Søg i 1400 opslag:

15/01/2026

Herlig Rhône i Meny

Rhône skuffer ikke med sin runde kraft og gode frugt. Vinene er ofte blandt de bedste køb på markedet, som Olivier & Lafont Rhone i Meny. 

Rød er som altid bedst, men glem ikke den hvide, som har interessant frugt fra den unikke viognier + god friskhed (59,95). 

    Meny har andre gode køb -især nok Argento Reserva (49,95), som ere svær at slå til så lav pris, samt Fleurie "Madone", fornem Cru Beaujolais fra særlig skråning. 

    Men jeg anbefalere også de gode Riojas Ramón Bilbao, især nok crianza (v3 70. 

BEDSTE køb: Rhone "Olivier & Lafont" rød/hvid - Argento rød/hvid reserva - Fleurie "Madone" 
GODT køb: Ramón Bilbao Rioja crianza + Gran Reserva - Aus rød/hvid/rosé -Kia Ora sauvignon - le Prere Ripasso - Bacardi Añejo 4 års rom 
ANDRE køb: Cavalmarmo Ripasso - Leopard's Leap rød/hvid - Bicicleta rød/hvid 

uge 04-2026


Rhone "Olivier & Lafont"... 59,95

rød 2022, hvid 2024 Côtes du Rhone

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 22/1

Rød grenache (75%) med lidt mourvèdre og syrah -mørk, intens aroma, fyldig, men egentlig afrundet og pænt lang. Smager egefri -eg vil heller ikke gavne vinen! Meget vellykket Rhone, som i nyere årgange har fået 91p/100 af både Jeb Dunnock og James Suckling, 2 dygtige smagere. 
       Hvid er 70% på fine viognier: "Blomstret i udtrykket med en fin fylde. Smørblomst, abrikos og lyse krydrede noter i smagen. Vellavet med en fin længde" -88p/Spritnyt (om 2024). Andre druer i vinen er de mere ordinære clairette og hvid grenache. 
      Vinen fra de to vinmagere Baptiste Olivier (foto) og (Gérald) Lafont er ofte gode køb. De tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn. De har fortid i flere kældre i Europa og USA, før de i 2011 købte en kælder i Lirac, hvor denne vin kommer fra.  
      Min erfaring med de2 venner er begrænset, men jeg har generelt fundet den almindelige Rhône og Lirac langt bedre køb end de langt dyrere vine fra f.eks. Châteauneuf.

Argento "Reserve" rød/hvid... 49,95

økologisk rød cabernet, malbec eller hvid chardonnay, Argentina 
BEDSTE køb + **** (4/5) Meny, indtil torsdag 22/1

Smagte vinene for mange år siden, men havde helt glemt dem, indtil de dukkede op i Meny her i efteråret. Og i dag er vinene tilmed økologiske.     Reserve vinene er ét trin op fra den almindelige Argento (som er rigtig god!). 25% af høsten af de røde er lagret kort i eg. Ikke smagt, men sæt bare forventningerne op -vingården leverer rigtig meget til denne rimelige pris! Har en sjælden friskhed og lidt mere urt end kødfuld blødhed. En udpræget madvin. Ikke smagt, men den lokale kender Descorchados er begejstret og giver alle nye år 92-94p/100. 
    Argento er en stor økologisk vingård med over 300 hektar, bl.a. denne i Agrelo, del af Luján de Cuyo i 1100-1200 meters højde.

Fleurie "la Madone", Cru Beaujolais... 89,95

BEDSTE køb + **** (4/5) Meny, indtil torsdag 22/1

Fleurie er den mest mondæne (og ofte kostbare) af Beaujolais' 10 Crus, og ofte den bedste. Madone er et særligt vinbjerg kronet af kapel med lille statue af samme madonna som spir. Vinen gror op ad skråningen helt op til 450 meters højde.  
     Du skal forvente en meget frugtig aroma  (hindbær osv) vin med fin frugtsyre og middelfyldig, ganske frisk smag med lidt frugtsyre, der gør vinen meget egnet til mad. 
    En ældre 2021 var testvinder med 5* i Vinbladet. Nydes nu for frugten, eller gem 2 år på flaske for en mere fløjlsagtig vin med mere bouquet. Serveres kælderkold.  
    Vinen med "efter navn" ("la Reine de l'Arenité") er tappet for det store hus Boutinot, som henter vinen hos mindre lokale huse og engang var specialiseret i at levere (god, ikke stor) vin til engelske kæder. Samme vin tilbydes af forskellige websider til med "prismatch" til 99-149. 

Ramón Bilbao Crianza, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210. GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 22/1

Rioja. Huset fyldte 100 år i 2024 og laver stadig bedre vin med begavet vinmager. I min ungdom var huset kendt for jævn vin til lav pris -i dag er kun priserne fortsat fair, for denne crianza har fået 90p/TimAtkin (2020/21) og 91p/Peñin (2020). Blegner dog ved siden af Baron de Ley Reserva (59 i Føtex) og Faustino V (59,83 iv6 i Bilka). 
    En mørk, kraftig vin med intens aroma af sort frugt, fast tannin, men afrundet eftersmag. Klassisk. 
    Ramon Bilbao arbejdede mange år med vin, før han i 1924 grundlagde et lille vinhus i Haro tæt på banegården. Huset fik et godt ry, men nok mere for pris end kvalitet. I 1999 blev huset overtaget af Zamora gruppen, der herhjemme nok er bedst kendt for 43 Licór (populær, ikke min smag), limoncello samt Mar de Prades i Galicien.  
    Huset er blevet stort, men ambitionerne er større endnu. Huset har 260 hektar vin i Rioja og Rueda, men køber ind fra yderligere 700 hektar fordelt i hele Rioja. 

Ramon Bilbao Gran Reserva... 110,-

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 22/1
2016 Rioja. Storebror "Gran" er ikke så interessant som CUNE i Brugsen (99,95), men Ramon Bilbao leverer flot Rioja i dag i store mængder fra 200 ejet + 900 hektar på kontrakt. 
    Vin med dyb farve, stor krop og en røget, men nuanceret bouquet og en afrundet, vedvarende smag. Kender ikke aktuel årgang, men 2016 fik 91p/Spectator og 90p/Decanter. 

de Bortoli "Aus" rød/hvid/rosé... 45,-

shiraz, chardonnay eller rosé, Riverina, Australien

GODT køb + ** (2/5),  Meny, indtil torsdag 22/1

Aus er basisvin fra det store næsten 100-årige Bortoli grundlagt af indvandrere fra Norditalien. Den røde beskrives som ret lys, men fyldig og blød. Den hvide er pæn og nydelig uden særlig karakter -ikke min smag. Er steget lidt i pris, men stadig godt køb.  
      Bortoli er et af de største huse uden for de 3 giganter (Treasury, Accolade og Pernod), som sidder på 80-85 % af markedet). Huset leverer konsumvin fra det hede, tørre Riverina, men har også vingårde i køligere områder som Yarra -og Heathcote i bjergene nord for Melbourne. Vinene er tappet i Belgien. 

Kia Ora sauvignon blanc... 64,95

GODT køb + *** (3/5), Shop.Meny, indtil torsdag 22/1

New Zealand. En ganske god hvid sauvignon, meget aromatisk med lidt flint og tropisk frugt uden at gå over i det parfumerede, pæn længde og friskhed. 

    Udefra virker flasken også flot med lækkert design, men det ventes fra giganten GCF, Frankrigs og et af Verdens største vinfirmaer. 

    "Kia Ora" er nærmest "Hej" på maori (eller polynesisk). Vinen er designet til Europa og tappet i GCF's gigantiske kældre i Petersbach i Alsace. Måske samme vin som Hans Greyt, som sælges af anden importør, i reglen lidt dyrere

Le Preare Ripasso, kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210, Valpolicella Classico superiore, Italien

GODT køb + *** (3/5),  Meny, indtil torsdag 22/1

Meny hævder, at kooperativet i Negrar "opfandt" Amarone. Det kan diskuteres, men der er lidt om snakken. Til gengæld var Masi først med ripasso. Negrar leverer meget ripasso, ofte god, men Preare er ikke i top, men dog middelfyldig, med god frugt og tilpas rundhed. Men lidt simpel.  


ANDRE køb: 
Leopard's Leap rød/hvid, 49,95 (3*), nydelig massevin fra Sydafrika. Vi er langt fra et løvebrøl. 
Cavalmarmo Ripasso, 110 (4*), storebror til Preare. Måske meget bedre, men slet ikke sikker. 
Tator Primitivo, 809,95 (3*), sikkert en publikumsbasker, men ikke for mig. Og så høj pris. 
Cono Sur "Bicicleta" rød/hvid, 49,95 (3*), slet ikke topkøb, når jeg ser Chile vin
fra andre kæder, men pålidelig og god vin. 
Bacardi "Añejo 4 år" rom, 129,95 (4* + godt køb), årets første tilbud på alkohol -alle priserne har ellers fået 2 hak op i pris. Rigtig god rom, men jeg køber ikke -barskabet er fyldt! 

14/01/2026

En god sydfransker og ok sauvignon lyser op!

100% Detective er herlige vine til rimelig pris, som kan få en del Rhone vine til at skamme sig! 

365Discount er blevet hjem for en række gamle Irma-vine -hvor Hoffman sauvignon (55) er en (af de få) af de overlevende, som gør Irma ære. 

Men ellers fortjener kun 100% Detective (55) ros. En ganske magtfuld vin fra grenache druen, frugtig, fyldig (14,5%), men herligt let til bens. 

    Fra Australien er Yellow Tail en bestseller, der ikke gør fortræd (45), især hvis du nøjes med rød shiraz eller hvid chardonnay. Men den begejstrer bestemt ikke! Flag er også australsk, men en 300cl bog (99), som sikkert er drikbar, mens vinen er frisktappet. 

BEDSTE køb: 100% Detective rød/hvid 
GODT køb: Hoffman sauvignon - Yellow Tail rød/hvid/perler 
ANDRE køb: the Flag Australia 300cl box  - Giordano Organic rød/hvid 

uge 04-2026


100% "Detective" rød/hvid... 55,-

rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 21/1

Rødvinen var forrige års "julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en kølig vinteraften! Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. 

    Smagt én gang årligt, senest denne sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkelEn sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men superb til prisen! 

    Den hvide chardonnay er sikkert mere end ok, men har ikke ofret penge på den.

Hoffman sauvignon blanc... 55,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 21/1
Ganske god aroma, let, tør med pæn eftersmag. Kun smagt én gang, mens det stadig var en Irma vin! 
    Den hvide sauvignon kendes mest fra Sancerre og nabo Fumé, men gror også i Spanien, hvor den dog sjældent gør sig bemærket. Denne vin laves af familien Alceño for amerikansk importør. Druerne gror i godt 800 mesters højde, så vinen har en vis friskhed. 

Yellow Tail rød/hvid/perler... 45,-

rød Shiraz eller hvid chardonnay, sød bobler moscato hvid eller rosé, Australia
GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 21/1
Familien Casella i Australiens superhede Riverina laver 50 millioner fl/år (foto). Yellow Tail er derfor ikke laves fra "de 3 store", Accolade, Treasury eller Pernod-Ricard, men af stor uafhængigt konsumfirma! Som også ejer det gode Lehmann i Barossa. 
    Egentlig er hvid chardonnay med neutral aroma, rimelig sprød og tør smag med lidt syre. Rød shiraz er også ok i en superkommerciel stil, hvor fedme (sødme? ikke sikker) dækker over lidt umodne toner. Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås.


The Flag, 300 cl box... 99,-

** (2/5), 365discount, indtil onsdag 21/1

= 24,75 kr/75cl. Shiraz Australia (tappet i Danmark)

Som vist nok allerede skrevet køber jeg aldrig boxvin, undtagen en sjælden gang til gløgg eller sangría, hvis jeg skal lave rigtig meget! 
    Jeg vil overveje denne box med solid 14% australsk rødvin. Måske en kraftig, krydret vin til den tørre side? 
    Stoler mere på den end på de californiske boxvine lavet af mystiske druesorter som "rubired" eller "ruby cabernet", som er lavet i laboratoriet for at kunne give mest mulig vin i varmest muligt klima!  
    Men inden da vil jeg se på toppen (eller bunden) for tappedato. 
    Vinen tappes i en plastikpose, som ikke kan beskytte mod luftens ilt nær så godt som en glas/plastik/metal container. 
    Derfor filtreres vinen en ekstra gang eller to og får også lige et skud ekstra sulfit (eller 2), før posen lukkes med tappehane og lægges i spraglet papkasse. 
    Og alligevel går jeg i en bue uden om vinen, medmindre den er tappet i løbet af de seneste 3-6 måneder. Men 99 er god pris for 4 x 75 cl vin! 

Giordano Organic, rosso eller chardonnay... 55,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 21/1

Begge er nydelige, letdrikkelige vine, der hverken gør fortræd eller begejstrer. Den røde er bedst, den hvide lidt grøn og let. Giordano er endnu en forglemmelig Irma vin, der har fundet et nyt hjem i 365discount. 

12/01/2026

Topkøb i Bordeaux, mens ellers prishop i det nye år!

Lav pris på ok riesling, herlig hvid sauvignon, lidt bobler samt lav pris på rester fra Bordeaux. 

Brugsen synes at være den eneste kæde, der er vågnet op efter Nytårsaften. Hverken Bilka, Føtex eller Rema1000 (ikke et avistilbud i 2 uger!) gør meget væsen af sig som heller ikke Lidl

    Føtex har ét godt køb i tyske Noble House riesling (39), mens Netto tilbyder Montgras organic sauvignon (42,88) og Lidl har lidt bobler i Prosecco (45 torsdag-lørdag). 

    Men ellers har rigtig mange flasker fået et upassende hop ind i det nye år! Crémant Calvet, der kunne fås til 55 Nytårsaften er på "tilbud" 75 ugen efter. Næsten al basis whisky, gin osv kostede 89-99 31.12, men er nu på "avistilbud" til 109! 

    Så derfor er dette opslag udvidet med Nemlig.com, næppe en dagligvarekæde, men med her i mangel af andre gode køb! Nemlig har gode køb i "rester", ikke mindst Jalousie-Beaulieu (64,95) samt Montroc (69,95). Andre vine er sjældent af interesse for sparsommelige vinelskere! 

BEDSTE køb: Jalousie Beaulieu Bordeaux - Montroc Lussac St Emilion - Noble House riesling hvid/rosé + rød - Prosecco "Treviso" Lidl - Montgras Organic sauvignon 

GODT køb:  Casa Ponte Primitivo mv - Rhone "Bessac" - Prosecco "le Arche" - Wild Life rød/hvid
ANDRE: Primitivo "Gran Maestro" - Pinot Grigio Rosé Lidl - My Way California rød/hvid - Ripasso "Rocca Alata" - Capolavaro "Appassimento" rød/hvid

uge 03-2026

Jalousie Beaulieu Bordeaux... 64,95
2020 Cuvée Prestige

BEDSTE køb + **** (4/5), Nemlig.com, restparti
En rigtig klassisk Bordeaux i topåret 2020. Den har en "normalpris" på 150 (hmmm), men andre sælger den til 134, stadig i den høje ende. Men 64,95 er for lav pris. Imponerende nu med sin fylde og længde, stadig noget lukket i bouquet og eftersmag, så nok bedre om 2-4 år. Bl.a. 91p/JamesSuckling og WIneDoctor, men kun 84p/WineEnthusiast (som ikke brød sig om egesmagen). 100% merlot, vinen lagret et år i eg før tapning. 

    Slottet ligger i Galgon i baglandet til Fronsac på ret tung jord (faktisk ikke langt fra Meny's  Recougne) og har tilhørt familien Duporge siden 1910. En stor ejendom med 400 hektar vin. 

Montroc, Lussac St Emilion... 69,95
BEDSTE køb + **** (4/5), Nemlig.com, restparti

2022. Nok noget blødere end Jalousie herover, mere kommerciel i stil. Et attraktivt tilbud på vin i godt år fra godt område. Vent en ganske fyldig vin med god frugt og fast krop -nok stadig frugt, men ved at lukke sig. Nok bedre om 2.3 år. 

    Jeg har et par gange -for mange år siden- smagt vinen under navnet Haut-Piquat (måske samme vin). Ejer er familien Rivière, en respekteret familie fra St Emilion.  


Noble House rød/hvid... 39,-

Dr Pauly Riesling Trocken (tør) eller medium, rosé, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 15/1

Hvid tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen.
    Den røde Pinot Noir er frugtig, let krydret, middel fyldig, ret blød og tør. Lidt fersk, men flot til prisen. 
    Fås også som riesling rosé med ren, fin aroma og let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt).  Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel.

    Dr Pauly er et historisk vinhus i Bernkastel ved Mosel, hvor han ejer fint lille domæne, bl.a. parcel klods op ad det celebre Doctor. Huset sælger dog (akkurat som nabo Dr Loosen) mest vin hentet udefra. For nylig har han fået hård konkurrence i Riesling Hans Geissler (p.t. 39 i Bilka). Håber dog Pauly fortsætter, bl.a. takket være de gode vine fra Wehlen (solgt til omkring 100). 

Primo Nativo eller Primitivo... 39,-
Casa Ponte/Pellegrino, Italien

GODT køb + ** (2/5), Bilka og Føtex, indtil torsdag 15/1

Kan ses på web til 120 -med 54,95 på "særtilbud", hvis du køber 6. Så den bør vel egentlig være BEDSTE køb, når du kan købe den nu til 39?

    Men mange praler med "skarpe" priser på pallevine! "Normalpris" er vist en temmelig elastisk pris! 

    Desværre er jeg ikke så entusiastisk over en "fabrikeret" syditaliener med voldsom frugt og let sødme i eftersmagen. 

    Så ikke købt -og derfor ikke smagt- men måske er dette vinen for dig?
    Primitivo er nok den blødeste, mens Primo Nativo laves af andre "lokale" druesorter, nok især primitivo og negroamaro måske er mere harmonisk og knap så blød. 
    Desvære er det endnu ikke obligatorisk at deklarere restsødme i vine. Hvad der kan være brug for i dag, hvor flere og flere vine har mærkbar sødme, som præger smagen. Måske fordi sødmen er perfekt til at skjule evt fejl i vinen. 
    Casa Ponte er et nyt mærke fra det gode Pellegrino vinhus i Syditalien. 

Prosecco "Treviso" frizzante... 45,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Lidl, kun torsdag-lørdag 15-17/1

Vinen er frizzante med lidt mindre brus end fuld spumante. Ganske let (10,5%), men har en ren aroma, god sprød syre, som balancerer en ganske lille sødme. Herlig som velkomstglas eller til tapas, knap så god til Spritz. Vinen kommer fra la Marca, et af de store Prosecco huse (som ofte sælges til høje priser, sært nok). Tilmed fra Treviso, en af de klassiske områder til Prosecco. 
    Til samme pris Pinot Grigio Blush spumante (2 fl. 80, 3*?), måske lidt sødlig, usikker! 

Montgras Organic sauvignon blanc ... 42,88

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 16/1

Kold maceration før gæring, meget aromatisk, frisk og helt tør. Til 43 et topkøb! I denne uge nedsat 30% til en særdeles rimelig pris. Montgras vil også være økologisk og har bl.a. denne vin (også tappet som pinot, ikke set på hylderne), som kommer fra det kølige Aconcagua.  
    Ikke helt i klasse med den flotte Amaral (ofte på tilbud til 50). En ældre 2022 fik 90p/JamesSuckling og 90p af franske Bacchus. 

Cotes du Rhone "Bessac"... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 16/1

En middelgod Rhone uden dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed, lidt kort smag. Dog ikke smagt siden maj 24 (til 36 i Føtex!). 

    Auguste Bessac leverer i reglen ganske god Rhone, som er del af Caves des Papes/Ogier. Et stort hus, men kvaliteten mere end akceptabel. Personligt finder jeg middelvine som Lirac og Plan de Dieu markant bedre end denne basisvin og faktisk tæt på den dyrere Chateauneuf du Pape. 

Prosecco "le Arche"... 60,-
GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 16/1

Du skulle have købt den før Nytår, så havde du sparet 5 kr! Stadig god prosecco til en god pris. Ikke dybt foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid har), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst og glas i utide. 

ANDRE køb:
Wild Life rød syrah, hvid riesling, 50 (3* + godt køb, Føtex). I sidste uge i Netto og Bilka, i denne uge Føtex. Nydelig sødlig, men frugtig og frisk hvid, rød fyldig, let sødlig syrah fra Washington. 
My Way rød/hvis, 50 (2*, Føtex), ikke min vej og næppe heller vejen for Sinatra. Californisk basisvin i den mere anonyme, vulgære ende. 
Primitivo Manduria "Gran Maestro", 69 (3*, Føtex og Bilka), høj pris for Manduria. Kan være i top, men ikke mærke, jeg har vidt mærke i.

Ripasso "Rocca Alata", 60 (3*, Netto), nydelig Ripasso fra Valpolicella, som ikke gør fortræd.  
Capolavaro "Appassimento" rød/hvid, 50 (2*, Netto), ikke en vin, jeg kan sige noget om.