Søg i 1400 opslag:

05/10/2025

Føtex: legendarisk likør, men ikke meget vin!

Den legendarisk Southern Comfort var en favorit for den endnu større legende Janis Joplin. Hun gjorde reklame for den når muligheden bød sig -uden at få en dollar for det. 

I dag er Southern Comfort likøren (99) måske falmet lidt, men er stadig ugens mest spændende avistilbud i Føtex, som også byder på  Traber's Alsace Grand Cru (99) samt Faustino I Rioja (99) akkurat som i Netto og Meny. 

    Føtex er desværre ikke i topform for tiden, men Art of the Refill (40*) er ok riesling og veltliner. 

BEDSTE køb: Alsace Grand Cru "Traber" - Faustino I Gran Reserva 
GODT køb: Art of the Refill rød/hvid - Wild Life syrah + riesling - Southern Comfort whiskey likør - Bombay Sapphire gin - Tullamore Dew whiskey - Ballantine whisky - Bacardi rom hvid/mørk, Beefeater gin
ANDRE: 3 Passo rød Italia - My Way rød/hvid

uge 41/2025

Southern Comfort whiskey likør... 99,-

35%, GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 9/10

En legendarisk likør født 1874 i New Orléans, hvor "der er et party på ethvert gadehjørne". Hvor Bourbon Street er den eneste sted i USA, hvor det er tilladt at drikke på gaden.  
    "SoCo" var en favorit for Janis Joplin, og det var længe før product placement 

   Hun skal have smadret en flaske i Jim Morrisons hovede -uden at han blev vred- men det meste drak hun selv (og dengang holdt den 40%) ved siden af andre stoffer. Nogle siger dog, at hun siden af firmaet fik en pels af los som tak for de mange flasker hun købte.  
    50 år efter er jeg ikke helt så begejstret for Soco -en sød whiskylikør med nydelig duft af fersken og orange, alkoholen er næppe mærkbar under sødmen. Ikke helt Cointreaui i kvalitet, men til gengæld fås den i dag til halv pris. 
    Sælges på reklamen: "SoCo & Pizza"1 del Southern Comfort, 1 pizza". Sådan!    
    Skaber Heron brød sig ikke om de sprittede whiskies, som han kunne få i New Orleans tilbage i 1874.  
    I dag ser likøren lavet i Europa med en moderne (men ikke pænere) etiket. Desuden fås den i et væld af udgaver med op til 50% alkohol såvel som i en svag udgave med kirsebær. Holdt meget af den gamle med tegningen af et lille palæ og hjuldamper på Missisippi floden. 

    Joplin er æresmedlem af "Club 27", de unge idoler, der døde som 27 årige (sammen med Jim Morrison). Hendes musik har holdt sig bedre end likøren desværre. Men smages skal den! 



Art of the Refill rød/hvid... 40*

Rød pinot noir, hvid riesling Tysklandhvid Grüner Veltliner Østrig, *: 45 uden Føtex-app 

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 9/10

Den røde Baden bør have god fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023. Den hvide riesling frugtig og ren uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt mix med hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, men lidt simpel i duft og smag.
Riesling ikke smagt, men kender andre fra  andre fra den tyske gigant Peter Mertes, som mestrer kunsten med uforståelige navne som "Refill" (øh, er vinen gammel vin på nye flasker?). Tappet i Tyskland. 

Alsace Grand Cru "Traber"...  99,-

Riesling Brand eller Pinot Gris Glockelberg, Frankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9/10

Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé og leverer rigtig god, men måske ikke topvin. Begge Grands Crus er blandt de mest kendte og historiske i Alsace. 

Riesling laves på Brand i Turckheim. Bjerget anses for bedst til riesling, takket være granit under tyndt lag jord, som let varmes op. En tør, magtfuld vin med rig aroma og blød, men tør smag. Årgang 2016 var ugens bedste vin i Ekstrabladet.  
      Gloeckelberg (foto) er en specialitet i kælderen, men også en af de Grand Cru skråninger, jeg endnu ikke kan huske at have smagt. 
      Skråningen ligger lidt længere mod nord ved Rodern ikke langt fra Haut-Koenigsbourg. Blot 23,4 hektar. Navnet betyder "Klokkebjerget", og vinen har været kendt siden middelalderen. 
      Oprindelig gewurz, men i dag mest pinot gris, som har en del sødme, men også fin syre og et langt liv. Måske topkøb. 

Faustino I Gran Reserva... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9/10
Rioja. Denne fine vin er på tilbud -samtidig- til 99 i Netto og Føtex samt i Meny (marginalt dyrere). 

    Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år
    En ung 2016 har fået 92p/Spectator, 2015 fik 93p/Peñin, mens 2014 lidt overdrevet fik 95p/WineEnthusiast og mere realistisk 93p + bedste køb fra Rydberg. 
    Jeg har set den i Spanien i restaurant (225 kr) og på web og i  supermarked (Corte Inglès, 150 kr). I restaurant ofte samme pris som Murrieta Reserva eller Muga, som koster 160-250 i herhjemme (og 300 hos Laudrup, men det må vist være kunstig normalpris!). Murrieta er en bedre vin, dog! 

Wild Life Syrah eller Riesling... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 9/10
Fra Washington nord for California. Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og ørkenagtigt i det indre af landet. Den hvide riesling er rigtig god til prisen, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af lille sødme

    Den røde Syrah har ren smag, lidt blomme og frugt, ganske fyldig, men med en snert af restsødme, som trækker lidt ned for mig. 
    Formentlig identisk med lignende vine fra Meny, Nemlig, Brugsen mv (samt en del restauranter, bl.a. Det glade Vandvid).
    Også tæt på Kung Fu Riesling (ca. 100) fra de samme dale i Washington. 
    Til samme pris My Way California (rød/hvid, 45, 2*), ikke min vej (og næppe heller Sinatras). 


Tullamore Dew Irish Whiskey... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 9/10
Måske den bedst kendte whiskey fra Irland, ofte rakket ned. Men slet ikke ringe, om end måske lidt sød -også god til andet end Irish Coffee. Er kaffen ikke sød nok, fås den også som Tullamore Dew "Honey". Puha... 
    Men faktisk er den i dag måske bedre end tidligere, siden mærket i 2010 blev købt af William Grant (Stand Fast og Glenfiddich whiskey og Hendrick's Gin). Efter lukning for 150 år siden er mærket nu vendt tilbage til landsbyen Tullamore, der har givet den sit navn. Men... ok, jeg foretrækker stadig Jameson! 

Bombay Sapphire 40% gin... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 9/10

Elegant gin, dyb i duft og smag. Der bruges 10 "botanicals" til ginen, som indgår i gin med kogende damp -omtrent som en kop espresso kaffe. En klasse over Gordon's, i klasse med Beefeater, men under Tanqueyray.  


ANDRE:

3 Passo øko rød/hvid/rosé, 50 (2*), en partyvin uden dikkedarer hvis du er til let sødme. Hvid ikke smagt. 

Jägermeister halvbitter, 99 (3*), midt mellem likør og bitter. Synes at have fået sin anden renæssance de seneste år. IKke min smag.
Ballantine whisky, 99, 3* + godt køb), standard ok. 
Bacardi rom hvid/mørk, 99 (3* + godt køb), 37,5%, men helt ok smag. 
Beefeater gin, 99 (3* + godt køb). Foretrækker måske Bombay, men det er marginaler. 

04/10/2025

Discount: god spansk, men også topkøb fra Italien og Chile

Netto byder på 4 flotte vine fra Spanien, men også kendte navne fra Italien som Barolo, Amarone og Ripasso, mens Rema1000 byder på gode køb fra Østrig. 

Netto har Vinfestival med 6 sider tilbud på vin mv. Rigtig gode priser på de vine, vi kender, men ikke spændende nyheder, suk! 

    Pago de Fuentecojo er en god Ribera Duero (69), som leveres af Solis, der også står bag topkøb som Mucho Más (35) og Rock to Roots rød/hvid økovin til næsten latterlig pris (28).  

    En "value box" med 2 røde og 2 hvide Quatro (179) fra Chile er tæt på superkøb, mens Italien byder sig til med kendte vine som Barolo "Gemma" (99), Ripasso "Rocca Alata" (50) og Amarone le Arche (99). 

    Rema1000 er et besøg værd for de gode Sant Thias fra Østrig (55), især de hvide veltliner og Gemischter Satz, herligt navn for tør hvid vin fra 60-årige vinstokke. 

    Har ikke registreret interessabte tilbud fra Lidl i denne uge, mens 365discount har eget opslag -se her

BEDSTE køb: Fuentecojo Ribera Duero - Mucho Más rød/hvid - Rock to Roots organic rød/hvid - Montgras Quatro 4fl i box - Faustino I Gran Reserva - Ripasso "Rocca Alata" - Barolo "Gemma" - Sant Thias rød/hvid 
GODT køb:  Amarone "le Arche" - Noble House riesling - Garnier rød/hvid/brus - Frigate Cove sauvignon - Rema1000 Puglia rød - Chivas 12 år whisky - Königsmosel riesling - St Emilion Grand Cru "Libarde" - Macon Billages "Gagnerot"
ANDRE: Kim Crawford sauvignon - Capolavaro Primitivo, Manduria og Primitivo 17% 
uge 41-2025


Pago de Fuentecojo Ribera del Duero... 69,- 

BEDSTE køb + **** (4/5), Nettoindtil fredag 10/10

Sidste tilbud var 79, så et rigtig godt køb. En mørk, magtfuld vin med rig frugt, god længde -måske lidt poleret. Lokale Peñin gav 90p/100 til 2020, som også fik 89p/Rydberg: "Mørk og intens i smagen med sorte bær, mocca, peber og toastnoter. En meget ligefrem fyldig med fin krydret afslutning" (godt køb 12/24).  
     Felix Solis søger som andre giganter at få sig et ry for andet den billigvin, de lever af.. 
    Nyeste skud på stammen er fra særlig vinmark -Pago- nær kælderen i Olmedilla de Roa midt i Ribera del Duero. Druen er tempranillo, og vinen får 14 måneder i egefad (fransk og amerikansk). Huset ejer 70 hektar vin, som bruges til denne vin.

Mucho Más rød/hvid... 35,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/10

Netto havde den senest på tilbud for et par måneder siden til... 45, og selv til 50 er vinen faktisk godt køb! 

    Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Fik 4* af Rydberg for et par år siden. 

    Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område. 

    P.S: Vine af samme type leveres under mange etiketter, senest Perfecto i Lidl (til 50 kr). 


Rock & Roots organic ... 28,-

rød tempranillo, hvid verdejo/sauvignon, Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/10

Felix Solis leverer også Mucho herover. Rock er mere rustik, men bestemt drikbar og så er den både økologisk og tappet i hjemlandet. 
    Vent en ung frugtig rød med lille fylde og snert syre og hvid med god frugt og rustik eftersmag. Vinen koster op mod 70 kr i USA og 40 kr i hjemlandet Spanien. 

Quatro rød/hvid, kr/fl v4: 44,75

4 fl, 2 rød/2 hvid i box: 179

BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 10/10

Montgras' fine Quatro er (som navnet antyder) er et mix af 4 druer. Første årgang af vinen var 1998, og vinen er bedre end nogensinde. Vinen var tæt på topkøb til 55 (i Bilka sidste efterår).
    Rødvin af Bordeaux-typen (80% cabernet sauvignon, carménère og malbec) + 20% syrah. Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. En udadvendt vin med frugt, fylde og pænt lang. Nye år har fået meget ros (2022 90p/JamesSuckling, 2021 91p, 2020 90p/Descorchados). 
    Den hvide er næsten bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier,  sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma, ren og afrundet eftersmag -en herlig vin alene eller med mad. 2022 fik 92p/Descorchados. 

Faustino I Gran Reserva... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 10/10

Rioja. Samme pris i Føtex (og bedste køb i kæden denne uge, trist!). 
    Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år
    En ung 2016 har fået 92p/Spectator, 2015 fik 93p/Peñin, mens 2014 lidt overdrevet fik 95p/WineEnthusiast og mere realistisk 93p + bedste k'øb fra Rydberg. 
    Jeg har set den i Spanien i restaurant (225 kr) og på web og i  supermarked (Corte Inglès, 150 kr). I restaurant ofte samme pris som Murrieta Reserva eller Muga, som koster 160-250 i herhjemme (og 300 hos Laudrup, men det må vist være kunstig normalpris!). Murrieta er en bedre vin, dog! 

Ripasso "Rocca Alata"... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/10

Gad vide om Salling har fået en containere hjem af denne vin, som på skift ligger i gruppens forskellige kæder til denne lave pris! Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave. En middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.  

Gemma Barolo... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 10/10

2020/21. Gemma er helt ok Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. 2020 kræver 3-5 år og vil nok leve i 10-15 år. 2019 fik 91p + 5* i Rydberg store Barolo test i Spritnyt. En nyere årgang fik 94p/Decanter. 

Amarone "le Arche"... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/10

Er med gr ekstremt lav pris for Amarone-kopi for begyndere. "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! Men prisen er lav (selvom du kunne få den til 89 for 2-3 år siden). 

"Noble House" Riesling ... 39,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/10

Tør eller sødlig. En herlig vin med ren aroma og let til middel fylde og fin syre afbalanceret af diskret sødme -en herlig vin til glas i utide eller måske en salat. Jeg foretrækker den tørre riesling, som også ganske lille sødme til at balancere syren. Fra Rheinhessen, Tyskland. 

Garnier Sparkling "Blanc de Blancs"... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/10

Brut. Ikke smagt, men andet brus fra samme GCF (Martenot) er ganske ok, let og frisk, rimeligt tør med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad "Selection du Sommelier" anbefaler (ikke min i hvert fald!), men slet ikke ringe -og godt køb.  Brus laves på tryktank (som prosecco og Asti), ikke i selve flasken (som crémant). Vinen er iøvrigt tappet i Bordeaux, ikke i Bourgogne, og druerne er nok hentet et helt tredie sted! Kan sagtens bruges til både Aperol, Limoncello og oldemors hyldebærsaft!  

Garnier pinot eller chardonnay... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/10

Garnier har postadresse "21...", dvs Bourgogne, men selvom druen og flasken antyder det, er vinen fra Sydfrankrig, hvor der nok er mere pinot og chardonnay end på fødestedet! Simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren. 

Frigate Cove sauvignon blanc... 45,- 

GODT køb + ** (2/5), Nettoindtil fredag 10/10

Igen en vin, jeg måske har smagt -med anden etiket. Mindes at vinen er tappet i Danmark af Taster wine og solgt af Meny. Den etiket jeg smagte manglede helt den sprøde friskhed og aroma fra sauvignon fra Marlborough. Men kan se, at vinen står på webside til... 119,75. Så måske er vinen bedre end jeg tror! 

Sant Thias hvid/rød... 55,- 

Hvid grüner veltliner og Gemischter Satz, rød Pinot, Østrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000 søndag-lørdag 5-11/10

Altid et af Rema's topkøb! Grøn veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et stort, men godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. 
    Gemischter Satz er en cuvée fra gamle vinstokke, et mix af welschriesling, veltliner, traminer og pinot blanc, Meget aromatisk, tør, middel fylde, stor friskhed. 
    Rød Pinot er til den lette side, men frugtig og ren. Ikke smagt, men vi loves en tør hvid med aroma af mango og blomst, middel fylde med fine syrer. 
Foto: et stort familiehus ejet og ledet af famiien siden 1724. I dag ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna og vinmager Katrin Frank. 
    Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet.

Puglia rød/hvid... 40,- 

rød Sangiovese Zinfandel, Primitivo, Primitivo Susumaniello, hvid og rød Appassimento, Puglia Italien 

GODT køb + ** (2/5), Rema1000 søndag-lørdag 5-11/10

Jeg har ikke smagt disse vine -i hvert fald ikke med denne etiket. Men vinene er tappet af Globus i Køge, så vinene har nok vis lighed med Capolavaro, dvs. styrke og sødme og trættende i længden. 
    Jeg ville dog give Sangiovese-mixet og Susumaniello'en chance. Primitivo (zinfandel) blandes med susumaniello, en anden lokal drue, som er om muligt mere produktiv end primitivo. Navnet skal komme fra talemåden: "Susu lu somariello" -"løb, æsel, løb" -æslet får travlt med alle de druer, som skal i kælderen! 

Chivas Regal ”12 år” Whisky.. 149,-

GODT køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 10/10

Tilbud i dag er oftest omkring 170-180, så 149 er under DutyFree prisen! Jeg husker en ungdom, hvor Chivas var den dyre whisky. En vellagret, let til middelfyldig dram med meget aroma og blød, lang smag med lidt sødme. Johnie Walker Black er mere mig med sin røgede bouquet, men seriøse Tastings gav Chivas 91p i 2019. 


ANDRE

Sauvignon "Kim Crawford", 79 (3-4*, Netto), storebror til Selaks og lavet i samme kælder. For dyr -tænk på, at du kan få af Yealands Single Block i Brugsen til samme pris!  

Capolavaro Primitivo Manduria, 59 (3*, Netto), ganske ok dansk tappet Puglia, for mig meget bedre end Primitivo 17% (59, 1*/5), som jeg aldrig vil bruge penge på! 
Capolavaro Primitivo og Appassimento, 39 (2*), slet ikke min smag, så kun smagt hos andre! 

Königsmosel riesling39 (3* + godt køb, Rema1000), et af de ældste mærker i Mosel, let sødme, lidt syre og en god pris. Læs historien om vinen her

Macon Villages "Gagnerot" hvid, 75 (3* + godt køb), nydelig chardonnay, letbenet, frisk, fra -endnu- et mærke fra giganten GCF (så måske identisk med Martenot og Moingeon). 

Grand Cru St Emilion "Marquis Libarde", 75 (3* + godt køb, Rema1000), Libarde ligger i Bourg 40 km fra St Émilion, og her bor ejeren også. Ikke fra chateau), og vinen ses ikke på husets web. For at kalde sig Grand Cru skal vinen passere et (ikke strengt) smagepanel. Men den skal dog tappes i St Emilion, dvs. ikke i Bourg!