Søg i 1400 opslag:

27/08/2026

Meny: Herlig Beaujolais og canadisk whisky

Meny er en af de få kæder med god Beaujolais. I denne uge Fleurie og Morgon fra godt domæne til god pris. 

Meny har heller ikke en stor uge, men både Leyre-Loup Cru Beaujolais (99,95) og den 10 år gamle Faustino I Rioja (109,95) er værd at smage. I den stærke ende er der en rigtig god pris på Canadian Club whisky (99,95), som du ofte skal betale 150+ kr for. 

    EN pink Cap d'Agde rosé (59,95) passer perfekt til en salat, men andre vil vælge Balthasar rosé (59,95), som kommer fra kongefamiliens Cahors, hvis ikke lige slottet Cayx. Crémant Hubster fra Alsace (89,95) er også et godt køb. 

BEDSTE køb: Fleurie + Morgon "Leyre-Loup" - Faustino I Gran Reserva 
GODT køb: Montalcino "Perchie" - Cap d'Agde rosé "Désir" - Balthasar rød/hvid/rosé - Grüner Veltliner "Klauss" - Cremant "Hubster Alsace - Canadian Club whisky - Rhône "Reserve Palais" - Ramón Bilbao Rioja Gran Reserva -  
ANDRE: Ancelin rød/hvid
uge 35-2026


Beaujolais "Domaine Leyre-Loup"... 99,95

2024 Fleurie eller 2022 Morgon, Cru Beaujolais

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 27/8
Perfekt sensommervin, som bør nydes kælderkold. Vent en silkeagtig, let, frugtig Fleurie og en Morgon med mere fylde og dybere aroma, som efter 4 år nærmer sig modenhed. Årgang 2023 får 91p/JamesSuckling -begge vine- ganske godt. 
    Jeg ser alt for lidt Beaujolais i supermarkeder, så denne er meget velkommen, fra godt domæne i Morgon med 7 hektar her og 3 i nabo Fleurie. Vingården har i 30 år tilhørt Jacques (far) og Christophe Lanson (søn, foto), som med moderne metoder leverer rigtig god vin fra gode parceller. 
    Druen i begge er gamay, som får maceration carbonique, dvs gæring i lukket tank, hvor gassen fra gæring er lukket inde i tanken og presser de hele druer blidt, så gæringen giver  blød tannin og massere af frugt. En vin, der kan nydes ung. 

Montalcino "Le Perchie" ...  79,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/8

Økologisk. En god pris på en baby-Brunello på 100% sangiovese med kort lagring på store egefade. En fast, middelfyldig vin med formentlig mere karakter og madegnethed end charme. 
    Jeg har ikke smagt vinen. Vingården Perchie skal være et mærke fra den gode vingård Cordella. Så vinen kan være tæt på topkøb.

Cap d'Agde "Désir" rosé... 59,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/8

Ligner Exhib, en ex-Irma pink nu i Coop365, bortset fra en manglende glasprop. 5* i Vinbladet: "Frugtig vellavet rosé med jordbær og hindbær . Pænt balanceret med en fin syre. Imødekommende med en frugtig afslutning". 

    En herlig vin til en salade nicoise. Kommer fra marker omkring Thau indsøen nær Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. Giganten GCF leverer både denne og Exhib.

Balthasar rød/hvid/rosé...  59,95

Malbec rød/rosé, hvid, Sydfrankrig

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/8

Er i dag blot et mærke, men en del af vinen kommer nok fra Cayx, kongefamiliens slot i Cahors. Alle vinene er landvine, dvs uden navnet Cahors. 
    Stoler på rosé på malbec druen, en landvin, ikke Cahors, der må være frugtig og ganske fyldig. 
    Husker en herlig hvid på Cayx lavet på riesling. Kender ikke denne, men kan se, at Testkøkkenet er ganske begejstrede. 
    Den røde malbec burde også være frugtig og afrundet, fast stil, god til mad. 
   Vinene er "Collection de Cayx" + "H" for Henri, men i dag er vinen næppe fra Cayx, som er kongefamiliens slot siden 1974 i Cahors (og Balthasar var en af regentparrets gravhunde!).  
   I dag er det -igen- det lokale kooperativ, Côtes d'Olt, i Parnac, der laver vinen. Kælderen er del af Vinovalie, en gruppe kooperativer, der dækker Cahors såvel som Fronton og Gaillac. 

Grüner Veltliner "Johann Klauss"... 45,-

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/8

Vinen er tappet af ZGM ved Mosel, ganske langt fra Wien! Måler sig ikke med Lidl's veltliner fra Kamptal (49,95 fra torsdag) eller Rema's Sant Thias fra Weinviertel (p.t. 55). En tør basis østriger, vis friskhed og lidt vag aroma, som mangler en god del af  den spændstighed og sprøde peberaroma, som har gjort den grønne veltliner så yndet. Men selv en basis-veltliner kan mere end mange hvide i samme prisklasse!

Faustino I Gran Reserva... 109,95

2016 Rioja Spanien 

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 27/8

Ofte på tilbud, men altid godt køb. Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi og røg fra egen, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 9-10 år. En del af årene er tilbragt på store tanke, så stadig ungdommelig og nok bedre om 2-3 år. 

    Den "unge"  2016 har fået 92p/Spectator, 94p/JamesSuckling, 93p/Guía Peñin (lige som forgænger 2015). 


Crémant Hubster... 79,95

Alsace brut eller demisec, Frankrig

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/8

En god pris på crémant fra Alsace, som kommer fra adresse i Marlenheim og initialerne "AM". Så vinen er en af utallige fra giganten GCF (AM står for Arthur Metz). Samme type som disse, frisk, ren, men uprætentiøst brus med vis stil. 

Canadian Club "1858" whisky... 99,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 27/8

Til dig, der boykotter USA og støtter Canada, der presses af den store nabo mod syd. Og samtidig gøre et godt køb -den står til 160 kr hos min lokale alko-pusher. 

    En ret let, blød whisky med indbydende, frugtig aroma -egentlig ganske behagelig solo, men "CC" (kælenavn) bruges også i klassikere som Old Fashioned. 
    Hiram Walker var kornkøbmand i Ontario, før han i 1858 begyndte at destillere. Hans "Club" whisky blev så populær, at den store nabo mod syd krævede, at der skulle Canadian før Club!
    I Forbudstiden 1919-34 blev CC den mest smuglede whisky, som blev sejlet over De store Søer til bl.a. Al Capone i Chicago. 

    Efter årrække ejet af Jim Beam er Canadian i dag ejet af japanske Suntory.

ANDRE:
Rhône "Réserve Palais", 45 (3* + godt køb), anstændig rød Rhône med lidt frugt og fylde. 
Rioja Ramón Bilbao Gran Reserva, 110 (4* + godt køb), ikke smagt for nylig, men god i en semi-moderne stil, knap så overbevisende som CUNE, mere i stil med Baron de Ley, mindes jeg. 
Ancelin rød/hvid, 74,95 (3*), endnu en serie pinot og chardonnay fra Sydfrankrig. Lækkert design -men det ventes også med giganten GCF som leverandør. Der skal være lidt eg i vinene og endog dyrere end i foråret, hvor jeg nævnte "

365: en dram fra Dollys hjemegn

Alt drejer sig om Dolly Parton i disse dage, så du slipper heller ikke for at læse om hende her! Dolly er mest kendt for sin musik, men til gengæld kommer hun fra et område med rige traditioner for whiskey! 

Jack Daniels (159) er et godt køb i 365discount, og den laves i Tennessee godt 100 km syd for Nashville, hvor Dolly Parton levede det meste af sit liv. 

    365 har dog bedre tilbud som Southbank sauvignon blanc (35), en tør, frugtig hvid fra Yealand i New Zealand -meget passende lavet af en anden stærk kvinde, Nathalie Christensen (tilmed danske gener). 

    Men ellers ingen stor uge for kæden. Silenia rosé (50) er frugtig og god rosé, mens italienske Notte Nera (35) er god til prisen. P.S: Og så foretrækker jeg Chivas 12 år whisky (159) for Jacks! 

BEDSTE køb: Southbank hvid sauvignon - Notte Nera zinfandel 
GODT køb: Jack Daniel whiskey - Silenia Yecla rosé - Sarotto rød Upapa + Challis rosé/hvid - Chivas 12 år whisky - Baileys flødelikør - Smirnoff vodka - Gordon gin 
ANDRE: Brøndums snaps - Captain Morgan spiced
uge 36-2026

Jack Daniel Whiskey.. 159,-

40% Tennessee "Old Time no 7"

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 2/9

Jack's er en passende dram, hvis du vil mindes den store sangerinde, der levede det meste af sit liv knap 100 km længere mod nord i Nashville. Jeg tror også , at hun var bedre til at begrænse forbruget end andre stjerner (som Slash), som ofte forbindes med det store whiskey firma. 
    Jack's er en ret sød whisky med duft af tropisk frugt, vanilje og (ja) cola. Smagen er ret sød og lang, så de 40% ikke fornemmes. OK at nyde ren for de fleste, så mange gør den sært nok endnu sødere ved at blande med cola.  
   I min ungdom (før jeg måtte indtage det), var Jack dyr. I dag er prisen tættere på anden whisky -og her skal den også være, da den som Bourbon er lagret ret kort tid. Over There ses den som 10-årig til markant højere pris. 
   Jack's er en af de mest solgte whiskies i Verden, men laves sjovt nok i Tennessee, hvor mange counties har alkoholforbud, bl.a. Moore county, hvor Jacks ligger!  
     Whiskien laves mest af maj (med lidt byg og rug), som destilleres én gang sammen med "sour mash" (rester fra tidligere destillation). Den unge spiritus filtreres gennem et 3 meter tykt lag af trækul af brændt løn før lagring i egefade. 
    Personligt er Dolly ikke min favorit, men jeg holder til gengæld meget af romanen "Løb Rose Løb", som hun skrev sammen med James Patterson. Den giver et levende indblik i musikerlivet i Nashville -og til sidst ved du også, hvorfor hun aldrig optrådte i det hvide hus, mens Trumps var præsident. 
    AnnieLee (Rose) minder meget om Dolly med en fattig opvækst, men stort talent -om end Dolly's som barn nok var mere musik og kærlighed!
Southbank Estate sauvignon blanc... 35,- 
2025 Marlborough, New Zealand (aftappet i Tyskland)
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 2/9
Set til 69 i Tyskland, så til 35 bestemt et superkøb (104 er den set til på Vivino!). 

Set til 69 i Tyskland og 104 på Vivino, så bestemt et topkøb, selvom den ikke matcher de bedre vine fra Yealands, som ejer etiketten. 
    Den har pæn aroma af sød hyldeblomst, urt og solbær. Smagen er enkel, men virker ok med fin syre. En Kiwi sauvignon med kommerciel smag, mindre intens end de bedste fra Yealands. 

    Southbank er ikke særligt kendt, men vinen laves på Seaview road i Yealands hypermoderne kældre med udsigt til oceanet. De ejer 1500 hektar vin ved Awatere, de fleste i Seaview. Vinstokkene er unge, så vi er et stykke fra Single Block og Reserve. Der er nok en del, som foretrækker den sådan!  
     Vinmager Natalie Christensen har i knap 8 år haft posten som chefvinmager i Yealands. 
    Hun er efterkommer efter tipoldefar, som med andre fulgte ex-statsminister DG Monrad til det fjerne New Zealand efter det forsmædelige nederlag i 1864, hvor Danmark mistede 40% af sit areal.     De grundlagde kolonien Dannevirke (foto) nær Hawke’s Bay opkaldt efter den gamle vold, engang Danmarks sydgrænse. 
Silenia Rosé Yecla... 50,-
GODT køb + *** (3/5) 365discount, indtil onsdag 2/9
Har kun smagt vinen 1,5 gang og noteret en positiv frugt og lidt syre til at balancere blødheden. BT var overgearet (6*/6 i 2023), mens spanskkyndige Rydberg var mere afdæmpet med 88p og 4*/6: ”Meget simpel ligefrem rosé med masser af røde bær, citrus og en let frugtsødme. Meget imødekommende og en vin de fleste vil kunne lide”. 
    Også Vinbladet nøjedes med 4*: ”Lys løgskal. Indbydende duft af abrikos, appelsinskal og citrus. Smagen af fersken og røde bær har en eksotisk tone med tiltalende krydring og en fin syre som afslutning. Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud”. 
    Vinen laves af dansk-spanske Hammeken i Yecla syd for Alicante af 100% monastréll druer -som giver vinen sin intense aroma. 
Zinfandel ”Leone”.... 35,-
BEDSTE køb + ** (2/5), 365discount, indtil onsdag 2/9
Har ikke brugt penge på ”Notte Nera Leone”, men den anbefales af Vinavisen, der lægger vægt på en vin, man ”ikke skal forholde sig til”. Dvs. ret anonym fyldig vin, ikke ren sødsuppe, rimeligt tør zinfandel/amarone type med lidt balance. 
    Og fra Italien, ikke USA, selvom druen er zinfandel (= primitivo). Tappet i Danmark. 

Sarotto "Upapa" eller "Challis"... 49,-

rød Upapa, hvid og rosé Challis, Italien

GODT køb + *** (3/5) 365discount, indtil onsdag 2/9

Jeg kan ikke begejstres for disse vine, der nok udgør det meste af Sarotto's produktion. Basis er vine fra Piemonte, måske suppleret med vine hentet i Syditalien. 

    Rød Upapa har navn efter hærfuglen, en meget karakteristisk farvestrålende fugl med en lang, buet næb og en markant fjerkrone (top), som den kan hæve op. Tegning af fuglen ses på etiket. Krydret og fyldig med vis karakter, men uden stor interesse.

    Den hvide Challis er forbavsende tør, frisk og ren, men ligner slet ikke Chablis -som navnet kan antyde! Rosé ikke smagt. 

Chivas ”12 år” Whisky.. 159,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 2/9

Da vinkenderen var ung, var Chivas den dyre whisky. Til 149 er prisen faktisk for lav -den koster 190 i Bordershop og op mod 300 rundtom i landet. 
    En vellagret, let til middelfyldig dram med meget aroma og blød, lang smag med lidt sødme. Johnie Walker Black er mere mig med sin røgede bouquet, men seriøse Tastings gav Chivas 91p i 2019. 

ANDRE køb: 

Baileys kaffelikør, 89 (3* + godt køb), en favorit og guilty pleasure for flere end du tror. Men kvalmende i længden. 

Brøndums snaps 40%, 89 (3* + godt køb), 40%, helt ok pris, men slet ikke topkøb. 

Smirnoff vodka, 99 (2* + godt køb), 37,5%, en klassiker, der har fået meget konkurrence.   

Gordon gin, 99 (2* + godt køb), 37,5%, engang det mest kendte mærke i gin. Det er længe siden. 
Captain Morgan 35% spiced, 99 (1*), har mange fans, bare ikke mig. Gr lav alkohol og krydderiblanding i drikken må den ikke bære navnet rom. 

23/08/2026

Uge 35: de bedste af 125 vintilbud!

Uge 35 bød på 125 avistilbud fra de 9 supermarkedskæder, vi følger. Lige så mange som sidste uge, men kun 15 fine vinkøb var værdige til listen (mod 18 i sidste uge). 

Frankrig (4 avistilbud) byder på rød og hvid Bordeaux samt Rhône til blot 33,17 (v. 6) samt ugens dyreste -Cru Beaujolais til 100. 

Tyskland er med helt fremme med sjælden rød Württemberg samt god sent høstet riesling, mens nabo Østrig også byder på fine hvidvine og en rødvin. 

Spanien (2 tilbud) byder på en "Cru" Duero, mens Italien (2 tilbud) byder på god ripasso. Endelig flot Chile og superb hvidvin fra New Zealand. 

Superbrugsen og Kvickly skuffer en smule, men deler i uge 35 1.pladsen med Bilka -hver 4 avistilbud- mens Meny og Netto har hver 2. Endelig 1 vinkøb hver fra 365discount, Rema1000 og Lidl. Heller ikke i denne uge var der plads til Føtex på listen.

Ugens 15 udvalgte vinkøb er alle tappet i produktionslandet.  

7 vinkøb under 50,-

Rhone "Charles Aîné", kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199. BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 27/8

2024. Charles' Rhône sælges på web til 80 kr, men vin er nu ofte dyr på web! 
    Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden større karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone. 

Bordeaux "Charton" rød/hvid, kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199. BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 27/8
2023/24. Rød bør være fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. 
Hvid er mere attraktiv for mange, diskret aroma, tør, ren og frisk. 
    At kunne købe Bordeaux i god årgang til blot 33,17 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien! 

Casillero del Diablo rød/hvid/rosé... 40,- 
rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27/8
Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. Tim Atkin giver 90p/100 til både 2023 og 24, samme karakter fra lokale Descorchados (til 24) og JamesSuckling (til 2023). 
    Carmenère er fyldig og rund, med fin urt og pæn længde. 2022 fik 90p/Descorchados. Merlot er for mig mindre interessant, men har blødheden. 
    Hvidvin  er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -chardonnay har fået 88-90p/100 af lokale Descorchados, som også en tør aromatisk, men rimeligt elegant hvid sauvignon (2024 fik 88p/TimAtkin). 


Art of the Refill rød/hvid/bobler... 42,-

Rød pinot noir, hvid riesling Tyskland, hvid Grüner Veltliner Østrig, Spumante Italien  

*** (3/5), Netto, indtil fredag 28/8

Jeg har altid undret mig over navnet: "Refill"... øh, er det ny vin på gamle flasker (refill!)... Men faktisk god vin -især da til 42!  

    Den røde Baden har lidt fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023. Den hvide riesling frugtig og ren,  uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt med lidt hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, dog noget simpel i duft og smag. 

    Den nye spumante ikke smagt. Den kommer vist nok fra stor kælder i Italien. De øvrige er tappet af Peter Mertes, den tyske gigant.  

Kingpin rød/hvid/rosé... 42,-

Rød, hvid + chardonnay, rosé moscato (sød), Spanien
*** (3/5) Bilka, indtil torsdag 27/8
Moderne spanske vine med smukt udstyr fra Felix Solis i Mancha. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang. 
    Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.

Spätburgunder "Schaubeck 1272"... 49,- 

BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl torsdag-lørdag 27-29/8 
Lidl kan noget med tysk vin! Denne er fra 750 årige Schaubeck i Steinheim nord for Stuttgart, Tysklands tech- og autohovedstad (bl.a. Mercedes-Benz og Porsche + Bosch mv). 
    Burg Schaubeck er et slot fra 1272 kendt for sin vin, siden 1918 hovedsæde for den fornemme graf Adelmann familie. Greven ejer 21 hektar vin, som er til den dyrere side. Så kald bare denne vin en dagligvin, som laves af indkøbt vin fra naboerne. Vinen roses af dem, der har smagt den (desværre ikke mig!). Vent en tør, frugtig (brombær) let til middelfyldig rødvin med god frugt også i eftersmagen. 

Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299, rød negroamaro-zinfandel eller SanZin (sangiovese-zinfandel), hvid pinot grigio, rosé, Italien 
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27/8
De røde er uforskammet kommercielle, fyldige, udadvendte, ret simple vine med stor frugt og velsmag samt lille restsødme (ukendt, men nok 5-10 g/l). 
    SanZin er mix af SAN(giovese) med ZIN(fandel) har nok lidt mere rygrad, takket være Toscana druen. 5*Vinavisen: ”Moden frugt... smagen er indtagende, solmoden, fuld af frugt og med varme krydrede noter i den lange eftersmag”. 

3 vinkøb 50-70,-

Ripasso "Rocca Alata"... 50,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 27/8

En middelfyldig vin med god bærfrugt, lidt krydderi i både duft og smag, som slutter med fast tannin mildnet af lille sødme (6-7g/l). Kunne bruge lidt mere dybde og slet ikke mindeværdig, men faktisk en ok ripasso. Og især god pris for vin tappet på ejendommen, ikke i anonym kælder. 

    Cadis (Cantina di Soave) er et meget stort kooperativ, et af de ældste i Italien (1898 som graveret i flasken).

Sant Thias hvid/rosé/rød... 55,- 

Hvid grüner veltliner, riesling, gemischter satz, rød pinot, rosé, Østrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000 søndag-lørdag 23-29/8

Favorit! Grøn veltliner har fra Weinviertel, et stort, godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. 5*/6 i Spritnyt 04/25. 

    Riesling er også god, frugtig, sprød og frisk uden helt at matche veltlineren! Satz er mix af flere druer, meget gamle vinstokke, en vin med mere krydret aroma og fylde, også tør. 

    Rød og rosé ikke smagt. Alle er fra stort familiehus ejet og ledet af familien siden 1724. 

Bourgogne "Belvrey"... 69,-

2025 Chardonnay, Nordfrankrig

*** (3/5), 365discount indtil onsdag 26/8

Årgang 2025 virker lovende og burde være en letbenet, egefri vin med fin aroma og syre. Du vil ofte betale det samme -ofte endog mere- for sydfransk chardonnay! Formentlig identisk med "Sente des Moulins" 2024 til 120 kr). Den fik 90p/Houlberg og er fra samme LGI.
    Alain Grignon designer med stort held vine til eksport, som importeres af adskillige importører i Danmark. Fra Bourgogne har jeg kun smagt en helt ok hvid Mâcon. 

5 vinkøb over 70,-

Yealands Reserve sauvignon blanc... 79,-
Awatere/Marlborough New Zealand 
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27/8
Overdådig aroma, frugt og flint, fyldig, pænt lang, med masser af æble, lime og (hmm!) kiwi i frugt og smag, som balanceres af sprød syre. God til sushi og fyldige salater. 
    En ung 2025 blev valgt som Champion sauvignon blandt 1000 vine på New World wine awards (96p/100). Følger efter forgængerne, 2023 (91p/Spectator) og 2024 (94p/WineOrbit, 90p/WineEnthusiast). 
    Vinen laves af chefvinmager Natalie Christensen, efterkommer efter sønderjyde, der fulgte med DG Monrad på den farefulde færd til New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde byen Dannevirke som minde om den vold, der engang var Danmarks sydgrænse. 


Pago de Fuentecojo Ribera del Duero... 79,- 

**** (4/5), Netto, indtil fredag 28/8
Vent en mørk, magtfuld vin med rig frugt, god længde -måske lidt poleret. Lokale Peñin gav 90p/100 til 2021. 2020 fik 89p/Rydberg: "Mørk og intens i smagen med sorte bær, mocca, peber og toastnoter. En meget ligefrem fyldig med fin krydret afslutning". 
    Felix Solis henter vinen fra særlig vinmark -Pago- midt i Ribera del Duero. 14 måneder i egefad (fransk og amerikansk). Huset ejer 70 hektar vin, som bruges til denne vin.

Montalcino "Le Perchie" ...  79,95

*** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 27/8

Økologisk. En god pris på en baby-Brunello på 100% sangiovese med kort lagring på store egefade. En fast, middelfyldig vin med formentlig mere karakter og madegnethed end charme. 

    Jeg har ikke smagt vinen. Vingården Perchie skal være et mærke fra den gode vingård Cordella. Så vinen kan være tæt på topkøb.

Landgraf Riesling Spätlese... 89,-
økologisk, Rheinhessen Tyskland
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27/8
En herlig vin med rig aroma, lav alkohol og god sødme smukt balanceret af fast syre. Perfekt som apéritif og til sushi eller andre asiatiske retter.
    Et gammelt familiebrug, som er under ung, begavet ledelse i form af det begavede ægtepar Katrin og André Landgraf, der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann, såvel som 3,5*/Vinum og 3*/Gault-Millau, de 3 "bibler" for tysk vin. 

Beaujolais "Domaine Leyre-Loup"... 99,95

2024 Fleurie eller 2022 Morgon, Cru Beaujolais

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 27/8
Perfekt sensommervin, som bør nydes kælderkold. Vent en silkeagtig, let, frugtig Fleurie og en Morgon med mere fylde og dybere aroma, som efter 4 år nærmer sig modenhed. Årgang 2023 får 91p/JamesSuckling -begge vine- ganske godt. 
    Jeg ser alt for lidt Gamay og Beaujolais, så glad for disse fra godt domæne i Morgon med 7 hektar her og 3 i nabo Fleurie. En vin, der kan nydes ung.