Søg i 1300 opslag:

03/01/2025

Billig kopi af Bourgogne og Rhone!

Efter mange topvine til lave priser op til Nytår er turen nu kommet til de fattige kopier til lave priser, som det ses i ugens køb i Salling's Føtex, Bilka og Netto. Ikke stor poesi, men ok vin på budget! 

Antallet af gode køb er også faldet drastisk, når vi kan presse de 3 kæder ind i ét enkelt opslag! 

    Men skal du have vin på budget, er Francois Martenot's røde pinot og hvide chardonnay godt køb til 39 kr.  Som også 45 for GSM Rhone-kopi fra Vidal-Fleury

    Nu er jeg kræsen, så jeg vil nok nyde nogle af de vine jeg købte før jul -da priserne var lavest- men ellers er Valparaiso Roble (55) en helt ok Ribera del Duero. 

Bedste KØB: Vidal-Fleury GSM 
Godt KØB: Martenot pinot noir + chardonnay - Wild Life pinot noir + riesling - 
Valparaiso roble Ribera del Duero - Banrock Station rød/hvid - Montgras "de Vine" rød/hvid 
Andre: My Way rød/hvid - Piacentini Ripasso

uge 01/2025

Francois Martenot pinot eller chardonnay... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtexindtil torsdag 16/1

Martenot bor i Bourgogne (21 som postnr), og både druenavn og flaske antyder også Bourgogne. Men vinen er hentet i Sydfrankrig. Men ganske god vin og en rigtig god pris -i Bilka er prisen 45.

     Vinen er, som prisen antyder, fra Sydfrankrig, ikke Bourgogne. Simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften, blød eftersmag. Den hvide er frisk, tør og ren. 
    Martenot er et mærke under GCF's firma i Bourgogne. GCF har hovedsæde i Alsace og afdelinger i hele Frankrig. Andre mærker i Bourgogne er Moillard(-Grivot), Pierre André og Garnier. 

Wild Life riesling eller syrah... 49,-

rød Syrah og rosé, Washington, USA (tappet i Danmark)

Godt KØB + *** (3/5), Føtexindtil torsdag 16/1

Tilbud til 50 i Netto (indtil 10/1), og også lidt billigere i 365discount (til 8/1 med anden etiket), men stadig godt køb. 
    Den hvide riesling er rigtig god til prisen, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af sødme.
Den røde syrah er ganske god, men ikke i klasse med den hvideFyldig, krydret, men pæn bærduft.  
    Fra Washington nord for California. Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og ørkenagtigt i det indre af landet. 
    Føtex tilbyder også Piacentini Ripasso (75, 3*). Dén kunne du få til godt 50 (v6) sidste år. 

Vidal-Fleury "G.S.M."... 45,-

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 9/1

For 10-12 år siden var denne vin det første skridt for Guigal (der ejer Vidal-Fleury) uden for Rhone, da vinen købes ind i Languedoc. Jeg smager en typisk Rhone -selvom vinen hentes længere mod vest, med krydret frugt og rund fylde,. Vi er laaaangt fra det nordlige Rhone, dog! Og måske lidt vel slank og anonym for Rhone!  

    Andre er mere kritiske, men hvor meget kan du forlange til 45? GSM er blend af Rhone druerne Grenache, Syrah og Mourvèdre. 


Valparaiso roble Ribera del Duero ... 55,-

Godt KØB + *** (3/5),Bilka, indtil torsdag 9/1

En ambitiøs vingård ejet af den store Franco-Españolas i Rioja. 
    Roble er en ung, fyldig vin med blot 3 måneder i eg ("roble"). God frugt og fasthed i eftersmagen. Typisk lagret 3-6 måneder i små egefade. Rigtig godt køb til 55! 
    En ældre årgang (2020) fik 88p/Peñin, mens den unge 2022 vistnok har fået ladt gavmildt 90p/JamesSuckling og 91p/Decanter.  
    Fås også som crianza (ikke på tilbud), som typisk koster 70-80 kr, men næppe er merprisen værd. 
    Valparaíso ejer 70 hektar vinstokke i 800-900 meters højde nord for Duero floden og har en begavet kvindelig vinmager Emma Villajos, som i 20 år har leveret stadig bedre Rioja fra den engang så skuffende Franco-Españolas. 

My Way rød/hvid, kr/fl v 6: 41,50 

6 fl: 249 , rød zinfandel eller cabernet, hvid chardonnay, Blush California (aft. i Danmark)
** (2/5), Bilkaindtil torsdag 9/1

Rød eer godt køb, og læg mærke til prisen for My Way. Literpris på vinen er ca. 80 kr/liter (på tilbud 56), mens  parfumen står til 15.966 kr/l

    Ingen af dem er min vej i vin, men på tilbud er den røde zin og cab ok køb (til 56 kr/liter). '
    Navn og udstyr fortjener mere ros end vinen, som end ikke Sinatra kan redde. Kun smagt rød zin, som byder på krydret styrke + lidt sødme, som er tæt på 3*, men ikke helt. Hvid er meget trættende i længden. Rosé vl jeg ikke bruge penge på og er ikke smagt.  

Banrock Station rød/hvid, kr/fl v6: 36,50

Reserve rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 9/1 
Behagelig kommerciel rød og hvid fra det hede Riverland til en god pris. Men slet ikke min smag.  
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 

MontGras De Vine rød/hvid... 40,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 10/1

"De Vine" er flot til prisen, og du vil få glæde af de hvide, alle rigtig gode, med ren aroma, tør sprødhed og ren smag i chardonnay, frugt i sauvignon. 

    De røde er unge med, cabernet med mere fasthed end charme, men med mad kommer den helt til sin ret. Merlot og pinot er lidt blødere, men (for mig) med mindre karakter). Kan gemmes, men næppe ulejligheden værd. 

      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). 

02/01/2025

2025 med Rhone og Moldova vin

Så er vi i gang med det første år af 2. del af det 21.århundrede. Ikke just topkøb oven på de utallige tilbud op til nytår! 

Men 365' For You & for Me er ganske nydelig vine fra det lidt ukendte Moldova (39), mens Meny byder på helt ok Rhone Village (59,95), som er bedre køb end Guigal's lidt dyre Rhone (79,95). 

Bedste KØB: For You & For Me rød/hvid Moldova -  Reserve de l'Enclave Rhone Village
Godt KØB: Sensi pinot grigio - Tofterup monastréll - Dr L riesling dry - 
Rob's Range shiraz-cabernet
Andre: Leopard's Leap rød/hvid - Guigal Rhone rød/hvid 

uge 01/2025


For You and for Me, Moldova rød/hvid... 39,-

Pinot Noir eller Chardonnay (tappet i Danmark)
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 8/1

Vinene er fra Moldova, dvs. i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed". 


Reserve de l'Enclave, Rhone Villages.. 59,95

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 9/1

Meget lav pris for en Rhone Village. Gror i den nordlige, kølige del af den centrale Rhône dal omkring Valréas. Var i næsten 500 år (1317-1791) en pavelig enklave -del af Pavestaten- inde i Frankrig (hvad borgerne ikke var glade for). 
    Set i 2020. Denne har nok lidt mere nerve og urter i næsen foruden grenache-druens krydderi og styrke. Nydes inden for 1-2 år. Skal have fået 92p/JamesSuckling. 
    Området var oprindelig bedre kendt for oliven (Nyons) end for vin, men vinene er dog gode, lidt lettere og med mere nerve end de lune områder længere mod syd. 

    Kælderen er del af giganten Cellier des Dauphins i Tulette, en union af kooperativer med tæt på 100 millioner liter/år, langt den største leverandør af Rhone. Set i 2020. 

Sensi pinot grigio "colezione", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 29/8

Den hvide "Grigio feber" hærger stadig, hvor ultrakølig gæring giver karaktersvag hvid på den fine grigio drue til ofte alt for høj pris. Denne er dog ganske akceptabel med sprød friskhed og neutral, men ren aroma. 
    Den kommer fra det gigantiske "Venezie", et store område mellem Venedig og Trieste nær grænsen til Slovenien.


Tofterup Monastrell ... 59,95
Godt KØB + *** 3/5), shop.Meny, indtil torsdag 9/1

Tofterup henter deres vin i kældre rundt om i Spanien -akkurat som storebror David (t.v.) gjorde i sine år som vinmager for Hammeken, et af de største dansk-ejede vinhuse- mens lillebror Jonas (t.h.) som første og eneste dansker tog en Master of Wine (MW) titel. 
      Selvom huset ligger i Denia nord for Alicante, hentes vinene i andre områder, især Rioja og Ribera del Duero. 
      Og jeg har mest tillid til Yecla, der laves på den fine monastréll drue (måske i Castaño kælderen, som David kender fra Hammeken ). En flot ung vin med indbydende frugt, krydderi og blød kraft og pæn længde. Nydes ung, mens vinen har sin frugt.  

Dr L Riesling Dry Mosel, kr/fl v3: 66,67

3 fl: 200. Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 9/1

Denne tørre Dr L Riesling er god -sprød, frisk, rig aroma, let, men pænt lang i smagen. Ikke smagt i nye år, dog. Ikke det store sus, selvom 85p/WineEnthusiast til 2022 måske er lidt lavt. 
   Vinen var en åbenbaring dengang vi stadig led under trist Piesporter osv. Druer og vin blev købt ind til  vinen, der fik navnet "Dr L" -siden fulgte andre efter, bl.a. Dr Pauly, Rud.Müller, GCF, Molitor og mange andre.
    Dr L blev populær og af den riesling alene sælges 1 million fl/år, 10 gange salget fra Loosens egen vingård - i USA- plus en pæn sjat til andre lande som England, Tyskland osv. Og Danmark. 

Rob's Range shiraz-cabernet, kr/fl v 6: 33,34

6 fl: 200Godt KØB + ** (2/5), Meny, indtil torsdag 9/1
Ikke smagt og vil ikke bruge penge trods den meget lave pris. Vinen ligner nok den billige Tanunda i Føtex. Men undrer mig lidt -på etiket er anført at druerne er høstet sent, men alligevel blot 13% alkohol -ikke just normalen i det varme indre, hvor denne vin gror. 
    Etiketten har måske lånt lidt fra Penfold's, men tapper Globus kendt for flotte etiketter!  

Leopard's Leap rød/hvid, kr/fl v2: 55,-

2 fl: 110. Rød cabernet sauvignon, hvid chenin blanc, Western Cape Sydafrika

*** (3/5),  Meny, indtil torsdag 9/1
Et af de nyere huse i det lille Franschhoek i Sydafrika, ejet af forretningsmand. Druerne er dog hentet i det store Western Cape (omkring Kap det gode Håb -med 300 km vinstokke mod både øst og vest).

Den hvide er typisk tør hvid chenin med rig aroma, middel fylde og tør, ren eftersmag. 

Den røde cabernet ikke smagt, men skal være ganske god uden at gøre meget væsen af sig. 

Guigal Rhone rød/hvid... 79,95

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 9/1

Mange sætter stor pris på den polerede Guigal Rhone, selvom du kan få næsten 2 andre Rhone for prisen på én Guigal. Jeg mangler lidt frugt og struktur, og prisen er for høj. 
    Rød  er typisk lagret Rhône med intens frugt (brombær, krydderi), middel til stor fylde og silkebløde tanniner. Lidt mere syrah (40%) og mindre grenache og mourvedre (hhv 50 og 10%) end de fleste + lidt tid i store egefade. 2019 er ganske god. Den hvide er egefri og blander lokale hvid grenache, clairette med viognier. Meget frugtig og ren. Gå efter 2023, friskere end 2022. 
     Guigal er kongen af Cote Rotie (som er god og dyr), men huset sælger 20 gange mere af denne vin, (mindst) 4-5 millioner flasker! 

29/12/2024

Topkøb i klassisk vin til 2025

Kæderne har fundet de fine tilbud frem til nytårsbordet, når vi skal fejre, at vi er 1/4 igennem det 21.århundrede. Klassiske vine fra Frankrig og Italien er i top, men andre er godt med! 

Herunder er boblefri vin fra alle de vigtigste kæder. 

    Nemlig.com byder på klassisk Diane de Belgrave 2016 (79,95 v6 ), som viser, hvordan klassisk Bordeaux smager. Desuden Santenay 1.Cru i modent år som 2017 (v6 149), som du dog bør smage før køb. 

    Biscarrats Lalande de Pomerol (99,95 i Meny) og en ung, god Chateauneuf du Pape (119 i Bilka), mens la Baume (rød/hvid, 50 i Superbrugsen/Kvickly) viser, at Frankrig også leverer topkøb. 

    Italien byder på herlig Fontanafredda barbera (50 i Superbrugsen/Kvickly) og en Piccini Chianti Classico Riserva (59). Mere klasse -og højere pris- er San Felice's fine Gran Selezione (119 i Bilka) og Vigorello (149 i Føtex), som begge fik 95p/Parker i 2019.

    Der er flere topkøb som den økologiske Single Block sauvignon (59), Neo Ribera del Duero (55 i Lidl) samt et par hvide fra Østrig og Tyskland, som er superkøb. 

    Endelig original dessertvin som Roumieu Sauternes og Recioto Valpolicella (89). 

Bedste KØB: Diane de Belgrave - Biscarrats Lalande Pomerol -  Chateauneuf du Pape "Bessac" la Baume rød merlot/hvid viognier -  Spier "21 Gables" pinotage - Piccini Chianti Classico Riserva -  Yealands "Single Block" øko - Fontanafredda rød/hvid - Roumieu Sauternes - Neo Ribera del Duero - il Grigio "Gran Selezione" - Vigorello Toscana - 100% Grenache Detective - Sumo Man riesling - Sant Thias hvid/rød
Godt KØB: Santenay 1.Cru "Mysteriale" - Recioto Terre del Verona Brunello Campogiovanni - Grüner Veltliner Kamptal Lidl - An/2 Mallorca

uge 53/2024


Diane de Belgrave Haut-Médoc, kr/fl v 6: 79,95

6 fl: 499,70, 2016 2.vin fra Belgrave, 5.Cru Classé
Bedste KØB + **** (4/5), Nemlig.com, indtil tirsdag 31/12

En utroligt lav pris på noget med klasse og alder! 2016 ikke smagt, men 2015 var meget flot klassisk moden Bordeaux. Vent en fast, ganske fyldig vin, som åbner ti len dyb, rig aroma, smagen er måske stadig til den tørre side, men længden er der -nydes fra nu og de næste 3-4 år. 
      Belgrave ligger på fint grus på grænsen til St.Julien. En smal bæk skiller det fra Lagrange, 3.Cru. Slottet er perfekt restaureret og var oprindelig en kongelig jagtpavillon i stil med Eremitagen i Dyrehaven. Derfor er 2.vinen opkaldt efter Diane, jagtens gudinde af Dourthe, som driver slottet. Der er investeret rigtig meget i at levere den bedst tænkelige vin, inkl. delvis malolaktisk gæring i små egefade osv.
      Jeg har haft en svaghed for vinen fra Belgrave, som var en af de første 4 Bordeaux vine, jeg købte på fad til vores firma. I dag er vinen af en helt anden klasse -så 2.vinen har i dag mere klasse end 1.vinen i 1960erne!   

La Baume pays d'oc... 50,- 

rød merlot "Grand Chataignier", hvid viognier "Elizabeth", Sydfrankrig

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Den hvide "Elisabeth" har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. Synes endog bedre i 2023. 2021 med 89p/Jancis Robinson. 
    Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med solid fylde, lidt dybde, drikbar nu. Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. 
    La Baume var i 1880 en af Sydfrankrigs største vingårde og blev i 1980erne en del af Hardy's australske invasion af Den gamle Verden, som dog siden er lukket ned.  

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil tirsdag 31/12

2019 økologisk. Har sjældent smagt vinen, siden den for 10 år siden blev certificeret økologisk. 

I topåret 2019 kan du vente en rund kraftig merlot med indbydende frugt og god længde. Måske lukket lige nu, men i glas dukker en rig sekundær bouquet op. Ellers gem 3-4 år. 89p/Rydberg + godt køb. 
    Vingården er i topform og leverer god vin efter økologiske principper. Selve slottet er smukt, men der er også et andet slot -Chateau des Insectes, hvor der opdrættes insekter, som bruges til at bekæmpe skadelige insekter som led i den økologiske drift (foto). 
    Vinen er 2.vin til det smukke Annereaux, et af de ældste slotte i Lalande, som har tilhørt samme slægt siden 1390, en sjælden rekord.  Vingården går i arv gennem kvinderne, så ejerne har gennem årene båret mange efternavne, bl.a. Malescot, som i dag pryder navnet på en 3.Cru i Margaux!

Santenay 1.Cru, kr/fl v 6: 149,-

6 fl: 894, 2017 Mysteriale, Bourgogne 
Godt KØB + **** (4/5), Nemlig.com, indtil tirsdag 31/12
Meget lav pris på klassisk Bourgogne fra gode skråninger. 2017 er letbenet år, men nok moden nu, så hvorfor er vinen ikke blevet solgt endnu? Især da der indtil nu har været akut mangel på Bourgogne. Kender ikke mærke eller leverandør, men kloge folk siger, at Mysteriale er mærke skabt af australske Penfold's, der i 90erne etablerede Baume i Sydfrankrig. Så måske (endnu) et mærke fra giganten GCF, som bruger det til at komme af med overskudsvin. 6 fl. er nok voldsomt, når du ikke kender vinen, men spørg i butik! Du kunne gøre et rigtig godt køb! 

Chateauneuf du Pape "Bessac"... 119,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil tirsdag 31/12
Tilbudspris har lige fået et 30 kr tryk ned og er dermed blevet bedste køb. 

Mange vil elske denne Chateauneuf. Indbydende duft af krydderi og peber fulgt af middel fylde og afrundet, lang smag. Set i årgang 2022 er meget ung, men vinen smager godt i al sin frugt og er rigtig god til både sur og sød julemad. Måske ses også 2023, som måske er endog bedre. 

   Chateauneuf du Pape ligger nord for Avignon ved Rhone floden og er et højdepunkt for druen grenache. Jorden varierer, men en stor del er sand, ler og kalk, dækket af et tykt lag af rullesten, ofte over en meter tykt, som vinstokken skal trænge igennem for at komme ned til jorden (sand, ler mv)
   Bessac var kældermester hos Ogier, som skal være efterkommer efter en dansker, der kæmpede med Karl den Store -for 1200 år siden, hmmm! 
    Ogier er et af de rigtig store firmaer, som også kendes som Caves des Papes. Generelt pålidelig vin, tappet nær grostedet. Foto: indgangen til Ogier, som er et besøg værd. 
     Vinen er kun  marginalt bedre end Lirac og Plan de Dieu, som fra Bessac med mellemrum er på tilbud. Men slet ikke ringe, selvom den mangler dét ekstra, som en (god) domæne vin kan levere, mere koncentration og dybde.  

100% Grenache "Detective"... 49,-

Bedste KØB + **** (4/5)365Discountindtil tirsdag 31/12

Til en rød bøf, vildt eller gryderet -den klarer det uden fine detaljer, men med bravour. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Forresten også valgt som bedste julevin med 5* af Vinbladet (12/24). 

Italiensk til 2025


Fontanafredda rød/hvid... 49,- 

Barbera d'Alba eller hvid Langhe, Asti Spuamte og Moscato

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Rød barbera er typisk og altid pålidelig med rig frugt i næse og mund, fast, rustik fylde med tanniner skjult af god frugt. Perfekt match til både klassisk julemad, en and og efterårets gryderetter. 
    2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2021 91p/Nathalie MacLean, den ældre 2020 90p/Spectator.
    Hvid var før chardonnay, men laves nu af lokale druetyper. Ej smagt, men mon ikke der er lidt arneis, cortese og andre i et mix af frugt og sprød friskhed? 

      Det smukke Fontanafredda nær Barolo blev købt i 1858 som jagtslot af Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som blev den første konge, da Italien blev til ét land i 1861. 
    Sønnen plantede vin 20 år senere, og Fontanafredda -"Den kolde Kilde"- blev en af de største vingårde i Barolo. 


Piccini Chianti Classico Riserva... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 

Den klassiske Chianti er ofte en af Piccini's bedste, i riserva topkøb til denne pris. Kender ikke årgang, men vent en rimeligt kraftig vin med mere dybde end normal Classico. Måske 2020 -kan være topkøb. 
    Piccini er herhjemme nok mere kendt for vine som Memoro og Primitivo -ingen af dem fra Toscana- men huset laver masser af vin herfra -faktisk leverer huset 1 ud af hver 10 flasker Chianti. 
    Huset ejer kun 70 hektar her, så næsten al vin hentes udefra. Huset kan dog levere god vin og har et tæt samarbejde med det gode Geografico kooperativ.  

il Grigio "Gran Selezione" ... 119,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil tirsdag 31/12
En legendarisk Chianti Classico, som år efter år er en af de bedste, superflot, magtfuld, fast, lang, afrundet, rig duft af modne bær og ny egLidt ”bredere” og dybere end den ellers (meget flotte) normale ”Grigio” riserva. 

    En Classico fra 3 af de bedste parceller på San Felice, nu med kommunal DOP "Castelnuovo Berardenga". Druerne er 80% sangiovese, mens de sidste 20% er diverse lokale druer som Abrusco, pugnitello og Malvasia Nera. 

    30.000 fl. tappet i 2019. 2019 fik 95p/Parker. Også set i 2020, som nok er lige så god. 93p/WineEnthusiast. 

Vigorello Toscana... 149,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex indtil tirsdag 31/12

Fra samme vingård. Supervinen fra San Felice i Chianti Classico, set i 2019 med bl.a. 95p/Parker. På vingård koster vinen 46€ (345 kr) og i USA op mod 400 kr. 
    En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre. I en Bilka så jeg 2018, som er 50 års jubilæumsvinen, lidt fastere (94p/Parker).  

Brunello Campogiovanni ... 169,-

Godt KØB + ***** (5/5), Føtex indtil tirsdag 31/12

"Johan's Mark" ejes af det gode Chianti-domæne San Felice og leverer flot brunello, ikke sværvægter, men en meget attraktiv, relativt blød stil (mere sand i jorden). Kender ikke årgang, men vinen er meget pålidelig år efter år. 2018 fik 94p/Parker.
    Knap så godt køb som vinene herover -den elegante, ædle Vigorello (149) Chianti Classico Gran Selezione (119) for dens store dybde.  

Spanske og sydafrikanske topkøb

Spier "21 Gables", kr/fl v6: 66,50

6 fl: 399, pinotage Stellenbosch Sydafrika

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12

Prisen er for lav (international pris over 250!). ”21 Gables” er en af de bedste fra Coop’s sydafrikanske leverandør. 

      Pinotage er Sydafrikas "egen" drue, en krydsning af pinot og hermitage (lokalt navn for Rhones cinsault). Set i 2018, som er ganske kraftig vin med fed frugt og fint præg af 20 måneder i små egefade. Afrundet og moden nu efter 6 år. Mere lækker end dyb, men imponerende -især til prisen. 
     Vinen har navn efter de 21 meget smukke hollandsk inspirerede gavle, der er på bygningen. 2018 fik 92p/Tim Atkin, men kun 87p/Parker og i 2020 5* i Ekstrabladet.  

 

Neo Ribera del Duero... 55,-

Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, indtil tirsdag 31.12.

Neo's crianza blev for 5 år siden solgt for 150+ kr, så du får meget for pengene i denne vin. Lidt rå endnu, men 90+p/Guía Peñin år efter år, ret uhørt til denne pris.

      Flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag med modne tanniner. 2020 var stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. Nok bedre om 2-3 år. År efter år en flot vin. 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til ”Spaniens Vine”).
      Neo er en rigtig god lille vingård, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har rock såvel som film (Neo/Matrix) til fælles. Se denne lille film om vingården. Foran vingården står en sjov robot (foto). Vil tro, at de som andre køber vin ind udefra for at supplere de 12 hektar domæne. 


An/2 Mallorca... 149,-

Godt KØB + **** (4/5)Rema1000, indtil tirsdag 31/12

Føtex mente for en uge siden, at 179 var et godt tilbud, men selv til 149 er vinen ikke just fund til prisen. Men vin er dyr på Mallorca, og på øen er prisen € 21 (ca. 147,50), så 149 ere fair! 

    Vinen er lækker, afrundet, fyldig, med rig frugt, med lidt syre under (fra druen callet, der udgør 65%)

    Andre unikke lokale druer er 10% mantonegro, 10% fogoneu + 15% af Rhone-druen syrah. Àn står for Ànima Negra (”Sort Ånd”) og er vingården, som ligger i den østlige del af øen.

Original hvid til 2025

Sumo Man riesling... 35,-

Bedste KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil tirsdag 31/12

Vi har allerede Kung Fu Girl herunder (89 i 365discount, 95 i Bilka), så hvorfor en Sumo Man? Fordi du har brug for en let hvid til rimelig pris, der er god til asiatiske retter, alt fra karry til sushi! 
    Sumo Man er ikke hentet Over There, men i hjemlandet for druen riesling -i Rheinhessen Tyskland nær Frankfurt. Druen er groet i køligere klima, så du får en mere mineralsk vin. 

    Vent en lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre. 

     Vinen koster i Finland (som ofte har lave priser) 12€, dvs. 90 kr, så vinen er et fund til 35. Kun smagt med andre etiketter fra samme kælder. 

    Bl.a. Sumo Cat riesling (set til op mod 100), som er tæt på, måske endda samme vin. 

Sant Thias hvid/rød... 50,- 

Hvid grüner veltliner, rieslingrød pinot noir, Østrig

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil tirsdag 31/12

Den grønne veltliner er virkelig god fra DAC (appellation) Weinviertel, et af de gode områder for veltliner. 
    Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet. 
     Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. 
    Også set som Pinot & Co er baseret på de hvide Bourgogne-druer, blanc og gris samt en rød pinot ikke smagt. 

Grüner Veltliner "Kamptal"... 55,- 

Toifl, Kamptal, Østrig 
Godt KØB + **** (4/5), Lidl, indtil tirsdag 31.12.

Vinen kunne fås til 40 for 3-4 år siden, men selv til 55 er vinen godt køb. Vinen er tappet af Toifl, Lidls faste leverandør i Østrig, som ligger i hjertet af Kamptal i baglandet til Krems, et af de bedste områder til Østrigs nationaldrue. 

      "A Time for Wine" skriver (om 2018, smagt i 2021): "Medium intensity, pale lemon colour with green reflections. Primary apple and citrus notes. Secondary notes of smoke. No tertiary notes. Balanced acidity; dry. Some length to the finish. Flavours of green apple & citrus notes with a little intensity and complexity." I dag er det nok 2023, og det skal du kun være glad for.

Yealands "Single Block" organic... 59,-

hvid Sauvignon, økologisk,
Awatere Marlborough New Zealand

Bedste KØB + **** (5/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 18/4
"Single Block" er nogle af de bedste vine fra Yealand's store domæne i kølige Awatere i Marlborough, en klasse op fra den almindelige og den meget flotte reserve.
    Når andre taler om vin med "kystklima", er der ofte 30-40 kilometers afstand til det kølige hav.  
    Men Single Block er fra økologisk del af Seaview marken blot 1500 meter fra Stillehavet -
umiddelbart vildt imponerende med utrolig rig aroma -næsten over the hill, men holder lige balancen- men også fylde og sprød friskhed. 
    Kan forestille mig, at det var en hvid som denne, der i 90erne fik kendere til at kalde Marlborough for Verdens bedste område til den hvide sauvignon!
    Og så må jeg vist lige nævne, at vinmager Nathalie Christensen er af dansk æt (som navnet antyder). 

Roumieu Sauternes... 89,-

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 
50cl. Overdådig ud over alle grænser... Intens aroma med honning og blomst, fed, stærk og ædel sødme (126 g/l) holdt lidt i skak af fin syre (6,3 g/l). En perfekt ledsager til en frugtdessert, men kan klare det meste. Flasken indeholder 6-8 glas, nok til de fleste. 
    At lave en vin som denne er ekstremt dyrt, så faktisk er prisen for lav. Slottet tilhører familien Guignard, som også ejer Lamothe 2.Cru.

    Til samme pris Recioto "Terre di Verona" 375ml (89, 4* + godt køb), som var den perfekte vin til ris à l'amande, men ikke på tilbud i sidste uge, suk. Dette var oprindelig den store vin fra Valpolicella, indtil nogle fandt ud af at gære vinen tør og dermed opfandt Amarone.