lokale direktør Antonio Saraiva (foto t.h.).

Rozès 2012 LBV Port.... 89,-

Bedste KØB + ***** (5 af 5),  SuperbrugsenKvickly og Megavin, indtil fredag 31.december

Dybt farvet Late Bottled  Vintage, intens frugt af kirsebær (perfekt til saucen til mandelris), blåbær og andet. Sød, meget fyldig og pænt lang med fin syre, der holder balancen. En god LBV i en kommerciel, men god stil. En herlig vin til chokolade, men især blåskimmeloste og kager med frugt. Parker giver 2011 93p/100, måske i overkanten, synes jeg -men det viser, hvor godt et køb, denne vin er! 

Rozès 2012 LBV Port, i trækasse.... 99,-

Godt KØB + ***** (5 af 5), SuperbrugsenKvickly og Megavin, indtil fredag 31.december
En rigtig udmærket 10-årig Port, som vel egentlig ikke er bedre end LBV'en, men i en anden stil. Meget fin bouquet. opkaldt efter prinsesse (infanta) Isabel (1801-1876), der i 2 år var regent af Portugal, mens hun ventede på en ældre bror, der havde travlt med at være konge af Brasilien. 
      Et andet godt køb er Pocas 20 årig tawny (249, 5* + bedste vin) samt Pocas 2010 Colheita Tawny (139, 4*). Mindre interessant er Rozès Tawny i karaffel (109, 3*, selvom karaflen er flot). 

Rozès 2013 Vintage Port... 129,-

Bedste VIN + ***** (5/5),  SuperbrugsenKvickly og Megavin, indtil fredag 31.december
Vintage Port er i teorien den ypperste vin fra én stor årgang og vil ofte koste 200-500 kr. Forhåbentlig er priserne på vej ned -men stadig er denne vin er et rigtigt godt køb. 
      Ej smagt i 2013, men i ældre årgange. 2013 har nok mistet lidt af ungdommens frugt (der kommer igen om nogle år som bouquet), men også flot i dag til f.eks. ost. Prøv at gemme den i 5-6 år. En flot vin med fylde, farve og lang smag i en sødlig stil. Rozès' vintage er -med WineAdvocate's ord: "All nice values. This winery has great pricing. The wines are very consistent—stylistically different according to vintage, of course, but qualitatively steady. They are nice deals in relatively accessible ports that are nonetheless not wimpy". Dette respekterede medie giver vinene 91-92p/100, slet ikke ilde. 

Old Pulteney Single Malt Whisky "12 år" ... 199,
95

Highland Malt,  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.december
En ganske lækker Single Malt til en særdeles god pris fra et af de nordlige destillerier i Wick tæt på Orkney. Smagen er dog forbavsende blid med kun en snert af det salte vand og en afrundet, moden smag, som dog er tør og ren. 

Coop tilbyder også 3 velkendte Single Malts, Cragganmore 12 år, Dalwhinnie 15 år 43% og især Talisker 10 år med 45,8% til 349 kr (100 cl, ca. 245 kr pr 70 cl). Et meget godt køb, hvis du regelmæssigt drikker Malt, ellers vil jeg foretrække Pulteney, da Malt mister i aroma, hvis flasken er åben i længere tid. 

Johnie Walker Black Label "12 år" ... 149,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.december

Måske et bedre køb end Pulteney? Når en 15-årig Johnie Walker koster 379 i Bilka, er en 12-årig til 150 tæt på foråring! Den 12 årige Black Label holder standarden, bl.a. 92p/WineEnthusiast. En favorit for V.I. Warshawski, den geniale Chicago-detektiv kreeret af Sara Paretsky. En fyldig dram med rig bouquet, tilpas røg og afrundet, lang smag. 

Normandin XO Extra, Cognac ... 199,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.december
For mig det bedste tilbud i Cognac, da denne Cognac  ikke kun er lagret de 5 år, som loven kræver af XO (mens en VSOP kan nøjes med 4 år), men hele 10 år, som det fremgår af etiketten. Men i øvrigt en glimrende Cognac med rig bouquet med rancio snarere end karamel og afrundet, pænt lang smag.
Du kan også få Normandin VSOP (149, 4*), Remay Martin VSOP (249,95, 4*) og Hardy VSOP (179,95, 5*).  

07/11/2021

Bourgogne-stil i Californien!

Filmen Sideways er blevet lidt af en kultfilm for os vinelskere. En mand skal giftes, og hans ven inviterer ham på en vintur, hvor de drikker sig gennem Californien -i praksis pinot noir, "for hvis der bliver serveret fucking merlot her, så skrider jeg!"

I praksis foregår handlingen i området Central Valley omkring "danske" Solvang og San Luis Obispo. Og her ligger Edna Valley, en af regionens historiske ejendomme. 

Bilka har også et par andre gode køb, bl.a. Guigal Gigondas og gamle kendinge som Trapiche og Righetti.

Bedste KØBTrapiche "Pure" + "Impure"Messapi zinfandel, PugliaAmarone Righetti

Godt KØB: Edna Valley Pinot NoirMolino Loco monastréll 300 cl box

Bedste VIN: Guigal Gigondas

Edna Valley Pinot Noir, Central Coast... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11.november.

En rimelig pris på California pinot noir! Smuk Bourgogne rød farve, indbydende duft af hindbær og lidt chokolade med god dybde. middel fylde, rigtig pæn pinot karakter som Bourgogne i varm årgang, nydelig og pæn" -ikke stor, men et dejligt glas! Set i 2019 og 2018 (smagt). 
       Filmen Sideways bevæger sig i et lillebitte område omkring danske Solvang og San Luis Obispo nord for Los Angeles -og her ligger Edna Valley, et (langt) stenkast fra det ikoniske hotel Madonna Inn, som kalder sig vaskeægte "European style"      

      For os (europæere!) er hotellet højdepunktet af amerikansk kitsch, lidt à la cruise ship på steroider! Men en oplevelse! Her er pissoir udformet som en hule af kampesten -med vandfald og træ på toppen! 
      En bekendt boede i Caveman værelset (foto), som er udformet som en bjerggrotte i klippe (fra loft til gulv) plus vandfald. Svært at falde i søvn! 

      Men den lokale kan du ikke sætte en finger på! Edna Valley's Jack Niven var en af pionererne i Central Coast, et større område, der strækker sig omtrent fra Santa Barbara op til San Francisco. Niven lavede vinen i fællesskab med Chalone (med Rothschild ejere). I 2005 overtog DIAGEO vingården, en rigtig dårlig idé. Diageo er mest kendt for spiritus (Zacapa, Smirnoff + god del af skotsk whisky), og i mange år led Edna (og Chalone) under det. Men i 2011 blev det hele solgt til giganten Gallo, som i dag leverer flot pinot fra Californien. 

Trapiche "Pure" eller "Impure", frit valg... 45,- 

Argentina, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 11.november
"Pure" malbec, hvid sauvignon, rosé, "Impure" malbec (med lagring i eg). 
Den røde "Pure" malbec har åben, overdådig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb!  Den hvide har god frugt, men har ikke den  præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Men både hvid og rosé er små 5* værd til 45 kr! Impure har mindre af den rige, rene bærfrugt, men er kraftig, rig med afrundet lang smag. Alle helt i top til prisen ('19 rød Pure 90p/Falstaff, '18 Impure 91p/Falstaff), som jeg vist har skrevet et par gange før! 
      Vinene kommer fra det fine, højt liggende Valle de Uco, mens de almindelige Trapiche ofte kommer fra lavere liggende marker i Mendoza. Jamie Goode er en af de mindre kendte kritikere fra England, som dog nyder stor respekt. Læs om ham her!

     Barefoot vinene fra California tilbydes til samme pris (flere typer, 45, 4*, Bilka), ganske ok vine, men tættere på Trapiche's daglige vin end på Pure. 

Guigal Gigondas... 139,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilkaindtil  torsdag 11.november

Jeg kender ikke årgang, men Bilka (og Føtex) henter meget vin hos Philipson, som leverer 2016, som er flot, bl.a. 92p/Spectator. Ikke nødvendigvis bedre end f.eks. Roc des Dentelles fra Brugsen eller l'Oiselet Vacqueyras, som du på tilbud kan få til 100-130 kr. Men navnet Guigal sikrer lige en tier mere i pris. Vinen skal være fadlagret i 2 år -og det giver en bredde til den kraftige smag. Men husk -vinen er ikke fra egne marker, men købt ind som vin eller druer.


Amarone Classico, Luigi Righetti... 89,-*

med Bilka-appBedste KØB + ***** (5/5), Bilka indtil torsdag 11.november
I september var prisen med WineClub-app, nu er det så Bilka-app -en leg med bogstaver! Men et godt tilbud er vel ikke at foragte! En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (blot 5,5 g/l). I top til prisen, som er ekstremt lav for amarone fra hus i regionen.

Messapi zinfandel, Puglia... 49,-

øko, Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11.november. Har ikke smagt denne vin, men kender andre vine fra samme hus (Fantini Farnese) rimeligt godt. En afrundet, fyldig, krydret sag. Den beskrives som halvtør, men er rimeligt sikker på, den er tør -men blød. Formentlig tæt på I Muri, som er husets hovedmærke, som er flot (men ikke økologisk).


Til samme pris
Contatto Appassimento (vil ikke bruge penge på en). 

Molinico Loco, monastréll, 300 cl box... 99,-

Godt KØB + *** (/5), Bilka indtil torsdag 11.november

Som alle kæder tilbyder Bilka et stort antal 3 liter Bag-in-Box vine, som du skal huske at drikke inden for et par uger. Denne kommer fra Castaño i Yecla og bør være ok, med rund fylde, blødhed uden sødme og formentlig krydret frugt. Kun smagt på glasflaske, som var glimrende. En plastikpose beskytter ikke vinen så godt som glas, og derfor får vinen lidt mere svovl og er filtreret en ekstra gang. Se på tappedato på kartonen, som ikke må ligge mere end 6 måneder tilbage. Kan også fås i Føtex til 95.