Søg i 1400 opslag:

16/04/2026

Italienske bobler, Kiwi hvid og gammel Rioja!

Prosecco er en perfekt vin til forårets konfirmationer. Lille sødme trods etikettens "Extra Dry" og herligt nem at drikke... 

Bilka varmer op til konfirmationerne med b(e)rusende Prosecco "Arche" til en rigtig god pris (50). 

    Men du skal måske også have hvid og rød, og her anbefales herlig hvid Riesling Dr Pauly-Bergweiler "Premium" (59) samt flot Rioja, Faustino I (109) og Faustino V Reserva (55) -alle vine som både Bilka og Føtex har solgt billigere for kort tid siden. Men det er måske kun os nørder, der husker det! 

    Du kan også få hvid Selaks fra New Zealand (50) samt ok Ripasso le Arche (50) samt ikke mindst god alkohol som Johnie Walker Black Label 12 år samt Puntacana meget gammel rom (begge 169). 

BEDSTE køb: Prosecco "Arche" - Selaks hvid -- Faustino V Reserva - Faustino I Gran Reserva - Johnie Walker 12 år whisky 
GODT køb: Ripasso "le Arche" - Habla del Silencio rød - Pauly-Bergweiler "Premium" riesling - Rom Puntacana "Muy Viejo" - Asti "Gemma" spumante - Talisker 10 år malt whisky - Cragganmore 12 år malt whisky . Grant whisky 
ANDRE køb: Chablis "Lucas" - Sauvignon Touraine "Fournier" . Côte des Roses rosé - Prosecco "Bosca" - Capolavaro rød/hvid - My Way rød/hvid - Tequila "Cuervo" - Cognac Hennessy VS

uge 17-2026


Prosecco "le Arche"... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 23/4

Prosecco er ikke dybt foredrag, men god sladder! Og den bedste er ofte den yngste, så nyd den, mens den er ung (inden et år fra tappedato, som ofte ses bagpå). Som denne: 
    Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed
    Nydes alene eller i Aperol/Campari eller anden spritz (kirsebær, brombær osv). 
     Prosecco er Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera på blide bakker i stort område, der næsten strækker sig fra øst for Verona til vest for Trieste. Druen tåler ikke den langsommelige metode med gæring på flaske, så den får de naturlige bobler i ståltank og tappes under tryk, mens vinen er ung. 

Selaks New Zealand hvid... 50,-

Hvid sauvignon + Breeze (7% alk), chardonnay eller pinot gris

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 23/4

Ingen konkurrent til Yealands i Brugsen, men til 50 stadig rigtig godt køb (tilbud var 55 marts i Netto). 
    Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Har ikke smagt den nye Breeze, hvor god del af alkoholen er fjernet, men smagen stadig er rimeligt tør. Lyder lidt kunstigt, synes jeg. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Fra East Coast. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
    Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og Selaks' vin laves af Crawford, der har samme ejer, Constellation). 
     Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster 100 kr!

Ripasso "le Arche"... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka indtil torsdag 23/4
Valpolicella. Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer. 

Faustino V Reserva... 55,-

Faustino I Rioja Gran Reserva... 109,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23/4

Rioja. Flaske og udstyr er ofte udskældt, men du lægger mærke til flaskerne, og indholdet er rigtig godt! Modsat mange er dissse vine i reglen alle fra eget (meget store) domæne, og huset er specialist i netop gammel Rioja.  
    Reserva er middelfyldig, fin aroma og god længde. Set i 2018 med bl.a. 92p/WineENthusiast og 90p/Peñin. Tempranillo blend med 2 år i eg og 2 på flaske (resten nok på tank). Fås også som rosé og hvid, som er god til prisen, slet ikke top. 
      Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Set i 2014 med voldsomme 95p/WineEnthusiast, men tror 2015 med 93p/Peñin er på vej? Men uanset årgang en poleret, magtfuld vin, som trods 3 år i egefad stadig har godt af nogle år på flaske. 

    Til samme pris Habla del Silencio 109 (4* + godt køb). En designervin med bred kommerciel appeal fra Extremadura, hvor jorden (og vinen) normalt er meget billig. Og ret beset mindre komplet og lang end Faustino. Men flot udstyr!


Pauly-Bergweiler "Premium"... 59,-
Riesling tør eller sødlig Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

GODT køb + **** (4/5), Bilka indtil torsdag 23/4

"Premium" er hentet fra Mosel og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling. 

      Foretrækker den tørre "Trocken". Rigtig meget riesling flint, aroma og sprødhed, men stadig med lige nogle gram restsødme, der giver frugten et lift. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet. 
    Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød  syre. 
    Dr Pauly er et historisk vinhus i Bernkastel ved Mosel, som ejer fint lille domæne her, bl.a. parcel klods op ad det celebre Doctor. Det meste er dog hentet udefra (akkurat som nabo Dr Loosen). 

Chablis "Albert Lucas"... 109,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23/4

Kunne fås til 89 i 2024, så ok køb, ikke mere. Og tappet langt fra Chablis: huset har adresse i Nuits 150 km mod syd, men tapningen foregår i Quincié i Beaujolais yderligere 100 km mod syd. Så meget transport burde gøre vinen dyr, men tværtimod. Jeg har i årtier ikke smagt god Chablis tappet så langt fra vingården. Jeg vil ikke ofre penge på den! 

    Lucas er et (af utallige) mærker fra Boisset (også Labouré-Roi -129,95 i Meny - og Chauvenet -89 i Coop, begge dog tappet i Nuits). 

PuntaCana Rom "Muy Viejo"... 169,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka indtil torsdag 23/4
37,5%. En sød, men vellagret rom fra Dominikanske republik (halvdelen af Hispaniola). Moderrommen ere 25 år, som fortyndes hvert år med ung rom efter solera systemet. Ret god pris.  


Johnie Walker Black Label "12 år"... 169,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka indtil torsdag 23/4
Den sorte Johnie er et fund til 169 (selvom du ofte kan få den 10 kr billigere i Brugsen). Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible (91p/100). 93p/Falstaff (2026). 

ANDRE køb:

Côte des Roses rosé, 79 (3*), en tidlig sydfransk konkurrent til pink Provence. Meget frugtig, lidt mere fylde, lidt mindre elegance end den ægte vare -og mange foretrækker ligefrem charme!

    Vinen er ret billig at lave, men et flot udstyr gør høj pris drikbar. Og det er denne vin, det store hus Bertrand har tjent sine penge på! 2024 fik 91p/Falstaff. 

Sauvignon "Fournier" Touraine, 79 (3*), ganske god tør frisk sauvignon. 

Asti Gemma spumante, 59 (3* + godt køb), sød, men meget frugtig og nydelig til en konfirmation. 
Prosecco Bosca, 59 (3*), Bosca er et gammel navn, engang bedst kendt for Barolo. I dag tjener de pengene på den søde Verdi spumante (= vand + vin + sukker og ekstrakt, puha!). Denne er lidt bedre, men går med le Arche, billigere (50) og bedre (= yngre). 

Talisker 10 år malt whisky, 259 (4* + godt køb). Den ultimativ whisky fra Isle of Skye, let røget (især med 45,8% alkohol!), så kan kræve tilvænning.

Cragganmore 12 år malt whisky, 259 (4* + godt køb), 40% mellemvægter med god aroma.

Capolavaro rød/hvid, kr/fl v6: 29,83 (1-2* + godt køb), basisvinen er en rigtig begyndervin med let sødme, som ikke gør meget væsen af sig. Har aldrig købt en flaske af den og kun smagt rød 2 gange. 
My Way California rød/hvid, kr/fl v6: 41,50 (2*), ok rød zin fra Lodi med ret lille sødme, men fri mig for den hvide. 
Whisky Grant's, 99 (3* + godt køb), ganske god basismærke, ret blid, men med vis karakter. 
Tequila Cuervo "Especial" 50cl, 119 (3*), jeg har altid haft svært ved at forstå, hvorfor tequila er dyrere end f.eks. whisky eller Cognac? En agave stikker måske, men den er lidt højere oppe end en vinstok! 
Cognac Hennessy VS, 259 (3*), en ung, men behagelig Cognac, lidt dyr. 

Masi's Ripasso-type er godt køb

Den gode CampoFiorin er en ripasso-type af de bedre fra det store hus Masi -til 65 kr* et rigtig godt køb. 

Priser kræver Føtex+ app, men selv til 69 er det faktisk et godt køb. 

    Ellers ere Føtex fortsat ikke helt spændende nok for os vinnørder. Kan vældig godt lide Museum (55) fra det lille Cigales, en fløjlsagtig lækker vin. 

    Men også Nebbiolo "Ruja" (65 med Føtex+) er godt glas, især til mad. 

BEDSTE køb: Masi "Campofiorin" - Museum "Vinea" Cigales - 
GODT køb: Nebbiolo "Ruja" Langhe - Casa SOlis rød/hvid - Banrock Station reserve rød/hvid 
ANDRE køb: Let it Bee hvid - Baron de Ley Rioja "selección"

uge 17-2026


Masi "Campo Fiorin"... 65,-*

*: med Føtex+, Verona Italien

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 30/4

Rigtig god pris på velkendt vin, der er behagesyg på den gode måde! Den røde Campo er en uforskammet kommerciel vin 
med afrundet fylde og positiv frugt. Mere tør end mange rivaler og favorit for mange, bl.a. James Suckling (ex-udgiver af Spectator), der giver 2023 93p og både 2020 og 21 91p. 
   Masi er en meget stor, men god producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "Campo Fiorin" (denne kvalitet har sort etiket og efternavnet Brolo). Årligt tappes godt 1,8 mill. fl af CampoFiorin alene. 
    Huset ejes af familien Boscaini og er i dag et af regionens store huse -men som også laver rigtig god vin. Domænet er stort, men huset må alligevel hente en stor del af druerne udefra. 

    Huset er mest kendt for sine Amaroner, hvor et stort udvalg laves. For mig er de bedste (Mazzano mv) alt for dyre, men den mere jævne Costasera Amarone er også god så stort et hus. 
    

Museum "Vinea" Cigales ... 55,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 30/4

Crianza. En flot vin i imødekommende stil, afrundet, ganske magtfuld vin. Cigales ligner nabo Ribera del Duero, men er i reglen lidt blødere i stilen. 
    Set i 2021 med 92p/Peñin: "Colour cherry, purple rim. Aroma, red berry notes, floral, sweet spices balsamic herbs. Flavour, flavourful, fruity, good acidity, long". Imponerende til denne pris! 

     Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området levede af at levere pink vin til naboerne og var tæt på at blive glemt. 
    Men i Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. 
     I dag har flere nu fået øje på Cigales takket være Museum. En billedskøn bodega med eget kunstmuseum- og en stor vingård med flotte vine i en nuanceret magtfuld stil. Reserva lagres 22 måneder i eg, og siden et år på flaske. 

Nebbiolo "Ruja" Langhe... 65,-*

GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 30/4

*: med Føtex+. Et godt køb i en helt ung ”Barolo Junior”, men vel ikke topkøb, da den kunne fås sidste sommer til 59. Middeldyb, fin aroma af hindbær og læder, middel fylde, markante tanniner og tørhed, men egentlig pænt rund i eftersmagen -især en madvin. 
      Ruja er en skråning i Barolo, men denne Langhe sælges ikke som Barolo, måske pga unge vinstokke. Navnet Barolo kræver 3 års lagring (heraf 2 år i eg), mens Ruja kun er lagret et år (og kun 25% i eg) og sælges derfor som Langhe.  

Casa Solis rød/hvid... 39,-

rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon, Chile

GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 30/4

2024. De hvide smager mig bedst, men de røde er også ok -især sammen med mad. 
Bag dette nye Chile-hus står den spanske gigant Felix Solis, som du måske kender fra bl.a. Mucho Más, Kingpin (herover), Perfecto (Lidl), Medusa, Albali og Fitzroy Bay fra New Zealand. 

    Cabernet med sølv på Mundus Vini er typisk Chile, dvs. god krop, frugt, men med en lidt grøn syre, der tyder på let umodne druer (trods 13,5% alkohol). En snert (5g/l) restsukker hjælper lidt. 
    Carmenère hævdes at være ret blød for denne svære drue, mens stoler mest på de hvide

    Bedre er en ren, frisk og tør chardonnay og en sprød, aromatisk sauvignon.
   Vinene bærer alle navn på grostedet, dvs de hvide fra kølige Casablanca og de røde fra lune Colchagua, mens andre basisvine i reglen har Central Valley som adresse. 

Banrock Station Reserve rød/hvid... 40,- 

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

GODT køb + ** (2/5), Føtex, indtil torsdag 30/4

Kunne fås indtil torsdag i Bilka til 35. Jeg er ikke vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra (for) varmt klima, men vinene smager faktisk ganske ok, hvis en snert sødme ikke generer. 

Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tannin -kedelig i længden. 
Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 

ANDRE køb:
Let It Bee, 55 (3*), spansk landvin, der pleaser, men ikke udfordrer. Suk. Men du støtter bierne. I hvert fald dem i England. 
Baron de Ley, 55 (3* + godt køb), desværre nok ikke reserva 2021, men den yngre Selección, som hverken er fugl eller fisk, men nok meget behagelig. 

God rosé og hvid til fair pris!

En herlig Provence til fair pris og en god hvid Alsace er ugens bedste bud fra 365. 

365discount kræver fortsat ikke mere end 5 minutter (det herlige slogan fra forgænger Fakta), men der er dog nogle interessante vine. 

    Pink Provence "Jablières" (59) fås til meget lav pris for rigtig Provence, og vinen er god, lige som Riesling Arthur Metz (59) fra Alsace. 

    Også Indomita fra CHile er en ganske anstændig dagligvin som også den hvide Pinot Grigio Castel del Lago (50). 

BEDSTE køb: Provence rosé "Jablières" - Riesling "Arthur Metz - Indomita rød/hvid/rosé 
GODT køb: Asti "Manfredi" spumante - Zinfandel "Notte Nera" - Pinot Grigio "Castel del Lago" 
ANDRE køb: Primitivo "Bagatela" 

uge 17-2026

Provence rosé "Jablières"... 59,-

BEDSTE køb *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 22/4

Smagt sidste år, en god tør rosé med fin blomst i næsen og let, rimelig frisk tør smag  med pæn frugt. En god frokostvin eller til let krydret forret. 
    Prisen er fortsat meget rimelig for Provence rosé, og 2024 fik en guldmedalje fra Gilbert&Gaillard, som kalder vinen "Provence at its peak". Lidt overdrevet. Har skruelåg, som bevarer frugten (25% hver af syrah, cabernet, grenache og cinsault). Vinen laves af lokal kælder ejet af GCF
    Provence er pioner for rosé, som gennem 100 år er blevet forfinet i kældrene i regionen mellem Marseille og Cannes. Vinen laves i reglen af druen grenache, suppleret med bl.a. cinsault, syrah, tibourin og cabernet. Vinene har i reglen lys farve ("Provence"), god balance og en diskret, men ren aroma og vis friskhed.  
    Allerede for 20 år siden drak franskmændene mere rosé end hvidvin. Så langt er vi slet ikke kommet i Danmark! Men vinen er perfekt til salade nicoise såvel som lette frokostretter. 


Riesling Alsace "Arthur Metz"... 59,-

BEDSTE køb *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 22/4

Arthur Metz er et gammelt (1904) hus, men har oftest været anset for leverandør af meget billig Alsace. I dag er huset rykket til Marlenheim og lagt sammen med Laugel, begge ejet af giganten GCF. Og sært nok er vinene støt blevet bedre, som denne viser. 
    Smagte den sidste år og fandt den markant bedre end de lidt grønne vine, jeg smagte i 90erne. Positiv aroma, lidt simpel, men ren og frisk

Indomita rød/hvid/rosé... 39,-

Cabernet-sauvignon rød eller rosé, pinot noir, sauvignon blanc, Chile

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount indtil onsdag 22/4

Navnet på huset Indomita betyder spansk for ukuelig, og vinen er en fast del af 365' sortiment.

    Rød cabernet er rigtig god til prisen med pæn frugt og ren, tør smag uden overdreven tannin.
    Tvivler på pinot'en, selvom 2020 var bedste køb i BT. Hvid sauvignon er bedst -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. 

    Huset gror mest vin i de kølige områder tæt på Stillehavet og har rigtig flot vin. Disse er basisvine, som jeg er ikke sikker på, at Rihanna ville vælge! Hun er ellers fan af vinhuset! 

Asti "Manfredi" spumante.... 50,- 

GODT køb + *** (3/5), 365discount indtil onsdag 22/4

Ok, sød brusende moscato, en klassiker, som med sin lave alkohol (og store sødme) tiltaler konfirmander og andet godtfolk. Vi andre kan godt lide den til f.eks. frugtdessert og kransekage. 

      Den boblende Asti laves af alle store vermouth huse som Martini, Gancia til Cinzano. Med deres kunnen er Asti så tæt på industri, som du kommer i vin. Druen er moscato, som høstes ret tidligt, laves til sødlig hvidvin, som med ekstra sukker og gær får en hastig andengæring på tank og tappes under tryk, så bruset bevares. 

      Af samme årsag har jeg aldrig fundet stor forskel fra hus til hus (med et par undtagelser). P.S: alder gør en forskel -vinen skal nydes ung, mens den har sin frugt. 

Zinfandel "Notte Nera" ... 50,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount indtil onsdag 22/4

Langt væk fra de vægtløftere, som Syditalien synes at have som målgruppe for sin vin. Kun smagt én gang i festligt lag, men kan se, at Rydberg i Ekstrabladet gav en ældre årgang 5* + godt køb: "Mørke bær og krydderier i duften. Pæn intensitet og sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Simpel men vellavet vin med en pæn krydret afslutning". Tappet i Danmark. 

ANDRE køb
Primitivo "Bagatela", 50 (2-3*), foretrækker den blidere Notte herover, som tilmed er billigere. 
Pinot Grigio Castel del Lago, 50 (3* + godt køb), lidt anonym, men ren og ret sprød norditaliensk grigio.