Søg i 1200 opslag:

28/11/2022

Lidl: Flotte vine fra Spanien + en lovende portugiser!

Rigtig god vin fra Spanien og en sjælden og god vin fra Portugal er noget af det kræs, som Lidl har valgt til os i anledning af julen med det herlige nummer 2022! 

Neo har i flere år været et lyspunkt i Lidl, en rigtig god Ribera del Duero fra lille privat vingård. Den får nu følge af EJE fra Alicante, som laves af en af mine favoritter, den ambitiøse vingård Volver.

      Desuden en lovende Dão (der er langt mellem god vin fra Portugal, men denne lover godt) samt en fin garnacha fra Navarra

      De andre kæder byder ind med rød og hvid Paul Mas fra Sydfrankrig (Rema1000), den hvide Southbank sauvignon fra New Zealand (Coop3565) samt den altid gode Quatro fra Chile. (Netto). 

Bedste KØB: Neo Ribera del Duero - EJE Alicante monastréll - Torre de Ferro Dão ReservaAmarone Valpolicella -  Paul Mas "Reserve" rød/hvid 
Godt KØB: Agramont Navarra garnacha Gestos malbec+malbec -  O-Organic rød/hvid/rosé - Radio Boka rød/hvid/rosé -  - Southbank sauvignon blanc - Radio Boka rød/hvid/rosé - Cristia Rhone "Collection - Quatro rød/hvid 

Neo, Ribera del Duero... 59,-

crianza, bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, kun torsdag-lørdag 1-3.december

Et tegn på den krise, Spanien oplever ikke kun pga covid-19. Vinen blev for få år siden solgt for 150+ kr!  Den unge 2019 er flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag. Stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. Nok bedre om 2-3 år. 
      En pålidelig vin, som år efter år får 90-92 p/100 af Peñin, Spaniens mest kendte vinguide. 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til ”Spaniens Vine”).
      Neo er en rigtig god lille vingård med 12 hektar, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har rock såvel som musik til fælles. 

       De er ambitiøse, men har også humor til fælles -og glæden ved tegneserie -som denne figur Mazinger Z, en figur i japansk tegneserie, som i fuld figur vogter indgangen til den intime, men fine og moderne kælder.. Se denne lille film om vingården

EJE Alicante monastréll... 49,-

Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Set i 2020. Har ikke smagt dette mærke, men den vil jeg til hver en tid anbefale -vinen kommer fra Volver, et af de gode huse i Pinoso, måske den bedste vinby i Alicante. "Volver" betyder "Vende tilbage", og huset er startet for 18 år siden af 3 venner, der ville vende tilbage til rødderne med klassisk vine efter moderne metoder.  
       Volver har tæmmet den svære monastréll drue til en fast, kraftig med vin med åben frugt. I dag er huset blevet meget stort, men Tarima Hill er stadig en rigtig god vin. Vil tror denne ligner særdeles meget! 

Torre de Ferro Dão Reserva... 49,-

Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Set i 2019. Min rating er et sats -har aldrig smagt denne vin! Rating er baseret på leverandør Global/Dão Sul, det største hus i den anerkendte Dão region, som leverer Cabriz og Casa do Santar. 
      Vil tro, vinen ligner en del (og de har gennem årene fået 90p/Parker og 92p/Spectator). Druerne er den ansete touriga nacional og tinta roriz (tempranillo), som begge også bruges i den nordlige nabo, Portvinsområdet.  Så vent en fast, kraftig vin med ren sort frugt, solid fylde, lidt bid i eftersmagen. 

Agramont Navarra garnacha... 49,-

Godt KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Søster til Albret, i Lidl for 1-2 år siden. Også garnacha fra gamle vinstokke. Ikke smagt, men formentlig også fyldig, afrundet med god krydret frugt. 

Lidl tilbyder en række andre vine, som jeg (heller) ikke har smagt, bl.a. 2 vine fra Bordeaux, St.Émilion Grand Cru (109, 4*) og Lescat Cotes de Bourg (59, 4*). samt Ser Tosco Chianti Classico Riserva (69, 4*, kunne være godt køb). 

Amarone, Valpolicella Classico... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Ikke ulig Lidl's gode ripasso, men lidt mere af det hele, styrke (15,5%), bredde og pæn længde -også sødme, som dog er meget behersket. En virkelig publikumspleaser. En alsidig julevin. 
      Lidl lægger navn til vinen, som leveres af ”Valli di Verona”, men adressen viser sig at være det respekterede kooperativ i Negrar, som også leverer vin til Meny. Heller ikke denne vin  er den bedste herfra, men bedre end mange og til 99 et superkøb. 

Gestos malbec + malbec... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Måske 4*, men har ikke smagt den i mange år. Set i 2019, dvs. med lidt alder, så vent en frugtig/krydret vin med vis rundhed og pæn længde. Men desværre næppe i top til prisen. 
      Etikettens "malbec + malbec" hentyder til, at vinen er blend af druer groet i 700 m højde (Barrancas) og i Uco (1100 meter oppe).  
      Flichmann er et af de historiske huse i Argentina, som blev glemt i årrække, indtil det i dag med en masse Mateus rosé penge er blevet del af SOGRAPE-gruppen (udover Mateus bl.a. Sandeman, Offley, Avaleda osv). 


Southbank sauvignon blanc... 50,- 

Bedste KØB + *** (3/5), Fakta og Coop365, indtil onsdag 30.november
En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre
    Ikke det store sus -men en superpris, og vinen er for mig bedre end mange fra de 2 giganter, Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott, Montana mv, der leverer 75% af al vin fra New Zealand. 
      Vinen kommer fra Yealandsgrundlagt 2002 af Peter Yealand. I dag er huset et af de største i Marlborough, det største område på New Zealand, med hele 1500 hektar vin omkring Wairau. 
      Vinen laves af Natalie Christensenefterkommer efter de danskere, som fulgte i biskop og grundlovsfader Monrads fodspor efter nederlaget i 1864. Natalie's oldefar kom til New Zealand i 1871. De grundlagde bl.a. kolonien Dannevirke efter den gamle grænsemur, som i dag ligger i Sydslesvig.

O-Organic, rød, hvid, rosé... 39,- 

økogodt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 30.november
Den hvide sauvignon er glimrende, tør, frugtig, ren og sprød -sådan i stil med New Zealand, blot lidt blidere. Rosé på cabernet og syrah er god, tør og frugtig, tør, men med frugtsødme og syre. Den røde carmenère har jeg ikke så stor tillid til. Billig carmenère er næsten aldrig god. Vil tro, at vinen ligner Adobe Organic, som sælges i Coop's andre butikker. 

Radio Boka rød/hvid/rosé... 32,- 

rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal, Spanien 

Godt KØB + ** (2/5), Fakta, indtil onsdag 30.november
Den hvide verdejo er nok bedst med sin aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme. Der er mere sødme i den røde tempranillo (11,6 g/l), men den får alligevel 87p/Peñin i årgang 2019. Rosé ikke smagt, men burde være frugtig og uden for meget sødme (5,6 g/l).
      Mærket er et af de mest solgte fra danske-ejede Hammeken i Spanien og får nydelige ratings. Men de har alle en lille sødme, som nok generer mig mere end andre (især i den røde). 
       

Paul Mas "Reserve" rød/hvid ... 50,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 3.december

Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!

Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende bærfrugt, afrundet og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr. 

      Hvid Viognierfrugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer. 
      Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas. 

      FotoPaul Mas -her med døtrene for nogle år siden- er en dynamisk, begavet vinmager, der taler flydende engelsk med charmerende fransk accent efter mange år i England. Han bor i dag på familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers.
      Det er i de senere år udvidet voldsomt til i dag tæt på 1000 hektar, som leverer store mængder vin af god og af og til meget god kvalitet.

Cristia Rhone "Collection".... 50,- 

2020, godt KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 3.december

En typisk Rhône uden store dikkedarer -god peberfrugt, alkohol og fylde. Cristia er lille vingård i Châteauneuf. Vinen er dog ikke fra vingården -men "Collection", dvs. hentet udefra. Men ikke ringe, 2018 fik 5* i Vinbladet (oktober 2020), måske i overkanten. Set i årgang 2020. 


Quinta do Pégo Port, LBV eller Colheita.... 99,- 

50cl, **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 3.december

Slet ikke så god tilbud som sidste år, hvor flaskerne var knap så elegante, som til gengæld rummede 75cl. En velkendt måde at sætte prisen 1/3 op (som vi kender fra andre varer som smør osv). Stadig god Port fra AMKA's vingård i Douro dalen. 

Montgras ”Quatro"... 50,-
Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 2.december
Rød og hvid fra det gode Montgras er begge mix af 4 druer, som navnet (Quatro) antyder. 
Rødvin på Bordeaux' cabernet sauvignon, carménère og malbec + Rhone's syrah. Skal være lagret i små egefade et lille år. Mørk, kraftig, blød, med lille snert af grønt i næsen, men helt ok med mad. 2019 fik 89p/100 i Spectator, mens både 2019 og 20 fik 90p/Descorchados. 
Den hvide er for mig endog bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier, sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad.

      Går du efter bag-in-box, er Mucho Más (300 cl, 99, 3*) et godt bud, især den røde. Svarer til 25 kr/75cl. Men check tappedato, bør ikke være mere end 3-4 måneder gammel. 

26/11/2022

Ugens Vine: Hvidvine i top!

Nogle fine hvidvine skiller sig ud i denne uge, hvor deer er lige mange røde og hvide vine + en enkelt rosé, en crémant og Portvinen (vi nærmer os Jul!). 20 vine fra 11 forskellige vinlande! 

Den ny Verden er også stærk i denne uge, mens Frankrig møder op med de 2 dyreste vine, som dog også er topkøb -en flot Chateauneuf og en klassisk hvid Bourgogne! 

       I denne uge har vi også vin fra Califorien, Østrig og en sjælden gæst fra Portugal, som ikke er Portvin. En rigtig god start på julemåneden! Men der er kun én vin fra Italien (Amarone fra Lidl), så igen gør jeg mig uvenner med alle dem, deer sikrer Italiens vinderplads for danskere! 

N.B: Faktisk har den gamle vinnørd slet ikke smagt alle de 150 vine, som er vurderet ud fra tilbud i de førende supermarkedskæder. Vinene er vurderet på værdi af tilbud, ikke aktuel smag! Men håber du kan lide vinene... 

Vinene er i tappet tæt på vingården, om andet ikke er anført (typisk tapning i Danmark). 

Vine under 50 kr

Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé... 39,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz  
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.december

Casillero vinene er meget flotte, især når du tænker på, at der laves godt 66 millioner fl/år (halvdelen cabernet). Og til denne pris er vinene uovertrufne!        
Den røde cabernet (90p/Descorchados i både 2019 og 20) foretrækker jeg for den lettere carmenère (guldmedalje). Der er mere dybde, frugt, "bund" og længde i cab'en, mens carmenère i denne klasse kan virke lidt vegetabilsk og tør -men ikke smagt i nye år. Merlot ej smagt.      
Sauvignon er en favorit for mig, mens glem ikke chardonnay 2021, som har friskhed og tør sprød eftersmag (bl.a. 91p/Descorchados). Rosé på druen syrah er ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. 

William Hardy, shiraz eller chardonnay... 39,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.december

Den røde shiraz er fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. Fik for 3-4 år siden 17p/20 af Oldenburg og 5* i Vinavisen. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen, også for nogle år siden. 

Laugel, hvid Alsace, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129, hvid Riesling, pinot blanc eller sylvaner

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 1.december

Rriesling smagt juli 22, helt ok med spinkel, simpel aroma, men tør, frisk og ren -ret typisk Alsace! Sylvaner har nydelig aroma, pinot ikke smagt. Prisen er meget lav for Alsace, som sjældent fås for 43 kr..
      Laugel er del af giganten GCF og leverer til alle kæder i Danmark, bl.a. fra Alsace Arthur Metz, Klipfel, Domaines de Colmar og Helfrich (de sidste i Føtex/Bilka). Kvaliteten af vinene varierer-GCF leverer over 10% af al Alsace, men en god del er de vine, som de andre ikke selv vil lægge navn til.

EJE Alicante monastréll... 49,-

**** (4/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Set i 2020. Har ikke smagt dette mærke, men den vil jeg til hver en tid anbefale -vinen kommer fra Volver, et af de gode huse i Pinoso, måske den bedste vinby i Alicante. Her besluttede 3 venner sig for 18 år siden til at lave moderne vine, og de har tæmmet den svære monastréll drue til en fast, kraftig med vin med åben frugt. I dag eer huset blevet meget stort, men Tarima Hill er stadig en rigtig god vin. Vil tror denne ligner særdeles meget! 

Torre de Ferro Dão Reserva... 49,-

**** (4/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Set i 2019. Min rating er et sats -har aldrig smagt denne vin! Rating er baseret på leverandør Global/Dão Sul, det største hus i den anerkendte Dão region, som leverer Cabriz og Casa do Santar. 
      Vil tro, vinen ligner en del (og de har gennem årene fået 90p/Parker og 92p/Spectator). Druerne eer den ansete touriga nacional og tinta roriz (tempranillo), som begge også bruges i den nordlige nabo, Portvinsområdet.  Så vent en fast, kraftig vin med ren sort frugt, solid fylde, lidt bid i eftersmagen. 

Vine 50-70 kr

Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 50,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 31.december
2021.
Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men rigtig god til prisen.
      Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.


Southbank sauvignon blanc... 50,- 

*** (3/5), Fakta og Coop365, indtil onsdag 30.november
En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre
    Ikke det store sus -men en superpris, og vinen er for mig bedre end mange fra de 2 giganter, Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og Pernod-Ricard, der leverer 75% af al vin fra New Zealand. 
      Vinen kommer fra Yealandsgrundlagt 2002 af Peter Yealand. I dag er huset et af de største i Marlborough, det største område på New Zealand, med hele 1500 hektar vin omkring Wairau. 
      Vinen laves af Natalie Christensenefterkommer efter de danskere, som fulgte i biskop og grundlovsfader Monrads fodspor efter nederlaget i 1864. 

Paul Mas "Reserve" rød/hvid ... 50,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, Sydfrankrig
**** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 3.december

Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!
Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende bærfrugt, afrundet og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.       
Hvid Viognierfrugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer.       
Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas. 

Sangre de Toro , reserva... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.december

Spanien. En fyldig, men blid vin, afrundet og dog rustik, krydret duft -mangler for mig lidt vildskab -god vin og god begyndervin, som nydes let afkølet. Jeg gav vinen topkarakter til 75 kr, så til 50 er dette mere end et godt køb! Vinen er storebror til Torres'  almindelige "Tyreblod". Typisk Rhône-blend på garnacha, cariñena og syrah med lidt eg.

Montgras ”Quatro"... 50,-
 **** (4/5), Netto, indtil fredag 2.december
Rød og hvid fra det gode Montgras er begge mix af 4 druer, som navnet (Quatro) antyder. 
Rødvin på Bordeaux' cabernet , carménère og malbec + Rhone's syrah. Lagret i små egefade et lille år. Mørk, kraftig, blød, med lille snert af grønt i næsen, men helt ok med mad. 2019 fik 89p/100 i Spectator, mens både 2019 og 20 fik 90p/Descorchados. 
Den hvide er for mig endog bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier, sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad.

Neo, Ribera del Duero... 59,-

crianza, bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, kun torsdag-lørdag 1-3.december

Et tegn på den krise, Spanien oplever ikke kun pga covid-19. Vinen blev for få år siden solgt for 150+ kr!  Den unge 2019 er flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag. Stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. Nok bedre om 2-3 år. 
      En pålidelig vin, som år efter år får 90-92 p/100 af Peñin, Spaniens mest kendte vinguide. 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til ”Spaniens Vine”).
      Neo er en rigtig god lille vingård med 12 hektar, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har rock såvel som musik til fælles. 

Caronne Sainte-Gemme "l'Orage", v. 6 fl: 66,50

6 fl: 399, 2016 Haut-Médocnormalt 129
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 30.november

Caronne er en rigtig god ”Bourgeois” med naboer er top-Crus som Gruaud-Larose og Lagrange i St.Julien samt La Tour-Carnet, hhv. 2., 3. og 4.Cru Classé.
      Den gode jord fik i foråret nabo Bernard Magrez til at købe Caronne. Han ejer i forvejen La Tour-Carnet, 4.Cru, så vi kan nok se frem til (suk), at det gode navn Caronne forsvinder helt, når hele høsten kan sælges om 4.Cru. For der er mange penge at tjene på at sælge det hele som La Tour-Carnet, som er 2-4 gange dyrere!
      Den gode jord fik i foråret nabo Bernard Magrez til at købe Caronne. Han ejer i forvejen La Tour-Carnet, 4.Cru, så vi kan nok se frem til (suk), at det gode navn Caronne forsvinder helt, når hele høsten kan sælges om 4.Cru. For der er mange penge at tjene på at sælge det hele som La Tour-Carnet, som er 2-4 gange dyrere!
       Årgang 2016 er en rigtig god årgang i Médoc, og det smages på l’Orage, som er en slags 2.vin fra Caronne.       
      God dyb farve med let modning, positiv frugt, som er ved at udvikle sig til bouquet med fine noter, afrundet og lang. Formentlig bedre om 2-3 år.        
     Jeg vil hellere drikke denne vin end den normale Caronne 2013, som Irma sælger til normalpris på 179.  

Philippe Deval, Crémant de Loire, Brut, kr/fl v 6: 66,50

6 fl. 399**** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 30.november
En god crémant med ren, positiv aroma, neutral, men sprød, tør, let og med fint brus. Den er for mig bedre end de andre crémant'er fra Irma, Pierre Ponnelle eller Maison du Crémant (som i Coops andre kæder fås med anden etiket).Laves omkring Tours af chardonnay, som også er en af druerne til Champagne og i Bourgogne. 

District 7 rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 31.december

Et sært navn og en sær moderne etiket -men gå bare ombord i vinene, som er noget så sjældent som gode køb fra California! Normalprisen (150) er  meget høj, men til 66 er begge vine fund. 

      Rød pinot er slet ikke ulig en lille Bourgogne i den bløde stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men en rigig kioskbasker! Nydes nu. 2017-19 fik 87-90p i WineEnthusiast og pæne noter fra andre også. 
      Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig). 2019 fik 89p/WineEnthusiast. 

      District 7 er et mærke fra familien Scheid, som i år kan fejre 50 år i det kølige Monterey, hvor de har et af de største domæner fordelt i hele det store Monterey.

   Den hvide chardonnay såvel som pinot'en kommer fra vinstokke i Salinas, som har køligt klima takket være naboskab til den Monterey bugten i det kolde Stillehav. Vinden giver hele vingården strøm fra vindkraft! 

Cockburn's Special Reserve Ruby Port... 69,95

***** (5/5), Meny, indtil torsdag 1.december
En 5-årig ruby af god kvalitet, som er husets bestseller. En simpel Vintage Character i stil uden at have dybden eller duften, men pæn og nydelig, kommerciel og et godt køb -og bedre end den standard-ruby eller tawny, som du ofte må betale 60-100 kr for.  
       Cockburn er et af de klassiske "engelske" Portvinshuse. Cockburn (grov udtale: "Kouwbørn") var en engelsk soldat, som kæmpede under Wellington i Napoleonskrigene på den iberiske halvø og siden vendte tilbage til Portugal, hvor han grundlagde huset i 1815. 

Vine 50-70 kr

Spier "21 Gables" pinotage, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 31.december

”21 Gables” er en af de bedste fra Coop’s sydafrikanske leverandør. Prisen er meget lav (international pris over 200!).
      Pinotage har 6-7 år bag sig og bør nok nydes nu. Vinen har navn efter de 21 gavle -meget smukke hollandsk inspirerede gavle- der er på bygningen. 2016 fik 93p/Tim Atkin (for 4 år siden) og i 2020 5* i Ekstrabladet.  

Amarone, Valpolicella Classico... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 3.december
Ikke ulig Lidl's gode ripasso, men lidt mere af det hele, styrke (15,5%), bredde og pæn længde -også sødme, som dog er meget behersket. En virkelig publikumspleaser. En alsidig julevin. 
      Lidl lægger navn til vinen, som leveres af ”Valli di Verona”, men adressen viser sig at være det respekterede kooperativ i Negrar, som også leverer vin til Meny. Heller ikke denne vin  er den bedste herfra, men bedre end mange og til 99 et superkøb. 

Emiliana "Signos", Single Vineyard... 99,- 

2019 cabernet-sauvignon eller 2020 pinot noir, øko +  biodynamisk, Chile, 

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1.december

Begge vine kommer fra Emiliana's biodynamiske vingård (over 800 hektar!), som er del af giganten Concha y Toro. Vine fra særlige parceller i ret små mængder.        
Cabernet 2019 fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago. 2017 får 93p/Descorchados, 5* af Rydberg i EB. En blød og fyldig rødvin, der strutter af udsøgt saft, solbær og charme. Den er ikke så kompliceret, bare mild og lækker, uden spor af egetræ eller syre, en gennemført pleaser.       
      Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! 2020 fik 95p/JamesSuckling og 90p fra den mere strenge Parker.     

Vine over 100 kr   

Pouilly-Fuissé Domaine Gonon "Vieille Vigne"... 129,-

2020***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 30.november

Hvidvinen med det svære navn er en af de mest kendte fra Bourgogne, men du skal ikke vente klasse som god Meursault (men du vil under 200 kr i reglen se vin med meget lidt eller intet at gøre med Meursault). 
      En god Fuissé er sprød og frisk, men ganske fyldig, med ren, neutral aroma og god lang smag, ofte med lidt hyld og kvæde. Denne skal have et lille år i små fade. Et godt domæne, som sælges gennem Boisset. 

La Chasse des Princes, Chateauneuf du Pape... 149,95

2019, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 1.december

Det meste vin fra det eneste kooperativ i hentes fra medlemmer uden for Chateauneuf, men "Pavevinen" er bedst. De laver mange udgaver, men denne "Chasse" er rigtig god, kraftig, fuld af sød frugt og krydderi, bred, stor og lang. 2019 er herlig nu, men vil med fordel kunne gemmes et par år eller fem. WineEnthusiast har lidt gavmildt givet vinen 91p/100. 

Bemærk også flasken -det er den "ægte" flaske med ikke kun pavens nøgler, men også ordet "Controlée" vandret under nøglerne.