Søg i 1200 opslag:

02/06/2022

Ædel sødme, god tannin og klassisk Bordeaux!

Megavin køber store mængder rester fra importørerne. Du kan finde både superb vin til lav pris, men også aldrende vine på gravens rand. Men netop nu kan du få en ædelsød Trockenbeerenauslese og superb vin fra Chile og Spanien + klassisk Bordeaux i modne årgange! 

Jeg har kun smagt enkelte vine, men kender næsten alle vinhuse fra ældre årgange og tør derfor afsige en dom. Med de sædvanlige forbehold. 

      Men det er også værd at smage den hvide chardonnay fra det kendte slot Cléray i Muscadet, og personligt vil jeg også give de aldrende Bordeaux'er en chance, når det er så solide navne som Diane de Belgrave og Patris, du kan få for til 90 kr! Men læs selv: 

Bedste VIN: Emiliana "Signos" rød/hvid 
Bedste KØB: Trockenbeerenauslese Rudolf Müller - Aglianico Serafini - Pepe Yllera Ribera del Duero
Godt KØB: Tanais Olivier Haut-Medoc - Diane de Belgrave Haut-Médoc - Patris St Emilion - 

Sommos "Premium" - Cléray chardonnay - Divum pinot noir + chardonnayAlsace Henri Ehrhart - Trader Joe "Meritage" California - Old Pulteney Malt Whisky "12 år"

Priser er pr flaske ved 4/6 flasker af hver vin indtil søndag 12.juni, på megavin.dk

Trockenbeerenauslese... v 6: 49,95

2017 Rudolf Müller, 37,5cl, Bedste KØB + ***** (5/5), 
MegaVin, indtil søndag 12.juni, normalt 150

Trockenbeeren er ekstremt dyr at lave: vinen laves af druer høstet så sent, at de er tæt på rosiner, med et potentielt over 20% alkohol (men det meste er restsødme, så vinen har blot 7-8% alkohol). Derfor er prisen uhyggeligt lav. 
      Vinen er ekstremt sød, rig og rosinagtig, rig aroma af fersken og frugt med en lille syre bagved. Vinen kan leve i årtier og ses stadig i en Irma til 150, så der er ikke noget at betænke sig på! 

      En stor TBA koster 2000+ (og langt op) og vil være rigere og mere kompleks, men stadig et superkøb. Vinen laves af  ZGM (bl.a. Donatushof herunder) i deres kælder i Rheinpfalz af druer fra Sonnenberg, et stort vinbjerg omkring Schweigen nær Deutscher Weintor, der ligger på grænsen til Alsace (i Frankrig). 

Aglianico, Campania, v 6: 44,44

2019, bedste KØB + **** (4/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni

Aglianico er en af Italiens store druer, kendt fra Taurasi ved Napoli -og denne vin kommer faktisk også fra Campania omkring Napoli. Prisen er ekstremt lav for denne kvalitet. 

      Vinen er en "kendervin", som jeg kaldte den i gamle dage -dvs ret garvesyreholdig og tør. Denne udgave er dog ganske menneskelig og har nok fået et år på flaske. Duften har sort frugt og lidt mynte, men altid med de faste tanniner bag frugtenKendte ikke mærket Serafini, men det kommer fra familien Cerester i Toscana, som ikke er så kendt som andre huse, da de i mange år mest solgte til andre firmaer på tank. I dag har de et stort udvalg af etiketter fra hele Italien.   

Pepe Yllera, Ribera del Duero, v 6: 59,95 

2018, bedste KØB  + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni
En rigtig god spansk vin fra Yllera, en stor bodega i Rueda med ambitioner om at lave god Ribera. De har hyret Jean-Claude Berrouet (fra J.P. Moueix og dermed Pétrus) som konsulent, og vinene er rigtig gode -dog stadig bedst i de yngre "roble" udgaver, som denne, der har fået 6 måneder i eg. En saftig kraftig sag med frugt (kirsebær) og kraft. God til en grillbøf, serveret kælderkold.


Emiliana "Signos", Single Vineyard, kr/fl v 6: 79,95

Syrah, Pinot noir eller vid blendøkologisk, Casablanca Chile

Bedste VIN + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni

Jeg er ret vild med disse vine, som jeg har anbefalet før i Brugsen (husker ikke så lav pris). Du får næppe bedre vin fra Californien under 200! Alle er fra det kølige Casablanca omkring Valparaiso nær det kolde Stillehav. 

      Pinot noir 2019 fra "Rincón" med klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så alle kan være med! 2018 fik 91p/Parker, mens Descorchados giver 2019 93p. 

      Syrah 2018 fra "Quebrada" er meget flot, overdådig frugt med kød og røg. 2018 fik , meget lang -formentlig endog bedre om 2-4 år. 93p/Descorchados og 92p/Tim Atkin.   

      Hvid blend er chardonnay (69%) + roussanne, marsanne og viognier. En ganske lækker vin med overdådig duft og god længde. Parker gav 2018 91+p. Bør nok nydes inden for 1-2 år. 

  

      Megavin tilbyder også Signos-kasse med 6 fl (479,70, 5* + bedste VIN), 2 fl. hver af pinot, syrah og hvidt mix af chardonnay, roussanne og viognier. Meget flot kasse!    

      Vinene kommer fra Emiliana's biodynamiske  vingård (over 800 hektar!), som er del af giganten Concha y Toro. Vine fra særlige parceller i ret små mængder, typisk 20-30.000 flasker af hver. Vinene laves af  Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager fra Alicante i Spanien, der kom til Chile og blev der!

Divum, pinot noir eller chardonnay, v. 6: 69,95

Montereygodt KØB + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni
Bestemt ikke unge -hvid 2017, rød 2016. Men vover et "bedste køb" (normalt 189, 89 sidste år i Brugsen), da skruelåget bevarer bouquet og friskhed bedre. For det lover godt. 

      Divum er mærke fra to brødre fra den velkendte Franscioni familie, som ejer mange vinmarker i det kølige Monterey (en anden gren ejer det fornemme Roar i Santa Lucia Highlands) og er specialist i netop pinot noir og chardonnay. Deres vingård ligger ikke på den bedste jord, ret tung jord med tyndt lag af forvitret granit øverst.  
      Formentlig er chardonnay'en nydelig, fed og rig, tør, med eg oven på markant syre. Den røde pinot har pæn frugt let til middel fylde trods sin 14,5% styrke og middel eftersmag med modenhed efter 12 måneder i fransk eg. 
       Jeg har ikke set ratings siden Divum 2016, hvor både rød og hvid fik 88p/100 af WineEnthusiast. Bestemt ikke prangende, men pænt for pinot og chardonnay, især i denne prisklasse. Og bedre end rigtig meget billig Bourgogne (og en del dyr, desværre!). 

Klassisk Bordeaux til lav pris!

Tanais Olivier, Haut-Medoc, v 6: 49,95

2017, godt KØB + **** (4/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni

Formentlig en sympatisk lille Médoc fra middelår -og du får normalt ikke Médoc til 50 kr! Formentlig drikbar nu med bæragtig duft, middel fylde, god friskhed og stadig noget syre -måske bedre om et par år. Mener ikke, vinen er tappet på slottet, som er et af de sydligste i Médoc, tæt på bygrænsen til Bordeaux (og et par kilometer syd for Lagune, 3.Cru). Ejeren er sympatisk og dygtig og nyder godt af et mildt klima til denne vin.  

MegaVin tilbyder til samme pris Haut-Turcas Rosé, Costières de Nimes (v. 6: 44,44), en tør fyldig pink Rhone 2020, baseret på druen grenache. Vil tro, den stadig har pæn duft og vis friskhed.  

Diane de Belgrave, Haut-Médoc, v 6: 89,-

2013, godt KØB + **** (4/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni

Vinen blev solgt til 83 i september i Brugsen, men 89 er også en god pris. Kun smagt en gang, men du kan vente en moden, afrundet vin, middel fylde og pæn duft, præget af 65% merlot. Ikke stor dybde, men særdeles vellavet. Nydes nu og de kommende par år.  

      Belgrave (med ét l) ligger perfekt på fint grus på grænsen til St.Julien, hvor en smal bæk skiller det fra Lagrange, 3.Cru- og drives af huset Dourthe. Slottet er perfekt restaureret og var oprindelig en kongelig jagtpavillon i stil med Eremitagen i Dyrehaven. Derfor er 2.vinen opkaldt efter Diane, jagtens gudinde.  Der er investeret rigtig meget i at levere den bedst tænkelige vin, inkl. delvis malolaktisk gæring i små egefade osv. 

      Vinen matcher ikke de bedste, men 2.vinen "Diane" er ret tæt på i en svag årgang som 2013, måske pga. mere merlot. Jeg har haft en svaghed for vinen fra Belgrave, som var en af de første 4 vine, jeg købte ind fra Bordeaux til vores firma. 

Patris, St Emilion Grand Cru, v 6: 89,-

2013godt KØB + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni

Et rigtig godt slot, som vel egentlig kunne være Cru Classé, da det er direkte nabo til l'Angélus, en af de få 1.Grand Cru (A) i St.Émilion. Dvs. samme gode mikroklima, der sikkert har været en hjælp i den usikre 2013 årgang. Vinen må være moden nu, men tror på den endnu 3-4 år. 

God hvid og eksotisk rød

Donatushof, Riesling Feinherb... v 6: 59,95

2020 Mosel Saar, Godt KØB + **** (4/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni
Vinen kommer fra vingård i udkanten af Saar (faktisk på vejen mod Luxembourg), som ledes af ZGM (Rudolf Müller herover!). Ren riesling med en overdådig aroma og sprød friskhed og god syre sammen med lidt sødme (25 g/l). En rigtig god vin, som jeg i reglen køber i grænsebutikkerne (men til 50 max). 

Weingut Pflüger, Rheinpfalz, hvidvin, 3 typer, v.6: 69,95

Grauburgunder, Chardonnay eller Weissburgunder, Rheinpfalz, biodynamisk
Godt KØB + ***** (5/5), Megavin, indtil søndag 12.juni 

En god vingård (3 af 5* i Eichelmann) i Bad Dürkheim, en kurby syd for Worms. som ikke kun er nuttet og malerisk (og har gigavinfad indrettet til restaurant), men også har gode vinmarker. Og Pflüger er en af de nye vingårde, som leverer god vin (som disse) og stor vin, alle generelt i den tørre ende, som det er normen i Pfalz, der forlænger Frankrigs Alsace mod nord. 

Kun smagt et par gange, men Weissburgunder fandt jeg god, Chardonnay også, alle er fra egne marker. Grauburgunder ikke smagt, men ville gerne have deres riesling samt rød spätburgunder, men man kan ikke få alt! 

Cléray chardonnay... v.6: 59,95

2020 Loire, godt KØB + **** (4/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni
En god chardonnay med åben, rig aroma, mineralsk, sprød og frisk -lige til at servere med en salat eller fjordreje! 
     Det smukke slot Cléray ligger i Muscadet området ved Loire og har tilhørt huset Sauvion siden 1935. Det meste er Muscadet, men der gror også lidt chardonnay, som trives på den sand/ler holdige "kolde" jord. Ingen eg, men lagring "sur lie" som Muscadet'en.   

Alsace Henri Ehrhart... v.6: 48,88

2020/21 riesling eller pinot gris "Reserve Particulière"
Godt KØB + **** (4/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni
Den tørre riesling vil være min favorit, for MegaVin betegner pinot'en som "sødmefuld", selvom tendensen i Alsace til alt held går i en mere tør retning. 
      Trods navn er den "særlige reserve" husets standardvin! Men der er gået almindelig inflation i betegnelserne! Kender ikke huset særligt godt, men kan se, at det er populært og ok køb til 60 kr -så et godt køb til 49! Ehrhart ligger i Ammerschwihr og har lille vingård, så det meste købes ind. Ejes stadig af familien Ehrhart.  

Sommos "Premium", Somontano... v 4: 100,-

2017, godt KØB + ***** (5/5), 
MegaVin, indtil søndag 12.juni, normalt 249
Jeg er aldrig helt oppe at ringe over vinene fra denne store 
(355 ha vin) bodega i Somontano ("Sous la Montagne" på fransk, ved foden af Pyrenæerne). Megavin mener Sommos er en af Verdens 10 flotteste vingårde. Den skiller sig i hvert fald ud! Se foto. 

      Men vinen er et rigtigt godt tilbud. Syrah, tempranillo og lidt Bordeaux-druer + lidt eg. En afrundet, kraftig vin rig frugt, god friskhed og bløde tanniner. Kan gemmes 3-5 år, men hvorfor egentlig? Forgænger 2016 fik 91p/Guía Peñin, godt, men heller ikke top! 

Trader Joe "Meritage", California, v.6: 69,95

2013 Sonoma County, godt KØB + **** (4/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni
Vinen var i 2019 julevinen for Megavin under navnet Diamond Ridge. Vinen er 2-3 år ældre, men nok stadig ganske ok, men efter 9 år nok lidt mere vulgær i duft og smag. Men vent en kraftig, blød vin med åben bouquet, måske lidt kort i smagen. Mange vil elske den, men det første glas er nok det bedste.
      Trader Joe er et mærke ejet af Aldi, som mest ses i USA. Herlig ironi, at de må have Kvickly i Odder til at sælge denne vin (som dog ikke har været i Danmark før). Diamond Ridge er mere handelsfirma end vingård og kendes også som Stonehedge. Adressen er i Napa, men det meste hentes i andre områder, her det fine Sonoma.    

      Meritage er en etiket for vine lavet som Bordeaux med flere druetyper fra Bordeaux, ikke kun cabernet, bl.a. også merlot, cabernet-franc og malbec. 

Old Pulteney Single Malt Whisky "12 år" ... 199,95

Highland Malt, bedste KØB + ***** (5/5), MegaVin, indtil søndag 12.juni
En ganske lækker Single Malt til en særdeles god pris fra et af de nordlige destillerier i Wick tæt på Orkney. Smagen er dog forbavsende blid med kun en snert af det salte vand og en afrundet, moden smag, som dog er tør og ren. 

      Megavin tilbyder også en masse rom, den ene dog mere sød end den anden, og priserne generelt høje, da rom som helhed er markant billigere at lave end alt (undt. snaps og gin!). 

01/06/2022

Legendarisk argentiner og billig Champagne!

Op til Pinse tilbyder Irma den legendariske Clos de los Siete i den nye årgang 2018, som lover rigtig godt. Og skal der Champagne i glasset, er  Louis Laurent ganske ok til 139. 

Men lidt sjovere er Simple Life vinene fra California, som fås til priser, der er særdeles rimelig. Men endnu sjovere er måske Neleman's rene macabeo. Jeg skyller efter en med Pascal Combeau XO Cognac

Bedste KØB: Simple Life California rød/hvid
Godt KØB: Champagne Louis Laurent - Neleman "Flipside" macabeo -  - Pascal Combeau XO Cognac - Dorado 12 år Demerara Rom

 

Champagne Louis Laurent.... 139,-

Brut, godt KØB + **** (4/5),  Irma eller coop.dk, indtil lørdag 4.juni

En god pris på Champagne, men boblerne er hverken Louis Roederer eller Laurent-Perrier, men et undermærke fra et større hus. Ikke smagt i adskillige år, men huskes som hverken værre eller bedre end crémant og anden basis-Champagne, men navnet Champagne er et plus! Fik 4 glas af Politiken for 1-2 år siden. En letbenet, ung partyvin. Måske lidt bedre i dag gr. krise efter corona...?

Clos de los Siete, by Michel Rolland... 99,-

2018 Valle de Uco, Mendoza, Argentina

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 4.juni
Meget dyb, meget indbydende aroma af mørk frugt og sød eg, magtfuld, men frisk og lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. 
Bl.a. 92p hos Falstaff og WineEnthusiast. Ikke smagt af Parker endnu. 
      2018 er lidt "køligere" i stil og for mig lidt bedre end den ellers gode 2017, som stadig ses i en Irma eller to. 55% malbec + merlot, cabernets, petit-verdot og syrah. Gror i Vistaflores 1100 meter o.h. med tæt plantning (5500 planter/ha) og blot 29 hl/ha, dvs. hver vinstok giver blot ca. 1/2 liter vin. 
      100% Michel Rolland metode: Druerne sorteres 2 gange. Lang kølig maceration før gæring, ingen pumper. 70% får malolaktisk gæring og lagring i små egefade (1/3 nye), resten i tank. Ingen klaring, ingen filtration.    
      Michel Rolland er født i Pomerol, men blev nok den mest indflydelsesrige vinkonsulenter i regionen, og de mange vine -med Ausone i spidsen- han har hjulpet til verden overskygger helt hans egen Bon Pasteur Pomerol. Sammen med hustruen Dany rådgiver han vingårde i 13 lande. Han er nu officielt gået på pension, men mon han helt kan holde fingrene fra vinen. Jeg tvivler! 
      "De 7's clos" var oprindelig et samarbejde mellem 7 ejere, Michel Rolland + 6 andre slotsejere fra bl.a. Léoville-Poyferré og Clos l'Église i Pomerol. De lavede hver deres vin -og Rolland lavede denne vin af resten. I dag bruges det meste til denne vin.

Simple Life, California, rød/hvid, kr/fl v 2: 66,50

6 fl: 399, cabernet sauvignon, pinot noir, chardonnay eller rosé, normalt:149,95
Bedste KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil lørdag 4.juni

Målet er at levere simple, let drikkelige vine til et godt enkelt liv, og missionen lykkes -men ikke just til hverdagspris, når prisen er 150! 
      Vine som disse kan aldrig begejstre, men rød cabernet er glimrende, med god frugt og rund blød fylde. 2019 fik 88p/WineEnthusiast
       Den hvide er kommerciel, men lidt trættende, mens den røde pinot er lys, let og frisk -slet ikke dårlig. Topkøb til 66, men ikke vin, du kunne drømme om at betale 150 for (hvad karakteren 87p/WineEnthusiast til 2020) også afspejler. 

      Vinen laves af 4. generation af familien Sebastiani, som har lavet vin i det kølige Sonoma siden 1904. Broderparten af huset -og navnet Sebastiani- blev efter bitter familiefejde overtaget af det store hus Foley i 2008,, så i dag laver resten af familien vin i en mere simpel udgave. Druerne kommer fra kølige områder omkring Sonoma + det noget lunere Lodi. 

Neleman "Flipside" macabeo, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119,  València, økologiskgodt KØB + **** (4/5), Irma, spotvare fra 2.juni
Ikke smagt endnu, men vil tro, vinen er frisk og rimeligt sprød med diskret aroma. Irma nævner også saltet præg -prøv evt til østers og/eller rogn. 
      Hollænderen Derrick Neleman købte for nogle år siden et nedlagt kooperativ i Casas del Rey, en lille by i Utiel-Requena, som i dag er bolig for blot 30 borgere. Han har også en anden kælder i den sydlige del af València området og leverer en lang række vine  lavet på moderne vis. I València bruges bruges macabeo som andre steder (Rioja, Catalunya) til at give syre til cava, mens den i Frankrig bruges til neutral hvidvin i Frankrig. 

Pascal Combeau XO Cognac ... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 4.juni

En god Cognac trods den lave pris. XO skal lagres mindst 5 år, men denne har fået hele 10 år -god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt likører som Apry og Anisette (som har givet navn til den legendariske sanger i Savage Rose!). 

El Dorado 12 år Demerara Rom... 249,- 

Godt KØB  + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 4.juni
En perfekt rom til fanatikerne -for mig en klasse over Zacapa og andre fra de rigtig store huse. Rommen kommer fra sukkerrør langs Demerara floden i Guyana og destilleres i pot still. Mens de fleste lagrer i solera er denne lagret 100% i 12 år. En eget kraftig rom, som nok hører til blandt de bedste. Men ses hos andre til pris ikke meget højere.  

Glenfiddich 12 år, Single Malt Whisky... 249,-

**** (4/5), Irma, indtil lørdag 4.juni

Du kunne for et par måneder siden få den i Føtex til uhørte 179, men 249 er ok pris, men alt andet end topkøb! Hvis du ikke er til de medicinske Islays eller alkoholisk single cask, er Glenfiddich en god begynder-Malt, ret let, indbydende duft uden meget røg, let sødme, behagelig og venlig -og det er ikke blasfemi at give den en isterning! WineEnthusiast og Whisky Advocate har givet den hhv. 93p og 86p (mere end mange af de dyre). 
      Glenfiddich skabte i 1970-80erne stort set egenhændigt det marked for Single Malt, som vi har i dag. Så alle de sære Speyside og Islays kan sende en venlig tanke til Glenfiddich!