Søg i 1400 opslag:

27/07/2026

Discount: god hvid, men ellers... Suk!

Discount sektoren er nok ikke vinøst stolt af deres vintilbud i denne uge, hvor kun hvid Villa Borghetti fra Verona er på Top 20 listen + 2 fine køb fra 365. 

Rema1000 har igen de bedste køb som hvidvin fra Pasqua's Villa Borghetti (39), især Soave Classico og Pinot Grigio, letbenede, men typisk vin fra Garda. Der er mere klasse over Riesling "Cuvée Prestige" fra "De 4 årstider" i Pfalz. Også Rhône Henri Floret (39) ere rigtig godt køb. 

Netto har en god hvid sauvignon Lobster Club (59) og den faste, men ganske gode Prosecco "Arche" (59), men ellers en uge på det jævne for den populære kæde -også ok pris på 3 liter boxvin (89). 

Lidl har ikke interessante tilbud i denne uge.

De gode tilbud i 365discount ses her!

BEDSTE køb: Borghetti hvid Soave Classico og Pinot Grigio/rosé - Rhône "Henri Floret" 
GODT køb: Riesling "Vier Jahreszeiten" prestige - Ripasso "Mezzo Monte" - Mentor Douro rød/hvid - 
Bitter Orange aperitivo - Sauvignon "Lobster Club" - Rhône "Auguste Bessac" - Prosecco "Arche" - Garnier rød/hvid/sparkling - Stellenhof rød 300cl box - Candeline rosé - Ebrius rød/hvid - Kahlúa kaffelikør
ANDRE køb: Bartoli Albarossa + Barbera - Riesling "Ernst Ludwig" - That's Why rød/hvid - Sweet Escape vindrik - Wild Life rød/hvid
uge 31-2026


Villa Borghetti rød/hvid/rosé ... 39,- 

hvid Soave Classico eller hvid/rosé Pinot Grigio Venezie, rød Lapaccino, Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 1/8

En rigtig god pris især på hvid og rosé. En fancy etiket, meget supermarkedsagtig, kan jeg desværre ikke vise endnu. 
    Den røde Lapaccino er nydelig og kommerciel, men lidt dorsk.
    Den hvide pinot grigio er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt, men foretrækker stadig hvid Soave Classico med sprød friskhed og god frugt. En ny pink grigio er ikke smagt. Næppe mindeværdig. 
     Familiehuset Pasqua bor i Bardolino. Pasqua er et af de historiske huse ved Verona. De er vokset ganske voldsomt de senere år -husker dem, da det var Skjold Burne, der solgte vinene. I dag laves omkring 14 millioner flasker om året (mest pinot grigio, men også lidt vin fra Puglia, uha) -og så amarone og ripasso, som er de faste vine.

Rhone "Henri de Floret"... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5),  Rema1000, indtil lørdag 1/8

Vent en typisk ung, fyldig, fyrig Rhone. Og kom ikke her og klag over prisen! Endnu et mærke på basis-Rhone tappet i Vignoles (Bourgogne), dvs. med 99% sandsynlighed af giganten Grands Chais de France, der har stort tapperi her. 

Riesling "Cuvée Prestige".. 55,-

tør, WG Vier Jahreszeiten, Bad Dürkheim Pfalz

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 31/7

Slet ikke så overbevisende som Weinbiet i Brugsen, men også billigere, men stadig en god tør riesling til en rimelig pris. 
    Ren aroma med frugt, let til middel fylde, blød syre -mindes den manglede lidt mineralitet. Også god uden mad (kun smagt med anden etiket). 
    "De 4 Årstider", et herligt navn til et kooperativ, som ligger i den maleriske, smukke kurby Dürkheim midt i Pfalz. 
    Byen er livlig og levende og kendes for sin "Würstmarkt", som handler mere om vin end pølser og skal være Verdens største vinfest -i hvert fald kan du opleve Verdens (vist nok) største vinfad (foto). Vinen importeres for Rema1000 af Amka. 
Ripasso "Mezzo Monte"... 79,-

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 1/8

Økologisk. Måske 4*, men ikke smagt. Antiche Terre er privat 50 hektar ejendom i Valpantena, god region i Valpolicella og leverer god, moderne vin. Ret lys farve, rig frugt, middelfyldig, middel længde. 

Mentor rød/hvid Douro... 50,- 

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 1/8

Mørk, kraftig, masser af sød frugt, blød syre, pæn lang eftersmag med let sødme, ikke min smag -ældre årgang fik 5* af Jyll.Posten (pris 69)
    Den hvide ikke smagt, desværre. 
    Portugal har potentiale til at levere bedre vin end Spanien og Italien, men der er langt mellem de gode køb, og de bedste er hårrejsende dyre. 
    Mentor laves af Portvinsdruer fra Douro Superior nær Vale de Côa, hvorfra du kan se grænsen til Spanien, hvor Douro bliver til Duero (Rueda, Ribera del Duero osv). Vinen er lagret  i gamle træfade, som har været brugt til Portvin. 
      Fornemmes lidt i den søde frugt måske, så ikke en vin for mig!  
     Mentor laves af familien Zeller's Barao de Vilar. Familien stammer fra Holland, men har siden 1715 boet i Oporto. Familien ejede i århundreder Quinta do Noval, som for 20-25 år siden blev købt af  forsikringsselskabet AXA, som også ejer bl.a. Pichon-Baron, 2.Cru, og Suduiraut, 1.Cru Sauternes. 

Enzo Bartoli albarossa... 79,- 

*** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 1/8

Piemonte. Du bør være mistænksom over flasker som denne, så tunge og brede, at de ligner en Magnum! Men vinen er afrundet, ganske frugtig, fast med styrke og poleret frugt
    Albarossa er en sjælden drue i Piemonte, et barn af ægteskab mellem barbera og den franske chatus (som man troede var nebbiolo). 
    Fås også som Barbera d'Asti, som er typisk kraftig, frugtig, men ligefrem vin -jeg foretrækker både Fontanafredda (59 i Brugsen indtil 30/7) og Vinchio's Barbera (ofte 50-60 i Føtex/Bilka), som også fås i Superiore (lagret i eg). 
    Bartoli er et mærke fra MGM (opkaldt efter 3 mænd, Alfeo Martini, Roger Gabb and Christoph Mack, som i 1991 stiftede, hvad der i dag kendes som Mondo del Vino, som med 25 millioner fl/år er en af de store i Italien. 
    Huset er mest kendt for god dagligvin, men Enzo Bartoli har -måske- større ambitioner. Ikke smagt. 

Bitter Orange... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 1/8

Engang var Aperol noget af det billigste du kunne få i en mild Campari lookalike. I dag betaler du ofte 100+ kr for en flaske, så det er værd at prøve lookalikes som denne (ej smagt, og foto er en udgave fra Lidl). Holder de samme 11% alkohol og samme smag af bitter/orange. Bland den med nogle tørre bobler -f.eks. Prosecco eller Garnier herunder! 


Sauvignon blanc "Lobster Club"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 31/7

New Zealand. Slet ingen konkurrent til Yealands & Co i 365 og Brugsen -slet ikke til 59! Men har ikke smagt denne vin, som laves af Misty Cove (sælges i Meny) og er tappet i Tyskland for firmaet "We Will Wine" i København. Meget mystisk og Misty! 

    Misty Cove er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 

Cotes du Rhone "Bessac"... 48,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 31/7
Ok "Netto pris", men den stod til 45 i april (og 36 i 2024 i Føtex). Vinen står til godt 120 kr i min Bilka, men er en middelgod Rhône uden dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed, lidt kort smag. 

    Auguste Bessac leverer ganske god Rhone, som også sælges som Caves des Papes/Ogier. De lidt bedre Lirac og Plan de Dieu fra samme hus er markant bedre end denne basisvin og faktisk tæt på den dyrere Chateauneuf du Pape. 

Riesling "Ernst Ludwig"... 48,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 31/7

halvtør, Rheinhesssen. Sidste år var avistilbud 40, så (også) et par hakker op i pris. Har ikke smagt den, men en ven siger: "hurtigt drukket, hurtigt glemt". 

    Vil nok foretrække Dr Pauly's riesling, som også ses i Netto. Kommer fra giganten GCF i Alsace, der har købt Racke's kælder, hvor den gamle bestseller Amselfelder fra Kosovo tappes. 

Prosecco "le Arche"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 31/7

Extra Dry (halvtør). Nydelig æblearoma, let sødme, men med frisk syre. OK til velkomst og glas i utide. Ikke dybt foredrag, men god sladder! 

Garnier Sparkling "Blanc de Blancs"... 48,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 31/7

Brut. Ikke smagt, men andet brus fra samme GCF (Martenot) er ganske ok, let og frisk, rimeligt tør med nydelig aroma og enkel, men ren smag. Brus laves på tryktank (som prosecco og Asti), ikke i selve flasken (som crémant). Vinen er iøvrigt tappet i Bordeaux, ikke i Bourgogne, og druerne er nok hentet et helt tredie sted! Kan sagtens bruges til både Aperol, Limoncello og oldemors hyldebærsaft!  

Garnier pinot eller chardonnay... 48,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 31/7

Er nok identisk med samme druetyper, som med navnet Martenot koster 40 kr i Føtex. 
Enkel, men ok landvin fra Sydfrankrig: Rød har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren. 
    Garnier har postadresse "21...", dvs Bourgogne, men selvom druen og flasken antyder det, er vinen fra Sydfrankrig, hvor der nok er mere pinot og chardonnay end på fødestedet! 


Stellenhof rød/hvid/rosé 300cl... 89,-*

GODT køb + ** (2/5), Netto,indtil fredag 31/7

*: med Netto+ app (uden app 99). 

Ikke min kop the, men meget lav pris -22,25 pr 75cl. Gå efter den røde.     Vinen skal være noget lettere end Stellenhof på 75cl flaske -og det er kun en fordel for mig. Men vent stadig en enkel rødvin med sol og fylde og lille sødme. 

    Hvid og rosé aldrig smagt. Husk at checke tappedato -en plastpose duer ikke til opbevaring af vin. Og husk at nyd inden for et par uger efter åbning. Tappet af Globus Køge. 

Til samme pris Diamond Hill (30cl, 89 med Netto+ app), Sydafrika. Dansk tappet. Rød smagt 2 gange, uren duft og smag. 

ANDRE køb: 

Candeline rosé, 55 (3* + godt køb, Rema1000), god rosé fra de lave Alper i Provence, frisk og tør med diskret frugt. Desværre ikke topkøb. Økologisk. 

That's Why rød/hvid/rosé, 39 (2*, Rema1000), enkle, men ok bordvin fra Syditalien. Let sødme. 

Sweet Escape 5% drik, 25 (2*, Rema1000), spansk pink moscato eller hyldeblomst. Jeg vil lave den selv, men mange vil foretrække sødmen i disse vine. Ligner Verdi lidt. 
Wild Life rød/hvid, 49 (3*, Netto), let sødlig, men ok rød pinot og bedre hvid riesling fra Washington (staten, ikke byen). Tappet i Danmark. 
Ebrius governo, 59 (3* + godt køb, Netto), prisen er 59,95 i Meny (Netto pris er marginalt bedre). Vinen er kommerciel toscaner i ret blød, frugtig stil, som mangler lidt i at være godt køb. En pinot noir også i avisen. Begge laves af Riolite, der sælger vin fra hele Italien med utal af navne (bl.a. Pascolo, Scarànto, Corte al Passo, Torre al Cerreto, Borgo del Bosco, Casa Beppe og mange andre foruden Ebrius). 
Kahlúa kaffelikør, 109 (4* + godt køb, Netto), en mexikansk klassiker, som alkoholisk er lidt svagere end i min ungdom. Perfekt alene, i kaffe eller i mange cocktails. 

26/07/2026

Brugsen: Herlig spansk, italiensk og meget andet

Torres' Coronas koster 55 kr i Spanien og globalt er vi tæt på 100. Så til 35 kr er vinen lidt af et fund -og dem er der mange af i Brugsen.  

En blændende uge for Superbrugsen og Kvickly, men -desværre- også en uge, hvor Brugsen glemmer "Irma" segmentet, bedre vine også i den høje ende -medmindre du er vild med Amarone og Barolo!  

    Jeg klager ikke -Torres' Coronas (35) er uovertruffen til prisen, mens Esmeralda (35) vil glæde rigtige mange som også Spier "Note" (35). 

   Yealands sauvignon (49,83 v6) er i en klasse for sig, selvom den rige aroma kan virke voldsom. 

Der er masser af god vin fra Italien, bedst i klassisk Fontanafredda, hvor både rød barbera og chardonnay (59) er i top i klassen, mens Barolo (159) er superklassisk, bedst med 6-8 år mere på flaske. Fra Puglia Brindisi "Terra Brunda" og Salice "Tauro" (45), meget flot "Riserva" til lav pris. 

     Fra Frankrig god rosé d'Adimant (59) på smuk flaske, mens Bouteilley Bordeaux rød og Chardonnay Collection (45) er i top til prisen.  

    Et resumé af de bedste køb i Brugsen, der gælder indtil torsdag 30/7.

BEDSTE køb: Torres "Coronas" - Viña Esmeralda hvid/rosé - Yealands sauvignon blanc - Rose d'Adimant St Guilhem - Spier "Note" rød/hvid - Fontanafredda barbera + chardonnay + moscato - District 7 pinot + chardonnay - Chardonnay "Collection" - Brindisi "Terra Brunda" riserva - Salice Salentino "Tauro" riserva - Bouteilley Bordeaux 
GODT køb: Barolo "Fontanafredda" - Crémant Dulong + Laugel - Diablo rød/hvid - Celeste Ribera Duero - Dream rød/hvid - Canaja "Gold" rød/hvid  
uge 31-2026


Coronas tempranillo... 35,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

Ekstremt lav pris for denne vin -global pris er 70 kr! Og overraskende god vin, typisk nordspansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop. Set i 2022 med 87p/JamesSuckling. Men vinen er meget ensartet år efter år.    

    De 3 kroner er Torres' ældste mærke (1907), som først blev solgt på flaske sidst i 1940erne. Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (som slog Latour).
   Vinen er en klasse over Rhone typen Sangre de Toro. Druer er tempranillo + lidt cabernet fra Katalonien. Lagres i små egefade (måske 6 måneder som crianza). 
    Årgang 2021 fik lidt gavmildt 89p/Decanter: "Pure and vibrant red fruit with a crunchy bite of red apple. Creamy cherry sorbet and milk chocolate underneath. Subtle notes of smoke and spice. Lingering liquorice on the mid and side palate.

Torres Esmeralda hvid/rosé... 35,- 

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

Vil ofte vække glæde ved havefest. Masser af frugt og lille sødme, som balanceres af lille syre -for sød for min smag, men veninderne elsker den!  

      Den hvide får frugt fra muscat + lidt traminer. Den får generelt rimelig ros, selvom 90p/Suckling til 2021 er i overkanten. Den lyserøde er mindst spændende, hvis jeg husker ret (smagt i 2024), baseret på garnacha. 
    Begge får god del af druerne fra Torres' gigantiske vingård i det varme Costers del Segre i bjergene på vej mod Zaragoza. 

Yealands sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. Marlborough New Zealand
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

Den er lillebror til Reserve (valgt som Verdens bedste i 2024, som S1 var i 2022). 2024 har (som 2023) fået 89p/100 af anerkendte Jancis Robinson. Egentlig ok til normalprisen 100, så topkøb til 49,83. 
     En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. Voldsom i aroma, men holder lige balancen. 

    2024 fik også 88p/WineEnthusiast + best buy, mens 2023 fik 90p/Decanter bl.a. med ordene: 

    "A classy Sauvignon Blanc that has everything in balance. There's a driving line of acidity yet still a mellow softness to the finish." 
    Chefvinmager er Natalie Christensen (foto), valgt som årets vinmager af International Wine Challenge i 2023. Hun har en bachelor i bl.a. klassisk musik og master i psykologi, før hun ved tilfælde blev vinmager.  
    Hun er tiptipoldebarn af dansker fra Als, som fulgte med grundlovsfader og statsminister D.G. Monrads til New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke. Monrad vendte hjem efter få år, mens Christensen blev! 
    Peter Yealand købte sin første vinmark i Wairau i 1998 og købte i år 2000 land i Awatere's "Seaview". Så tæt på oceanet kan druer ikke modne, mente alle -men det var Peter, der fik ret. 
    Han trak sig tilbage i 2018 og døde 30/11 2024 76 år gammel efter at have set Nat Christensen blev valgt som Verdens bedste vinmager på vin fra hans domæne.

Rosé d'Adiment, St Guilhem... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

En smuk flaske med en god rosé, lukket med nydelig glasprop. Indholdet lever op til det udvendige! En lys, let rosé med pæn aroma og blød smag, som dog balanceres af en fin syre. God både med og uden mad og et rigtigt godt køb. 
    Vinen kommer fra særligt område i Sydfrankrig, St.Guilhem le Désert, som ligger i bjergene lidt  nord for Aniane, udødeliggjort af den (afsindigt) kostbare Daumas Gassac
    Vinen blev skabt i 2017/18 af den fransk-engelske Iain Munson (MW, foto), som er vinmager for det store hus Jeanjean. Vinen blev lavet sammen med LYV, som den ligner. Men jeg finder Adimant lidt mere forfinet. Ugens rosé i Brugsen (og en konkurrent til den gode Provence "Jablières", ofte også på tilbud til 59). 

Fontanafredda rød/hvid/moscato... 59,-

rød Barbera d'Alba, hvid Chardonnay Langhe, sød Moscato Asti frizzante, Italien
BEDSTE køb + **** (4/5), Kvickly og Superbrugsen (enkelte butikker), indtil torsdag 30/7
Barbera og chardonnay har en global pris på over 100 kr, så topkøb til 59. 

    Rød barbera har rig bærfrugt i næse og mund, plus fasthed og solid fylde med god længde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2023 fik 88p/Rydberg, 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 91p/JamesSuckling og 89p/Spectator.
    Hvid chardonnay (Langhe) er egefri, positiv aroma, middel fylde, fin sprødhed og stil. Nydes ung, mens den er indbydende og frisk. Druerne er fra Langhe, dvs. Barolo og omegn. 
    Den søde Moscato er frugtig og ren, med fin sødme balanceret af let brus. 
    Fontanafredda er et en stor historisk ejendom, som i 1858 blev købt af Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, fra 1861 blev konge af den nye stat Italien. Fontanafredda blev siden en af de største vingårde i Barolo og var i 1878 det første hus til at sælge sin vin som Barolo. 
    Siden 2008 har det tilhørt Oscar Farinetti, som året før havde købt naboen Borgogno, takket være formue tjent på bl.a. restaurant kæden Eataly. Vinene er i de senere år blevet særdeles gode, mens priserne (endnu) er rimelige. 

    Vil du have den ægte Barolo Fontanafredda (159, 5* + godt køb), så koster det. Men i topåret 2021 en fast og koncentreret vin, meget mere end prisen værd. Ugens køb i DinVinguide/05/26). 

Spier "Note" rød/hvid... 35,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

Sydafrika. Rigtig god vin til meget lav pris (se bort fra latterlig normalpris på 100). 
Rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab i Sydafrika mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault (Hermitage var det lokale navn). 
    Pinotage har mest været brugt til masseproduceret industrivin, men i dag leverer gamle, lavt ydende vinstokke interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah.
    Den hvide Note er chardonnay, tør og lidt citrus frugt med rimelig friskhed. Tappet i Danmark. 


Chardonnay "Collection"... 45,-

Bouteilley Côtes Bordeaux... 45,-

Brindisi "Terra Brunda" riserva... 45,-
Salice Salentino "Tauro" riserva... 45,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7
4 rigtig gode køb i dagligvin, de røde dog bedst! Den hvide collection er en simpel, men helt ok tør hvid -ligner både Campet Ste Marie (Meny), le Bon Négociant (Rema1000), begge markant dyrere) og kommer da også fra samme LGI. 
    Den røde Bouteilley er typisk Bordeaux, tilmed (set i 2020) med nogle år på flaske. Rigtig god madvin, mens de syditalienske Salice og Brindisi er kraftige, runde, men rimeligt tørre og god også solo. Begge har også lidt alder (Riserva, dvs mindst 2 år, heraf 6 måneder i eg). 
    Begge er baseret på den "bitre" negroamaro med en balance af 10-25% sort malvasia, begge blandt de bedste lokale druer. Og sært nok billigere end de sødmefulde zin'er. 

 

District 7 rød/hvid.. 69,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California

BEDSTE køb + **** (4/5), Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 30/7

En af de (for mig) få vine, der gør det lidt svært at boykotte amerikansk vin. Tæt på woke -fra vingård i det kølige Monterey, dyrket bæredygtigt og  med strøm fra vindkraft. Og lav pris for et land, hvor god vin presser guldkortet og billig vin ofte skal undgås. 

     Rød pinot ikke ulig en lille Bourgogne i den blødere stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men god kioskbasker! Nydes nu. 2022 og 21 fik 5* af Rydberg/Spritnyt, 2024 5*/Vinavisen. 
      Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig). 2024 fik 18p/20 af Oldenburg i Smag. 
    Familien Scheid (foto) ejer stort domæne ved Salinas tæt på det kølige Stillehav. Druerne til begge vine dyrkes i øvrigt bæredygtigt, men ikke direkte økologisk.  

Crémant "Dulong" ... 69,-

Brut hvid og rosé (tør) eller demi-sec (sød), Bordeaux

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

Får brus på Champagne-metoden, men druerne er Bordeaux' semillon og cabernet, ikke klassisk pinot og chardonnay. Men flot til prisen. 

    Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, den hvide brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort, god syre og pæn eftersmag. God allrounder. 
    Brut og rosé fik 88p/JamesSuckling i 2023, mens brut og demisec har 5*/6 fra Rydberg i maj 24. 
Crémant "Laugel" Alsace (79, 4* + godt køb), hvid/rosé er mere klassisk, ren og neutral, god syre og balance.  

Diablo rød/hvid... 59,-

Rød cabernet-sauvignon eller Red Blend "666", hvid chardonnay, Maule, Chile

GODT køb + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

Sort humor! En sort cab eller en rød "Dark" til Djævelen. Men vinen er slet ikke så dyster og mørk, og i længden bliver du måske træt af den lidt fedladne stil. Vinen er formentlig lavet til det amerikanske marked, der elsker vinen med meget fadsmag. 
      "666" syrah-malbec har intens aroma af moden frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med fine mineralske noter. 2023 fik 5*/Vinavisen, 5*/6 i Ekstrabladet for 2-3 år siden. 
      Den sorte cab fik ros af Rydberg (årg. 2021). Henrik Oldenburg gav 17p/20 (til 2018) med ordene: "Mørk og dyb, og yndere af egetræ, kokos, røg, tobak, engelsk lakrids og vanille skal nok få deres lyst styret. Den er også saftig, med frugtige hilsener fra solbær og hyldebær, den er tæt og syresvag og let drikkelig."
     Den hvide Chardonnay "Golden" er perfekt alternativ til dyr California chardonnay, lagret på æg-formede beholdere af stål og cement. Med sin lille sødme ikke en vin, jeg vil bruge penge på, men den fik dog 5*/6 af Rydberg (årg. 2022 og 2023). 

Celeste Ribera del Duero... 89,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7

Crianza i 2021 med 91p/100 fra både Peñin og JamesSuckling. Torres er et af Spaniens 2-3 største huse, men det meste er Sangre de Toro, Coronas og andre (+ brandy!). En god vin fra højt liggende vingård i Ribera ved Duero floden. 
    Dyb kirsebær, intens aroma med kirsebær og blommer + lidt lakrids og krydderi. Fyldig, indbydende frugt, pænt dyb, afrundet og lang -en mere kommerciel Duero, men flot lavet
    Vinen gror højt -895 meter, oplyser huset, som dog ikke fortæller, om de selv ejer marken "Pago del Cielo", "Himlen", der leverer denne vin. Vinen har de seneste par år fået fine ratings.