Søg i 1400 opslag:

27/04/2026

Vinfestival med forårsvine!

Så kom årets anden vinfestival, denne gang i Bilka med bl.a. Bourgogne-lookalike til næsten ingen penge og god riesling såvel som flere andre gode køb. 

Bilka har ikke været helt skarp på det seneste, så jeg ´fik et lille chok, da jeg køb hjem fra det spanske og så AN/2 til samme pris som dernede (149). 

    For os på strengt budget er Martenot's basisvine (40) mere interessante -rød pinot, hvid chardonnay + bobler, der er tørre og lige til en spritz. 

    Husk også Selaks (50) fra New Zealand og den fine Dr Pauly Noble House riesling (39,83 v6) og "Premium" riesling (59). 

    Endelig nogle støvlevine som Ripasso Rocca Alata (53,17 v6) og Barolo fra Gemma (109) og Bosio (119) samt Brunello, Poggio Forte (109) og Altesino (199). 

BEDSTE køb: Martenot rød/hvid/brus - Noble House riesling hvid/rosé/alkoholfri - Dr Pauly "Premium" riesling - Ripasso "Rocca Alata" - Selaks New Zealand - 
GODT køb: Martenot aligoté + Chablis - ÀN/2 Mallorca - Muga Rioja Reserva - Barolo "Gemma" - Barolo Bossi - Brunello "Poggio Forte" + Altesino - Fiorente 20% hyldeblomstlikør - Famous Grouse likør - Prosecco "le Arche" 
ANDRE køb: Toscana "Altesino" 

uge 18-2026



Martenot Sparkling "Blanc de Blancs"... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Brut. Også en genganger fra Netto i marts (40), dog med etiket Garnier, som også tilbud herunder. Let og frisk, rimeligt tør med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad "Selection du Sommelier" anbefaler (ikke min i hvert fald!), men ikke ringe -og godt køb. 
    Vnen får sine bobler på tryktank som prosecco og Asti, ikke inde i flasken (som crémant). Vinen er i øvrigt tappet i Bordeaux, ikke i Bourgogne, og druerne er nok hentet et helt tredie sted! Kan sagtens bruges til både Aperol, Limoncello og Fiorentine hyld!   

Garnier pinot eller chardonnay... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

En anden etiket fra Martenot (ejet af GCF). Fra Sydfrankrig, hvor der nok er mere pinot og chardonnay end på fødestedet! Simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren. Meget svær at overgå til denne pris! 

Bourgogne Aligoté "Martenot"... 79,-

Chablis "Martenot"... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4
To lette, sprøde, men gode eksempler på kølig Bourgogne. Aligoté på den forkætrede drue til daglig brug, Chablis på den fine chardonnay. En sprød, let chardonnay med ren aroma og simpel, god smag (Chablis, ikke "Petit" trods foto). 
    Bertrand Martenot er del af giganten GCF ejet af familien Helfrich. Firmaet har tjent en formue på billig whisky og bordvin (JP Chenet), som er brugt på at opkøbe nødlidende vinhuse over alt i Frankrig, i Bourgogne også Moillard, Gagnerot, Pierre André mv. Vinene er blevet bedre, ikke mindst Chablis, da huset har stort domæne i Chablis.

Noble House riesling, kr/fl v6: 39,83

6 fl: 239, riesling tør/sødlig, rosé, rød (tør) og alkoholfri (sød), Dr Pauly Tyskland

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Før solgt til priser ned til 33, men 42 er også særdeles god pris. Hvid er let sødlig riesling har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Forgænger 2022 fik 85p/WineEnthusiast (og godt køb til 80 kr i USA). Fra Rheinhessen. Se efter den tørre Trocken, også rigtig god. 
    Pink riesling er frugtig og frisk med lille sødme -herlig terrassevin. Rød mere end bestået til så lav pris. Lillebror til Dr Pauly herunder.

Dr Pauly-Bergweiler... 59,-
"Premium" Riesling tør, sødlig Riesling Kabinett, riesling Sekt (tør) + sødlig Grauburgunder og Gewurztraminer, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

"Premium" er hentet fra Mosel (modsat Noble House) og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling. 

      Foretrækker den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, rigtig meget riesling flint, aroma og sprødhed. En ældre udgave var testvinder i Vinbladet. 
    Til gengæld finder jeg den boblende Sekt lidt karakterløs, helt uden den spritz, jeg forventer af riesling. Suk. Kunne godt bruge en god sekt! 
    Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød  syre. 
    Grauburgunder /pinot gris) er knap så sjov for mig og heller ikke krydret traminer. Men kun smagt én gang. Andre er mere positive. 


Àn/2 Mallorca... 149,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Mange kender denne vin fra især restauranter på Mallorca. Lidt for dyr, men god (som det mester på den skønne ø)!

    Vinen er først og fremmest lækker, afrundet, fyldig, med rig frugt, med lidt syre under (fra druen callet, der udgør 65%). Kender ikke årgang, men kunne være 2021, som får 93p/Peñin og 92p/Parker. 

    Unikke lokale druer dominerer. foruden Callet 10% hver af  mantonegro og fogoneu + 15% af Rhone-druen syrah. 

    Vin på Mallorca er dyr, og denne koster €21 på Mallorca, så 149 er en absolut fair pris. Àn står for Ànima Negra (”Sort Ånd”) og er vingården, som ligger i den østlige del af øen. Huset er Mallorcas største i dag og har egne 34 hektar + druer fra små vinbønder 63 hektar. An/2 udgør 3/4 af produktionen, typisk 230.000 fl/år. Foto: Museet Son Marroux på Mallorca.

Ripasso "Rocca Alata", kr/fl v6: 53,17

6 fl. 319, Valpolicella Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Tilbud går på skift i Sallings kæder -i sidste måned var det Netto, der havde denne (til 55 med Netto+). 

Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig, men en lav pris. 


Selaks New Zealand hvid... 50,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Slet ingen konkurrent til Yealands i Brugsen og Flaxbourne i 365, men topkøb til 50 (55 i Netto i marts). 
    Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er ret neutral. Fra East Coast. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og vinen laves af Crawford, med samme kælder og ejer, Constellation). 
     Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster 100 kr!

Barolo "Gemma" ... 109,-

GODT køb **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Set i 2021 med  90p/JancisRobinson. Gemma er god Barolo, ikke top. 

Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. 2021 er bedst til solid mad lige nu, men giv den 3-5 år, holdbar 10-15 år.
    Som årgang er 2021 marginalt bedre end 2020. Gemma 2020 fik 94p/Decanter og 5* i Rydberg. 
    Gemma ejer 26 hektar. Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3* ligesom Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. 

Bosio Barolo "Boschi dei Signori"... 119,-
GODT køb **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/4
Husker som mere afrundet, kommerciel end Gemma og kan nydes ret ung. Jeg har kun smagt ældre årgang, men kan se, at Bilka lister op topratings fra gode smagere som JP (bedste køb), Rydberg (godt køb) og 92p/Suckling. Umiddelbart har jeg fundet Barbaresco (ofte på tilbud ned til 99) lige så god.  
    Bosio er et meget stort 3. generationshus fra 1967 i dag ledet af Valter Bosio og 3.generation i form af vinmager Luca Bosio (foto).
      Bosio er et af flere store huse i Santo Stefano Belba ved Barbaresco. Bosio ejer 30 hektar, men henter vin fra ikke mindre end 150 vinbønder med 700 hektar fordelt over hele Piemonte, dvs. godt 4 millioner fl/år fordelt på stort antal vine. Barolo skal komme fra Verduno i udkanten af området. 

Rioja Muga Reserva... 169,-

GODT køb + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

En favorit for enhver, der holder af klassisk Rioja -og det gør bl.a. Parker (2021 får hele 94p). Huset har ry som traditionalist, og jeg var ikke helt vild med vinene i 90erne, men en 2020 Reserva smagt i Spanien 2025 var meget flot, men krævede luft i glasset. Ikke til fans af klassisk Rioja -vinen er meget ung, dyb, fast, stor fylde og længde -den kræver 3-5 år på flaske, måske længere. 
      Muga var et af de huse, der fra starten gik til Laudrup, da de hørte, han ville starte et lille importfirma -og det har de ikke haft grund til at fortryde. 

ANDRE køb
Brunello "Poggio Forte", 109 (4* + godt køb), alt andet end top-Brunello, men du får meget til 109. Sekundær etiket fra andet domæne og bevis på, at Brunello egentlig blot er en fancy Chianti!  

Altesino Toscana, 99 (4*), fra god vingård i Brunello-land. Dette er deres "dagligvin", men de er vel godt vant. God vin til fair pris, god frugt og fylde, relativt blød. 
Brunello Altesino, 199 (5* + godt køb), en ganske flot Brunello med magtfuld næse og god længde. Kender ikke årgang, men måske 2019 med 95p/Parker. 
Fiorentine Elderflower likør, 99 (4* + godt køb), italiensk 20% hyldeblomstlikør næsten lige så god, som den du selv kan lave. Herlig i en spritz med Prosecco (55 for le Arche) eller Martenot (40) -spar bare de penge! 
Prosecco "Arche", 55 (3* + godt køb), fair pris på populære bobler. OK ren, men for mig lidt for sød i spritz (foretrækker egentlig Martenot brut til 40). 
Famous Grouse whisky, 99 (3* + godt køb), god basis whisky til lav pris. 

Føtex: Frida Kahlo og god fransk vin

En herlig Frida Kahlo fra Chile er et lyspunkt i en ellers skuffende uge for Føtex, der dog også byder på de gode Jamelles fra Frankrig. 

Jamelles' etiket hører næsten hjemme på gammelt apotek, men vinene er moderne på den gode måde. Vinene er druetypiske og behagelige (50). 

    For mig bedre end Carmen's Frida Kahlo (50), som til gengæld er anderledes flot i udstyr! Kahlo (1907-54) var nok den største kunstner fra Latinamerika i det 20. århundrede. 

BEDSTE køb: Jamelles rød/hvid/rosé
GODT køb: Carmen "Frida Kahlo" hvid/rosé 
ANDRE køb: 3Passo rød

uge 18-2026

Jamelles rød/hvid/rosé... 50,-

rød bl.a. cabernet og pinot noir, hvid bl.a. chardonnay 

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 30/4 

Vinene er alle gode og bedste køb til prisen -sjældent at jeg siger det! En puritaner vil kalde dem kommercielle, ofr mig kommercielle på den gode måde! 
    Med lidt held kan du også få nogle af Jamelles' mere eksperimentelle vine til samme pris, bl.a. forbavsende god chardonnay og pinot med lav -9%- alkohol fra druer høstet på meget kolde skråninger. Og måske endda en grenache-syrah uden svovl. Flot!  
     Pinot'en er nok en smule fersk -men den har positiv pinot-duft og rund fylde, syrah smager som god Rhône med sin let pebrede frugt. Cabernet ikke smagt de seneste 10 år, men husker en rigtig god vin med frugt og fylde + lidt tannin til at holde balancen. 
      Chardonnay er bedre end de fleste, balance mellem frisk Bourgogne og Over There chardonnay, men den mangler lidt dybde for at holde hjem. Sauvignon har altid været rigtig god med græs og bær i næsen, sprød friskhed. Begge skal nydes inden for 1-3 år. 
      Den lyse Clair rosé har positiv frugt i både duft og smag med lige en anelse syre, der gør vinen sjov. 
      Ægteparret Delaunay stammer fra Bourgogne, men lever i dag helt af at lave vin i Sydfrankrig, hvor jorden er billigere! Catherine laver vinen og ægtefællen Laurent sælger den. Og det gør de godt. En lise oven på de tunge PasAmaroner fra Syditalien!  


Frida Kahlo rosé/hvid... 50,-

Viña Carmen hvid Sauvignon, rosé Reserva, Chile

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 30/4 

Jeg er imponeret over, at et stort hus som Carmen lancerer vine med navnet Frida Kahlo, som både er en af de største kunstnere fra den 3.verden, men også hele sit liv var aktiv kommunist. 
    Vinene kunne fås til 45 sidste sommer i Netto og mangler klassen fra Amaral (ofte samme pris). 
    Den koldgærede sauvignon skal være let, tør og aromatisk med frugt og citrus, måske nok mere blød end sprød
    Rosé laves på 8 forskellige druetyper, inkl. lokale pais. En tør, frugtig vin uden større dikkedarer, men ren og blød. Begge nydes helt unge. Ikke smagt.
    Frida Kahlo (1907-54) anses nok i dag for en af Verdens store malere og et feministisk ikon, som kæmpede både for kommunismen og for kvinders rettigheder. I 2002 startede filmen "Frida" med Selma Hayek i titelrollen et ægte "Fridamania", som ses af bl.a. VR-forestillingen Frida Kahlo i Malmø og Carmen's nye serie med motiver fra Frida's værker. Jeg mener, at Carmen må yde lidt til promovering af Kahlo's værker for at bruge denne etiket. 
    Carmen er det ældste (1850) vinhus i Chile, som var pioner for både økologisk vin og ren carmenère. I dag tilhører huset Claro gruppen, som også omfatter bl.a. Santa Rita

ANDRE køb
3Passo Puglia, 50 (3*), hårdtpumpet syditaliener i en stil, som du hurtigt bliver træt af. 

24/04/2026

Leksikon: Médoc, den historiske topvin!

Médoc er en rødvin fra Bordeaux, som i over 300 år har haft ry for at levere nogle af Frankrigs og Verdens bedste rødvine.

Der er krise i Bordeaux, så du kan købe Médoc til ofte forbavsende lav pris, fra 60-70 kr og op, men skal du have de mest kendte vine, skal du fortsat betale 400-500 kr, ofte væsentligt mere. 

Médoc er en tør, ren rødvin præget af en forfinet aroma og markant tannin, der gør vinen egnet til mad, ikke mindst entrecôte bordelaise og lam. Vinen smager godt ung (2-3 år), siden mister den ungdommens frugt, som kommer tilbage 4-8 år senere som bouquet og længde i smagen. Vinene kan ofte leve 15-20 år og forbavsende ofte 30-450 år eller endog længere.  

Médoc er en halvø nord for Bordeaux by mellem det kølige Atlanterhav og floden Gironde. Området er ret fladt -her er 10-15 meters højde nærmest et bjerg! 

Médoc -historie og klassifikation

    Indtil 1600-tallet var der næppe vin. Men hollandske ingeniører drænede området med en række kanaler, så det fine, dybe grus kunne plantes med vin. 

  Og hurtigt blev vinen en af Frankrigs og Verdens mest berømte, som fra 1700-tallet blev sat i klasser efter pris og kvalitet.

    I 1855 skulle Frankrig holde sin første verdensudstilling, og her bad kong Napoléon III om en liste over de bedste vine, som skulle udstilles. Denne håndskrevne liste blev til den legendariske 1855-klassifikation, hvor de bedste 60 -af godt 1500 "vinslotte"- blev delt i 5 "Cru" klasser. I dag 170 år efter er klassifikationen stadig gældende. 

    I 1855 var der ikke stor forskel i pris på 1.Cru og 5.Cru. I 1855 kostede 5.Crus som Pédesclaux og Dauzac blot 40% mindre end Lafite & Co, mens du i dag kan få 6-10 flasker 5.Cru for prisen på én 1.Cru. Men til gengæld var prisen allerede dengang 10 gange højere end for normal Bordeaux. 

    Næsten værre er forskellen på gode "Bourgeois" -klassen under de 5 Crus- som dengang ikke var markant biligere end 5.Crus. Dengang kunne du købe 1.Crus for prisen på 3 flasker "Bourgeois"! 

    I dag er prisen tættere på 30 flasker "Bourgeois -1.Cru koster ofte 3000 kr eller mere og 4-5. Crus fra godt 400 kr og "Bourgeois" fra 100 kr. I dag betaler du meget for navnet! 

    Den prisbevidste vinelsker vil ofte købe de bedste slottes næstbedste vin -"2.vinen", som ofte er meget fornuftig i pris. 

    Eller gå efter en af de mange andre gode vine fra Médoc. Da området er stort, kan vine fra slotte tæt på de dyre ofte være særdeles rimelige i pris. 

Médoc - fakta

Vintype: rødvin på druer som cabernet-sauvignon og merlot, suppleret af cabernet franc og petit-verdot. Carmenère tillades også, men ses sjældent. 
    Hvid laves også, men må ikke bære navnet Médoc. 
    Médoc er en elegant, middelfyldig rødvin med ofte dyb farve. En ung vin har en indbydende drueduft og fyldig smag, som sluttes med markant tannin. Med alderen blødgøres tanninerne og vinen får en dvælende, rig parfume og lang smag. De bedste vine kan gemmes 10-20 år på flaske, ofte længere. 

Areal: 18.000 hektar fordelt på ca. 1500 ejendomme ("Châteaux"), hvoraf 5.700 hektar bruges til Médoc AOP, mens resten kan bruge særlige navne efter som Pauillac, St Estèphe, St Julien, Margaux, alle i Haut-Médoc, den sydlige bedste del af Médoc. 
Klima og jord: køligt kystklima -vi er nær Atlanterhavet- med meget regn, milde vintre og ikke for varme somre. De bedste vine gror på dybt grus nær floden, andre på ler/kalk længere væk fra floden.   
Vinhøst: ca. 100 mill. flasker/år, hvoraf 25 millioner bærer navnet Médoc.

Klassifikation: Cru Classé dækker 60 vinslotte klassificeret i 5 klasser, alle i Haut-Médoc, klassificeret på en liste i 1855. Det er Verdens ældste individuelle klassifikation. 
    Cru Bourgeois er fra slotte uden for de 5 klasser. Vinen skal godkendes af smagepanel for at kunne bruge denne titel. 

21/04/2026

Leksikon: Priorat -unik spansk vin

 

Priorat er en af de store spanske vine, hvor især de røde skiller sig ud med kraft og krydret frugt. 

Priser fra godt 80 kr, men for de bedste -og mest sjældne- risikerer du at betale over 10.000 kr. Disses vine laves dog ofte -med vilje- i små mængder, så man kan sætte en høj pris, som giver lidt prestige til vingårdens mere normale vine!  

Druer mest de storte druer garnacha og mazuelo (carignan), som kendes fra bl.a. Rhone dalen. 

Vinene kan også ligne Rhone med deres styrke (14-15% alkohol), intense frugt og krydderi, som kan være på grænsen til det rustikke. Vinene kræver ofte tid på flaske, men sjældent mere end 3-5 år. 

    Der laves også hvidvin, mest på hvid garnacha og macabeo, som kan imponere med en diskret, forfinet duft, ofte præget af lagring. Den kan dog sjældent måle sig med de røde. 

Området ligger i Katalonien lidt syd for Tarragona, den gamle hovedstad for Nordspanien. Området er omgivet af bjerge til alle sider og var før mest kndt for at lave "Tarragona Port", vin af samme type som Portvin og Sherry.

Området er omgivet af bjerge og har et tørt, barsk klima. Det har navn efter klostret Priorat Scala Deï (1194). Men i 1990erne blev området opdaget af dygtige vinmagere, der så fremtid i bordvine. Resten er historie! 

Areal: 19.000 hektar, hvoraf 2100 hektar er plantet på stejle sort og rød skifer skråninger (Llicorella). 

Klassifikation: DOCa (Calificada), Vi de Vila (fra særlig god vinby), Vi de Paratge (særlig vinmark). 

Produktion: Ca. 1,5-2 millioner flasker/år, mest rødvin. 

Gastronomisk -til kraftige retter, gerne krydrede. Servér vinen kælderkold, dog ved 15-17 grader efter nogle år på flaske. 

Gode vingårde: Àlvaro Palacios (meget kostbar l'Ermita og Finca Dofi, mere overkommelig Terrasses og Camins), Clos Mogador, Costers de Priorat, Torres (dyr Mas de la Rosa, flot Salmos), Mas Doïx, Scala Deï og andre.  

Andre vine: naboer kan levere lignende vin, ofte til lavere priser. Tættest på er Montsant, der ligger i en halvcirkel uden om Priorat. Også Tarragona og Terra Alta kan levere vin af samme type.