Med crémant til (næsten) ingen penge og en god Prosecco til endnu lavere pris vil du vide, at foråret er lige om hjørnet!
Crémant er med rette populær. Bourgognes er en af de bedste -med omtrent samme druer og klima som naboen Champagne. Og så er Rema1000's 59 kr faktisk utroligt lav pris.
En populær rival er Prosecco BiancaNera (49) i 365discount, mens den søde tand vil elske den søde røde Araldica Brachetto (50).
Sant Thias er gode hvidvine fra Østrig (55 i Rema), mens 100% Grenache (49) og Barrelaia (59) fra Toscana er solide vine til f.eks. en gryderet.
uge 14-2025
Crémant de Bourgogne... 59,-
Comte de Tarville, Brut hvid eller rosé
BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 5/4
Topkøb! Skovenberg i Vinbladet gav den 5* (12/2021 til 75): "Bittesmå bobler. Delikat duft af ristet brød og æble med en let grøn tone. Ganske kompleks med citrus, æble og abrikos med diskret autolysepræg og en god syre. En vellavet crémant de bourgogne, der ligger ret tæt på en ægte champagne i både duft og smag." Næsten alle kæder henter Bourgogne crémant fra giganterne, GCF (Moingeon, Calvet, Laugel, Helfrich, Arthur Metz, Brucker) og Boisset (Ponnelle, Maison du Crémant), så alene derfor er Rema's vin mere interessant. Firmaet ligger i forstad til Chagny nær Santenay i Bourgogne og er meget lidt kendt.
Prosecco Pasqua hvid/rosé... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 5/4
Pasqua er stort familiefirma ved Valpolicella, som leverer ok middelvine. Deres Prosecco er slet ikke tosset og godt køb, pæn duft (æbler, melon) og lidt syre. Den lyserøde er ikke smagt.
Araldica Spumante rød/hvid/rosé... 50,-
GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 5/4Jeg har en svaghed for de søde, røde bobler fra Piemonte! Brachetto er en lokal drue, som ikke giver meget farve. Flasken herover er rød, ikke rosé, men vinen har fint brus og en positiv bæraroma med masser af søde bær i eftersmagen. Den hvide Asti er også god. Begge er gode til glas i utide -altså ét glas. I længden kan sødmen virke trættende. Araldica kommer fra stort kooperativ og er gode til prisen.
Sant Thias hvid/rød... 55,-
Hvid grüner veltliner, riesling, rosé, Østrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 5/4
Kunne fås til 50 sidste år, men stadig et af Rema's topkøb. Grøn veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et stort, men godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer.
Ja, den er også god til såvel salat og ost! Ældre år fik 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet.
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og meget appetitvækkende med god balance -god vin til stenbiderrogn og rejer. Rosé på zweigelt er ikke smagt og næppe så god som de hvide.
Foto: et stort familiehus, ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank. Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, som giver veltliner og riesling lidt kant.
Kunne fås til 50 sidste år, men stadig et af Rema's topkøb. Grøn veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et stort, men godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer.
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og meget appetitvækkende med god balance -god vin til stenbiderrogn og rejer. Rosé på zweigelt er ikke smagt og næppe så god som de hvide.
Foto: et stort familiehus, ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank.
LZC California rød/hvid... 40,-
rød Zinfandel, Petite Sirah og Pinot Noir, hvid chardonnay mv, California (tappet i Danmark)
GODT køb + ** (2/5), Rema1000, indtil lørdag 5/4
Generelt er dagligvin fra California så ligegyldig, at jeg med glæde boykotter dem. Men giv petite sirah en chance. En robust, kraftig vin med balance (kun smagt med anden etiket). Brug ikke penge på den sødladne pink "hvide" zinfandel.
Prosecco "Bianca Nera"... 49,-
BEDSTE køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 2/4
Denne prosecco har et ganske flot udstyr og får ros af kyndige smagere. Den har hidtil været solgt til 59 -på tilbud! En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme
Botter er et meget stort familiehus og leverandør til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.
100% Grenache "Detective"... 49,-
BEDSTE køb + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 2/4
Er tæt på topkøb. Den røde grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men valgt som julevin i december i respekterede Vinbladet. Kun smagt én gang af mig (i 2023).
O-Organic rød/hvid/rosé... 39,-
øko, rød carmenère, rosé, hvid sauvignon, Chile
BEDSTE køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 2/4
Den hvide er glimrende, tør, frugtig, ren og sprød -sådan i stil med New Zealand, blot lidt blidere. Rosé på cabernet og syrah er god, tør og frugtig, tør, men med frugtsødme og syre. Den røde carmenère er kun smagt én gang (i 2025) og bedre end jeg frygtede. Rimeligt fyldig, fast, men med god frugt.
Emiliana er det største økologiske vinbrug i Chile og leverer rigtig god vin. Vil tro, at vinen ligner Adobe Organic, som sælges i Coop’s andre butikker til noget højere pris.
Why? I'm Not negroamaro zinfandel... 49,-
GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 12/2
Why Not? kom først, fulgt af That's Why -og så kørte toget. Tror "because I'm not like the others" er som de andre! Ellers er der en hoben sure kunder, der ikke får en mørk, frugtig og fyldig rød med lige tilpas tannin til at balancere en lille sødme. Men ganske drikbar, selvom den er trættende i længden.
Piccini "Barrelaia" Toscana... 49,-
GODT køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 2/4
Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen anderledes korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er ikke andet end en daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.
Indomita rød/hvid/rosé... 35,-
Cabernet-sauvignon rød eller rosé, pinot noir, sauvignon blanc, Chile
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 12/2
Basis Reserva fra et stort, godt firma i Chile. Rød cabernet er god til prisen, tvivler på pinot'en. Hvid sauvignon er bedre -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. Huset gror mest vin i de kølige områder tæt på Stillehavet.
Basis Reserva fra et stort, godt firma i Chile. Rød cabernet er god til prisen, tvivler på pinot'en. Hvid sauvignon er bedre -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. Huset gror mest vin i de kølige områder tæt på Stillehavet.
Oui Jolie rosé, Frankrig... 39,-
GODT køb + *** (3/5), Lidl , indtil lørdag 5/4
Fik i ældre udgave 3*/5 i BT i juni 23: "Den har det, en rosévin skal have. Den dufter af fersken...lidt krydderier. I munden har den også det her ferskenagtige noget, som jeg faktisk rigtig godt kan lide. Den smager lækkert, den smager sprødt. Men kan godt komme bedre ud". Prisen var 55, så et godt køb (selvom du kunne få den til 33 sidste år). Lidl tilbyder også Rhone (45, 3?), ej smagt, men nok ok til prisen, samt Bourgogne chardonnay (79, 3*), som ikke gør fortræd. Endelig Calvados (139, 3* + godt køb), en lav pris på æblebrændevin.
Lidl tilbyder også Rhone (45, 3?), ej smagt, men nok ok til prisen, samt Bourgogne chardonnay (79, 3*), som ikke gør fortræd. Endelig Calvados (139, 3* + godt køb), en lav pris på æblebrændevin.