Søg i 1400 opslag:

03/05/2026

Uge 19: Vinøse topkøb til en perfekt dansk (for)sommer

Uge 19 byder på 20 udvalgte vinkøb hentet blandt 117 vinkøb fra de 9 førende supermarkedskæder. 

Vinene kan købes fra 31,50 til 170 kr. 15 af vinene kan fås for 60 kr eller mindre -blot 5 af ugens vinkøb koster over 70 kr. 

De hvide dominerer med Yealands sauvignon (ugens bedste køb til blot 39) fra New Zealand samt en klassisk chardonnay fra Bourgogne, Macon Azé (60). Plus bl.a. herlig tysk riesling (fra 40 og op). 

Der er også rosé fra såvel Portugal (Mateus til 40), Spanien (50) og Frankrig med klassisk Bandol (99,95) og Provence "Jablières" (59). 

Plus Champagne Montaudon (159). 

Blandt de røde er noget så sjældent som californisk cabernet fra Oakville (169,95) i Napa -et navn så kostbart, at det kendes af meget få -intet under, når de bedste står på hylden til op mod 30.000 kr! 

    Denne er anderledes rimelig og er måske knap så gudbenådet. Men ikke helt så godt køb som økologiske Adobe fra Chile (50) eller Solco Toscana (49,83 v6).  

Superbrugsen og Kvickly (8 vinkøb) dominerer igen, men får dog konkurrence fra Netto (3 vinkøb), Bilka (3) og Meny (2 vinkøb), mens Rema1000, Føtex, Lidl og 365discount har et topkøb hver på ugens liste. 

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er anført (én vin tappet i England, én i Danmark). 

8 vinkøb under 50,- 

Banrock Station rød/hvid, kr/fl v 6: 31,50

6 fl. 189Reserve, rød cabernet/shiraz, hvid verdelho/chardonnay, Riverland Australia (tappet i England)
BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 7/5

Jeg bliver næppe vild med disse vintyper med den bløde sødme, men de er absolut drikbare og til pris, som ikke tillader ret meget dyr fuel olie til transporten fra Down Under! 
Rød 
cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. 
Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 
     Banrock Station er en af Australiens største vinmarker -dækker 1900 hektar i en blok. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston, som lægger navn til en anden af de største vingårde i Australien. 


Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 35,-

rød shiraz-cabernet, hvid chardonnay-semillon, shiraz rosé, Australia (tappet i England)

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 6/5

Meget lav pris for ok dagligvin. Bedste køb er rød, afrundet fylde, frugt og lidt krydderi i næsen, men uden at overdrive, lidt tørrere smag end mange i klassen (8g/l restsødme glæder sikkert mange). 
    Hvid skal være ganske frugtig og med frisk syre -godt klaret, når den gror i meget varmt klima! Rosé er nok for sødlig til mig (betal mere for Silenia!). 
     Hardy er et ikonisk og traditionsrigt (1853) hus, ejet af Accolade, måske Verdens største vinhus, som unik topvin med dagligvin som denne (og formentlig en del skodvin). 


Ragnatela di Italia rød... 35,-

rød Primitivo-Susumaniello, Sangiovese-Zinfandel, Primitivo. Også Appassimento rød/hvid (tappet i Danmark)

*** (3/5), Rema1000 indtil lørdag 9/5

En meget rimelig pris på basisvin fra Syditalien, tappet af Globus. Sangiovese-Zinfandel lyder lovende, med lidt mere fasthed og dybde end normal Primitivo som også den bløde Primitivo-Susumaniello, som har god frugt og ikke for meget sødme. 

    Lidt andre druetyper end Capolavaro fra samme tapperi, undtagen Appassimento vinen, der oftest har en sødme, om det er lykkedes mig at undgå at smage.


Yealands sauvignon blanc... 39,-

Marlborough New Zealand
SUPERkøb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/5
Lillebror til Reserve (Verdens bedste i 2024, som S1 i 2022, ifølge WWA). 2024 har (som 2023) fået 89p/100 af anerkendte Jancis Robinson. Egentlig ok til normalprisen 100, et topkøb til 59, så til 39 er det nærmest en foræring.

     En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. Voldsom i aroma, men holder lige balancen. 2024 fik også 88p/WineEnthusiast + best buy, mens 2023 fik 90p/Decanter. 
    Chefvinmager er Natalie Christensen, valgt som årets vinmager af International Wine Challenge i 2023. Hun  er tiptipoldebarn af dansker fra Als, som fulgte med grundlovsfader og statsminister D.G. Monrads til New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke. Monrad vendte hjem efter få år, mens Christensen blev! 

Noble House rød/hvid/rosé... 40,-

Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. 2022 fik 85p/WineEnthusiast (og godt køb til 80 kr i USA). 

Pinot Grigio "Rocca Alata"... 40,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5
Venezie dop. Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25). 
    Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin. 


Mateus rosé Portugal... 40,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5
Bestemt ikke stor vin, men slet ikke ringe -og topkøb til 40. Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, sødlig (15 g/l), der balanceres ok af syre og bobler. Markant mindre sød i dag end i min ungdom! 

    Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide. Druerne er især lokale baga + syrah. Vinen får i reglen pæne ratings (om end sjældent 90p/Suckling som i 2024) og koster i reglen 50-60 kr. 
   Etiketten prydedes af ejerens Casa de Mateus, et lille underfuldt slot nær Vila Real i Douro. Skulle du komme forbi, er både hus og park rigeligt omvejen værd! 

Solco Toscana, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. Piccini  "appassite", Italien

*** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/5 


Set i 2024. Vinen var på tilbud til 69 op til Påske, men til under 50 ere den et topkøb. Den overgår Appassimento fra Puglia markant og jeg anerkender nydelig frugt, fast krop og vis elegance og blød, tør eftersmagDen aktuelle 2024 fik 99p/Maroni (= 85p hos andre) + 9p/10 + testvinder i Testkøkkenet, mens en ældre 2021 fik 90p fra både WineEnthusiast og Andreas Larsson. 

    Sangiovese og især cabernet tørrer lidt på vinstok og i kælder inden gæring for at få alkoholen op til 13,5-14%%.

7 vinkøb 50-70,-

Prosecco "Barocco"... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/5
Ret unikt er prisen lavere end op til Nytår (59). Fint brus, duft af æbler, let frisk og rimeligt sprød med kun lille sødme til sidst. 90% prosecco (glera), 10% chardonnay. 
    Kan mixes med Limoncello, Aperol, Campari eller anden alkohol af dit valg. 
    Et mærke fra Botter, et stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne -og som (formentlig) overlever hos Coop.

Silenia Rosé Yecla... 50,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 6/5

Har kun smagt vinen 1,5 gang. BT var i juni 23 helt overgearet (6*/6), mens spanskkyndige Rydberg var mere afdæmpet med 88p og 4*/6. Også 4* i Vinbladet: "Indbydende duft af abrikos, appelsinskal og citrus. Smagen af fersken og røde bær har en eksotisk tone med tiltalende krydring og en fin syre som afslutning. Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud". 

    Vinen laves af dansk-spanske Hammeken i Yecla syd for Alicante af 100% monastréll druer -som giver vinen sin intense aroma. Måske kan Spanien rivalisere Frankrig med rosé?

Novas økologisk rød/hvid... 50,-

øko rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/5

Fra den meget store økologiske vingård Emiliana. Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 92p/James Suckling. 
      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. 

Cuvée Roman grenache gris, kr/fl v2: 55,-

2 fl: 110. *** (3/5), Meny, indtil torsdag 7/5
En særlig rosé, da den er lavet af den "grå" grenache, en mutation af den hvide grenache og den mere almindelige sorte (bl.a.  Chateauneuf), som mest ses. Druen er nærmest rød, så den burde være oplagt til rosé. Beskrives som ekstremt frugtig, fyldig og blød. Jeg vil nyde den denne sommer, da den måske mangler lidt syre. 

Provence rosé "Jablières"... 59,-

*** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/5

En god tør rosé med fin blomst i næsen og let, rimelig frisk tør smag  med pæn frugt. En god frokostvin eller til let krydret forret. 
    Prisen er fortsat meget rimelig for Provence rosé, og 2024 fik en guldmedalje fra Gilbert&Gaillard, som kalder vinen "Provence at its peak". Lidt overdrevet. Har skruelåg, som bevarer frugten (25% hver af syrah, cabernet, grenache og cinsault). 

Riesling "Hofstück" trocken... 59,-

Deidesheimer Weinkontor, Tyskland

**** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 7-9/5  

Kunne fås til 49 sidste år, så ikke topkøb, men stadig rigtig god til prisen. Typisk tør riesling, tør, fin blomst og urt i næsen, middel fylde og god længde
    Vinen kommer fra kooperativet i Deidesheim i hjertet af Pfalz. Hofstück er et Grosslage, dvs. navn, der kan bruges til alle vinmarker omkring Deidesheim og nabobyer. 

Macon Azé "la Burgondie"... 60,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 14/5 
Set i 2023/24. Vinen var sidste år topkøb til 69, så til 60 er det noget af et "must". En klassisk tør, middelfyldig chardonnay fra  Bourgogne med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"!  
    En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.
    For mig bedre og måske mere autentisk chardonnay end en billig Chablis Lucas (til 109 denne uge i Føtex!), tappet 250 km fra Chablis. 
    Denne vin tappes nær vinmarken (af lokalt kooperativ), som leverer næsten al vin fra det meget lille område -blot 75 hektar vin- markant mindre end naboen Lugny. Men vinen gror på fine skråninger af limsten, som ikke er ulig Pouilly-Fuissé længere mod syd. 

5 vinkøb over 70,-

Landgraf Riesling Spätlese... 79,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/5
En sent høstet riesling fra den fine (4*/Eichelmann) private vingård nær Mainz i Rheinhessen. 
    Vinen er sød (60,6 g/l restsødme), men en fast syre (8,1 g/l) giver fornem balance og en overdådig frugtaroma. Flot vin til frisk frugt, sushi og rijstaffel -eller bare til glas i utide! 

Amarone "Terre di Verona"... 99,- 

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7/5
På det jævne for amarone, men prisen er til gengæld i top! Kun Coop's eget blad Vin&Co har givet den 5*.  Men vinen er tappet af dyrkeren selv i form af ganske godt kooperativ i Valpantena. Nydelig og kommerciel, mindre sød end mange. Rig frugt, stærk og krydret, men let på tå. 

Castillon Bandol rosé... 99,95 

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 7/5

Økologisk. Bandol er historisk noget nær den eneste rosé, der ofte er bedre efter 3-4 år end de normale 6-12 måneder. En sart aroma, men distinkt og fin end de nymodens partyboostere, smuk lys rosa farve og en smag, der fylder munden op uden at dominere -og slutter af med frugt og syre.
      Bandol er nærmest "Grand Cru" i Provence og kommer fra malerisk lille område 12-15 kilometer øst for Marseille, nærmest i halvcirkel rundt om havnebyen Bandol (som nok er mere turisme end fisk i dag!). Castillon er et mærke fra Bastide Blanche, et af de meget fine slotte.

Montaudon ... 159,-

Champagne Brut eller Demisec, Frankrig

*** (3/5)Bilka, indtil torsdag 7/5

Lav pris på Champagne, som ikke gør fortræd -tør, ret let og frisk, nydelig frugt, lidt ung og kort, en ægte party-Champagne på godt og ondt. Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. I dag er Montaudon nok ret tæt på storebror Jacquart.

    Jeg er slet ikke så begejstret som Gilbert & Gaillard (88p/i 2019), mens en engelsk guide finder den et godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Fås også som sød Demi-Sec, god til kransekage. 

"243" Oakville vineyard block... 169,95

2021 cabernet sauvignon, Napa valley California
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/5

Fra særlig mark i Napa's fornemme Oakville (AVA), som svarer til noget i stil med Pauillac i Médoc! 
Her begyndte Mondavi den californiske vinrevolution i 1966, og her bor bl.a. Martha's vineyard, Opus One og Screaming Eagle (hvor dagsprisen nærmer sig 30.000 kr). Men denne vin kommer nok ikke fra disse vingårde! 
En ganske ukendt etiket for mig, men kommer fra Precision Co, et nyt hus, hvor Trevor Sheehan køber vin fra private vingårde og sælger under egen etiket. 

    Vent en meget mørk, kraftig vin med både lidt sol, solbær og krydderi, afrundet fylde efter 4-5 år og nok moden nu og de kommende par år. Kun få har smagt vinen -og de er ikke enige -91p/WineEnthusiast, 87p/JamesSuckling.  

02/05/2026

Forårsvin i hvidt, pink og rødt!

 

Discount kæderne byder også foråret velkommen med masser af pink og hvid samt et par solide røde til en kølig aften, hvor du får varmen fra grill'en! 

I dag er Netto en klar nr 1 blandt discount kæderne med 365discount tæt på (deres opslag ses her!).

    Årets laveste pris på Mateus rosé (40), naturligvis ikke er min smag, selvom den har fået 90p/100 af anerkendt smager. Jeg foretrækker den hvide Noble House riesling (40) -og måske pink riesling- eller den lette hvide Pinot Grigio Rocca Alata (40). Samt ok Ripasso Rocca Alata (559 og Barbera "Vinchio" (40). 

    Lidl har strammet sig lidt an og anbefaler sig især for god Riesling "Hofstück" trocken (59). Endelig Rema1000, der har ét topkøb, italienske Ragnatela (35), som er let sødlige Puglia vine, som er rigtig gode til så lav pris, især måske sangiovese-zinfandel. 

BEDSTE køb: Mateus rosé - Noble House rød/riesling hvid + rosé - Riesling "Hofstück" trocken - Ragnatela Italien rød
GODT køb: Rocca Alata Pinot Grigio + Ripasso - Barbera "Vinchio" - Lidl Ripasso + Amarone - Chianti "Borgo Pascolo" - Chianti Riserva "Lidl" - 
ANDRE køb: Barefoot California . Primitivo "Lidl" - Barolo "Lidl" - Franklin's Fuel rød/hvid - Oui Jolie rosé - Sweet Escape drik

uge 19-2026


Mateus rosé Portugal... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5
Bestemt ikke stor vin, men slet ikke ringe -og topkøb til 40. Men dens 80-årige historie er bedre end vinen! 


    Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, sødlig (15 g/l), der balanceres ok af syre og bobler. Markant mindre sød i dag end i min ungdom! 

    Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide. Druerne er især lokale baga + syrah. Vinen får i reglen pæne ratings (om end sjældent 90p/Suckling som i 2024) og koster i reglen 50-60 kr. 
   Etiketten prydedes af ejerens Casa de Mateus, et lille underfuldt slot nær Vila Real i Douro. Skulle du komme forbi, er både hus og park rigeligt omvejen værd! 

     Mateus gjorde Sogrape til Portugals suverænt største vinhus med penge nok til at købe anerkendte vinhuse som Sandeman, Ferreira, Offley og andre.

     Mange fans er set med Mateus i hånd som Steve Jobs (Apple), Graham Nash (Crosby Stills & Nash + Hollies) og Jimi Hendrix. Såmænd også the late queen Elizabeth II. 

    Samt “My only regret is that when I flew around the moon, I wasn’t drinking Mateus” -Borman, den første amerikaner, der så Månens bagside. Ved ikke om de havde Mateus med denne gang?

Noble House rød/hvid/rosé... 40,-

Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. 2022 fik 85p/WineEnthusiast (og godt køb til 80 kr i USA). 

    Måske har Netto også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god. Og måske også riesling rosé med let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt). 

Pinot Grigio "Rocca Alata"... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5
Venezie dop. Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25). 
    Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin. 

Ripasso "Rocca Alata"... 55,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5

Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig, men en lav pris. 

Barbera d'Asti "Vinchio"... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 8/5

En simpel barbera er perfekt til risotto eller pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, friskhed og tannin -nyd kælderkold. 

      I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod øst er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens kooperativ har 200 medlemmer i de nederste Alper. Jeg har smagt mange vine herfra, alle gode. 


Riesling "Hofstück" trocken... 59,-

Deidesheimer Weinkontor, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 7-9/5  

Kunne fås til 49 sidste år, så ikke topkøb, men stadig rigtig god til prisen. Typisk tør riesling, tør, fin blomst og urt i næsen, middel fylde og god længde
    Vinen kommer fra kooperativet i Deidesheim i hjertet af Pfalz. Hofstück er et Grosslage, dvs. navn, der kan bruges til alle vinmarker omkring Deidesheim og nabobyer. 


Ripasso Classico "Lidl"... 59,-
Valpolicella Superiore.

GODT køb + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 7-9/5  

Denne vin smagte jeg flere gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar -fyldig, rig frugt, blød. I dag er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Men ikke smagt i ny tapning. 

Amarone "Lidl" classico... 109,-

GODT køb + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 7-9/5  

Også amaronen smagte jeg et par gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar. Også denne tappes nu af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti.
    En vin i den lettere ende i smag, ikke styrke (15,5%), der virker sødlig noget sødme (10,5 g/l) og kun lille syre (5,55 g/l). Stadig får vinen ros af gode kritikere, bl.a. Mundus Gold til 2022. 


Ragnatela di Italia rød... 35,-

rød Primitivo-Susumaniello, Sangiovese-Zinfandel, Primitivo. Også Appassimento rød/hvid (tappet i Danmark)

BEDSTE køb + *** (3/5), Rema1000 indtil lørdag 9/5

En meget rimelig pris på basisvin fra Syditalien, tappet af Globus. Sangiovese-Zinfandel lyder lovende, med lidt mere fasthed og dybde end normal Primitivo som også den bløde Primitivo-Susumaniello, som har god frugt og ikke for meget sødme. 

    Lidt andre druetyper end Capolavaro fra samme tapperi, undtagen Appassimento vinen, der oftest har en sødme, om det er lykkedes mig at undgå at smage.

ANDRE køb

Chianti Borgo Pascolo, 55 (3* + godt køb, Netto), toscaner i den blødere, fyldige stil, såkaldt" moderne". Ejer Riolite laver i dag vin over hele Italien efter samme "moderne" principper. Meget kommerciel, meget anonym. 
Barefoot rød/hvid/pink, 55 (3*, Netto), engang alles håb om god daglig California, men i dag fedladen vin med sødlig frugt. Tappet i Tyskland. Ikke smagt i nogle år. 
Alkoholdrik Sweet Escape, 25 (1*, Rema1000), meget lig Verdi, men knap så fancy. Baseret på sød moscato + vand, kulsyre og andre tilsætningsstoffer. Stakkels Mors dag + konfirmander! 
Chianti Riserva, 59 (3* + godt køb, Lidl torsdag-lørdag 7-9/5), ganske ok Chianti med pæn frugt, middel fylde og god længde. 
Barolo Lidl, 109 (3*), mere solid end charmerende Barolo fra middelgodt stort hus. Desværre ikke smagt de seneste 3 år. 
Primitivo Puglia, 39 (2*, Lidl torsdag-lørdag 7-9/5), letbenet, ikke så stærk (13%) primitivo med kun lille sødme. 
Franklin's Fuel rød/hvid, 49 (2-3*, Lidl torsdag-lørdag 7-9/5), dusinvej fra USA, tappet i Danmark. Den hvide riesling har sødme og syre og ligner staldbrødrene Wow, Wild Life og andre en del. 
Oui Jolie rosé, 49 (3*, Lidl torsdag-lørdag 7-9/5), letbener sydfransk rosé tappet i Danmark.