Søg i 1400 opslag:

10/04/2025

Superkøb fra New Zealand og Sydafrika!

Herlige hvidvine med frugt og klasse til lav pris plus 2 af Spier's rigtig gode vine fra Sydafrika. 

Superbrugsen og Kvickly er mere end et besøg værd med en perlerække af flotte vine til rigtig gode priser. 

    Påske og forår kalder på hvidvine, og Yealands økologiske "Single Block" (59) er lidt af et fund til denne pris. Men glem ikke sydafrikanske Spier's meget flotte Private Collection (50) og den endnu finere Creative Collection (79) med en herlig hvid 2 og en solid rød 5

    Personligt er jeg også stor fan af den letbenede, men tørre og rene Anges sauvignon (49,83 v6), som nok kan give meget New Zealand kamp til stregen samt Cattin's altid flotte Alsace Grand Cru (99). 

    Laroche er kendt for Bourgogne, bl.a. en god hvid Reserve (89), mens den mere daglige røde pinot og hvide chardonnay (50) er tæt på, men blødere i stilen. 

    Blandt de røde er Coyam (99) fra Chile i særklasse til prisen som også Art Nostros (50). 

    Der er mange andre tilbud, se opslag 21/3 her med bl.a. flot Cap d'Ousteau Haut-Médoc (59). 

BEDSTE køb: Yealands "Single Block" organic - Spier "Private Collection" rød/hvid - Spioer "Creative Block" rød/hvid - Anges sauvignon - Cattin Alsace Grand Cru - Adobe øko rød/hvid/rosé - Coyam red blend - "L" Laroche rød/hvid
GODT køb: Dream Moldova rød/hvid - Laroche Bourgogne "Reserve" - Art Nostros rød/hvid - Pagus Bisano Ripasso - Champagne Joseph Perrier - rød Aalborg snaps - Normandin XO Cognac
ANDRE køb: Sunrise rød/hvid Chile - Laroche Chablis 

uge 16-2025

Yealands "Single Block" organic... 59,-

hvid Sauvignon, økologisk New Zealand

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil lørdag 19/4
En af topvinene fra Yealand's domæne i Awatere, kølig del af Marlborough. 
    Fra enkeltmarken (Single Block) Seaview, som drives økologisk, men alligevel knap så forfinet som parcelleerne L5 ogS1 ved siden af. Vi er tæt på Stillehavet, blot 1500 meter, hvor andre anser 30-40 km for at være "tæt på køligt hav"! Vinen er superb nu, men kan blive bedre de kommende år med ældste vinstokke. 
    Imponerer med utrolig rig aroma -næsten over the hill, men holder lige balancen- men også fylde og sprød friskhed 
    Vinene laves på moderne vis, hvor druerne har kontakt med mosten før gæring og ikke ser eg, end ikke én egechip. 
    Natalie Christensen har i 7 år været chefvinmager og blev i 2023 er valgt som "Verdens bedste hvidvinsmager" (International Wine Competition, foto). Hun er også valgt af Drinks Business som en af de mest indflydelsesrige kvinder inden for vin.
    Nathalie stammer fra familie, der sammen med andre udvandrere fulgte med statsminister Monrad på den månedlange sørejse efter nederlaget i 1864. Monrad vendte hjem efter få år, men de andre blev! 
    De grundlagde kolonien Dannevirke, som stadig lyser op med vikingehjelme og andet "Solvang kitsch". 
   Nathalie tog en bachelor i musik og master i psykologi, før hun kastede sig over vinen. Siden 2018 har hun chefvinmager på Yealands, hvor hun også laver flot albariño, pinot gris og chardonnay. 

Spier "Private Collection" rød/hvid... 50,-

Rød Pinotage eller Shirazhvid chenin blanc eller chardonnay, Coastal W.o., Sydafrika
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil lørdag 19/4

En klasse eller to over Spier's Signature og et superkøb med normalpris -og globalpris- på 130 kr.         Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, aromatisk, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som har styrke (14,5%), også frugtig, krydret og blød. Jancis Robinson har givet 90p til ældre chardonnay. 
      Spier er en ret lille vingård, som dog laver en masse vin, hvor en god del i mange år har fundet vej til Brugsen.
    Vingården er en af de ældste -1692- blot 30 år efter, at de første vinstokke blev plantet i Sydafrika. Den ligger i det fine Stellenbosch tæt på Cape Town, men henter sin vin i hele Western Cape, hvoraf druerne fra Coastal (inkl. Stellenbosch, Darling mv) bruges til de bedre vine. 
    Vingården har som mange af naboerne også ferieboliger til udlejning. 

Spier "Creative Block" rød/hvid... 79,-

Hvid 2 (90% sauvignon, 10% semillon), rød 5 (cabernet sauv/franc, merlot, petit-verdot, malbec), Coastal W.o., Sydafrika
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Nogle af de rigtigt gode blandt Spier's utallige etiketter. I USA er vinen set til 51 $, dkk 380 + moms!  
    Den røde er et typisk cabernet-blend -på 5 druer, heraf navnet, med fint præg af eg. Pæn aroma af tobak, solbær mv, afrundet og mild, moden nu efter 5 år. 2021 fik 91p/TimAtkin. Kender ikke aktuel årgang, men godt køb til 79. 
       Den hvide ser eg, men lagring "sur lie" i 6 måneder -meget sprød, aromatisk med hyld og stikkelsbær (type New Zealand eller Casablanca). Ikke smagt i flere år, men kan se at den aktuelle 2023 har fået bl.a. 91p/TimAtkin og 4,5/5 fra Veritas mv.  

Les Anges sauvignon, kr/fl v6: 49,83

6 fl. 299, Loire Frankrig
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

2023 blev "Bedste Køb" med 87p i WIneEnthusiast med ordene: 
"Good, straightforward Sauvignon. Golden apple, lemon zest, white blossom and Asian pear open on the nose, while white nectarine surfaces on the palate underpinned by tart, chalk-dusted acidity"
    En lise efter de pfte tunge chardonnay'er fra "Den ny Verden" som Australien eller California. 
      Sancerre ved Loire er nok den bedst kendte sauvignon, og god Sancerre er meget bedre, men denne er ikke langt bagefter. Fra stort kooperativ. 
    Kun smagt en 2022 med aroma i duft og smag, let, tør og sprød, ganske elegant (Og herligt navn, "Englene"!). 2020 fik 5* i Ekstrabladet. 

Cattin Alsace Grand Cru... 99,-

Riesling, Pinot Gris eller Gewurztraminer Hatschbourg

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil lørdag 19/4

 Jeg holder meget af den sprøde, lækre riesling (senest smagt i 2021), som har god dybde og aroma, men Rydberg roser især Pinot Gris 2022 med 5* + bedste køb. Pinot Gris har ganske lille sødme, der giver den en rig aroma med lidt mango og fersken. 
    De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. Kvaliteten afhænger rigtig meget af  huset, og her er Cattin måske bedst fra de danske kæder. En god, men mindre kendt (og ret lille) er Hatchbourg nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. 
    Gewurz ikke smagt, men er nok mere sød med rosen aroma. Men mange vil være uenig! 

Dream Moldova... 35,-

rød pinot noir, hvid sødlig riesling, rosé "blush" (tappet i Danmark) 

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4
Fra Moldova mellem Ukraine og Rumænien. Rød og hvid var i 2024 "superkøb" i Vinbladet: 
    Rød pinot noir 2022: "Fin, aromatisk duft, kirsebær, jordbær og kirsebærsten. Saftig smag med moden tannin, fyldig med en eftersmag med let sødme forenet med fin kernebitterhed. 87p". 
    Hvid riesling:  "Liflig duft, hyldeblomst, æble og citrus. Elegant smag, fyldig med let sødme og let sødmefuld eftersmag med frisk frugt og fin syre. Et superkøb" (til 40 kr). Rosé "Blush" har en del sødme, og den har jeg ikke brugt penge på.  

Adobe øko rød/hvid/rosé... 40,-

økologisk Emiliana, rød cabernet, carmenère, pinot noir, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile

BEDSTE køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Adobe er den økologiske basisvin fra Emiliana. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid, ligefrem og enkel, men med vis karakter.   

    Kan se, at de generelt får gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken). En ældre 2020 cabernet fik 90p/JamesSuckling. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til, mens Alistair Cooper gav hvid 92p (i 2024). 

    Også Chile, Sunrise Chile (35, 2*), rød/hvid/rosé. Langt fra Adobe den ene gang de er smagt. Fra Concha & Toro, 

Coyam carmenère-syrah mv...  99,-

økologisk los Roblos Estate syrah/carmenère osv, Colchagua Chile

BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Alt for lav pris -vinen har en global pris på 200 kr og er blandt Chiles helt store vine. 2021 har allerede fået 95p/Descorchados, mens 2020 fik hele 96p/TimAtkin + 94p/100 af både Descorchados og James Suckling -samt ugens køb med 5*/6 af Rydberg i Spritnyt. 

     Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Moden nu og 2-4 år frem
    I de senere år har den kvindelige spanske vinmager Noelia Orts (foto) finpudset Coyam og ført den til nye højder. Vinstokkene drives økologisk og stadig mere biodynamisk med stadig lavere udbytte, og vinen er ikke længere end fadbamse, men en poleret, fast vin med lidt kant.
    Første årgang var 2001, så denne cuvée har efterhånden over 20 årgange bag sig. Den blev et forbillede for bl.a. Ninquén (Føtex/Bilka). Jeg foretrækker dog marginalt Coyam. 
   Vinen laves i det fine Colchagua af lige dele carmenère -en Bordeaux-drue- og syrah (Rhone-drue) med 25% balance af andre druer med Bordeaux og Rhone som oprindelse inkl. petit-verdot og grenache. Lavt udbytte, blot 39 hl/ha. Et år i nyere franske egefade. I 2020 blev tappet 279.000 fl.  

"L" Laroche rød/hvid... 50,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Sydfrankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

I 2009 fusionerede det store Laroche i Chablis med det langt større Jeanjean, Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstædighed. 
    Vine som disse kommer dog nok fra Jeanjean og er tappet i Languedoc. Både rød (2021 får 5* + godt køb af begavede Rydberg) er rigtig god. Synes næsten den hvide er bedst med ren aroma, god friskhed og pæn længde. Men det er ikke Chablis! 

Laroche Bourgogne Réserve... 89,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Smagt i 2022 og 23, som viser, hvorfor jeg engang var vild med chardonnay! Sprød, rig, ren aroma med lidt hø og lemon, middel fylde, pænt lang smag med gode syrer
    Tappet i Laroche's kælder i Chablis, og det smages i vinen (som smager bedre end Chablis fra knap så gode huse). Laroche har et af de største domæner i Chablis, men køber ganske meget ind udefra. Denne vin skal have lidt eg (1/4 er lagret i små egefade, hvad der til alt held næsten ikke smages).

    Chablis (129, 4*) er marginalt bedre, men slet ikke merprisen værd.  

Art Nostros pinot noir eller chardonnay... 50,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Den hvide chard har 14% alkohol, men der er syre under og et let strejf af eg. Ikke just min smag, men god for chardonnay. Den røde er bedre (for mig), ret lys, meget jord/hindbær i næsen, ret blød, krydret, men ret frisk stil. Nyd kælderkold til de fleste retter. Begge er gode vine, men jeg foretrækker Novas herover. 

    Nær Stillehavet i Chile er klimaet køligt, og tågen vælter ind fra det kolde hav om morgenen. Her laves gode "Cool Climate" chardonnay og pinot i Bourgogne-stil. Vinene er blødere og stærkere, men i øvrigt tæt på lignende vin fra Frankrig til ofte højere pris. Skal have lagret et år i fransk eg. 

Pagus Bisano Ripasso... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso (hvor en ung frugtig rød er "passeret" over amarone kvaset), som har lidt mere fylde end de ofte lette rødvine fra Valpolicella. Denne er faktisk god, med ren frugt med kun snert af krydderi. 

Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  229,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Denne gode Champagne står næppe tilbage for Moët og andre bedre kendte mærker.
    BrutIndbydende aroma, let, ren og sprød, -afrundet af beskedne 8 g/l restsødme91p/Rydberg: "Flot expressiv næse. Flot balance med fin dybde og personlighed. Renhed i frugten og smæk på syren. Flot mousse og balanceret med en vedvarende lang afslutning".(12/23, anm. til 280). 
    Demi-Sec: har 38g restsødme og er frugtig og sød, men med syre under. Til desserter.
    Joseph Perrier er hverken i familie med  den blidt perlende Perrier eller naboerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. 
    Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I 1888 overgik huset til den daglige leder Pithois, og sent i 1900-tallet til storebror Laurent-Perrier.
    I dag ejes huset af Alain Thiénot, som også ejer bl.a. Canard-Duchêne. "Cuvée Royale" mindes en af kunderne, dronning Victoria! 

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 75,- 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4 (samme pris i Bilka, Rema1000 og Netto, mens Føtex er oppe på 89). 
Gule ællinger, æg og Påske er på trapperne, så det er også tid til snapsen -så alle kæderne har fundet tilbudskniven frem. Uden for sæsonen risikerer du at betale 180 for Linie aquavitten og 130+ for rød Aalborg, men det er højsæson: 75 er p.t. laveste pris for den bedste snaps (men har været set med kupon til 59 i Lidl). 
     Intet slår den rene aroma, men uden den rene skære aroma i Taffel. Jeg er nok puritaner, når jeg vælger ledsager til de syltede, marinerede og krydrede sild! Intet slår den røde Aalborg med sine 45%, som virkelig får kommenaromaen frem.

Normandin XO Extra Cognac ... 229,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Et af de bedste tilbud i Cognac, da denne Cognac er lagret mindst 10 år i eg og ikke kun de 5 år, som loven kræver af XO (mens en VSOP kan nøjes med 4 år). En glimrende Cognac med rig bouquet med rancio snarere end karamel og afrundet, pænt lang smag, der varer ved i munden.