Søg i 1400 opslag:

01/09/2025

Uge 36: Superkøb fra Bordeaux, Rioja og meget andet

Når du kan få historisk Rioja Reserva til 50, som har global pris på 147, og en Grand Cru fra godt slot til 79, så må du som jeg klappe i hænderne. 

Uge 36 er simpelthen en af de bedste uger for vinkøb, jeg har oplevet. 

Frankrig står stærkt i ugen med Médoc til 45, St Emilion til 79, Alsace Grand Cru til 80 og flot Gigondas til 100. Ialt 7 vinkøb. 

Fra Italien spændende Nero di Troia (50) fra samt ikke mindst den superflotte San Felice Chianti Classico (59). 

Spanien har ugens billigste -økologisk Rock & Roots til 28 kr- og en af de bedste i form af CUNE Reserva fra Rioja (50). Endelig en hvidvin fra Danmark (140). 

Igen topper Superbrugsen og Kvickly fulgt af Meny, Bilka, mens Netto, 365discount og Lidl har et avistilbud hver.  

Rema1000 er ikke med i ugens vinkøb, desværre, da deres tilbud blev registreret efter deadline. 

Vinene er alle tappet i produktionslandet (om andet ikke er nævnt).   

7 vinkøb under 50,-

Rock & Roots organic ... 28,-

rød tempranillo, hvid verdejo/sauvignon, Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/9

Fra det pålidelige, meget store Felix Solis hus i Mancha. Ikke så god som Mucho Más, men drikbar og så er den økologisk. Vent en ung frugtig rød med lille fylde og snert syre og hvid med god frugt og rustik eftersmag. Meget lav pris for vin tappet i hjemlandet! 


Mariella's rød/hvid/rosé... 30,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 3/9
Stærke, men letbenede vine fra Savanha (Spier), Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.  Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og. 
    Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt. 

Noble House riesling... 39,-

Dr Pauly Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 4/9
Nok mindre imponerende end for 5-6 år siden, men du får stadig rigtig meget vin til 39! 
Hvid tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen.
    Fås også som riesling rosé med ren, fin aroma og let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt).  Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel.


Médoc "Pessange"... 45,-

*** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 31/8-6/9

Set i 2019. Ingen charmetrold, men masser af karakter. Emiddelfyldig vin med lukket næse og fast, ret tør stil -bedre med tid i glasset og især med mad. Nok bedre om 2-3 år. 
    Denne vin kommer fra det nordlige Médoc. Pessange var oprindelig et slot, men nu er navnet et mærke fra kooperativet UniMédoc. Vinen gærer og lagrer på tank og er tappet i kælderen -dog nok efter 4-5 år på tank, så vinen smager ungdommeligt. 2019 er i øvrigt en rigtig god årgang. 

Faustino V Rioja Reserva, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279, rød; også hvid og rosé (3* + godt køb)
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/9
Et topkøb, da vinene står til 70-80 kr i hjemlandet. 
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017 med 92p/WineEnthusiast og 90p/Tim Atkin.
    Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration før gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag.

Novas økologisk rød/hvid, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279. øko rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/9

Lillebror til Coyam fra samme Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. 
Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue. Med 92p/James Suckling. 
      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har i nyere år fået ros af gode smagere. 

Flaxbourne sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. BEDSTE køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/9

Marlborough, New Zealand. En god sauvignon en klasse over vinene fra giganterne. Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, men med frugtsødme, der får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi, en sommersalat -og til under 50 tæt på topkøb.  

    Et andet mærke fra Yealands og dermed vinmager Nathalie Christensen, efterkommer efter indvandrer, der fulgte efter grundlovsfader Monrad og grundlagde Dannevirke i New Zealand. 

5 vinkøb 50-70,-

CUNE Rioja Reserva... 50,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/9

En ganske fremragende Rioja til næsten uhyggeligt lav pris -vinen har global pris på 147 kr! 
    En magtfuld, men lang og afrundet vin med rig bouquet, præget af lang lagring 4 år før tapning (hereaf 2 i små egefade). Vinen er 100% Rioja Alta fra 3 vingårde i Alta. 
    Kender ikke årgang på Reserva, men alle nye år er i top -2019 fik 93p/JamesSuckling og 90+p/Parker, mens 2018 og 17 fik bl.a. 93p/WineEnthusiast.    
    CVNE ("Compañia Vinocola del Norte de España") er et af de historiske huse, grundlagt 1879

Cotes du Rhone "Morel" .. 50,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/9

Lidt af et fund til denne pris.  2023 fik 5* i Vinavisen, der skriver: "I duften er der mørke kirsebær og rosmarin, og i den saftige smag dejlige komplekse krydrede noter. En meget tiltalende og let drikkelig rød Rhône". 2022 fik 5* og 88p/Rydberg + godt køb. 
    Har ikke smagt 2023, men 2022 giver Guigal (79 kr!) kamp til stregen. Tilmed er Morel så tæt på Chapoutier's 30 kr dyrere Rhone, så jeg gider ikke betale merprisen.  


Nero di Troia "Zensa"... 50,-

Økologisk, Puglia

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 4/9
Er du træt af Puglia's sødmefulde rip'amaroner, så prøv en af de andre fra Italiens konsumområde nr 1, f.eks. på den lokale drue, Nero de Troia: Dyb farve, indbydende duft af modne bær, frugtig snarere end krydret, god tannin, til den bløde side, fyldig og pænt lang. 
      Nero di Troia  vækker minder om Homers "Iliaden" (en myte, måske?): Belejringen af Troja (ca. 1000-1200 f.v.t.) sluttede med den trojanske hest, som skjulte soldater, som kunne erobre byen.  

Tosalet Priorat "Vinyes Velles"... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 4/9

Vinen var rigtig godt køb til 89, så noget af et fund til blot 59 -en næsten uhørt pris for vin fra det mondæne Priorat. 
    50+ år gamle vinstokke, men ung vin og moderne stil. Meget lig en blødere udgave af stærk SydrhôneIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Vinen slutter med blød syre. En meget drikbar vin på den kommercielle måde, som i alle nye år er belønnet med 90p/Guía Peñin. 

San Felice Chianti Classico... 59,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 11/9

I andre lande koster vinen over 100, så denne unge Classico fra er et topkøb. Nyeste rating er 2023 med 90p/JamesSuckling, mens Parker har giver 91p/100 til både 2022 og 21. 2022 fik 89p/Spectator. 
    En fast, ganske fyldig Classico med positiv frugt med pæn dybde, god længde. Den har fine tanniner og syre, så jeg vil personligt (som enhver ung god Chianti) give den 1-2 år mere, men mange vil nyde den nu til hakkebøf, pasta og pizza.   
      Vinen fra San Felice kommer modsat mange fra eget domæne i det sydlige Classico.

7 vinkøb over 70,-


Moines Grand Cru St Emilion... 79,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 4/9


Ekstremt lav pris på Grand Cru, som er set til 150 kr -i Frankrig. Moines er et ganske godt slot, ejet af familien Pauty, som jeg kender fra en gammel favorit, La Grace Dieu. Har ikke set årgang, men vil tro det er 2021 eller 2022, begge rigtig gode (21 med bl.a. guldmedalje fra Mondial). 
    Så vent en fyldig vin med god frugt præget af merlot (90%) og afrundet ganske lang smag. God nu for sin unge frugt, vil nok rundes af med 4-6 år på flaske. 

Riesling Grand Cru "Sommerberg"... 79,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 4/9

Sommerberg ligger lidt nord for Colmar i sidedal og har 28 hektar vendt stik syd. Jorden er granit (lidt som i Brand tæt på) og er perfekt til riesling -blot sommeren ikke er for varm. De bedste vine er fremragende, ikke mindst fra stjernen Zind-Humbrecht. 
    Har ikke smagt denne vin, men med en "normalpris" på 159 får du meget for pengene Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. På shop.Meny ses også Muenchberg til samme pris.  
    Familiehuset Biecher er gammelt (1762), men også hypermoderne med lille domæne, men stort tapperi, som tapper vin fra det mestre af verden under væld af etiketter. Vinene er normalt ret middelmådige og er i reglen købt udefra. 

Terrunyo carmenère Chile... 89,-

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 4/9

Meget lav pris på Terrunyo, hidtil solgt globalt til omkring 300 kr. Tilmed i en anderledes og original stil takket være druen carmenère. 
    Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. 
    Carmenère er i dag Chiles "nationaldrue". Druen er indfødt i Bordeaux' Médoc, men vinlusen Phylloxera tog livet af den få år efter, at nogle skud var sejlet til Chile, der blev druens nye hjemland.  
    2023, 22 og 21 fik alle 93p/TimAtkin, mens 2023 fik 5*/6 i Jyll.Posten. 2022 fik 95p/Decanter. 

Gigondas "Cordier"... 99,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9

Det engang så stolte Bordeauxhus Cordier er i dag stort set reduceret til et navn, som ejes af det gigantiske kooperativ Val d'Orbieu i Languedoc. 
    Huset sælger også Rhone, bl.a. denne Gigondas. Gigondas er et rigtig godt område i Rhone, tæt på Chateauneuf du Pape, men i reglen lidt mere elegant og mineralsk. 
    Har ikke set vinen, men den laves måske af det lokale kooperativ i Gigondas? Men kan se, at årgang 2018 fik 93p/JebDunnock, og han er pålidelig. Men vent en god snarere end stor Gigondas med stor fylde, afrundet eftersmag og positiv aroma. Lidt afhængig af årgang og alder på flaske. 

Ramon Bilbao Gran Reserva... 99,95 

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9
I mine unge dage var Ramon Bilbao et synonym for billig Rioja, men i dag ejes huset af Zamora gruppen og leverer rigtig god vin i store mængder fra 200 ejet + 900 hektar på kontrakt. 
    Vin med dyb farve, stor krop og en røget, men nuanceret bouquet og en afrundet, vedvarende smag. Kender ikke aktuel årgang, men 2016 fik 91p/Spectator, mens 2015 fik  og intens 2015 fik 94p/WineEnthusiast, men kun 90p/TimAtkin.

Brunello "Poggio al Sale"... 119,-

BEDSTE køb **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 4/9 

Brunello er vel ikke længere så kostbar som for 10-15 år siden, men stadig er 119 en meget lav pris for Brunello, især når den er så god som denne. 
    Mørk, intens aroma, fast, kraftig, tannisk, men med runde kanter og pænt lang smag -set i 2019, som er god nu, men nok bedre om 2-4 år. Men ikke en 20 års vin. 91p/JamesSuckling (med anden etiket).

Røsnæs hvid/rosé... 139,95

Cuvée Ræsnæs Danmark

*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9

Dyrehøj vingård på Røsnæs ligger perfekt på de bølgende bakker ved indsejlingen til Kalundborg. Klassisk istidslandskab med meget kalk i jorden og et (for Danmark) tørt, mildt klima med en del sol. Også Danmarks største vingård med 70.000 fl/år og en ny dynamisk ejer. 
    Kender desværre kun den hvide solaris, ikke denne cuvée hvid og rosé. Stoler mest på den hvide, som formentlig er lavet på druen solaris, måske med lidt andre druer i. En tør hvid med rig aroma (hyld) og sprød syre. 

Meny: Gigondas og Alsace er topkøb

Meny har rigtig mange gode vinkøb med klassisk Rhone fra Gigondas, Riesling Grand Cru og superflot Rioja og mange andre gode tilbud. 

Meny synes helt at overskygge Føtex i disse uger med langt flere avistilbud, men kan ikke rivalisere Brugsen (men det kan ingen i disse måneder). 

    Gigondas koster ofte 150, så at få Cordier's til 99,95 lokker mig voldsomt. Også den røde Ramón Bilbao Gran Reserva (99,95) er interessant som også Becco Reale (79,95) fra Abruzzo og den lettere Fleurie "Madone" (89,95). 

    Den hvide Alsace Grand Cru på riesling druen (79,95). Biecher er dog ikke Cattin, men prisen er også lavere. Pouilly-Fumé "Bougrier" (99,95) må være tæt på topkøb. Allram fra Østrig er også godt køb (75). 

BEDSTE køb: Gigondas "Cordier" - Alsace Grand Cru Riesling Biecher - Rob's Range Coonawarra cabernet - Ramón Bilbao Gran Reserva - Allram hvid/rosé - Becco Reale Montepulciano Abruzzo - Fleurie "Madone"
GODT køb: Pouilly-Fumè "Bougrier" - Fleurie "Madone" - Chateauneuf du Pape "Olivier & Lafont" - Corte Giara Ripasso - Penfolds "Max's" rød/hvid - Crémant de Bourgogne "Maison"
ANDRE køb: Røsnæs hvid/rosé - Campo Viejo Gran Reserva - Chianti Classico "Castellare" - Benières rød/hvid/rosé  

uge 36-2025

Gigondas "Cordier"... 99,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9

     
En ekstremt lav pris på en god snarere end stor Gigondas med stor fylde, afrundet eftersmag og positiv aroma
    Årgang er måske 2018 med 93p/Jeb Dunnock, der kender Rhone om nogen. Har ikke set vinen, men den laves måske af det lokale kooperativ i Gigondas? 
    Men Cordier er ikke just specialist i Rhone. Cordier var engang et stolt hus i Bordeaux, ejer af slotte som Gruaud Larose og Talbot.   I dag er huset stort set kun et navn, ejet af det gigantiske kooperativ Val d'Orbieu i Languedoc. 
    Men huset sælger også Rhone, bl.a. denne Gigondas. Gigondas er et rigtig godt område i Rhone, tæt på Chateauneuf du Pape, men i reglen lidt mere elegant og mineralsk. Foto: Gigondas med Dentellerne bagved..     

Riesling Grand Cru "Sommerberg"... 79,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 4/9

Sommerberg ligger lidt nord for Colmar i sidedal og har 28 hektar vendt stik syd. Jorden er granit (lidt som i Brand tæt på) og er perfekt til riesling -blot sommeren ikke er for varm. De bedste vine er fremragende, ikke mindst fra stjernen Zind-Humbrecht. 
    Har ikke smagt denne vin, men med en "normalpris" på 159 får du meget for pengene Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. På shop.Meny ses også Muenchberg til samme pris.  
    Familiehuset Biecher er gammelt (1762), men også hypermoderne med lille domæne, men stort tapperi, som tapper vin fra det mestre af verden under væld af etiketter. Vinene er normalt ret middelmådige og er i reglen købt udefra. 

Rob's Range Coonawarra... 49,95
Cabernet sauvignon "Terra Rossa", Australia (aftappet i Danmark)
BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9 

Det fine Coonawarra er et gudsforladt, fladt område langt syd for Adelaide, men rød Terra Rossa jord + køligt havnært klima betyder bedre vin -anderledes end de lidt vamle vine fra det hede Riverland. Vine fuld af frugt og fylde. 
   En ældre tapning fik sidste år 89p + godt køb af Rydberg: 
    "Solmodne solbær i duft og smag. En klassisk oversøisk cabernet med masser af varme, krydderier og vaniljenoter. Ikke så dyb men det fungerer.
    Et topkøb til 50. At etiketten ligner Penfold's ikke så lidt, er næppe helt tilfældigt -aftapper Globus kan noget med etiketter! Foto: "Hovedbanegården" i Coonawarra. Indbyggerantal.

Ramon Bilbao Gran Reserva... 99,95 

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9
Ikke nær så interessant som CUNE i Brugsen (50), men Ramon Bilbao leverer flot Rioja i dag i store mængder fra 200 ejet + 900 hektar på kontrakt. 
    Vin med dyb farve, stor krop og en røget, men nuanceret bouquet og en afrundet, vedvarende smag. Kender ikke aktuel årgang, men 2016 fik 91p/Spectator, mens 2015 fik  og intens 2015 fik 94p/WineEnthusiast, men kun 90p/TimAtkin.
    Foretrækker den for Campo Viejo Gran Reserva (99,95, 3-4*), som huskes som mere kommerciel end interessant. 

    Til samme pris Chianti Classico "Castellare" (99,95, 4*), en frugtig, kraftig Chianti med pæn dyb de og længde. Ikke smagt i den aktuelle 2023. Desværre næppe bedre end den flotte San Felice Classico (59) i Føtex. 

Røsnæs hvid/rosé... 139,95

*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9

En god pris på dansk vin tilmed fra en stor og god vingård, som tilmed er den største i Danmark.  Dyrehøj vingård på Røsnæs ligger perfekt på bølgende bakker ned mod indsejlingen til Kalundborg. Klassisk istidslandskab med kalk og et (for Danmark) tørt, mildt klima med en del sol. Her kan druer modnes bedre end i resten af Danmark. Vingården har hele 50.000 vinstokke og leverer (ofte) 70.000 flasker årligt. 
    Kender desværre kun den hvide solaris, ikke denne cuvée. Den hvide er lavet mest på druen solaris, der giver god hvid, måske med lidt andre druer i. En tør hvid med rig aroma (hyld) og sprød syre
    Fås også som boblende Muscaris (229,95), flaskegæret som Champagne. På vingården er vinen extra brut, dvs meget tør. 
    Dyrehøj dækker hele 50 hektar, en god del med vin. Tom Christensen plantede de første vinstokke i 2007. Vingården blev 1.januar købt af Jacob Bruun-Jensen, der er uddannet vinkyper, men har arbejdet i USA.  

Allram hvid/rosé... 75,-

økologisk hvid Grüner Veltliner Strass eller riesling Kamptal, rosé Zweigelt, Østrig

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9

Den grønne veltliner er nok bedst, en herlig vin med rig aroma, sprød tørhed og god fylde. En nyere årgang fik 92p/Falstaff, mens 2018 fik 6*/6 i Ekstrabladet. 
    Riesling er mere sprød og umiddelbart stram, men mon ikke den kommer -og med tiden bliver lige så god, måske endda bedre? En nyere årgang fik 93p/AlaCarte, 2021 fik 5*/6 fra Din Vinguide. 
    Allram er en privat 30 hektar vingård i den hyggelige by Strass Kamptal, det store område lidt nord for Kremstal. Her ved floden Kamp er vi pænt langt fra Donau, så klimaet er køligt og tørt, så den sent modnende riesling har det svært, for dette er ægte veltlinerland! 
      Foto: Vingården blev overtaget af Michaela Allram-Haas i 1992, og sønnerne Erich og Lorenz (foto) står for vinen i dag, mens datteren Magdalena er den kreative kraft. 

Becco Reale Montepulciano... 79,95

2019 VignaMadre, Abruzzo, økologisk

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 4/9

Kendte slet ikke denne vingård, der leverer klassisk montepulciano fra Abruzzerne. 2019 har fået både 90p/WIneEnthusiast og de sjældne 3 glas fra Gambero Rosso -meget sjældent for så billig en vin.
    Ikke smagt, men loves en mørk, fyldig vin med kirsebær i næsen og en lang, fast og moden eftersmag
    Vingården ligger i Pescara for foden af "Støvlens" højeste bjerg og har i 200 år tilhørt familien di Carlo, i dag Giannicola (f. 1965) og sønnerne Federico og Daniele. Vingården har i 30 år været drevet økologisk. Becco Reale er en af de gode vine, som lagrer 6 måneder i store egefade. 

Fleurie "la Madone", Cru Beaujolais... 89,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 4/9

Fleurie er den mest mondæne (og ofte kostbare) af Beaujolais' 10 Crus, og ofte den bedste. Madone er et særligt vinbjerg kronet af kapel med lille statue af samme madonna som spir. Vinen gror op ad skråningen helt op til 450 meters højde.  
     Du skal forvente en meget frugtig aroma  (hindbær osv) vin med fin frugtsyre og middelfyldig, ganske frisk smag med lidt frugtsyre, der gør vinen meget egnet til mad. 2021 var testvinder med 5* i Vinbladet. Nydes nu for frugten, eller gem 2 år på flaske for en mere fløjlsagtig vin med mere bouquet. Serveres kælderkold.  
    Vinen er tappet for det store hus Boutinot, som henter vinen hos mindre lokale huse og engang var specialiseret i at levere (god, ikke stor) vin til engelske kæder. Samme vin tilbydes af forskellige websider til med "prismatch" til 99-149. 

Pouilly Fumé "Bougrier"... 99,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9

Vinene fra Bougrier er en gammel favorit for mig, som solgte dem heftigt til lave priser i 1980erne. Tiderne skifter, og i dag er vinene marginalt bedre, lidt dyrere, men også med kønnere etiket!   
    Familien har lavet vin i 6 generationer og har stort domæne i Touraine. Men ikke i Fumé, hvor vinen købes ind udefra. Ike smagt siden 90erne, men har mere tillid til dette 140-årige familiefirma end en stor koncern som Calvet. 

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 4/9
Set i 2020. Jeg har drukket flere vine fra dette vinmager hus, men ofte fundet den almindelige Rhone og Lirac tæt på de dyre vine. Men 160 for en gedigen 'Neuf er så lav pris, at du bør overveje den. Ofte skal du betale det samme for en dubiøs pavevin! Tilmed er det 2020, som er godt år -og med et par år på flaske! 94p/JebDunnock. 

Corte Giara Ripasso... 79,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 4/9

2020. Allegrini bruges på etiketter til vin fra familiens over 100 hektar vin, mens Corte Giara hentes fra andre vingårde i regionen. Normalprisen 150 er for høj, men 80 kr er lav pris.  
    Ikke smagt, men nok en Allegrini light i en kommerciel stil, fyldig, frugtig og med lille sødme (5 g/l).  Kender ikke årgang, men ser, at  
2020 har fået 5* + godt køb fra Rydberg. En klassisk ripasso, som har fået en 2.gæring sammen med kvas fra Amarone før lagring 11 måneder i store fade af kroatisk eg. 

Penfolds Max's rød/hvid...  99,95

rød shiraz-cabernet, hvid chardonnay, Australia

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 4/9

En særlig hyldest til Max Schubert, som stort set egenhændigt har æren af, at Australien i dag laver god rødvin!. Sådan! Før ham leverede Down Under Portvin og Sherry typer, så det vakte opsigt og forargelse, da han for 80 år siden præsenterede den første bordvin med ambitioner Den blev også rakket ned. Penfold's ville have ham til at stoppe, men han fortsatte. Og få år efter ville de have ham til at fortsætte. Gudskelov! 

    Denne vin er rigtig god og klassisk fast, kraftig Oz vin med krydret duft og rimelig koncentration. God nu, nok bedre om 1-2 år. Med rette 94p/WineEnthusiast. Et par klasser over den velkendte Koonunga Hill. Hvid ikke smagt, men skal komme fra kølige Adelaide Hills. 

Crémant "Maison de Crémant", kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, Bourgogne brut rosé eller hvid

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 4/9

Den er noget dyrere end da jeg sidst købte den -Irma- men stadig en helt ok crémant, let og aromatisk, frisk og tør. Måske samme vin med forskellige navne -Maison de Crémant, Pierre Ponnelle, Bouchard Aïne, Charles de Fère, Moingeon og andre for Bourgogne -men bag dem står samme firma, Boisset, som i mange år har været største firma i Bourgogne, kun "truet" af GCF. 

Benières rød/hvid/rosé... 59,95

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 4/9

Meget lig Dissenay i Brugsen (til 50), men stadig god vin -en let eget, fint tør, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen. Men ikke bedre end så mange andre fra Sydfrankrig (og ingen rival for godt køb fra Tyskland!). Fås også som tør rosé, som kunne være rigtig god. 
    Jeg troede kynisk, at vinen blot var en anden etiket til Campet Ste Marie, men vinen kommer faktisk fra andet hus, kooperativet i Cebazan.