Meny byder ofte på anderledes vine, men har også rigtig gode køb som især Kesseler's fornemme tørre riesling og klassisk vin fra Bordeaux, Mallorca og Maremma.
Blandt de knap 40 avistilbud faldt jeg for den lidt unikke rødvin Mont Ferrutx fra Mallorca (kr/fl v3 99,67), som vel næppe er i klasse med Tour Perey fra St Émilion (99,95) eller Ornello (kr/fl v3: 99,67) fra Toscana.
Bedste hvid er August Kesseler flot, tør hvid Rheingau, og Riesling "Michelmark" (79,95) er et topkøb. Men prøv også italienske Arneis (59,95) fra San Silvestro samt ikke mindst danske Røsnæs (139,95), en fair pris for de stadig dyre danske vine.
GODT køb: Rhône "Marquis Couronne" - Châteauneuf du Pape "l'Enclave" - Arenarie rød/hvid Sardegna - Sansilvestro Arneis + Nebbiolo Langhe + Barbera d'Alba + Barbaresco "Magno" - Macon Villages "Lugny" - Morgon "Leyre-Loup" - Røsnæs hvid/rosé + bobler - Champagne Cuperly - Cockburns LBV Port - Valdouro 10 år Port - Amarone "Casalforte" - Faustino I Gran Reserva
Riesling "August Kesseler"... 79,95
2025 Erbach Michelmark trocken "Erste Lage", Rheingau Tyskland
2025 Erbach Michelmark trocken "Erste Lage", Rheingau Tyskland
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12/11
Topkøb til 80. En fint koncentreret tør hvid med middellang smag. Overlegen i duft og sprød eftersmag -og er endog bedre den følgende aften.
Kesseler's vine er af høj kvalitet uanset årgang takket være begavet vinmageri.
"Erste Lagen" ("1.Cru") er gode skråninger, klassen under "Grosse Lage" (jvf VDP, en forening af førende vingårde).
En af dem er Michelmark, en næsten flad mark på dyb, varm jord i det fine Erbach. Om 2024: 90p + 5*/Spritnyt: "Fin klassisk riesling næse. I smagen røde æbler, citrus og florale noter. Meget frugtig og umiddelbar med en fin sprød afslutning." I dag ses mest 2025. Kesseler er et fint domæne i Rheingau, som leverer noget af Tysklands fineste riesling. Kesseler ejede for 100 år siden blot 2,5 hektar, men siden begyndte vingården at vokse, og under August dækker vingården 38 hektar fra Lorch i vest til Kiedrich og Erbach i øst. Vingården har fornemt ry (4*/5 i Gault-Millau) med både supereflot rød pinot (1/3) og klassisk hvid riesling (2/3). Vingården ligger i rødvinsbyen Assmannshäusen og er medlem af VDP, en gruppe af Tysklands fornemme vingårde, hvis flasker prydes af en vinøs ørn på kapslen.
Topkøb til 80. En fint koncentreret tør hvid med middellang smag. Overlegen i duft og sprød eftersmag -og er endog bedre den følgende aften.
En af dem er Michelmark, en næsten flad mark på dyb, varm jord i det fine Erbach.
Tour Perey St Emilion... 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12/11
Tæt på topkøb. Har smagt meget vin fra ejer Jean Guyon, gennem 20 år kældermester på det ansete Rollan de By i Médoc og nu har sit eget lille slot. 2022 ikke smagt, men stoler på den!
Lille vingård (5 ha) på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Lukket nu -giv den 2-4 år på flaske. Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline.
2022 har fået 92p/JamesSuckling og følger derfor godt med forgænger 2020, som fik bl.a.90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook.
Mont Ferrutx Mallorca, kr/fl v3: 99,673 fl: 299, Miquel Oliver, Pla i Llevant
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12/11
Mallorca er bestemt ikke billig vin. Jorden og plukkere er dyre, og glas og alt andet skal fragtes over fra fastlandet. Derfor ses vinen sjældent i Danmark, og det er ofte den gode (dyre) An/2, der i dag må nøjes med denominacion "Islas Baleares", som også omfatter Menorca, Ibiza mv udover Mallorca. Ferrutx er lavet 100% på callet, måske den bedste lokale drue. Vent en fast, fyldig rødvin med god dybde. 16 hektar vingård med godt ry lokalt. Kender ikke årgang, men vinen er ofte bedst 4-6 år gammel. Druen ses mest i Pla & Llevant ved den hyggelige by Petra. "Pla" står "plaine" -fladt område- og "Llevant" er den opstigende sol, da det ligger ud mod østkysten, hvor du kan se solopgangen. Ikke smagt, men kan se, at den stod til 266 Sek (160 dkr) i Systembolaget. Så også god pris.
Rhône "Marquis Couronne".. 40,-
Chateauneuf du Pape "Enclave".. 139,95
GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 12/11
En ok basis-Rhône til meget fair pris. Ikke smagt, men tappet af ejerne, så burde have fylde, bærfrugt mere end krydderi og ok smag.
Neuf'en er tappet på négoce flaske, som bruges uden for Châteauneuf, dvs. formentlig tappet i Tulette længere mod nord, så vent ikke topkvalitet. En ganske god pris, og vent en ligefrem fyldig vin med styrke og frugt.
Begge skal komme fra "Enclaven", en noget køligere egn, oprindelig ejet af Paven, der lå som en enklave mod nord i Drôme. Kælderen er i dag del af giganten Dauphins, som vist nok ikke laver Chateauneuf. Dette 2.grads kooperativ omfatter 13 kooperativer og en årlig produktion på godt 40 millioner flasker + den vin, som de enkelte kooperativer selv sælger.
Maremma "Ornello", v3 fl: 99,67
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12/11Et godt køb fra Maremma domæne
, som Castellare før ejede sammen med Rothschild (fra Lafite). Området er blidt bakket og ligger mellem Sassicaia og Scansano (af morellino/sangiovese ry). Navnet Ornello kan også få enkelte til at tænke på Ornellaia, en af de store (dyre) vine fra naboen Bolgheri! Druen sangiovese (40%) modner lettere end i Chianti, da vi er tættere på det lune Middelhav, mens franske druer cabernet, merlot og syrah (20% hver) også modner fint. Vinen lagrer 6 måneder i små egefade. Vinen er markant blødere, kraftig og indbydende i sin stil. 2023 fik lidt voldsomt 94p/Spectator, 2023 fik 2 glas/Gambero Rosso, 2022 fik 92p/JamesSuckling.
Arenarie rød/hvid... 79,95
rød Cannonau Riserva, hvid tør Vermentino di Galluria, Sella & Mosca Sardinien ItalienGODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12/11En rød kraftkarl med frugt og fylde, men afrundet af et år i eg plus tid på flaske. En hvid vermentino ikke ulig franske Bellet, aromatisk, rimeligt sprød og fyldig. Check årgang på hvid (gå efter 2024/25). Prisen er lavere end husets normale vin, som med anden etiket sælges til 120-200 kr, en noget høj pris, men vinene fra det fattige Sardinien har sært nok altid været dyre i Danmark. Sella & Mosca er grundlagt sidst i 1800-tallet af 2 herrer fra Piemonte og er historisk det mest kendte hus med stort domæne i Alghero på nordspidsen af Sardinien, hvor de laver især cannonau (grenache) og vermentino (rolle). Vinene har et godt ry, men synes at blive lidt bedre i disse år, hvor der (måske) er en renæssance for disse vine, som forener Italien med Spanien (Sardinien var spansk indtil 1700-tallet).
Arneis Langhe hvid øko... 59,95
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/11
Nebbiolo er helt ung baby-Barolo på samme drue groet i omegnen af Barolo. Ingen eg, kølig gæring -indbydende frugt, middel fylde, faste tanniner, en rigtig god madvin.Hvid arneis byder på fin, ren frugt, middel fylde, pæn længde -meget flot til prisen. Arneis kaldes af og til "den hvide Barolo", da den historisk har groet i Barolo, hvor den (som viognier i Rôtie) gav lidt elegance til rødvinen. Da den praksis stoppede, forsvandt druen næsten totalt.
Barbera er solid og god, med ren frugt og pæn længde, men ikke smagt i 10+ år. Fås også som appassimento, ikke smagt, men har det ikke godt med den type vin!
Barbaresco husker jeg som god og typisk fast, som ere bedst efter 6-10 år, men ikke smagt i 10+ år.
San Silvestro i Novello syd for Barolo (foto) ejes af familien Sartirano. Ejer lille domæne i Barolo, mens disse vine kommer fra indkøbte druer. Generelt rigtig god vin.
Macon Villages "Lugny"... 79,95
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/11
Klassisk chardonnay fra Bourgogne, dvs. tør, sprød og frisk, diskret aroma, let til middel fylde -slet ikke kompleks, men perfekt til en salat eller muslinger, blot lagen ikke er for stærk.
Bourgogne er bedst kendt for sine Montrachet'er og Meursault, men det meste af vinen laves helt i syd -hvid i Mâcon, rød i Beaujolais (eller i Chablis langt mod nord). Cave de Lugny er nok den største leverandør af hvid Mâcon med 1250 hektar plantet og et årligt salg omkring 6 millioner fl. Kooperativet har bedre vin, men er nok bedst til vin som denne.
Klassisk chardonnay fra Bourgogne, dvs. tør, sprød og frisk, diskret aroma, let til middel fylde -slet ikke kompleks, men perfekt til en salat eller muslinger, blot lagen ikke er for stærk.
3 fl: 299, 2022/24 Cru Beaujolais
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 27/8
En Morgon med mere fylde og dybere aroma, som nærmer sig modenhed. Godt domæne i Morgon med 7 hektar her og 3 i nabo Fleurie. Druen i begge er gamay, som får maceration carbonique, dvs gæring i lukket tank, hvor gassen fra gæring er lukket inde i tanken og presser de hele druer blidt, så gæringen giver blød tannin og massere af frugt.
Røsnæs hvid/rosé cuvée... 139,95
Røsnæs mousserende... 229,95
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/11
Fra den store
Dyrehøj vingård på Røsnæs med bølgende bakker ned mod indsejlingen til Kalundborg. Klassisk istidslandskab med kalk og et (for Danmark) tørt, mildt klima med 200 flere soltimer end normalt. Her modnes druer bedre, og vingården har hele 50.000 vinstokke og leverer (ofte) 70.000 flasker årligt.
Kender desværre kun den hvide cuvée af solaris med muscaris, der giver mere aroma. En tør hvid med rig aroma (hyld, stikkelsbær, græs) og sprød syre. Rosé ikke smagt.
Fås også som boblende Muscaris, flaskegæret som Champagne. På vingården er vinen extra brut, dvs meget tør.
Tom Christensen plantede de første vinstokke i 2007. I 2025 blev vingården købt af Jacob Bruun-Jensen, uddannet vinkyper, som har arbejdet i USA.
Fra den store
Dyrehøj vingård på Røsnæs med bølgende bakker ned mod indsejlingen til Kalundborg. Klassisk istidslandskab med kalk og et (for Danmark) tørt, mildt klima med 200 flere soltimer end normalt. Her modnes druer bedre, og vingården har hele 50.000 vinstokke og leverer (ofte) 70.000 flasker årligt.
Kender desværre kun den hvide cuvée af solaris med muscaris, der giver mere aroma. En tør hvid med rig aroma (hyld, stikkelsbær, græs) og sprød syre. Rosé ikke smagt.
Fås også som boblende Muscaris, flaskegæret som Champagne. På vingården er vinen extra brut, dvs meget tør.
Tom Christensen plantede de første vinstokke i 2007. I 2025 blev vingården købt af Jacob Bruun-Jensen, uddannet vinkyper, som har arbejdet i USA.














