Ser vi bort fra Trois Moulins og måske Ugaba fra Sydafrika, er der ikke meget at komme efter i MegaVins store "100.000 flasker" avis, som du måske også har modtaget.
MegaVin er Kvickly i Odder, som har en aktiv og dygtig uddeler (eller vinmand) og sælger vin til hele landet, bl.a. ved hjælp af tilbudsavisen. Han har også fundet rigtig gode køb, som Philipson kun kan drømme om. Men...
Der er ikke sparet på superlativerne, og der er også tilbud, hvor de andre store web-firmaer ikke kan være med. Men generelt ser du alt for få gode tilbud i en webshop, og når de har succes, skyldes det travle karrieremennesker, som arbejder 7-23. For priserne er sjældent lave, og så kommer fragten oveni.
Du kan ofte få lige så gode tilbud i dine lokale supermarkeder (især hvis du trofast følger vinkender!). Ét eksempel er Pommard Marguerite Carillon, som til 199 skamroses på en hel side. 199 er prisen i mit lokale supermarked (også en Kvickly). Og her behøver jeg ikke købe 6 fl (og det vil jeg bestemt ikke).
2014 i træ/6, Bedste VIN + bedste KØB + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 5., september
Bordeaux har bestemt ikke været MegaVin's stærkeste side, men denne vin er et fremragende køb. Vinen er rund, kraftig og med begyndende modenhed i duften, men formentlig bedre om 2-3 år.
"De 3 Møller" er del af
Cambon-la Pelouse, god Cru Bourgeois i den sydlige del af Médoc på grænsen til
Margaux (Giscours, 3.Cru er en nabo).
En ny ejer har hyret Hubert de Bouärd fra Angélus som konsulent. Ejendommen leverede allerede vin ikke ulig St Émilion med godt 50% merlot. 2014 er excellent -og jeg vil lige så gerne have denne som de fancy trækasser med Cambon's hovedvin, som Føtex/Bilka sælger til omkring 300 for 3 fl.. "Møllevinen" sælges normalt omkring 150.
2012, Bedste KØB + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 5., september
Også et excellent køb, men knap så attraktiv som Trois Moulins. 2012 er mindre "moden" i stil, så du får en god klassisk Médoc med diskret, men nydelig bouquet, som nok også bliver bedre om 1-2 år. 88p/Gilbert & Gaillard (men de er ikke helt pålidelige, desværre).
MegaVin tilbyder også 2019 Jules Lébegue St Émilion (v.6: 125, 3*). Ikke smagt, men erfaring om husets vine lover en kommerciel, men uinspirerende vin. 91p fra International Wine Report og 95p fra Decanter -begge ratings virker voldsomme for en standardvin.
Sydafrika, Bedste KØB + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 5., september
Amka leverer denne vin til utroligt lav pris, der sætter de fleste Spier vine effektivt på plads -men du skal nok drikke vinen inden for 1-3 år. Blend af syrah (65%) med lidt cabernet mv.
Vinen er 2.vin fra Amwilka, en af Sydafrika's "nye 1.Crus" -som dog aldrig blev helt så god som ventet. Bag vinen står 3 stjerner, Lowell Jooste (tidligere ejer af Klein Constantia) og Bruno Prats (tidligere ejer af Ch. Cos d’Estournel) og Hubert de Bouärd (se Trois Moulins herover, han har travlt med andet end Angélus, 1.Grand Cru (A) i St.Émilion).
Sommos "Colección" tempranillo... 99,95
2018 Somontano, ***** (4/5). Colección er en tand bedre end crianza (som Aldi har solgt til 49,95), men mindre god end Premium, som MegaVin solgte til 99 forrige år. Stilen i vinen er meget "New World"'agtig, dvs. fuld kraft frem og spar på de finere detaljer. Men godt smager den.
MegaVin nævner en lang række medaljer, som dog alle er fra typisk supermarkedssmagninger som Berlin og Mundus Vini.
Megavin tilbyder flere vine fra vingården, hvor hvid sauvignon 2020 (v.6: 79,95, 5*) er værd at smage. Syrah og cabernet lover også godt.
Denne meget store (355 ha) vingård ligger i Somontano ("Sous la Montagne" på fransk, vi er tæt på Pyrenæerne). Her er tørre, varme dage og ofte kølige nætter. Megavin mener Sommos er en af Verdens 10 flotteste vingårde. Den skiller sig i hvert fald ud! Se foto.
Pommard "Marguerite Carillon", kr/fl v 6: 199,-
2017, *** (5/5), MegaVin, indtil søndag 5., september. Køb den hellere i din lokale Kvickly, hvor vinen jævnligt sælges til denne pris -og du behøver ikke købe 6! Hvis du altså vil have den. Pommard er et herligt navn, som er let at sælge -og det præger vinen.
Carillon er mærke fra giganten GCF og reelt det gamle hus i Meursault, hvor ejer Sauvestre måtte i fængsel for vinfusk (bygningen eer fornylig åbnet igen). Vil ikke bruge penge på den (jeg har en Beaune 2018/19, som jeg køber til samme pris, som er markant bedre -og jeg vil lige så gerne drikke Føtex' Hautes Côtes de Beaune, Ch. de Mercey, som du ofte kan få til omkring 80 kr).
2020 Spanien, Bedste KØB + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 5., september. Sørgeligt, men jeg tror faktisk, at dette er den bedste hvide i MegaVins lagersalg! Vin fra stor (180 ha) ejendom, som leverer meget aromatisk, fyldig og spændstig hvid med god syre og længde.
Blandt de andre hvide er lidt triste franske sekundavine med kendte navne som Chablis, Sancerre, Pouilly-Fumé og nogle aldrende vine fra Australien og Californien (7 Deadly etc).
Riesling, Gewurztraminer eller Pinot Gris, ***** (5/5), Megavin.dk
Kooperativet i Orschwihr er kendt for lave priser, men jeg har faktisk altid fundet vinene gode til prisen -og bedre end f.eks. Laugel, Metz, Dietrich og andre GCF mærker. Kælderen leverer gedigen standardvin, ikke spor "Exceptionelle", uanset bogstaver på etiketten! Foretrækker Riesling, evt. pinot gris, men jeg vil nok ikke købe den let søde traminer. Men du kan have en anden smag.