Søg i 1400 opslag:

11/09/2026

Føtex: flot Chianti og billige bobler

Billige bobler fra Sydfrankrig og en ung, superflot Chianti Classico er blandt Føtex' mange tilbud i uge 38. 

San Felice Chianti Classico (65) er steget de senere år, men stadig topkøb for Classico, når den koster 130 kr uden for Danmark. 

Blandt mere daglige vine er både tyske Noble House riesling (45) og Francois Martenot (45 med Føtex+) drikbare. Du kan også få en tør brut med bobler til samme pris. Perfekt til en spritz! 

Fra Spanien er Portia (79) fra Ribera del Duero et godt køb som også Pulpo albariño (79), tør hvid fra det både, kølige Galicien. 

Endelig en Gigondas fra Bessac (129) og en Hautes Côtes de Beaune fra Bourgogne (129). Gå efter Chateau de Mercey, hvis den stadig er på hylderne -frygter den er på vej ud.  

BEDSTE køb: San Felice Chianti Classico - Francois Martenot sparkling brut 
GODT købPortia "10 meses" Ribera Duero - Pulpo Albariño eller Godello hvid - Francois Martenot rød/hvid - Noble House riesling hvid/rosé/alkoholfri - Gigondas "Bessac" - Pouilly-Fumé "Fournier"
ANDRE:  Mercey Hautes Côtes de Beaune - Appassimento "Deconti - Primitivo Manduria "Capolavaro" - Helfrich riesling 

San Felice Chianti Classico... 65,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 17/9
Set i 2023, en lidt køligere årgang end 2022. God frugt (hindbær, kirsebær), nydelig fylde og pæn længde. Vinen kan nydes nu (men jeg vil give den 1-3 år). Perfekt til hakkebøf, pasta og pizza 
    2023 har foreløbig fået 90p/Parker og 89p/Spectator. 2022 fik 91p/Parker og WineEnthusiast og 89p/Spectator.

     Prisen er steget noget de senere år -vinen kunne fås til 49 i 2022 og 59 de senere år. Men Classico er ofte ganske dyr, og her får du en af de rigtig gode til pris omtrent som normal Chianti. Den globale pris 130 kr.
     San Felice er en stor vingård (med hotel og restaurant) i det sydlige Classico, som siden 1978 har været ejet af forsikringsgiganten Allianz, som tifosis kender som fra Bayern München's arena i München. 
    I snart 50 år har Allianz investeret massivt i San Felice og synes at gøre alt rigtigt. Vingården -nærmest en landsby- er perfekt restaureret og har luksushotel med tilhørende Michelin-restaurant.

    Der er fremragende vinmager, som laver ganske mange vine fra 150 hektar vin, bl.a. 230.000 flasker af denne 2023. Med fuld ret en mangeårig favorit fra Salling gruppen. 

Portia "10 meses", Ribera del Duero... 79,- 

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil 17/9
Faustino's Ribera del Duero er en mørk, magtfuld, men rimeligt elegant vin, ikke crianza, men lagret 10 måneder i små egefade. Afrundet, flot og lang med pæn friskhed. 

    Ribera del Duero var engang området med sublim, kostbar spansk vin (plus en masse skuffelser). 
    I dag laves rigeligt med vin, langtfra alle i superklassen. Denne er i den gode ende. Spanske Guía Peñin gav 89p/100 til både 2022 og 2021, akkurat som James Suckling, mens 2021 fik 92p/WineEnthusiast. 
    Portia er en ret ny bodega med 160 hektar vin og imponerende kælder med 3 grene designet af arkitekten Norman Foster. Det ejes af Faustino Rioja, men nyder vis selvstændighed. 

Pulpo Galicia hvid... 79,-

hvid Albariño Rías Baixas eller Godello, Pagos del Rey Nordspanien
GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil 17/9
Slet ikke topkøb, men stadig mere end ok til prisen, selvom jeg købte vinene til 50 for 3-4 år siden. 
    Albariño er ofte bedst, smuk aroma med lidt dybde, tør, bred smag med fine syrer. 2024 får 89p/Peñin. 
    Godello kan have lidt aroma af nødder, den er mineralsk, men virker måske mindre tør. Fra det lidt lunere Monterrei. 2024 har fået guld på Baco-smagningen. 
    Spanien har for mange kun 2 regioner med hvidvin i verdensklasse: Rueda med fin verdejo og albariño fra Rías Baixas i Spaniens blæsende, kølige Galicien -og en del vil føje godello til listen. 
    Her nærmer du dig tæt målet for camino'en, Sct.Jakobs grav, som starter i (bl.a.) Maribo og går gennem Europa til domkirken i Santiago de Compostela (foto). 
    Vinene laves i ny kælder af Pagos del Rey, den fine gren af giganten Felix Solis. 

Francois Martenot sparkling... 45,-*

BEDSTE køb + ** (2/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 17/9 (*: med Føtex+ app)
Brut/tør. Ikke smagt, men den ligner nok Garnier's sparkling i Netto mere end den markant bedre crémant Bourgogne fra samme Martenot. Basisvin kan hentes andre steder (måske i Spanien?), og boblerne laves i tank, ikke flaske. Simpel, men absolut drikbar vin, som dog kunne fås til 40 i august. 
    Smagt i en simpel men ok Brut udgave (dog ikke så tør, at den generede!). Perfekt også til aperol spritz! 

Francois Martenot pinot eller chardonnay... 45,-*

GODT køb + *** (3/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 17/9 (*: med Føtex+ app)

Martenot bor i Bourgogne (postnr 21---), hvor hoveddruerne er pinot og chardonnay. Men disse kopier er hentet i Sydfrankrig, som antydet af prisen, som gør vinen interessant for dig, der kan lide vine fra Over There. Kunne fås til 40 kr i august, men stadig godt køb. 

   Enkle og simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften, blød eftersmag. Den hvide er frisk, tør og ren. 

    Martenot er et mærke ejet af giganten GCF i Bourgogne (så vinen ligner nok bl.a. Garnier (Netto) til forveksling. 

Noble House hvid/rosé... 45,-
Riesling Trocken (tør), medium, alkoholfri, rød pinot, rosé, Dr Pauly Rheinhessen Tyskland 
GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 17/9
Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. 
Den let sødlige har rigere aroma, men også rimelig friskhed trods sødmen. Rosé riesling er sjov med både syre og sødme, let, en god terrassevin. 
    Alkoholfri riesling er sødere, men har dog noget syre. 
    Familiehuset Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen, hvor vinen er billigere end ved Mosel. Noble House er ofte et af de bedste køb i tysk riesling, men kunne fås til under 40 for ikke så lange siden. 

Gigondas "Bessac"....  129,-

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 17/9
Noget dyrere end for et par år siden, men stadig godt køb. Ikke top, men lidt mere "vild" end Guigal og ikke på højde med domæner som Amadieu. 
    Fyldig og fast, pæn dybde, behagelig allerede, selvom den med fordel kan gemmes 2-4 år. 
    Gigondas(udtal med s: "Sji-gohn-das") var det første "Cru" efter 2.verdenskrig og er stadig den nok mest seriøse rival til Chateauneuf du Pape.
      De sidste måneder har Føtex og Bilka haft alt for få tilbud fra deres "egen" leverandør af Rhone, så at se Bessac er en fornøjelse, selvom jeg stadig savner en god pris på Lirac og Plan de Dieu! 
     Auguste Bessac kendes også som Ogier/Caves des Papes og ejes af familien Jeanjean. Huset har en lille vingård i Chateauneuf, men leverer generelt god vin fra det meste af Rhône. 

Hautes Côtes de Beaune... 129,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 17/9

Fto i tilbudsavis er Ch. de Mercey, men har også set HC Beaune -uden slotsnavn- som ikke er smagt og nok ikke helt kan måle sig med slotsvin. 
    Dyb for Bourgogne, åben frugt af solbær og hindbær, middel fylde, bløde tanniner, ren og frisk! Fortsat et af de få gode køb i Bourgogne. 
    Vinen får en indbydende bouquet og ganske lang smag -så jeg gemmer den i reglen et par år (drikker p.t. 2020-21).  
    Mercey er en stor vingård i Rully syd for Beaune. Slottet er meget flot og stammer fra 1400-tallet og er stadig ejet af en Baron Grand de Mercey, som fik titel og penge af Napoléon! 
    Vingården har siden 1989 været drevet af Rodet (ejet af  Boisset). Denne vin kommer fra 22 hektar pinot i Hautes Côtes de Beaune lidt syd for Santenay. 
    Et køligt klima (dengang!) fik Rodet til at plante vinstokkene i "Lyre". Vinstokken ligner nærmest et "V", da  den har 2 druebærende grene. Systemet er dyrt -både at vedligeholde og plante- men giver mere modne og sunde druer.  

ANDRE: 
Appassimento Deconti, 45* (2*), med Føtex+ app (for andre 50). Vil ikke ofre penge på denne vin.
Primitivo "Capolavaro" Manduria. 65 (2*), sværvægter i supertung flaske. Tappet i Køge af Globus. Kun smagt én gang og opfattet som distanceblænder (1.glas er godt). 
Helfrich riesling, 65 (3*), nydelig tør hvid riesling Alsace. 
Pouilly-Fumé Fournier, 129 (4* + godt køb), ganske god sauvignon fra familiehus i Sancerre, der også ejer jord i naboen på den anden side af Loire. Frugtig, ren og sprød. 

10/09/2026

Bilka: Historisk hus med god Rhône til lav pris

Bilka byder på en solid Rhône fra historisk hus, som i dag er lillebror til Guigal. 

Jeg har hidtil set rød og hvid Rhône Vidal-Fleury (53,17 v6) i overraskende (over)modne årgange, men nu fås yngre vine (2023 for rød, 2024 for hvid), og det er rigtig god Rhône til fair pris. Og let på hatten -engang var Jefferson og Wagner på pilgrimstur til dette historiske hus! 

    Det andet gode køb er Francois Martenot (45), fra hus i dyre Bourgogne, men som henter denne vin i Sydfrankrig. Men svært at klage over rød pinot og hvid chardonnay til dén pris. Fås også med bobler, der må være skabt til en spritz! Tilbud gælder fra fredag 11/9. 

BEDSTE køb: Rhône Vidal-Fleury rød/hvid -Francois Martenot sparkling brut
GODT køb: Francois Martenot rød/hvid - Tullamore DEW whiskey - Jack Daniel whiskey
ANDRE: Sauvignon "Fumées Blanches" 
uge 38-2026


Rhône "Vidal-Fleury", kr/fl v6: 53,17

6 fl: 319, rød eller hvid

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 17/9 

    Rød er solid og fyldig, lidt rustik, med god potens. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2023 får 85p/JancisRobinson. 
    Den hvide er mere neutral, men ren og frisk -mens den er ung. 

    Men gå efter de nyere årgange, dvs. 2022-24 for rød og 2024-25 for hvid, så får du et rigtig godt køb. Jeg ser desværre stadig aldrende årgange (senest set 2018 i en Bilka -som burde være solgt for længst). 

    Vidal-Fleury er et historisk (1781) hus ved foden af celebre Côte Rôtie. Engang var huset et af de mest kendte fra Rhone. 

    Her kom kendisser som Jefferson på hans tour i Europa i 1787. Han er måske USAs første gastronom, som introducerede fienre mad, da han blev USAs 3. præsident (og skrev landets forfatning). Også Wagner kunne lide husets muscat. 

    Siden gik det lidt ned af bakke, selvom en ung Marcel Guigal startede in karriere her. Han gik solo, fik succes -og købte siden sit gamle lærested. Mit indtryk er, at vinene er lidt mere rustikke og mindre polerede end Guigal, men faktisk lige så gode. 

Francois Martenot sparkling... 45,-

BEDSTE køb + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 17/9 (Føtex: 45 med Føtex+ app)
Brut/tør. Ikke smagt, men den ligner nok Garnier's sparkling i Netto mere end den markant bedre crémant Bourgogne fra samme Martenot. Basisvin kan hentes andre steder (måske i Spanien?), og boblerne laves i tank, ikke flaske. Simpel, men absolut drikbar vin, som dog kunne fås til 40 i august. 
    Smagt i en simpel men ok Brut udgave (dog ikke så tør, at den generede!). Perfekt også til aperol spritz! 

Francois Martenot pinot eller chardonnay... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 17/9 (Føtex: 45 med Føtex+ app)

Martenot bor i Bourgogne (postnr 21---), hjemegn for pinot og chardonnay. Men disse kopier er hentet i Sydfrankrig, som antydet af prisen, som gør vinen interessant for dig, der kan lide vine fra Over There. Kunne fås til 40 kr i august, men stadig godt køb. 

   Enkle og simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften, blød eftersmag. Den hvide er frisk, tør og ren. 

    Martenot er et mærke ejet af giganten GCF i Bourgogne (så vinen ligner nok bl.a. Garnier (Netto) til forveksling. 

ANDRE
Lamothe-Cissac Haut-Médoc, 99 (3-4*), set i 2022. Bordeaux er på vej ned i pris, så denne solide, let rustikke fyldige vin er lidt høj i pris for markedet. 
Sauvignon Fumées Blanches, 99 (3-4*), også ganske god hvid fra Francois Lurton's vingård i Gascogne. 
Whiskey Tullamore DEW, 109 (3* + godt køb), meget kendt, men faktisk ganske god, blid irsk whiskey. Fås til 99 i 365, men stadig god pris. 
Whiskey jack Daniel, 149 (3* + godt køb), den søde Tennessee whiskey smager godt til en playliste for fans af nyligt afdøde Dolly Parton. 

Meny: flot Rhône og klassisk Bordeaux

Meny skiller sig ud fra de andre kæder ved god Rhône og mere klassisk Bordeaux.

Meny har altid mange tilbud, hvor jeg i uge 38 især lægger mærke til Lirac fra Olivier & Lafont, nok ugens bedste bud -en solid, kraftig vin med stil og længde (79,95). Visan ligner, men er lidt lettere. 

    Tour Bossuet (89,95) er meget lav pris på god vin fra en ganske lille vingård (1 hektar!) i Lalande Pomerol, mens Tour Perey (99,67 v3) og Briot (49,95) er andre gode bud på Bordeaux. Mindre blød, men perfekt madvin! 

    Blandt de hvide er vinderen Riesling, god Mosel fra Peter & Peter til meget rimelig pris (55 v2 fl). Se flere tilbud herunder, alle gældende fra fredag 11/9. 

BEDSTE køb: Lirac + Visan "Olivier & Lafont" - Tour Bossuet Lalande Pomerol - Tour Perey Grand Cru St Emilion - 
GODT køb: Briot Bordeaux - Peter & Peter riesling hvid/rosé + rød - Maximus negroamaro-zinfandel - Fernet Branca - Chivas 12 år whisky
ANDRE: Casalforte ripasso + hvid - Cono Sur organic rød/hvid - Bolla pinot grigio - Petit Chablis "de Ligny" - Ripasso "le Ragose" - Frederiksdal Vintage + likør - Sauternes "Eschenauer" - Crémant "Laborde" - Champagne Cuperly
uge 38-2026

Lirac "Olivier & Lafont" ... 79,95

Visan Rhône Village "Olivier & Lafont"... 79,95

Cru du Rhône Sydfrankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 17/9

Meget flot Rhône til fair pris! Lirac har siden 1947 været et "Cru" i Rhône. Den er slet ikke så kendt som Chateauneuf og Gigondas, så altid bedre køb. 

    Du ser i øvrigt ikke ordet "Rhône" på etiket -du formodes at kende Lirac, som er en kommune med 955 indbyggere! Altså kommunen, ikke kun byen! 

    Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin. 
    Skal have fået 91p/JebDunnock, men noterer også 91p/JamesSuckling til senest 2019 og 21, Nye årgange ikke smagt, men er fuld af tillid. Grenache (75%) + syrah. 
    Visan er ikke et "Cru", men i godt 60 år Rhône Village, som kendes af nogle meget trofaste blog-læsere fra Brugsens økologiske Obéron
    Et lidt køligere klima i skygge af de nedre Alper giver en vin med mere mineralitet og frugt, god styrke, nok mindre koncentration
    De to vinmagere Baptiste Olivier og Gérald Lafont (foto) leverer god vin til fair pris. 
    De tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn. De har fortid i flere kældre i Europa og USA, før de i 2011 købte en kælder i Lirac, hvor denne vin kommer fra.  

Tour de Bossuet Lalande de Pomerol... 89,95

2023 Bordeaux Frankrig 

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 17/9

2023 er ikke så pålidelig en årgang som 2022, men byder på flot vin i en frugtig, afrundet stil med mere fylde end 2021. Nyd vinen i dag for sin bærfrugt, duft og smag eller gem 4-5 år. Den har fine tanniner p.t. skjult af frugten. 

    Tour de Bossuet er ganske lille vingård -1 hektar- som hører sammen med Pont de Guitres (også ganske lille med blot 3,5 hektar), ledet af den dygtige vinmager Rémy Rousselet.     

Lalande de Pomerol har både druen merlot og historie til fælles med nabo Pomerol. Begge var del af Tempelherreordenen i Middelalderen, som husede herberg og hospital til pilgrimme på caminoen. Byens vartegn er Johannitter kirken fra 1200-tallet med det åbne klokketårn. 

Briot Bordeaux... 49,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 17/9

Familien Ducourt's vin er baseret på cabernet (70% mener jeg) end merlot, som er svær at modne på den kølige jord i Entre-Deux-Mers. 
    Men jeg tager måske fejl, for Meny refererer til 90p/100 fra såvel Suckling som WIneEnthusiast.  Så vent en solid, fyldig vin, som nok er bedst efter 5-7 år.     

    Ducourt ejer en række vingårde omkring St Émilion og Entre-Deux-Mers såvel som det smukke Larroque ved Graves, ialt over 400 hektar vin. 

Tour Perey St Emilion, kr/fl v3: 99,67

3 fl: 299, 2922 Grand Cru, Frankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 17/9

Tæt på bedste køb. Har smagt meget fra ejer Jean Guyon, som i 20 år har været kældermester på det ansete Rollan de By i Médoc og nu har sit eget lille slot. 2022 ikke smagt. 

    Lille vingård (5 ha) på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Lukket nu -giv den 2-4 år på flaske. Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline. 

   2022 har fået 92p/JamesSuckling og følger derfor godt med forgænger 2020, som fik bl.a.90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook. . 

Peter & Peter hvid/rosé/rød, kr/fl v2: 55,-

2 fl. 110. Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, Rosé, Mosel, Tyskland

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 17/9

Prisen var 49,95 i august (og du behøvede ikke købe 2), men god vin, så stadig godt køb. 
Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre.
Trocken er tør uden at overdrive, god frugt med ren blomst, mere end drikbar og et superkøb (smagt 4 gange).  
    Rosé er på Pinot noir -Spätburgunder på tysk- og ganske frisk og frugtig -og unik. I min ungdom var der næppe én pinot noir vinstok ved Mosel! 
    Rød pinot fra Pfalz ikke smagt, men nok også ganske god. 
    Peter & Peter er husvine ved den store Mosel musikfestival med en lang række koncerter i juli og august langs hele Mosel fra Koblenz til Trier (mange dog i Bernkastel).   
    Vinene laves af giganten ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller) i Zell, en malerisk og hyggelig by ved Mosel floden engang kendt for "Schwarze Katz" (foto). Det gamle familiehus er i dag del af den franske gigant GCF (Grands Chais de France), som leverer fransk og tysk vin til de fleste danske kæder og såmænd også top-end vinhandlere. 

Ripasso "Casalforte"... 69,95

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 17/9
Valpolicella. Vinen kommer fra Riondo kælderen i Soave, del af Collis, et 2.grads kooperativ, der dækker stor del af området mellem Verona og Padua. Ikke smagt, men gode takter i en middel-Ripasso. Også hvid Campistorti til samme pris. Tør og let. 


Cono Sur "Organic" rød/hvid... 59,95

Cabernet Carmenere, pinot noir, hvid chardonnay, økologisk, Chile

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 17/9
Den økologiske Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") er ingen konkurrence til Adobe i Brugsen og 365 (solgt til priser ned til latterlige 35). 

    Ikke alle smagt, men pålidelige kendere er tilfredse, i dag måske især med det røde Cabernet blend (med lidt carmenère og syrah), frugtig, rimeligt kraft. Rød pinot er ok uden at brillere, mens den hvide chardonnay er nydelig, med friskhed og tør ren smag -men mangler blomst, synes jeg. Vinene kan nydes unge.

Maximus negroamaro-zinfandel... 49,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 17/9
2025 Puglia. Godt køb gr lav pris. "Modne kirsebær og marcipan. Smag med vis sødme, kælen tannin og middellang eftersmag med modne kirsebær" -Peter Winding i Vinbladet. 86p -så den kunne få 99-100p af Maroni! Jeg ved at aftapper Angelo Rocca leverer masser af god Puglia vin, bl.a. i samarbejde  med Peter Vinding-Diers, så jeg håbede på at undgå sødmen.  

ANDRE:
Pinot Grigio "Bolla". 55 (3*), Bolla er et mærke i GIV-familien, dvs. ren tør frisk hvid i stil med Lamberti og andre. Bolla er mest kendt i USA, hvor deres Soave var en favorit for Frank Sinatra. Formentlig tæt på Castel del Lago, som vistnok tappes i GIVs store kælder. 
Petit Chablis M de Ligny, kr/fl v3: 99,67 (3*), nydelig lille Chablis. Endnu et mærke fra GCF, så nok identisk med Martenot (Bilka/Føtex) og andre. 
Ripasso le Ragose, kr/fl v3: 99,67 (4*), rigtig god ripasso fra privat ejendom, næppe topkøb til prisen. 
Amarone le Preare, 129,95 (3* + godt køb), letbenet Amarone fra Negrar kooperativet. God pris. 
Frederiksdal Vintage, 139,95 (4*), meget flot ung kirsebærvin med lækker frugt og eftersmag. Men det koster også noget. Endnu bedre er slottets kirsebærlikør (199,95). 
Sauternes Louis Eschenauer 50cl, 89,95 (3*), Sauternes bør være fra ét slot, nødig mix fra Eschenauer (del af giganten GCF). Men formentlig ok og sjov at smage. 
Crémant Laborde, 129,95 (4*) fra Bourgogne ere ung, frisk og med diskret frugt. 
Champagne Cuperly, 229,95 (4*), lille domæne i Grand Cru, men denne mere daglige udgave er hentet i andre vinbjerge. Ikke smagt, desværre. 
Fernet Branca eller Menta, 119,95 (4* + godt køb), Fernet er en klassiker, som dog er blevet mildere (39%) de senere år. Udødeliggjort af Terkel-filmene.
Whisky Chivas 12 år, 169,95 (4* + godt køb), en blid, afrundet, vellagret whisky.