Søg i 1400 opslag:

28/04/2026

Superkøb i Médoc med en duft af Cru!

Ducluzeau er en klassisk Médoc fra et lille, men udsøgt slot med en af de mest celebre ejere. Den har en global pris på 170. Og sælges til 79. 

Troede Superbrugsen og Kvickly tilbød 1/2 flasker til 79, men det er en fuld flaske! Ejer Borie er nok bedre kendt fra sine andre slotte som Ducru-Beaucaillou (1000+ kr) og Grand Puy Lacoste (500+), men Ducluzeau er til den mest sjældne af hans vine med blot 4000 kasser/år. 

    Der er andre gode køb som Fontanafredda (59), hvor både barbera og chardonnay viser herlig Langhe til lav pris. Også Brunello Poggio al Sole (119) anbefales. 

    Næsten bedre -og billigere- er Novas (50) fra Chie med god økologisk rød og hvid. Ikke helt klasse som storebror Coyam, som også ere superkøb til 99. 

    Endelig lidt pink som Rhône Perdigal (v6: 44,83), som også fås som god rød, samt Provence Jablières (59). Men se herunder -og husk: jeg er lige vendt hjem fra ferie, så der er nok en del gode køb, jeg har overset. Men Brugsen er i topform i disse måneder. 

UGENS køb: Ducluzeau Listrac Médoc 
BEDSTE køb: Rhone rød/rosé "Léon Perdigal" - Fontanafredda rød/hvid/bobler - Novas økologisk rød/hvid - Coyam økologisk Chile - Sauvignon "Anges" Loire - Provence rosé "Jablières" - Spier "Note" rød/hvid - Brunello "Poggio Sale" 
GODT køb: Grüner Veltliner "Zimmermann" - Cognac Normandin XO + VSOP - District 7 rød pinot/hvid chardonnay - Primitivo PavoNero" - Rosé "Piquitos" - AP rød/hvid/rosé - Frascati "San Marco" 
ANDRE køb: Sancerre "Fragments"

uge 18-2026

Ducluzeau Listrac-Médoc... 79,-

SUPERkøb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4
En vin med en duft af top-Cru til utroligt lav pris! En unik og sjælden top-Médoc (med global pris på 170 kr). 
   2017 er en fast, elegant, men fyldig vin med rig aroma og god længde -måske bedre end meget Médoc, da vinen stort set er ren merlot, der modnede perfekt.. Nærmer sig modenhed. 
    En typisk 10 års vin, som nok vil overraske ved at leve længere. 2017 fik 89p fra WIneEnthusiast og Falstaff. 
    Nogle kalder stilen feminin. Måske pga ejeren! 
    Ducluzeau er et charmerende lille familieslot, som siden 1800-tallet er gået i arv gennem kvinderne, senest Monique Rochette Borie, der både er født og opvokset på slottet. Hun ægtede Jean-Eugène Borie (Ducru-Beaucaillou 3.Cru, Grand-Puy Lacoste 5.Cru mv), så i dag laves vinen af sønnen Bruno Borie. Det ligger på fint grus på grænsen mellem Moulis og Listrac. 
    Vingården har trods sin lidenhed altid været "Bourgeois Supérieur". Den er vokset en smule og har nu på 10 hektar vin -en bagatel i region, hvor 100 hektar er normalt. Knap 90% er merlot, resten er cabernet og petit-verdot. Vinen gærer i tank og lagrer i små egefade, 20% nye. Årligt blot 4000 kasser. 

P.S: Nedenunder denne udsøgte vin i avisen ses "de særligt udvalgte" -Chateauneuf, Amarone, Barolo osv. Men for mig er Ducluzeau den mest udvalgte! Af og til undrer jeg mig over, hvem der har ansvaret for design af tilbudsavis! 

Rhône "Léon Perdigal", kr/fl v6: 44,83

6 fl 279, rød eller rosé, Sydfrankrig 

BEDSTE køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 30/4
Prøv den pinke Rhone -formentlig en middelfyldig, ganske frisk vin med sart aroma og lidt syre -god til en let sommerret. Den røde er måske endog bedre, ganske fyldig og rund med fin frugt. En rigtig god pris på god Rhone (med charmerende etiket!). 
    Jeg holdt meget af Perdigal's Rasteau, som Coop solgte for et par år siden. Et mærke fra Meffre i Gigondas. 


Fontanafredda rød/hvid/bobler... 59,- 

Barbera d'Alba 2023, Chardonnay Langhe 2024, Moscato d'Asti, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

Rød barbera er typisk og altid god med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten. Et perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 
Vinen får konstant ros af de bedste kritikere, f.eks. 
    Den unge 2023 fik 5*/Spritnyt + godt køb samt 90p/Gilbert& Gaillard, 2022 fik 90p/WineEnthusiast og 89p/Spectator.   
    Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil. Laves i ret små mængder og er uden noter fra kritikerne. 
    Fontanafredda (foto) er både en rigtig god og historisk vingård i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, Vittorio Emanuele II, der i 1861 blev konge af det nye land Italien. 
    Et stort hus (7 mill. fl/år), som køber det meste udefra trods ganske stort domæne. Vinene er gode og typiske og viser klassisk Barolo & Co til en særdeles rimelig pris (i Danmark, priserne er markant højere i andre lande!).   

Novas økologisk rød/hvid... 50,-

øko rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

Lillebror til Coyam (se herunder) fra samme Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. 
    Gran Reserva betyder præcis så meget, som huset lægger i det -ikke alder (2022-2024), men kvalitet. Alle vinene er økologiske og kommer fra særligt område og ser måske et egefad. 
      Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 92p/James Suckling. 
      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har i nyere år fået ros af gode smagere. 

Coyam carmenère-syrah mv...  99,-

set i 2021 økologisk syrah/carmenère osv, Colchagua Chile

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 30/4
Vinen har en global pris på 179 kr og hører til Chiles store vine. 2021 fik hele 96p/TimAtkin samt 95p/James Suckling, som også gav samme score til 2020, som var ugens køb og 5*/Rydberg i Spritnyt og fik 92p/Parker. 
     Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Faktisk ret perfekt til en juleand! 
   Vinen laves af lige dele carmenère -en Bordeaux-drue- og syrah (Rhone-drue) med 25% balance af andre druer med Bordeaux og Rhone som oprindelse inkl. petit-verdot og grenache. Lavt udbytte, blot 39 hl/ha.
   Første årgang var 2001 og vinen blev et forbillede for bl.a. Ninquén (Føtex og Bilka). Jeg foretrækker dog marginalt Coyam. 
    Alle fra lune Colchagua og lagrer et år i nyere franske egefade. I 2020 blev tappet 279.000 fl.  
    Emiliana er nok den største biodynamiske vingård i verden med 970 hektar plantet i flere af Chiles bedste regioner. 
    I de senere år har den kvindelige spanske vinmager Noelia Orts (foto) finpudset Coyam og ført den til nye højder. Vinstokkene drives økologisk og stadig mere biodynamisk med stadig lavere udbytte, og vinen er ikke længere end fadbamse, men en poleret, fast vin med lidt kant.

Provence rosé "Jablières"... 59,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

En god tør rosé med fin blomst i næsen og let, rimelig frisk tør smag  med pæn frugt. En god frokostvin eller til let krydret forret. 
    Prisen er fortsat meget rimelig for Provence rosé, og 2024 fik en guldmedalje fra Gilbert&Gaillard, som kalder vinen "Provence at its peak". Lidt overdrevet. Har skruelåg, som bevarer frugten (25% hver af syrah, cabernet, grenache og cinsault). 

Sauvignon Loire "Les Anges" ... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 30/4

Sancerre ved Loire er nok den bedst kendte sauvignon, og god Sancerre er meget bedre, men denne er ikke langt bagefter. Fra stort kooperativ.  
    I dag ses nok 2024 eller 25. Kun smagt en 2022 med aroma i duft og smag, let, tør og sprød, ganske elegant (Og herligt navn, "Englene"!). 
    2020 fik 5* i Ekstrabladet med ordene: "en mundvandsdrivende, top-aromatisk lækker terrassebasker, der smager og dufter blomstrende hyld, friske stikkelsbær og citron. Nyd denne vin med rejemad med frisk citron". Foto: Chenonceaux slottet nær Tours midt i sauvignon området. 

Spier "Note" rød/hvid... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

Sydafrika. Rigtig god vin til meget lav pris (se bort fra latterlig normalpris på 100). 
Rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab i Sydafrika mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault (Hermitage var det lokale navn). 
    Pinotage har mest været brugt til masseproduceret industrivin, men i dag leverer gamle, lavt ydende vinstokke interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah.
    Den hvide Note er chardonnay, tør og lidt citrus frugt med rimelig friskhed. Tappet i Danmark. 

Zimmermann Grüner Veltliner... 40,- 

Østrig, tappet i Tyskland

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

En ekstra filtrering og transport er ikke godt. Vinen er dog stadig tør frisk og let, men mangler lidt aroma. Men ok til hverdag! Og godt køb til 35. 

      Jeg ville gerne give højere karakter, for det er meget lav pris for hvidvin på en favoritdrue. Når jeg ikke gør det, skyldes det, at vinen ikke er fra Krems -hvor druen er bedst- men nok fra lunere klima i Burgenland -og så er vinen i øvrigt ikke tappet i  hjemlandet Østrig, men i Tyskland. 

Brunello "Poggio al Sale"... 119,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

Brunello er vel ikke længere så kostbar som for 10-15 år siden, men stadig er 119 en lav pris for god Brunello,
    Mørk, intens aroma, fast, kraftig, tannisk, men med runde kanter og pænt lang smag -set i 2019, som er god nu, men nok bedre om 2-4 år. Men ikke en 20 års vin. 91p/JamesSuckling (med anden etiket). 
    Du kender næppe mærket "Poggio al Sale". Vinen kommer fra det store Piccini hus, som ejer en række vingårde i Toscana, bl.a. i Montalcino. Huset ledes af den dygtige Mario Piccini (foto). 
    Har smagt vinen under flere etiketter og altid fundet den god.


Normandin XO Extra Cognac ... 239,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

For mig det bedste tilbud i Cognac, da denne Cognac  ikke kun er lagret de 5 år, som loven kræver af XO (mens en VSOP kan nøjes med 4 år), men hele 10 år, som det fremgår af etiketten. Men i øvrigt en glimrende Cognac med rig bouquet med tørret frugt og rancio snarere end karamel og afrundet, pænt lang smag. 
    Fås også som VSOP (189), men jeg giver gerne 50 kr mere for XO. Endnu et mærke fra det gamle hus Gautier (1755), ejet af likørgiganten Marie Brizard. 

ANDRE køb
District 7 rød/hvid, 69 (4* + godt køb) rød pinot og hvid chardonnay fra det fine Monterey i California. Ganske god rød med frugt og lidt fasthed, hvid er jeg lidt valen over for.
Primitivo "PavoNero" Manduria, v6: 44,83 (3* + godt køb), ganske god primitivo i en lettilgængelig stil uden mærkbar sødme. 
Rosé Piquitos perlende, 40 (2-3* + godt køb), nydelig moscato aroma, lille brus, ret sød (50 g/l). En vin til begyndere og andre børn! Fra Hammeken i València. 

AP rød/hvid/rosé, 40 (2* + godt køb), rød/hvid/rosé, italiensk basisvin fra stort kooperativ. 

Frascati San Marco, 40 (2* + godt køb), celebrity navn, der lever på minderne om Rom. Suk. 
Sancerre "Fragments de Loire", 129 (4*), klassisk sauvignon fra familien Mellot.

27/04/2026

Vinfestival med forårsvine!

Så kom årets anden vinfestival, denne gang i Bilka med bl.a. Bourgogne-lookalike til næsten ingen penge og god riesling såvel som flere andre gode køb. 

Bilka har ikke været helt skarp på det seneste, så jeg ´fik et lille chok, da jeg køb hjem fra det spanske og så AN/2 til samme pris som dernede (149). 

    For os på strengt budget er Martenot's basisvine (40) mere interessante -rød pinot, hvid chardonnay + bobler, der er tørre og lige til en spritz. 

    Husk også Selaks (50) fra New Zealand og den fine Dr Pauly Noble House riesling (39,83 v6) og "Premium" riesling (59). 

    Endelig nogle støvlevine som Ripasso Rocca Alata (53,17 v6) og Barolo fra Gemma (109) og Bosio (119) samt Brunello, Poggio Forte (109) og Altesino (199). 

BEDSTE køb: Martenot rød/hvid/brus - Noble House riesling hvid/rosé/alkoholfri - Dr Pauly "Premium" riesling - Ripasso "Rocca Alata" - Selaks New Zealand - 
GODT køb: Martenot aligoté + Chablis - ÀN/2 Mallorca - Muga Rioja Reserva - Barolo "Gemma" - Barolo Bossi - Brunello "Poggio Forte" + Altesino - Fiorente 20% hyldeblomstlikør - Famous Grouse likør - Prosecco "le Arche" 
ANDRE køb: Toscana "Altesino" 

uge 18-2026



Martenot Sparkling "Blanc de Blancs"... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Brut. Også en genganger fra Netto i marts (40), dog med etiket Garnier, som også tilbud herunder. Let og frisk, rimeligt tør med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad "Selection du Sommelier" anbefaler (ikke min i hvert fald!), men ikke ringe -og godt køb. 
    Vnen får sine bobler på tryktank som prosecco og Asti, ikke inde i flasken (som crémant). Vinen er i øvrigt tappet i Bordeaux, ikke i Bourgogne, og druerne er nok hentet et helt tredie sted! Kan sagtens bruges til både Aperol, Limoncello og Fiorentine hyld!   

Garnier pinot eller chardonnay... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

En anden etiket fra Martenot (ejet af GCF). Fra Sydfrankrig, hvor der nok er mere pinot og chardonnay end på fødestedet! Simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren. Meget svær at overgå til denne pris! 

Bourgogne Aligoté "Martenot"... 79,-

Chablis "Martenot"... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4
To lette, sprøde, men gode eksempler på kølig Bourgogne. Aligoté på den forkætrede drue til daglig brug, Chablis på den fine chardonnay. En sprød, let chardonnay med ren aroma og simpel, god smag (Chablis, ikke "Petit" trods foto). 
    Bertrand Martenot er del af giganten GCF ejet af familien Helfrich. Firmaet har tjent en formue på billig whisky og bordvin (JP Chenet), som er brugt på at opkøbe nødlidende vinhuse over alt i Frankrig, i Bourgogne også Moillard, Gagnerot, Pierre André mv. Vinene er blevet bedre, ikke mindst Chablis, da huset har stort domæne i Chablis.

Noble House riesling, kr/fl v6: 39,83

6 fl: 239, riesling tør/sødlig, rosé, rød (tør) og alkoholfri (sød), Dr Pauly Tyskland

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Før solgt til priser ned til 33, men 42 er også særdeles god pris. Hvid er let sødlig riesling har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Forgænger 2022 fik 85p/WineEnthusiast (og godt køb til 80 kr i USA). Fra Rheinhessen. Se efter den tørre Trocken, også rigtig god. 
    Pink riesling er frugtig og frisk med lille sødme -herlig terrassevin. Rød mere end bestået til så lav pris. Lillebror til Dr Pauly herunder.

Dr Pauly-Bergweiler... 59,-
"Premium" Riesling tør, sødlig Riesling Kabinett, riesling Sekt (tør) + sødlig Grauburgunder og Gewurztraminer, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

"Premium" er hentet fra Mosel (modsat Noble House) og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling. 

      Foretrækker den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, rigtig meget riesling flint, aroma og sprødhed. En ældre udgave var testvinder i Vinbladet. 
    Til gengæld finder jeg den boblende Sekt lidt karakterløs, helt uden den spritz, jeg forventer af riesling. Suk. Kunne godt bruge en god sekt! 
    Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød  syre. 
    Grauburgunder /pinot gris) er knap så sjov for mig og heller ikke krydret traminer. Men kun smagt én gang. Andre er mere positive. 


Àn/2 Mallorca... 149,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Mange kender denne vin fra især restauranter på Mallorca. Lidt for dyr, men god (som det mester på den skønne ø)!

    Vinen er først og fremmest lækker, afrundet, fyldig, med rig frugt, med lidt syre under (fra druen callet, der udgør 65%). Kender ikke årgang, men kunne være 2021, som får 93p/Peñin og 92p/Parker. 

    Unikke lokale druer dominerer. foruden Callet 10% hver af  mantonegro og fogoneu + 15% af Rhone-druen syrah. 

    Vin på Mallorca er dyr, og denne koster €21 på Mallorca, så 149 er en absolut fair pris. Àn står for Ànima Negra (”Sort Ånd”) og er vingården, som ligger i den østlige del af øen. Huset er Mallorcas største i dag og har egne 34 hektar + druer fra små vinbønder 63 hektar. An/2 udgør 3/4 af produktionen, typisk 230.000 fl/år. Foto: Museet Son Marroux på Mallorca.

Ripasso "Rocca Alata", kr/fl v6: 53,17

6 fl. 319, Valpolicella Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Tilbud går på skift i Sallings kæder -i sidste måned var det Netto, der havde denne (til 55 med Netto+). 

Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig, men en lav pris. 


Selaks New Zealand hvid... 50,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Slet ingen konkurrent til Yealands i Brugsen og Flaxbourne i 365, men topkøb til 50 (55 i Netto i marts). 
    Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er ret neutral. Fra East Coast. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og vinen laves af Crawford, med samme kælder og ejer, Constellation). 
     Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster 100 kr!

Barolo "Gemma" ... 109,-

GODT køb **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Set i 2021 med  90p/JancisRobinson. Gemma er god Barolo, ikke top. 

Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. 2021 er bedst til solid mad lige nu, men giv den 3-5 år, holdbar 10-15 år.
    Som årgang er 2021 marginalt bedre end 2020. Gemma 2020 fik 94p/Decanter og 5* i Rydberg. 
    Gemma ejer 26 hektar. Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3* ligesom Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. 

Bosio Barolo "Boschi dei Signori"... 119,-
GODT køb **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4
Husker som mere afrundet, kommerciel end Gemma og kan nydes ret ung. Jeg har kun smagt ældre årgang, men kan se, at Bilka lister op topratings fra gode smagere som JP (bedste køb), Rydberg (godt køb) og 92p/Suckling. Umiddelbart har jeg fundet Barbaresco (ofte på tilbud ned til 99) lige så god.  
    Bosio er et meget stort 3. generationshus fra 1967 i dag ledet af Valter Bosio og 3.generation i form af vinmager Luca Bosio (foto).
      Bosio er et af flere store huse i Santo Stefano Belba ved Barbaresco. Bosio ejer 30 hektar, men henter vin fra ikke mindre end 150 vinbønder med 700 hektar fordelt over hele Piemonte, dvs. godt 4 millioner fl/år fordelt på stort antal vine. Barolo skal komme fra Verduno i udkanten af området. 

Rioja Muga Reserva... 169,-

GODT køb + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

En favorit for enhver, der holder af klassisk Rioja -og det gør bl.a. Parker (2021 får hele 94p). Huset har ry som traditionalist, og jeg var ikke helt vild med vinene i 90erne, men en 2020 Reserva smagt i Spanien 2025 var meget flot, men krævede luft i glasset. Ikke til fans af klassisk Rioja -vinen er meget ung, dyb, fast, stor fylde og længde -den kræver 3-5 år på flaske, måske længere. 
      Muga var et af de huse, der fra starten gik til Laudrup, da de hørte, han ville starte et lille importfirma -og det har de ikke haft grund til at fortryde. 

ANDRE køb
Brunello "Poggio Forte", 109 (4* + godt køb), alt andet end top-Brunello, men du får meget til 109. Sekundær etiket fra andet domæne og bevis på, at Brunello egentlig blot er en fancy Chianti!  

Altesino Toscana, 99 (4*), fra god vingård i Brunello-land. Dette er deres "dagligvin", men de er vel godt vant. God vin til fair pris, god frugt og fylde, relativt blød. 
Brunello Altesino, 199 (5* + godt køb), en ganske flot Brunello med magtfuld næse og god længde. Kender ikke årgang, men måske 2019 med 95p/Parker. 
Fiorentine Elderflower likør, 99 (4* + godt køb), italiensk 20% hyldeblomstlikør næsten lige så god, som den du selv kan lave. Herlig i en spritz med Prosecco (55 for le Arche) eller Martenot (40) -spar bare de penge! 
Prosecco "Arche", 55 (3* + godt køb), fair pris på populære bobler. OK ren, men for mig lidt for sød i spritz (foretrækker egentlig Martenot brut til 40). 
Famous Grouse whisky, 99 (3* + godt køb), god basis whisky til lav pris.