Søg i 1400 opslag:

18/07/2026

Bilka: billig fransk og Toscana i top!

Fransk vin er slet ikke dyr, hvis du skal i Bilka -til gengæld er der 2 dyre italienske vine, som er tæt på fund til prisen! 

Bilka har modsat Brugsen og Meny ret få avistilbud på vin, men de kan være rigtig gode. 

    Som Rhône Charles Aïné (33,17 v6) og Charton Bordeaux (33,17 v6), som tilmed også fås i hvid, som nok vil glæde rigtig mange denne sommer!  

    Fra Italien er Prosecco "le Arche" (50) også rigtig godt køb til at nyde ren eller i en Hugo eller anden spritz. 

    Af helt anden klasse er de 3 store vine fra San Felice i Chianti Classico. Il Grigio er en Riserva med klasse (95), mens Vigorello (169) er den ældste supertoscaner (1968 var første år), som er et godt bud på italiensk helt i top til fair pris. 

BEDSTE køb: Rhône "Charles  Aïné"  Charton Bordeaux rød/hvid - Prosecco "Arche" - Il Grigio Chianti Classico Riserva - Vigorello Toscana 
GODT køb: Brunello "Campogiovanni" - Art of the Refill rød/hvid/bobler - Tanunda rød/hvid - Pinot Grigio "Castel del Lago" 
ANDRE køb: Gotas del Mar albariño + godello - Appasionante 1908 Veneto - 1924 California rød/hvid
uge 30-2026

Rhone "Charles Aîné", kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199. BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23/7

2024. Ved ikke meget om denne vin, men kan se, at den sælges på web til 80 kr. 
    Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden større karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone. 

Bordeaux "Charton" rød/hvid, kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199. BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23/7

2023/24. Rød bær være fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. Hvid er mere attraktiv for mange, diskret aroma, tør, ren og frisk. 
    At kunne købe Bordeaux i god årgang til blot 33,17 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien! Danmark har køligere vejr, men Bordeaux har mere regn og blæst, da regionen vender direkte ud til det store, kølige Atlanterhav. Mens Danmark trods alt er i læ af både Norge, Irland og England!
    Vejret kan variere fra dag til dag, fordi det store Atlanterhav ligger lige uden for døren. Mod vest er nærmeste land Canada! 
    Charton er et mærke blandet af vin fra flere slotte, tappet af giganten GCF. Foto: Porte Dijeaux i Bordeaux' gamle bydel. 


Prosecco "le Arche"... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23/7

Prosecco er ikke dybt foredrag, men god sladder! Og den bedste er ofte den yngste, så nyd den, mens den er ung. Som denne: 
    Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed. Nydes alene eller i Aperol/Campari eller anden spritz. 
     Prosecco er Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera på blide bakker i stort område, der næsten strækker sig fra øst for Verona til vest for Trieste. Den sarte aroma tåler ikke den langsommelige gæring på flaske, så den får sine naturlige bobler i ståltank og tappes under tryk og nydes ung (inden for 1-2 år). 


Il Grigio Riserva... 95,-

2021/22 San Felice Chianti Classico, Italien 

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23/7

Jeg købte den i 2024 til 79, men 95 er også rigtig god pris -global pris er 178 kr. På vingården koster vinen €19,50 (147 kr). 
    Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød og lang. 
    2021 er en enestående årgang. Vinen får 93p/100 fra både Spectator og Vinous, 92p/JamesSuckling samt 17p/Jancis Robinson. Imponerer nu, men nok bedre med 2-4 år mere på flaske. 2022 er på vej og har foreløbig fået bl.a. 93p/Falstaff. 

    San Felice er en stor, men rigtig gode vingård med 140 hektar (2% af arealet i Classico, hjertet af Chianti). 
    Domænet har siden 1990erne været ejet af den tyske forsikringsgigant Allianz, som lægger navn til Bayern München's stadion, som er hjemmebane for bl.a. engelske Harry Kane
    Vingården er også luksushotel med 2 gode restauranter, Poggio Rosso (1*/Michelin, opkaldt efter husets top-Riserva) og il Grigio. 

Vigorello Toscana... 169,-

BEDSTE køb + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23/7
Supervinen fra San Felice står stadig i 2019 i min Bilka, hvor jeg købte den til 159 sidste år. 
Den har fået bl.a. 95p/Parker, men vil tro, at 2020 er på vej (93p/Falstaff). På vingård koster vinen 46€ (345 kr) og i USA op mod 400 kr. 
En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre. 
    Chianti skulle ifølge loven i 1960erne laves på både sorte og hvide druer. Så da San Felice i 1968 lavede rød på kun sorte druer, måtte den ikke sælges som Chianti -og slet ikke Classico!-  men kun som bordvin. 
     Antinori (dengang også Sassicaia) fulgte få år efter med Tignanello, en lignende vin, også på druen sangiovese lagret i små egefade. 

    I dag laves Vigorello uden sangiovese druen: 65% druer fra Bordeaux (30% hver af cabernet og merlot + 5 petit-verdot) og 35% af den unikke pugnitello, en fremragende, men næsten uddød lokal druetype, en specialitet fra San Felice. 2 år i små egefade. 

Brunello "Campogiovanni"... 199,-

GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 4/4

Samme ejer som San Felice, men fra "Johan's Mark" længere sydpå i Montalcino. ejes af det gode Chianti-domæne San Felice og leverer flot brunello, ikke sværvægter, men en meget attraktiv, relativt blød stil (gr mere sandet jord). Campogiovanni er altid god år efter år, men ikke topkøb til 199. 



Art of the Refill rød/hvid... 45,-

Rød pinot noir, hvid riesling Tyskland, hvid Grüner Veltliner Østrig, Spumante (Italien)

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23/7

Kunne fås til 40 i Føtex i sidste måned. 
Den røde Baden bør have god fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023 (og 10/10 i Testkøkkenet).
    Den hvide riesling frugtig og ren uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt mix med hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, men lidt simpel i duft og smag.

    Riesling ikke smagt, men kender andre fra  andre fra den tyske gigant Peter Mertes, som mestrer kunsten med uforståelige navne som "Refill" (øh, er vinen gammel vin på nye flasker?). Tappet i Tyskland. 

Gotas del Mar Galicia... 99,-

hvid albariño Rias Baixas, hvid godello Ribeiro

I de gode gamle Irma-dage (2021(22) stod vinen ofte til 60, og jeg fandt den god uden at være imponeret. Nu er prisen 60% højere. 

    Men fortsat god hvid albariño med indtagende aroma og god friskhed, blødere godello, knap så frisk, men god længde. Begge fik 89p/Peñin, den pålidelige spanske guide (årg 2024).  

    Hammeken ejer ingen vinmarker og henter vin på flaske i et af de store firmaer i regionen, som forsyner den med navnet Gotas del Mar, Albariño fra det fine Rias Baixas nær havet, godello fra det lidt lunere Ribeiro


ANDRE køb: 
Tanunda rød/hvid, v6 33,17 (2* + godt køb), dansk tappet basisvin fra det ellers gode hus i Barossa. Til prisen godt køb ellers ikke! 
Pinot Grigio Castel del Lago, 50 (3* + godt køb), nydelig tør grigio med let aroma og vis friskhed. Fra Riolite, der laver vin i kældre over hele Italien. 
Appasionante 1908, 50 (3*), tung, krydret Amarone-type fra Veneto. Kun lille sødme. 

1924 California rød, 99 (2*), cabernet, zinfandel eller red blend -vine fra varme Lodi, lagret i fade, som før har indeholdt f.eks. sød Bourbon o.l. Voldsom styrke og sød aroma. Fås også som pinot noir, lagret i Portvinsfad. Hjælp! 

17/07/2026

Meny: franske klassikere til lav pris

Meny har -igen- mange gode vinkøb i denne uge, de bedste køb er tilmed på franske klassikere -hvor Brugsen trods en sikker gul trøje ikke kan følge med! 

3 klassikere fra Bordeaux med Sérilhan øverst (95), en flot vin med global pris på op mod 200 kr fra det mondæne St Estèphe, et af "Cru"'erne i Médoc. Abelyce (79,95) og Tour Perey (99,95) er begge rigtig god Grand Cru fra St Émilion. 

Følges af god Rhône fra Olivier & Lafont (59,95) og ok Gigondas fra Cellier des Princes (139,95). 

Meny har dog også mere nymodens vin som rosé fra bl.a. Cap d'Agde (59,95) og Balthasar (59,95), dvs. fra kælder i nærheden af dronning Margrethe's Cayx (i dag del af kooperativ). Fås også som god hvid og rød.

Endelig en ok Crémant Hubster fra Alsace (79,95) og letbenet, ren Bolla Pinot Grigio (kr/fl v6 49,83). 

Til gengæld vil jeg trods smuk etiket ikke købe en "ny" Barolo "Riva Leone" (139,95), som leveres af giganten MGM -så hellere Sarotto (Brugsen, ofte 110) og Gemma (ofte 110 i Føtex). 


BEDSTE køb: Sérilhan St Estèphe - Rhône "Olivier & Lafont" rød/hvid - Abelyce Grand Cru - Tour Perey Grand Cru 
GODT køb: Cap d'Age rosé "Désir" - Balthasar rød/hvid/rosé - Crémant "Hubster" Alsace - Ripasso "Ragose" - Gigondas "Cellier Princes" - Pinot Grigio "Bolla" - Grüner Veltliner "Klauss" - Nitthaus rød/hvid - Rhône "Réserve Palais" -Petit-Chablis "Ligny
ANDRE køb: Peyrassol rosé "Templiers" - Barolo "Riva Leone" - St Pierre "Sécret" rosé  
uge 30-2026


Sérilhan St Estèphe... 95,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/7

En klassisk stor Bordeaux til en ekstremt lav pris -endnu et tegn på de problemer, som Bordeaux har i dag. De minder mig lidt om 1970erne, hvor priserne raslede ned og fik en helt ny generation af unge til at drikke stor vin. Håber det i sidste ende vil gavne Bordeaux! 
    Sérilhan er ikke så kendt som Meyney eller Pez, men vi er tæt på trods den lave pris. Klassificeret Bourgeois Supérieur. 
    Foto: Ejer
Didier de Marcelis' familie skabte slottet i 1980erne, og det dækker i dag 30 hektar spredt ud på fint grus over hele den lille kommune. I dag giver Hubert de Bouärd (Angélus 1.Grand Cru A) gode råd, så vi får en magtfuld, fast og rimeligt afrundet vin med masser af sort frugt og karakter. Typisk vin, der nydes enten efter 3-4 år for frugt eller efter 8-10+ år for bouquet og længde.
    Kender desværre ikke årgang, men kan se, at den aktuelt har fået bl.a. 92p/JamesSuckling og 94p/Vinous, der skrev efter smagning af 20 årgange af vinen: "a pertinent reminder that you do not have to remortgage the house in order to enjoy top-class Claret.” I dag er prisen endog markant lavere! 

Rhone "Olivier & Lafont" ... 59,95

rød eller hvid Côtes du Rhone

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/7

Rød grenache (75%) med lidt mourvèdre og syrah -mørk, intens aroma, fyldig, men egentlig afrundet og pænt lang. Smager egefri, og andet vil også være synd! Har altid fundet denne vin god. Nye år har fået bl.a. 91p/Vinous og 92p/JamesSuckling -Guigal kan lære et og andet! 
     Hvid på viognier med en smule af andre druetyper -meget frugtig, tør, præcis, ganske elegant -herlig vin til en salat. Til 60 kr er disse to vine rigtig gode køb! Hvid har fået bl.a. 90p/Vinous og 93p/JamesSuckling. 
     Vinene kan matche gode domæne vine. (Baptiste) Olivier (foto) og (Gérald) Lafont tilhører en ny generation vinmagere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn. De har fortid i flere kældre i Europa og USA, før de i 2011 købte en kælder i Lirac, hvor vinen laves.  
      Min erfaring med huset er begrænset, men jeg har generelt fundet almindelig Rhône og Lirac bedre køb end de langt dyrere vine fra f.eks. Châteauneuf.

Abelyce Grand Cru... 79,95

2023 St Emilion, Aubert

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 23/7

En ganske imponerende ung ren merlot med solid fylde og masser af sød frugt. 2023 fik 92p/WineEnthusiast og 90p/JamesSuckling og står til 350-400 kr i USA. 

    En lille vingård (godt 4 ha) ejet af Amélie Aubert, der bl.a. er vinmager på faderens Couspaude Cru Classé. Vingården er opkaldt efter hendes børn, Abel og Alice. 

    Familien ejer en masse vingårde omkring St Emilion og Castillon, men nåede i tide at købe jord i de finere områder, her dog ved foden af skråningen.  

Tour Perey St Emilion... 99,95

2922 Grand Cru, Frankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/7

Ikke smagt, men har smagt meget fra ejer Jean Guyon, som i 20 år har været kældermester på det ansete Rollan de By i Médoc.

    Det lille slot (5 ha) ligger på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Lukket nu -giv den 2-4 år på flaske. Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline. 

   2022 er måske lige så god som forgænger 2020, som fik 90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook. Indtil nu blot 91p/JamesSuckling. 

Cap d'Agde "Désir" rosé... 59,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 23/7

Ligner Exhib, en ex-Irma pink nu i Coop365, bortset fra en manglende glasprop. 5* i Vinbladet: "Frugtig vellavet rosé med jordbær og hindbær . Pænt balanceret med en fin syre. Imødekommende med en frugtig afslutning"
    En herlig vin til en salade nicoise. Kommer fra marker omkring Thau indsøen nær Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. Giganten GCF leverer både denne og Exhib.

Peyrassol "Templiers" rosé... 95,-

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 23/7

Økologisk. Peyrassol er godt domæne i Provence, men dette er en landvin (IGP) Méditerrannée (dækker Provence + bid af Rhone), så vent ikke fund til prisen (den er faktisk kun en smule dyrere i Norge!). Formentlig frugtig, middelfyldig med let druesødme i eftersmagen over syre. 2021 fik 87p/WIneEnthusiast. 

Balthasar rød/hvid/rosé...  59,95

rosé malbec, hvid, Sydfrankrig

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 23/7

Er i dag blot et mærke, men en del af vinen kommer nok fra Cayx, kongefamiliens slot i Cahors. Alle vinene er landvine, dvs uden navnet Cahors. 
    Stoler på rosé på malbec druen, en landvin, ikke Cahors, der må være frugtig og ganske fyldig. 
    Husker en herlig hvid på Cayx lavet på riesling. Kender ikke denne, men kan se, at Testkøkkenet er ganske begejstrede. 
    Den røde malbec burde også være frugtig og afrundet, fast stil, god til mad. 
   Vinene er "Collection de Cayx" + "H" for Henri, men i dag er vinen næppe fra Cayx, som er kongefamiliens slot siden 1974 i Cahors (og Balthasar var en af regentparrets gravhunde!).  
   I dag er det -igen- det lokale kooperativ, Côtes d'Olt, i Parnac, der laver vinen. Kælderen er del af Vinovalie, en gruppe kooperativer, der dækker Cahors såvel som Fronton og Gaillac. 


Crémant Hubster... 79,95

Alsace brut eller demisec, Frankrig

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 23/7

En god pris på crémant fra Alsace, som kommer fra adresse i Marlenheim og initialerne "AM". Så vinen er en af utallige fra giganten GCF (AM står for Arthur Metz). Samme type som disse, frisk, ren, men uprætentiøst brus med vis stil. 

Ripasso "Le Ragose", kr/fl v3: 99,67

3 fl: 299. GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/7
En god mellemvægter med rig frugtaroma, rank, fast, middelfyldig vin med lidt fedme holdt i skak af fast syre -dybere og mere spændende end de ofte sødlige ripasso vine, som ofte ses. 
    Ragose var en af de første "New Wave" vingårde i et gammeldags Valpolicella. Galli var konsulent for kooperativer, inden han i 1969 med hustruen Marta købte en forladt Classico vingård nær grænsen til Valpantena. De 55 hektar ligger ret højt (250-400 meter) og ledes i dag af sønnerne Paolo and Marco Galli, som leverer lige så fine vine. 

Gigondas "Princes"... 139,95

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/7

Princes leverer trods coop-status rigtig gode vine. I dag hentes langt det meste af vinen uden for hjembyen Chateauneuf. 

    Gigondas er ny for mig, men den aktuelle unge 2023 har fået meget ros af forstandige kritikere, bl.a. 91p/Parker (som sært nok kun gav 86p til 2022!) + nogle guldmedaljer. 
    En fyldig frugtbombe med god dybde, fylde og længde. Ingen eg, men masser af lækker grenache! 

Barolo "Riva Leone"... 139,95

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 23/7

Er kun med som bevis på, at en elegant etiket ikke er alt! Vinen er også set med navne som Villa Pagni, Roversi og andre. Bestemt ingen dårlig Barolo, men tænk, at du til blot 20 kr mere kan få Fontanafredda i Brugsen! 
Jeg vil meget hellere købe min Barolo med etiket som Sarotto (Brugsen/365) eller Gemma (Føtex/Bilka), som typisk er på tilbud til godt 110. Disse vine er fra særligt vinhus, mens der bag Leone's lækre design står MGM Mondo del Vino, som siden 1991 er blevet et af Italiens 20 største firmaer ved at levere ok vin  fra hele Italien i  "brugervenlig" stil. 

ANDRE køb:

Pinot Grigio "Bolla" kr/fl v6: 49,83 (3* + godt køb), Bolla er et mærke i GIV-familien, dvs. ren tør frisk hvid i stil med Lamberti og andre. Bolla leverer også Lugana (3 fl. 299, 3*), slet ikke merprisen værd. Kan ligne Soave, men kommer fra marker omkring Garda. 

Grüner Veltliner Johann Klauss, 45 (3* + godt køb), Østrig, tappet i Tyskland. Nydelig og ren, men uden ægte veltliner stil. 
Nitthaus rød/hvid, kr/fl v2 75 (3* + godt køb), flere varianter, chardonnay og rød pinot er måske bedst, har et andet hjem i de lune blide bakker nær Neusiedler søen. 
Rhône Réserve Palais, 45 (3* + godt køb), billig Rhone er slet ikke så ringe endda! 
St Pierre "Sécret" rosé, 79,95 (3*), nydelig rosé fra Provence (solgt som landvin). 
Petit Chablis M. de Ligny, kr/fl v3: 99,67 (3* + godt køb), god pris på Chablis, selvom den kommer fra giganten GCF (dvs. eget lig Calvet).