Søg i 1300 opslag:

03/12/2020

Superb Chianti, sjælden australier, topkøb i Bordeaux og meget andet

For bar et år siden måtte du ofte betale op mod 200 for den klassiske Riserva Chianti Ser Lapo fra Mazzei. Nu er prisen 99. Der er ved at ske noget, og du ser det måske bedst i Irma! 
      Irma er meget stærk i denne uge med Mazzei vine (med 3 røde stjerner i Gambero Rosso), men også sjælden vin fra Western Australia såvel som stor Priorato, klassisk Zinfandel -foruden flot Bordeaux til overraskende lav pris.  


Mazzei "Ser Lapo", Chianti Classico ... 99,-


2017 Riserva, Bedste VIN + bedste KØB ***** (5/5), Irma, indtil 31. december  -Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", altid en flot Classico Riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
      Denne vin fra Fonterutoli er en klassisk Riserva, hvor 3 år ikke er nogen alder. Giv den 2-3 år endnu og den kan gemmes i 10+ år. '16 fik 94p/Spectator, mens den unge '17 foreløbig har fået 92p/Parker, 93p/Vinous mv. Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og iøvrigt også navnet på daderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine. Denne har dog "kun" fået 1 glas, men er dog ganske flot.  

Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 99,-

2018, Bedste KØB ***** (5/5), Irma, indtil 31. december. Jeg har aldrig smagt denne Classico, men giver den uden tøven 5*. Den har mindre eg end Riserva -12 måneder- men fadene er franske og små. Vil nok vælge Riserva til samme pris.  

Mazzei "nr 10", Toscana ... 79,-

2017, **** (5/5), Irma, indtil 31. december. Mazzei har flere ejendomme og laver et utal af vine, men denne har jeg ikke set før. 90% merlot + 10% sangiovese, også med et år i små franske egefade. Normalt noget billigere end vinene herover, så igen vil jeg satse på Ser Lapo. CellarTracker gav 2014 89p/100. 
      Mazzei familien er en stor vingård med godt 150 hektar vin -inkl. vingård i Maremma nær Middelhavet og i Noto på Sicilien. Coop har også Siepi, en af topvinene fra særlig mark i Classico (men solgt som Toscana). Prisen er før høj (559 (4*). 

Ironcloud "Single Vineyard", GSM eller chardonnay... 99,-


Bedste VIN + bedste KØB
***** (5/5), Irma, indtil 31. december   -denne vingård kendte jeg ikke,
men kan se, at australske nestor Halliday giver vingården 5* trods den beskedne størrelse (12 hektar, men måske også køb af druer). Vinene skal komme fra
Rock of Solitude marken. Jeg kan sgu ikke stå for sådan et navn, såvel som Ironcloud ("Jernskyen") -det oser af historie, selvom vingården har blot 20 år bag sig! 
      Halliday giver 2018 chardonnay 95p/100 med ordene: 
      "Complex nose of flint, white flowers and nectarine leading to a palate with grapefruit, more stone fruit and spicy notes from fermentation in oak. The acidity is just right, neatly tying all the flavours into the seamless texture.".
        Den røde 2018 GSM får 94p med ordene: "85% grenache, 10% mourvedre, 5% shiraz... No surprise that the mouthfeel and flavours should be different to those of McLaren Vale. It's more precise in terms of its flavour and the grenache is less warm - you might assume from the taste that shiraz is the dominant part. It carries its alcohol extraordinarily well." Til prisen må det være svært at finde bedre vin! 
      Ironcloud ligger i Ferguson dalen i det ret nye Geographe område i Western Australia ca. 120 km syd for Perth. Vingården har blot 20 år bag sig, men er ved at få et godt ry. Herligt at se noget andet end Oz-giganter som Treasury og Pernod-Ricard!  

Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, 2 fl...  119,-

***** (5/5), økologisk, Navarra, Irma, indtil onsdag 9.december. Denne ville være bedste køb., hvis ikke Irma havde for mange af disse... Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Kendere er begejstret. Det er jeg faktisk også. 

Carlo Scala Primitivo di Manduria ... 2 fl: 119,- 

**** (4/5), Irma, gælder indtil onsdag 9. december. Laves af Contri Spumanti (bl.a. også Why Not? og andre til Coop, Meny mv). Rydberg giver vinen 5* med ordene: "Mørke, krydrede noter. Pæn koncentration og intensitet. Drevet af sorte, letbitre kirsebærnoter, varme krydderier og vanilje. Pæn fadintegration og længde."  Jeg er ikke uventet ikke helt så begejstret. 

Klassevin fra Bordeaux, Italien mv 

Ch. Fourcas-Dupré 2014, Listrac... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irmaindtil 31. december   -en flot, klassisk Médoc i overset årgang til en meget rimelig pris! Slottet er et af de bedste i Listrac lidt nord for Margaux og leverer kvalitet tæt på 5.Cru. 91p/WineEnthusuiast: "Ripe and full of blackberry fruits. It has serious tannins still although these are well balanced by the fruitiness. The firm structure and wood aging flavor will soften over the next few years. Drink from 2020." Irma's 2014 har fået 15,5/20 i Revue du Vin (= ok 5.Cru), mens 2013 fik 14,5 -og den koster 185 kr hos Theis Vine. 

Petit Caillou 2015, Saint Julien ... 199,-

**** (4/5), Irma, indtil 31. december   -laves af Ducru-Beaucaillou, en af de bedste 2.Crus, ret tæt på 1.Cru. Nemlig.com har god pris på vinen -1345 kr for en flaske i 2014 (ikke så god som '15). La Croix de Beaucaillou er en god 2.vin, så "Petit" er 3.vinen, som Tim Atkin har givet 90p/100. Sikkert en afrundet, flot vin. 

M de Marquis de Terme, Margaux, fra 4.Cru... 199,-

**** (4/5), Irma, indtil 31. december  -et af flere navne på 2. vinen fra Marquis de Terme, 4.Cru Margaux (andre er l'Écrin, Fleur og Gondats de Marquis de Terme). 1.vinen fik 92p/Parker, så 2.vinen er sikkert glimrende i godt år som 2015. 

Tosalet 2013, Priorat "Carignan"... 199,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil 31. december  -storebror til den almindelige Tosalet, lavet 100% på gamle carignan vinstokke. En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Moden nu og de kommende 2-4 år. 92p/WineEnthusiast og Peñin, 93p/Spectator i et USA, hvor prisen er 99$ + tax, ca. 700 kr! 

Bear Flag 2016 Zinfandel, Sonoma... 149,-

***** (5/5), Irma,  indtil 31. december. Kender ikke vingården, som måske er mærke fra et af de store huse, men Sonoma er et perfekt sted til zinfandel! 91p/Parker, bl.a. "bursts from the glass with baked raspberries, redcurrant jelly and Black Forest cake notes with hints of tree bark, cracked pepper and Indian spices plus a waft of potpourri. Full-bodied, rich, velvety and wonderfully spicy in the mouth, it gives up loads of earthy layers on the long finish. 20,000 cases produced". På dansk en sværvægter med krydderier og lang smag. Jeg var vild med denne type vin engang. 

Col d'Orcia 2015, Brunello, øko... 219,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil 31. december. En af de større ejendomme i Montalcino, med 540 hektar, hvoraf 110 bruges til Brunello. Vingården har været ejet af Cinzano-familien siden 1973 og har altid leveret god vin. I dag er vinene dog bedre end nogensinde, måske i takt med, at vingården er gået over til økologi


30% på Champagne Joseph Perrier


Tilbud gælder til nytår, 30% rabat er trukket fra. 
Vintage 2008 er topkøb 

      Joseph Perrier er ikke i familie med den  perlende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert 
med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges ofte som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! 

Champagne Joseph Perrier "Cuvée Royale"...  209,30

Brut/tør ***** (5/5), Demi-Sec/halvsød, **** (4/5), Irma
En god Brut med indbydende aroma, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. 89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver: "Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."
      Jeg foretrækker denne for den ekstremt tørre Brut Nature (279,30, 3*), uden dosage, som for mig mangler balance. Men har du købt den, så gem den 1-3 år, det plejer at give vinen mere frugt. 

Champagne Joseph Perrier "Blanc de Blancs" ... 244,30,-

Brut, Bedste VIN + ***** (5/5),  Irma. 100% chardonnay (normal Champagne er 60-75 % pinot og 25-40% chardonnay). Let, frisk, en anelse tørrere. 5* af Ekstrabladet og 17p/20 af Oldenburg. .

Champagne Joseph Perrier "Brut Rosé"... 244,30,-

**** (4/5), Irma. Meningerne er delte om denne lyserøde Champagne (hvor Champagnen er hvid, men bliver tilsat 12% rødvin efter 2. gæringen). Ekstrabladet og Oldenburg (18p/20) sætter den meget højt, men jeg var ikke helt så begejstret. God til lam, mener Oldenburg. 

Joseph Perrier Vintage 2008 Champagne... 279,-

Bedste KØB + Bedste VIN, ***** (5/5), Irma

Her er alle til gengæld enige! Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år, indtil de særlige prestige-Champagner kom i 1950erne. Men ofte er Vintage lige så god -og et bedre køb! Denne er efter 10 år er i sit livs form, selvom jeg kender én og anden, der mener, den vil blive bedre med yderligere 5-10 år på flaske. Jeg hører dog til dem, der kan lide vinen, mens den som denne stadig er livlig og forbavsende frisk efter 10 år på flaske! Excellent køb. Bl.a. 6* i SmagpåVin. 
      Måske er Cuvée Josephine Vintage 2008 bedre, men også meget dyrere (559,30, 4*), men foretrækker egentlig den normale vintage. Det er faktisk sjældent at prestige-Champagne er bedre end den normale vintage -undtagen måske Cristal, Dom Pérignon og et par andre. Og du skal ofte betale 300+ kr for en fancy flaske!

Burmester 10 years old tawny Port... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil 31. december 
Jeg vil egentlig lige så gerne drikke Coop-gruppens Pocas eller Barros -samme ejer som Burmester (også 99), men synes Burmester's etiket er flottere! En god 10-årig tawny, meget frugtig, nødder, mere figen end læder, sød, men med et twist i slutningen. Fik i 2018 95p i Decanter World Awards (som ofte er gavmilde med points).  
      Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne. Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...? 
      Irma tilbyder også Burmester 20 yrs old (229, 5*) og 1985 (35 år, 399, 5*), for mig meget bedre køb end LBV (119, 3*).  
      Men du kan fra søndag få et endnu bedre tilbud i Rema1000: Kopke 2000 Colheita (20 år), 199, 5* + bedste køb. Kopke er samme hus som Burmester og nok det mest kendte navn fra koncernen. 
      Burmesters Vintages er p.t. også for dyre, med Quinta do Arnozelo 2018 Vintage Port (249, 5*), som undtagelse. Den er formentlig lige så god som 2015 (359, 3*), der fik 92p/Spectator. 

01/12/2020

Herlig Portvinskopi og flot barbera og chardonnay

Danskere elsker Portvin, og det forstår jeg godt. Men du bør prøve Spier's herlige Cape Vintage, som er en slags "Vintage Port Light" -på den gode måde, forstås! Det bedste fra sød vintage og rødvin -den smager så godt, at det er svært at tro, at den holder 20% alkohol! 

Coop's Kvickly og Superbrugsen tilbyder også den gode barbera fra Fontanafredda og den lige så gode chardonnay foruden flot Rhône... 

Bedste KØB: Fontanafredda barbera/chardonnay, Oberon Visan, Rhône VillagesS de Segur 2016 Haut-MédocSpier 2016 Cape VintageQuinta de Pego Late Bottled Vintage
Bedste VIN: Villa Annaberta AmaroneSpier 2016 Cape VintageGran Cruz 2016 Vintage Port

Fontanafredda, barbera eller chardonnay.... 45,- 

med Coop-app, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 3.december

Jeg holder meget af den røde barbera fra Alba, som har rig frugt og fasthed, fylde på en rustik måde, der passer rigtig godt til krydrede retter. '17 fik 90p af Spectator, '18 er formentlig lige så god. En rigtig god vin til vintermad som f.eks. gullasch eller pasta. 

Hvid chardonnay (Langhe DOP) er også mere "Kold Klima" stil end normalt -her kommer den fra Barolo-regionen. Ingen eg, men masser af aroma, sprødhed og stil. Glimrende og superkøb. 

      I Danmark blev Fontanafredda solgt af Italiensk Vinhus (indtil han gik konkurs engang i 1970erne), hvorefter det skiftede importør et utal af gange for nu tæt på 20 år at have været importeret af Coop.

      Fontanafredda leverer også Barolo Santa Vittoria 2016 (99, 4*), ej smagt, lav pris for Barolo, ikke ringe, men ikke så god som normal Fontanafredda, 4* i Ekstrabladet. Har dog mere tillid til denne vin end til Barbaresco Riserva "Villaurora" (6 fl: 499) -meget lav pris for vin fra dette område. Men hvis vinen som oplyst har fået 36 måneder i eg, er jeg tvivlende. Og 6 flasker er meget! 


Oberon Visan, Rhône Villages, øko... 59,-

Bedste KØB, ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23. december 
Visan ligger i den nordlige del af Syd-Rhône -nærmere Montélimar end Avignon- og klimaet eer lidt køligere end i f.eks. Vacqueyras længere mod syd. 
      Henrik Steen Andersen gav den 5 glas i Politiken (dec.2019) med ordene: "Krydret, ret bred duft, middeldybe bær og kakao. Meget kraftig smag, masser af fylde, kraft og rigdom. Typisk fuldfed Sydrhone i den fyldige stil, og det er lige vinen til fed julemad."
      Til samme pris også Mouton-Cadet, Bordeaux (5*, 59). Her foretrækker jeg: 


S de Segur, Haut-Médoc... v.6: 49,83 kr/fl

2016, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 3.december, 6 fl: 299

Se youtube fra Kim i Coop om vinen. Ej smagt, ej på Coop web, og p.t. kun set i Supeerbrugsen ikke i Kvickly. Årgangen giver den 5*. Formentlig overskudsvin uden meget eg fra Ségur, og det lover godt, formentlig med god frugt i duft (solbær) og en frugtrig smag, som skjuler den syre, som næsten altid vil præge Bordeaux og sikrer holdbarhed.

      Foto: Ségur ligger i det sydlige Médoc ikke langt nord for selve byen Bordeaux og har navn efter markis de Ségur, en af de mest berømte slotsejere i regionen. Han skal have sagt, at han lavede sin vin på Lafite og Latour, men at hans hejrte tilhørte Calon-Ségur. Men han ejede også andre slotte, så måske tilhørte det yderste af en fingernegl dette lille slot! Men prøv én flaske, før du køber 6.

Villa Annaberta Amarone, Valpolicella... 2 fl: 250,-

Bedste VIN, ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3. december 
Jeg er bestemt ikke fan af amarone, men må indrømme, at Annaberta er rigtig god, magtfuld, med koncentreret frugt, pæn dybde, tannin, tør trods en let sødme i eftersmagen. 
Vingården ligger i hjertet af Valpolicella. De sælger masser af vine af varierende kvalitet, men denne amarone samt deres Valpolicella og ripasso er i reglen en tand i forhold til le Arche, Cadis og de andre billige amaroner. 

Spier 2016 Cape Vintage... 50,-

Bedste KØB + VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 3.december, normalpris: 149
En ganske sjælden vin til utroligt lav pris, noget så sjældent som "en sydafrikansk Vintage Port"! Meget dyb, overdådig frugt med brombær, chokolade og lidt kirsebær. Sød og lækker, fyldig, men elegant og med tannin til at holde balancen -men slet ikke så aggressive tanniner som den ægte Vintage Port. Perfekt nu til ris à l'amande eller desserter med chokolade og frugt. Trods 20% alkohol slet ikke tung. Kan også gemmes nogle år.

      Indtil 1970erne leverede Sydafrika stort set brandy og Portvin og kun lidt bordvin. I dag skal du lede længe efter en Portvinstype -mens du i 70erne næppe fandt en Portvin som denne. Du finder den (som mange andre vine) ikke på Spiers egen web (som også fås på dansk!), så den er som andre vine lavet specielt til Danmark. 

Quinta de Pego Late Bottled Vintage.... 49,- 

2016 Port, 37,5 cl, Bedste KØB + ***** (5 af 5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 3.december 
Glimrende sent tappet vintage, dvs. med intet eller kun lidt bundfald. Den nye 2016 er ikke smagt, men både 2013 og 14 var glimrende, med meget rig frugt og lækkert afrundet, kraftig smag med god balance mellem syre og sødme. Perfekt til ris à l'amande -og oste!- parat til at nyde nu. Og så er en halvflaske perfekt til et coronalt accepteret selskab -flasken rummer 8 (små) glas! 
      Pego (retteligt Pégo) er dansk-ejet, ejet af AMKA i Randers, som er storleverandør til især supeermarkeder, men også har Jysk Vin, der henvender sig til private. AMKa startede i 1978, da Anna-Marie Søndergaard begyndte at importere vin som hobby. Siden kom ægtefællen KArsten til -og firmaet fik navnet AMKA. I dag er det sammen med Hans Just Danmarks største familieejede vinfirma. 
      Vingården ligger lidt neden for Pinhao, hovedstaden i Oporto-området og er også et godt hotel. Vingården har 33 hektar ned mod Douro-floden. 

Gran Cruz 2016 Vintage Port... 119,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 3.december. En ægte Vintage til lav pris -mørk, magtfuld, fuld af frugt (brombær osv), sød, men med tannin til at give lidt bid og struktur. 
      Vintage er husets bedste unge vin, som tappes ung efter 2 år med henblik på at lagre mange år (10+) på flaske. Mange drikker dog også vinen ung, hvor den er formidabel til f.eks. ris à l'amande, tærter med frugt osv. 
      Frankrig har investeret voldsomt i Portvin -men Frankrig er også Verdens største marked for Port! AXA ejer Noval, Vranken ejer Rozès. Frankrigs næststørste spiritushus la Martiniquaise (specialister i rom, bl.a. Martinique og Negrita) ejer Cruz, som er et af de største Portvinhuse med 10 millioner fl/år. Standardvinene er -ok- standard, og LBV imponerer heller ikke!

Barros 2006 Vintage Port ... 179,-

Quinta da Galeira, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly  indtil torsdag 3.december 

Som Pégo er Galeira en privat vingård, som også tilbyder overnatning, men denne ligger tæt på selve Pinhao (800 meter), dvs. du også kan finde gode restauranter og andet i gåafstand fra lejligheden. Pinhao er en rigtig hyggelig by, som også er havn for sejlture på Douro-floden, som er en oplevelse. 
      Vingården har gamle vinstokke, især den fine touriga nacional. En indbydende, kraftig Port i den blidere ende, allerede behagelig. Barros er del af Sogevinus gruppen, som også omfatter Calem, Burmester, Feuerheerd, Hutcheson og andre. Sammen med Cruz er denne 2006 de bedste Ports -og bedste køb. 
      God til oste og desserter, måske ris à l'amande eller tærter uden chokolade. 

Cálem 20 år tawny Port... 219,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 3.december
Fik 92p af Decanter, og det virker ok. Ikke smagt i mange år, men jeg husker den som rigtig god, med virkelig alder i bouquet og smag. 
      Superbrugsen/Kvickly tilbyder også Càlem 10 år (109, 4*). Du kan uden større problemer finde andre 10-årige til under 100, som ikke er ringere, f.eks. Pocas eller Burmester for slet ikke at nævne Barros Almeida (5*, 99), som sælges i samme kæde til 99! Desuden også Càlem Colheita 2008 (149, 3*). Slet ikke høje priser, men ikke så spændende som sidste år. Derfor kun 3-4*.