Søg i 1400 opslag:

11/04/2025

Snapsesæson betyder lav pris!

Til en rigtig frokost til Påske hører -naturligvis- snaps. Så herunder er samlet de bedste bud på snapsen. 

Den næste uge er højsæson, så du kan få rød Aalborg helt ned til 59 (!) -uden for sæsonen op til 130. mens Linie aquavit fås til 98-99 mod op til 180 ugen efter Påske. Sådan er markedet så besynderligt! 

    Begge disse snapse destilleres trods navnet i Norge, men Sverige vil også være med. De laver en masse forskellige snapse, som Hinsidan koster stort set det samme, men herhjemme er det kun O.P. Anderson, der ses -til den rigtige pris -ned til 85 i Lidl (og op til 110 i Bilka). 

    Det kniber til gengæld med ægte danske snaps, men du kan dog få Svendborg og Bornholmeren... 

uge 16-2025

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 75,- 

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 19/4, fås til 59 (Lidl indtil lørdag) og 75 i bl.a. Netto,  Rema1000, Superbrugsen og Kvickly

Intet slår den rene aroma, men uden den rene skære aroma i Taffel. Jeg er nok puritaner, når jeg vælger ledsager til de syltede, marinerede og krydrede sild! Intet slår den røde Aalborg med sine 45%, som virkelig får kommenaromaen frem.

Brøndums snaps... 69,- 

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil lørdag 19/4, fås i Føtex og 365 (75)

Fås som klar (til kryddersnaps), den klassiske 40% "rectificeret" og en gylden, blidere udgave. Den normale er en god snaps, hvis du finder Aalborg for stærk. 

O.P.Anderson Original aquavit... 85,-*

GODT køb + **** (4/5), Lidl, søndag-lørdag 13-19/4, med Lidl+ (ellers 99) 

Original eller Klar, økologisk, 40%. Med kælenavnet "Prima" (ordet før aquavit på etiket) er en rigtig god snaps, som i Rydbergs test i Ekstrabladet fik hhv. 92p/100 -dvs. lige efter vinderne Aalborg Jule og O.P. Jul- og samme karakter som Aalborg Nordguld og et par andre. Jeg sætter Taffel højere end Rydberg, men er ellers enig med ham i. at den let mere aromatiske Original er marginalt bedre end Klar. 

Aalborg Fad snaps... 95,- 

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 19/4

37,5%. En ret ny snaps, som er lagret 4 måneder på brugte Sherry fade og fået tilsat lidt gammel rom fra Caribien. En blid og blød snaps, som ikke gør fortræd. 
    Sjovt nok koster den 119 i Bilka (som også Porse, engang markant billigere end rød Aalborg!). Men fortsat ikke en rival til snapsen hjemme hos mig  -rød Aalborg og Linie Aquavit "Christmas", som tilmed er lagret hele 3 år på Sherry fade (og holder 41,5%). 

Lysholm Linie Aquavit... 98,- 

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil lørdag 19/4, fås til 99 i bl.a. Netto, Superbrugsen og Kvickly

WineEnthusiast er med 95p/100 (i 2016. Hmm) mere gavmilde end mig. En mild snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en blid smag, balanceret i eftersmag af 41,5% alkohol. Bedre end jeg husker den, men ingen match for rød Aalborg.
      Den hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange.

Svendborg snaps eller halvbitter... 85,-

38% snaps, klar eller gylden, Korvet snaps eller Svendborg Halvbitter
GODT køb ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly
I Brugsens storhedstid var Svendborg centrum. Her lå Svendborg vinkompagni, en af byens vigtige arbejdspladser og dengang måske Danmarks største vintapperi. Blandt produkterne var Svendborg snaps.. 
    I dag Svendborg vinkompagni lukket og flyttet til Helsinki. Men Svendborg snapsen er genopstået (hvis den har været væk?). Styrken er gået ned fra 40 til 38%, men de smager nok som dengang, hvor mange foretrak at sige Svendborg, ikke Aalborg til snapsen. De fandtes dog i cirka samme typer som dem fra Aalborg. 

Bornholmer Akvavit, 50cl... 99,-

2 Blond 40%, 3 Fadlagret 40%, 4 Dild 38% og Rabarber/Stjerneanis 38%, økologisk

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 19/4

Normalprisen skal være 149-209 (fadlagret), så 99 er en god pris -men 50cl svarer til 139 for 70cl. Men ganske god snaps, og så er den 100% lavet på Bornholm (og økologisk). Kun smagt den fadlagrede, som var rigtig god.