Søg i 1400 opslag:

16/08/2026

Uge 34: vinøse perler fra hele Verden

Ugens vinliste er en vinøs rejse, som byder på klassisk sauvignon fra New Zealand til blot 35 kr og superb vin fra Italien.  

Du kommer godt rundt i Europa fra Frankrig (3 avistilbud, bl.a. Chateauneuf du Pape og god rosé) til Italien (5), hvor der er et lille fund i Puglia såvel som superb Chianti. 

Endelig Tyskland (3) med flot riesling og Spanien med Rioja og Mallorca samt Portugal og Nordmakedonien. 

Hverken Sydafrika og Australien nåede listen, som til gengæld byder på flot vin fra Argentina, Chile og et superkøb fra New Zealand. 

Superbrugsen og Kvickly er tilbage på 1.pladsen (6 flotte vinkøb) efter en uge, hvor Bilka var øverst -i denne uge nr 2 med 5 topkøb.

I mere adstadigt tempo følger Meny (3 anderledes og gode vinkøb) samt discount kæderne Netto og 365discount med hver 2 fine avistilbud. I denne uge havde Føtex desværre ikke ét topkøb, sært med en kæde, som er favorit for mange! Der blev heller ikke plads til Lidl eller Rema1000.

Ugens 18 udvalgte vinkøb er tappet i produktionslandet (med mindre andet er anført).  

10 vinkøb under 50,-

Southbank Estate sauvignon blanc... 35,- 

2025 Marlborough, New Zealand (aftappet i Tyskland)

SUPERkøb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8

Prisen er 104 på Vivino, 69 i Tyskland og var 59 i 365, så til 35 bestemt et superkøb. 
    Slet ikke så intens og aromatisk som andre vine fra Yealands, men stadig rig aroma af sød hyld, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er enkel, tør,, ren og med sprød syre. En Marlborough med mere kommerciel smag end topvinene! 
    En god introduktion til vinene fra Yealand's store domæne i Awatere's "Seaview", en kølig del af Marlborough. Vinmager Natalie Christensen har i knap 8 år haft posten som chefvinmager i Yealands.

Primitivo "PavoNero"... 35,-

Manduria DOP, Syditalien

BEDSTE køb + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8

En af de gode fra Puglia i Syditalien, for mig en klasse eller to over Capolavaro, Appassimento og den ellers gode Why Not? Vinen koster normalt 60+ kr -og typisk 50 i avistilbud. Manduria er særligt område helt ude i hælen, og loven forlanger kvalitet.   
    Virker rimeligt tør, kraftig, med god bærfrugt og afrundet smag. Lllle restsødme, godt 7-8 g/l. Nydes kælderkold til middelhavsmad fra spansk tapas over risotto til græsk og tyrkisk mad. 
    Puglia omkring Bari er Italiens største vinområde. Vinene er blevet bedre, men til eksport med lidt sødme, suk!  

Noble House hvid/rosé, kr/fl v 6: 36,50

6 fl: 219. Riesling Trocken (tør), medium, alkoholfri, Dr Pauly Rheinhessen Tyskland 
BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 20/

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. 
Den let sødlige har rigere aroma, men også rimelig friskhed trods sødmen. 
Riesling rosé har både syre og sødme, let, men ganske god terrassevin.  Alkoholfri riesling er sødere, men har noget syre -alkoholfri er ofte latterligt dyr, men ikke denne. 
    Familiehuset Dr Pauly Bergweiler bor i gammelt hus ved bredden af Mosel i Bernkastel, men henter Noble House i Rheinhessen, hvor vinen er billigere. 


Mateus rosé, kr/fl v6: 36,50

6 fl: 219. perlende let sødlig, Portugal

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 20/8


En lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), balanceret af syre og bobler. Markant mindre sød i dag end i min ungdom! 
    Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide. Druerne er især lokale baga + syrah. Vinen får i reglen pæne ratings (om end sjældent 90p/Suckling som i 2024) og koster i reglen 50-60 kr. 
    Ejerens Casa de Mateus er lille underfuldt slot nær Vila Real i Douro. 

Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 40,-

økologisk, rød cabernet, carmenère, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 19/8

Tæt på superkøb. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- med også pæn, nuanceret frugt. 2023 cabernet fik 92p/Cata d'Or, 2020 90p/JamesSuckling, mens en nyere carmenère fik 90p/JamesSuckling. 

    Kun ganske lidt hvid og rosé er smagt. Viognier er ganske god, måske ikke stor aroma, men frisk og sprød med pæn længde. Chardonnay 2024 fik Mondial's guld, 2023 mens 2023 sauvignon fik 92p/AlistairCooperMW.  

Barbera d'Asti "Vinchio"... 40,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

En simpel barbera perfekt til risotto eller pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, friskhed og tannin -nyd kælderkold. 

      I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod øst er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens kooperativ har 200 medlemmer i de nederste Alper. Jeg har smagt mange vine herfra, alle gode. 


Pinot Grigio "Rocca Alata"... 40,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

Venezie dop. Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25). 
    Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin. 

Francois Martenot rød/hvid/sparkling... 40,-

rød pinot, hvid chardonnay, mousserende brut/tør, Sydfrankrig
** (2/5), Bilka, indtil torsdag 20/8 
Rød og hvid er typisk blød Bourgogne-type fra Sydfrankrig. Basisvin til boblerne kan hentes andre steder (måske i Spanien?), og boblerne laves i tank, ikke flaske. En simpel men ok Brut udgave (dog ikke så tør, at den generede!). Perfekt til aperol spritz! 

Ezimit rød/hvid Makedonien, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279. Pinot Noir eller Chardonnay, Ovchepole, Nordmakedonien  
BEDSTE køb + **** (4/5), Kvickly, (og Superbrugsen i udvalg), indtil torsdag 20/8
Vi ser næsten ingen græske vine i Danmark, men jeg er ok tilfreds med makedonsk vin -fra Nordmakedonien.  Men hvor bliver vinen fra Sydmakedonien af. Sært! 
    Ezimit matcher en del basis-Bourgogne og overgår ofte kopier fra Sydfrankrig og Den ny Verden. 
    Rød med  smuk farve og en ren, indbydende frugt, pæn længde, lidt for blød, men er vinen kølig, glider den meget let ned! 2021 fik 89p + 5* af Rydberg i Ekstrabladet.
   Den hvide har rig, ren aroma, god fylde med anelse syre bagved. En ældre 2023 fik 5*/Vinavisen, endnu ældre årgang 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson. 


Markgräfler rød/hvid... 49,- 

tør rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8

Markgräfler er en god og unik rød og hvid tysker fra området,  hvor Baden og Schwarzwald møder Schweiz (Basel) og Alsace (Mulhouse og Colmar).
    Den hvide Weissburgunder (Pinot Blanc) har ”pæn intensitet i duften af pære, grønt æble, hvide blomster, timianbusk... Smagen folder sig ud med... tydelige pære- og æblefrugt, suppleret af noget lime. Syren er på plads og balancerer frugtsødmen fint, og selvom alkoholen ikke er voldsom, giver den en snert af varme i eftersmagen” -Klingenberg i Fyens (om 2023, aktuelt ses 24). 
     Den røde pinot noir er meget Bourgogne’agtig på den blide måde, ret let, rimeligt lang, med duft af kirsebær og krydderi. En snert restsødme (3,3 g/l) gør den mere  drikværdig. 


2 vinkøb 50-70,-

Cap d'Agde rosé "Exhib'"... 59,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 19/8


2025 guldmedalje. Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. 2025 er perfekt i dag, måske endda bedre til efteråret. Nydelig vin til salat eller en grillet laks.

     Exhib' antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. 

La Mascota rød/hvid Argentina... 59,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, Argentina

**** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8


En klasse over Trivento og Alamos og for mig ikke ulig den dyrere Salentein, næsten-nabo i Uco ved foden af de smukke Andes bjerge, der skiller Argentina fra Chile. 

    Fuldblods lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. Begge røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. 
    Begge rødvine får rutinemæssigt 90+p/100 år af anerkendte smagere, bl.a. Cabernet  af James Suckl
ing hhv. 91p/2024, 90p/2023 og 91p/2022, mens 2021 fik 91p/Descorchados. 
   Chardonnay er en kommerciel, men god chardonnay. 2024 fik 91p/JamesSuckling. 2020 fik 5*/Vinbladet).

6 vinkøb over 70,-

Sella & Mosca "Arenarie" rød/hvid, kr/fl v2: 75,-

rød Cannonau di Sardegna Riserva, hvid tør Vermentino di Galluria, Italien
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8

En rød kraftkarl med frugt og fylde, men afrundet af et år i eg plus tid på flaske. En hvid vermentino ikke ulig franske Bellet, aromatisk, rimeligt sprød og fyldig. Check årgang på hvid (gå efter 2024/25). 
    Prisen er markant lavere end husets normale vin, som med anden etiket sælges til 120-200 kr. Vinene er dog formentlig identisk. Et godt køb, og i top for navn og område. 
    Sella & Mosca fra sidst i 1800-tallet er det mest kendte hus på Sardinien, som har et stort domæne i Alghero på nordspidsen, hvor de laver især cannonau (grenache) og vermentino (rolle). 


Il Grigio Riserva... 79,-

2022 Chianti Classico San Felice, Italien 

BEDSTE køb + **** (4/5) Bilka, indtil torsdag 20/8
Dyb farve, langt mere indbydende frugt med flere lag, middel til stor krop, afrundet blød tannin. Næppe så holdbar som 2021, men 8-10 år er vel ok for de fleste. 
    Global pris er 178 kr. På vingården koster vinen €19,50 (147 kr). 2022 er værdig efterfølger til den superbe (faste) 2021. 2022 har p.t. fået 93p/Parker, 3 glas/GamberoRosso, 93p/Falstaff, 92p/Vinous samt 90p/Suckling. Imponerende! 
    San Felice er en stor, men rigtig gode vingård med 140 hektar (hele 2% af Classico, hjertet af Chianti). 

Dr Pauly Bergweiler riesling... 79,-

Hvid Wehlen Riesling: Sonnenuhr Kabinett (sødlig), Klosterberg (tør), Mosel, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 20/8 
Klassisk Mosel riesling til særdeles rimelig pris!

Den sødlige Sonnenuhr er lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, elegance og smuk sødme, som balanceres af frisk syre.
    Hjertet af det stejle "Grosse Lage" Sonnenuhr ejes af familien Prüm, bl.a. Pauly-Bergweiler med 0,4 hektar (!). Soluret midt på skråningen blev rejst i 1880erne af Jodicus Prüm, en stamfader til Pauly. 
    Den tørre Klosterberg er fra lille, stejl skråning på den anden side af floden med køligere klima. En elegant, tør hvid med rig aroma. 

Mont Ferrutx, Mallorca... 99,95
Miquel Oliver, Pla y Llevant

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8

Vin fra Mallorca er aldrig billig og -måske derfor- en sjælden gæst i Danmark. Du ser mest den gode -men for dyre- An/2. Ferrutx er lavet 100% på callet, for mig måske den bedste lokale drue. Vent en fast, fyldig rødvin med god dybde. Kender ikke årgang, men vinen er ofte bedst 4-6 år gammel. 
    Den ses mest i Pla & Llevant ved den hyggelige by Petra. Koster 266 Sek (160 dkr) i Systembolaget. Så også god pris. 
CUNE Gran Reserva... 109,-
Rioja 2018, Spanien
BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/8
Dette er storebror til reserva, lagret 8 år, heraf 24 måneder i franske barricas og 4 år på flaske. Den aktuelle 2018 har fået 94p/JamesSuckling og Guía Gourmet, 93p/Vinous, 92p/Parker.      
    Duften er rigere, med let modent præg, rigere bouquet, smagen er længere og mere rund. Vil fortsat udvikle sig på flaske og nok leve 8-10 år mere. 
    Kommer fra vingården Torremontalba nær Haro i Alta med 45 år gamle vinstokke. 
    Familien Urrutia fra Baskerlandet startede CVNE (”Compañia Vinícola del Norte de España”) i 1879. Ved fejl på etiket fik vinen navnet CUNE. I historie og kvalitet lige med Murrieta og Riscal.     

Chateauneuf du Pape Roger Sabon... 179,95

les Olivets, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8
En ret lille vingård med "moderne" Pavevin i en magtfuld, men afrundet stil. Senest smagt i 2020, som var lækker. Årgang kan variere, 2021 er tæt på, mens kritikerne er uenige om 2022. En god pris på Olivets, husets normale vin, der ofte koster op mod 300. 
Jeg har en svaghed for denne vin, som var en af de første store Neuf vine, jeg smagte i 70erne (mener det var 1967, men det er længe siden!). Men husker en klassisk spraglet etiket, ikke denne (for mig) lidt ferske etiket. 

15/08/2026

Discount: grigio og fransk telegram

En meget jævn uge for discount kæderne uden ét eneste "bedste køb". 

Netto klarede sig bedst med et par gode vinkøb som French Telegram (40) og den pålidelige frugtige Barbera d'Asti (40) og en tør hvid Pinot Grigio (40) fra kooperativet i Soave. 

    Rema1000 slapper af med Bon Négociant (59), som er god, men ikke pengene værd, mens Lidl nøjes med prisbillig færdigblandet Hugo cocktail (25). 

    I disse uger synes 365discount at føre discount kapløbet suverænt. Tilbud til onsdag her, bl.a. herlig pinkt Exhib! 

BEDSTE køb: 
GODT køb: Pinot Grigio "Rocca Alata" - Frenche Telegram red - Barbera "Vinchio" Asti - Lobster Club hvid sauvignon - Spritz "Hugo" vincocktail - Mucho Màs rød/hvid - Wild Life rød/hvid
ANDRE: Bon Negociant rød/hvid/rosé - Lambrusco rosé "Bonaga" - Belle Angèle rosé - Cimarosa chardonnay + colombard 
uge 34-2026

French Telegram red... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

En solid sydfransk Rhône-type. Vi gamle vinnørder tænker straks Télégramme, en 2.vin fra det fine Vieux Télégraphe i Chat4eauneuf du Pape.
    Men denne vin kommer fra giganten GCF (Grands Chais de France), så vi taler om millioner af flasker! Men faktisk god vin -og etiketten beviser, at pengestærke huse som GCF har råd til de bedste designere. Med en mere anonym etiket var denne vin næppe blevet en bestseller! Philipson importerer køber vinen fra GCF. Hvorfor importerer Salling ikke vinen selv? 

Barbera d'Asti "Vinchio"... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

2024. En simpel barbera er perfekt til risotto eller pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, friskhed og tannin -nyd kælderkold. 

      I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod øst er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens kooperativ har 200 medlemmer i de nederste Alper. Jeg har smagt mange vine herfra, alle gode. 


Pinot Grigio "Rocca Alata"... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

Venezie dop. Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25). 
    Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin. 

Sauvignon blanc "Lobster Club"... 59,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 21/8

59 virker nærmest latterligt dyrt, når du til 35 kan få Southbank i Brugsen (i denne uge). Den kommer tilmed fra det fine Yealands. Begge er tappet i Tyskland. Har ikke smagt denne vin, som laves af Misty Cove (sælges i Meny) og er tappet i Tyskland for firmaet "We Will Wine" i København. Meget mystisk og Misty! 

    Misty Cove er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 



le Bon Negociant rød/hvid/rosé... 55,-
rød pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé, Sydfrankrig
*** (3/5), Rema1000, torsdag-lørdag 20-22/8
"Milde pleasere" i den lette ende, som ligner Cuvée Dissenay (i Brugsen, ofte til 45-50) og bl.a. Benières (i Meny), alle fra samme LGI. 
    Vinene smager godt, druetypisk og rent, men uden kanter. Rosé er tør og ren. Men hvorfor koster de ikke 55 året rundt? 


Spritz "Hugo", frit valg... 25,-
Hugo Hyldebær, jordbær, hvid/rosé, Tyskland
GODT køb + ** (1/5), Lidl, torsdag-lørdag 20-22/8
Naturligvis skal du selv lave din spritz med lidt hyldebærsaft (eller soldbær, hindbær osv), som blandes med lidt boblevand og soda. Men har du ikke tiden, så lad være med at betale 100 kr for et produkt, som vel ikke er bedre end dette til 25! 

Lambrusco rosé "Bonaga"... 35,-
sødlig/perlende, Emilia Italien
* (1/5), Lidl, torsdag-lørdag 20-22/8
Prisen er lav, det er det bedste, jeg kan sige om denne sødlige perlevin. I 1980erne var den sidst på mode. Her var priserne helt i bund -i dag er den ofte dyr!- og vi nåede at blvie så træt af især hvid og pink. Fra de frugtbare jorde omkring Pò deltaet. 

ANDRE: 
Mucho Más rød/hvid, 50 (3* + godt køb, Netto), rigtig god spanier, rusik, men afrundet rød, tør frisk hvid. 
Wild Life rød/hvid, 50 (3* + godt køb, Netto), hvid riesling med frugt, sødme og syre er bedste køb. 
Belle Angèle rosé, 50 (3*, Netto), nydelig letbener rosé. 
Cimarosa hvid, 35 (** + godt køb, Lidl), hvid colombard/chardonnay, tappet i Tyskland. Uskadelig tør hvid.

Meny: sjældne vine værd at smage

Du ser sjældent vin fra Sardinien eller Mallorca, så de er værd at smage, når de fås til rimelig pris som her. 

Igen en god uge for Meny, som bestemt ikke er billig, men til gengæld har mange ganske gode vintilbud -i uge 34 på nogle vine, du ikke ser ofte!  

Fra Mallorca kommer Mont Ferrutx (99,95), rigtig god vin til lav pris lavet på den fine lokale callet-drue. Fra Sardinien kommer Arenarie rød og hvid (75 v2 fl), lavet på hhv cannonau (alias grenache) og vermentino (alias rolle).

    En dyrere vin er også topkøb, Chateauneuf du Pape fra det gode Domaine Roger Sabon (179,95, laveste pris set længe fra domænet). 

    I den mere daglige ende kan anbefales en pin Jas des Vignes (69,95) fra Provence og Robs Range Coonawarra cabernet (59,95) samt noget så upopulært som Dark Horse California (65), hvor den røde zinfandel slet ikke er ringe. 

BEDSTE køb: Sella & Mosca "Arenarie" rød/hvid Sardinien - Mont Ferrutx rød Mallorca - Chateauneuf du Pape "Roger Sabon Olivets" 
GODT køb: Jas des Vignes rosé Provence - Robs Range Coonawarra cabernet - Rhône "Marquis de Couronne" - Tour Perey Grand Cru 2022 - Dark Horse rød/hvid - Pinot Grigio "Bolla" - Famous Grouse whisky - Kahlúa kaffelikør - Tanqueray gin
ANDRE: Pouilly-Fumé "Bougrier" - Campet Ste Marie rød/hvid/rosé - Rhône "Guigal" - Ripasso "le Ragose" - Barbaresco "Magno" - Primitivo "Gran Sarone" - Petit-Chablis "de Ligny" - Chablis "Labouré-Roi"
uge 34-2026

Sella & Mosca "Arenarie" rød/hvid, kr/fl v2: 75,-

rød Cannonau Riserva, hvid tør Vermentino di Galluria, Sardinien Italien
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8
En rød kraftkarl med frugt og fylde, men afrundet af et år i eg plus tid på flaske. En hvid vermentino ikke ulig franske Bellet, aromatisk, rimeligt sprød og fyldig. Check årgang på hvid (gå efter 2024/25). 
    Prisen er lavere end husets normale vin, som med anden etiket sælges til 120-200 kr. Vinene er dog formentlig identisk. Et godt køb, da vin fra Sardinien sært nok er ret dyre i Danmark. 
    Sella & Mosca er grundlagt sidst i 1800-tallet af 2 herrer fra Piemonte og er historisk det mest kendte hus med stort domæne i Alghero på nordspidsen af Sardinien, hvor de laver især cannonau (grenache) og vermentino (rolle). 
    Vinene har et godt ry, men synes at blive lidt bedre i disse år, hvor der (måske) er en renæssance for disse vine, som forener Italien med Spanien (Sardinien var spansk indtil 1700-tallet).

Mont Ferrutx, Mallorca... 99,95
Miquel Oliver, Pla i Llevant

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8

Vin fra Mallorca er bestemt ikke billig. Jorden og plukkere ere dyre, og glas og alt andet skal fragtes over fra fastlandet. Så vinene ses sjældent i Danmark, og det er ofte den gode (men dyre) An/2. 
    Ferrutx er lavet 100% på callet, for mig måske den bedste lokale drue. Vent en fast, fyldig rødvin med god dybde. Vingården ejer 16 hektar vin og har godt ry lokalt. Kender ikke årgang, men vinen er ofte bedst 4-6 år gammel. 
    Den ses mest i Pla & Llevant ved den hyggelige by Petra. "Pla" står "plaine" -fladt område- og "Llevant" er den opstigende sol, da det ligger ud mod østkysten, hvor du kan se solopgangen. Ikke smagt, men kan se, at den stod til 266 Sek (160 dkr) i Systembolaget. Så også god pris. 

Jas des Vignes Alpes de Provence... 69,95

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8
En god rosé fra det øvre Provence omkring Manosque (Pierrevert), og det giver vinen (grenache og carignan) mere nerve og friskhed end ved de lune strande. Smagt sidste år og har tillid til vinene fra Ravoire, som i al diskretion leverer god, snarere end stor vin. 

    Kan se, at nyere år blev testvinder i Vinbladet og fik 5* i Jyll.Posten. Flot flaske!  

Rob's Range Coonawarra... 59,95
Cabernet sauvignon Coonawarra "Terra Rossa", Australia (aftappet i Danmark)

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 20/8

Lidt mere af det hele end Nugan herover, da den kommer fra det fine Coonawarra, et af de køligere og gode områder nær kysten syd for Adelaide. Giver vine fuld af frugt og fylde. 
    89p + godt køb af Rydberg: "Solmodne solbær i duft og smag. En klassisk oversøisk cabernet med masser af varme, krydderier og vaniljenoter. Ikke så dyb men det der er fungerer." (09/24) Nok en ny tapning, men sikkert stadig mere end ok. 

Chateauneuf du Pape Roger Sabon... 179,95

les Olivets, BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8
En ret lille vingård med "moderne" Pavevin i en magtfuld, men afrundet stil, typisk grenache. Senest smagt i 2020, som var ganske lækker. Årgang kan variere, 2021 er tæt på, mens kritikerne er uenige om 2022. Stoler nu på vinen. 
Jeg har en svaghed for denne vin, som var en af de første store Neuf vine, jeg smagte i 70erne (mener det var 1967, men det er længe siden!). Men husker en klassisk spraglet etiket, ikke denne (for mig) lidt ferske etiket. 

Rhône "Marquis de Couronne"... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 20/8

Kender ikke årgang, men god pris for ok Rhone, grenache og syrah præget af køligt klima med
bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde. 

    Enclave des Papes: I 1317 skal pave Johannes XXII være blevet utilpas nær Valréas på vejen mod Avignon. Men den lokale vin hjalp på helbredet og som tak købte han en række byer omkring Valréas, som blev til "Den pavelige Enklave" langt fra pavens palads i Avignon.  

    Den dag i dag kan du stadig se sten, som afgrænser den pavelige enklave, selvom enklaven i 1792 blev del af Frankrig. Området hører til Vaucluse, selvom den ligger ved de nedre Alper midt i naboen Drôme. Klimaet er lidt køligere her end længere sydpå i Cairanne og Gigondas. 

    Vinen kommer fra kælder, der er del af giganten Dauphins, et 2. grads kooperativ i Tulette, som dækker et større antal kooperativer med ialt 12.500 hektar og et salg op til 100 millioner liter/år, hvoraf en god del dog sælges videre til andre huse. Så dette er seriøs masseproduktion! 

Tour Perey St Emilion, kr/fl v3: 99,67

3 fl: 299, 2922 Grand Cru, Frankrig

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20/8

Ikke smagt, men har smagt meget fra ejer Jean Guyon, som i 20 år har været kældermester på det ansete Rollan de By i Médoc.

    Det lille slot (5 ha) ligger på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Lukket nu -giv den 2-4 år på flaske. Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline. 

   2022 har fået 92p/JamesSuckling og følger derfor godt med forgænger 2020, som fik bl.a.90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook. . 

Dark Horse rød/hvid... 65,-

zinfandel og cabernet, hvid chardonnay, California

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 20/8

Jeg er ikke vild med dagligvin fra Over There, som jeg ikke bruger penge på. Men kan se, at denne har fået pæne noter fra gode kritikere trods sin "ekstremt lave pris" (dog markant -$ 6 = 42 kr + tax- i USA, hvor vin ofte er dyr). Kvalificeres med nød og næppe som godt køb. Gå efter zinfandel. 

Pouilly Fumé "Bougrier"... 115,-

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 20/8

15 kr dyrere end i juni, men stadig ok til prisen. Bougrier er en favorit for mig siden 1980erne, men dengang var priserne anderledes lave! I dag er vinene marginalt bedre, noget dyrere, men også med kønnere etiket!   

    Familien har lavet vin i 6 generationer og har stort domæne i Touraine. Men ikke i Fumé, hvor vinen købes ind udefra. Ike smagt siden 90erne, men har mere tillid til dette 140-årige familiefirma end en stor koncern som Calvet. 

Famous Grouse Whisky... 99,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 20/8
Der er 3-4 "slave" whiskies, der er  LIDT bedre end andre, bl.a. Teacher's, Ballantine's -og Famous Grouse. De er afrundede og frugtige, men uden den voldsomme karamelsødme, som kan ødelægge en del blends -og igen ikke for sprittede til ikke at drikke ren. 89p/Whisky Advocate.  

ANDRE: 
Pinot Grigio "Bolla" kr/fl v6: 49,83 (3* + godt køb), Bolla er et mærke i GIV-familien, dvs. ren tør frisk hvid i stil med Lamberti og andre. Bolla er mest kendt i USA, hvor deres Soave var en favorit for Frank Sinatra. Formentlig også tæt på Castel del Lago, som muligvis tappes i GIVs store kælder.  
Campet Ste Marie rød/hvid/rosé (3*), typisk letbenet sydfransk vin, som har rivaler til lavere pris hos andre kæder. God rosé på smuk flaske. 
Rhône Guigal rød/hvid, 89,95 (3*), et stort hus, men ganske god vin i poleret, afrundet stil. Den hvide har fin aroma. Check dog, at den er ung (under 2-3 år). 
Ripasso le Ragose, kr/fl v3: 99,67 (4*), rigtig god ripasso, men næppe topkøb til prisen. 
Barbaresco Magno, 115 (4*), ganske god Barbaresco, men vil ikke ofre så mange penge på den.
Kahlúa kaffelikør, 115 (4* + godt køb), en mexikansk klassiker på kaffebønner. Herlig alene eller i drinks. Står til 149 i Føtex. 
Tanqueray gin, 125 (4* + godt køb), den klassiske på 43,1%, men også de (lidt svagere) nymodens udgaver destilleret på lime eller orange. Ikke typisk gin, men faktisk ganske gode. 119 i Brugsen, men til gengæld 129 i Bilka, så godt køb. 
Rénault Cognac VSOP, 249,95 (3*), bedre end sit rygte og god pris (bl.a. 329 i Føtex og Bilka, 269 i Brugsen). Men stadig for mig ikke helt prisen værd. 
DESVÆRRE... 
Primitivo Gran Sarone, Manduria, kr/fl v6: 49,83 (2*), et mærke fra Natale Verga, dvs. tappet nær Como søen, næsten så langt du kan komme fra Puglia i Italien! Næppe værd at købe. 
Petit Chablis "de Ligny", kr/fl v3: 99,67 (3*), samme kælder som Martenot i Føtex/Bilka, hvor "storebror" Chablis fås til 100 -uden krav om mindste køb. 
Chablis Labouré-Roi, 139,95 (3*), Cottin-brødrenes hus er i dag del af giganten Boisset (så vinen ligner nok Chauvenet i Brugsen, og den fås ofte til 90).