Blindsmagning af en Bordeaux er en oplevelse. Vi smagte en stor Pomerol, Violette fra årgang 2000, ud mod en nabo med mere ydmygt navn, du Pintey Bordeaux fra 2009. Modne vine, næsten 20 og 10 år gamle. Kunne vi smage forskel? Ja, men de var ikke så langt fra hinanden.
Og begge vine viste på fornem vis, at god Bordeaux kan være en oplevelse med lidt alder. Får jeg en californier eller australier med 10 eller 20 år på bagen, vil de ofte være klodsede, tunge, endog virke søde. En rank Bordeaux er stort!
(blind nr 1) la Violette 2000, Pomerol
Dyb farve, moden farve, lys kant. Overdådig åben bouquet, indbydende og intens, men ikke stærk; Violer? Hmmm, med lidt fantasi! Smagen middelfyldig, blød, lang, ingen syre fornemmes. Må være den gamle Pomerol. Burde måske have lidt mere fylde? Men herlig og lækker at drikke. (købt hos Skjold Burne 325 kr, normalt 440). (Kvalitet/pris ****, 4 af 5). Men aftenens bedste vin sammen med Champagnen!(blind nr 2) du Pintey, Bordeaux Supérieur.
Dyb farve, begyndende brunt og gult, men stadig tæt farve; middel fylde, blød, lang, ganske flot, men ikke så forfinet -stadig lidt syre. Må være den unge (9 år!) Pintey -og det var det. Denne vin holdt sig godt -en halv flaske var meget flot dagen efter, hvor den havde mistet sin sidste syre (opbevaret i køleskab). (købt hos Skjuld Burne, 74 kr, normalt 99). Kvalitet/Pris: ***** (5 af 5).Pomerol -berømmelsen koster
Pomerol er måske mest mondæne område. På størrelse med en danske bondegård, sådan 2 gange 3 kilometer med 600 hektar vin. Ja, men ikke én vingård -der er faktisk i nærheden af 135 forskellige vingårde, som hver laver deres egen vin. Pétrus (af Brix-berømmelse!) er måske mest kendt, men også en række naboer Trotanoy, Certan, l'Evangile og et par andre hører til i den absolutte top. Violette med godt 4 hektar ligger lige her, men nød indtil for 10 år siden ikke helt samme ry, selvom det dog er med i flere lister over de 10 bedste. Men i 2006 blev det købt af stenrig ejer, som har haft travlt. 2006 koster 1600 kr (Theis), 2016 koster 2000 kr (Philipson), mens 2017 koster 2500 kr. Denne kostede under 400 kr hos Skjold Burne og har tilmed alder -18 år, heraf 16 på flaske! Må være lidt af et fund til prisen!I venstre side af Pomerol slutter området ved vejen nordpå mod Angoulême og Paris, På højre side af vejen hedder vinen Pomerol (dvs. 200-2000+ kr flasken), på venstre side er det almindelig Bordeaux. Og her ligger du Pintey, et gammelt fredet slot, som Ginestet kalder "Pomerol's Far West". Vinen er også bedre end ganske meget Pomerol, vi har smagt.
Superb Champagne, god Beaune
Vores gæster var Dorte og Leif William Petersen, som også roste vinene. De andre vine vi smagte (men ingen flasker belt drukket op!) var:Jacquesson Cuvée 738 Champagne
Extra Brut. Bedre Champagne kan ikke forestilles. Den har fået et par år ekstra på flaske. Knivskarp, raceren, raffineret -ganske enkelt en drøm. (ErikSørensenVin.dk, ca. 500 og mere værd! ***** (5 af 5).Tyrrell's Vat 47, 2007 Chardonnay ****
Hunter Valley, Australien. Meget gammel for Australien, men Tyrrell er kendt for langt liv, især af hvidvinene. Meghet rig bouquet, fyldig, blød, med fin lille syre til sidst. Men den blegnede totalt ved siden af Jacquesson, ak ja! Så derfor kun **** (ErikSørensenVin.dk, ca. 300).Beaune 2015, Bouchard Père et Fils *****
Forbavsende dyb for pinot; overdådig rig bærduft, ingen eg mærkbar; middel fylde, pænt lang ,blød syre. Meget flot Bourgogne fra klassisk år -nok bedre om endnu 2-4 år. (ErikSørensenVin, ca. 200).Desuden smagte vi Colombelle rosé (***** for prisen på ca. 60 kr v. 6), og Henri Bonnaud's Sainte Victoire Provence rosé (også ****, men koster over 100, en perfekt rosé).