Søg i 1400 opslag:

17/05/2025

Brugsen: Topkøb i rød og herlig whisky!

Jeg overraskes stadig over, at vi kan købe vin hentet så langt væk som Australien og Chile til under 40 kr. Og mest glæder det mig, at du kan få de bedste som Terrunyo til under 100 kr! 

Superbrugsen og Kvickly fortsætter med at forkæle os med gode køb. Hardy's Crest (3,17 v6) og Santa Rita (39) er flotte til prisen (men du kan til omtrent samme pris få lige så god vin fra Frankrig og Spanien). 

    Men Terrunyo er den lange rejse værd -en flot vin på en drue fra Bordeaux, som blev udryddet i Bordeaux få år efter, at nogle planter var rejst til Chile. Til 99 kr noget af et fund. 

    Der bydes også på god hvid sauvignon fra New Zealand og Sydafrika samt topkøb i Cognac (Normandin XO 249) og især whisky som Bushmills (115), Talisker og Dalwhinnie (249), som ofte ses til 40-80% højere pris!

    Dette er Brugsen del 2 (af 2) i uge 21. Første del kan ses her

BEDSTE køb: Hardy's Crest rød/hvid - Terrunyo carmenère 
GODT køb: Santa Rita 120" rød/hvid/rosé - Flaxbourne hvid sauvignon - Blue Water Bay rød/hvid - Bushmills whiskey - Normandin XO Cognac - Talisker 45,8% Malt Whisky - Dalwhinnie15 år Malt Whisky - Tanqueray Gin - Kahlúa kaffelikør

uge 21-2025

Hardy's Crest rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, rød cabernet-sauvignon shiraz, hvid chardonnay sauvignon,, Australia (tappet i England)
BEDSTE køb + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25/5

Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. Årgang 2020 fik 5*/Vinavisen, mens 2019 fik 86p/Decanter Award. 
    Den hvide er ret tør, middel fyldig, med nydelig frugt, en vis friskhed med lidt syre, som dog virker påtaget. 
    Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt Hardy's Crest, som for mig er et lille glas bedre (men stadig meget langt fra toppen af Australien).
      Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien (1854), kun få år efter, at Adelaide blev grundlagt som en "fri" modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne!
    Huset var et af de første, som nød ry uden for det britiske imperium med medaljer på franske udstillinger så tidligt som 1882. Der er stadig en Hardy ved roret i huset, som er del af giganten Accolade. 

Terrunyo carmenère Chile... 99,-

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 25/5

Terrunyo har hidtil været solgt til omkring 300 kr globalt, men er på vej ned til glæde for alle os, der elsker vin. Den matcher stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed i en anderledes og original stil takket være druen carmenère. 
    Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. 
    Carmenère er i dag Chiles "nationaldrue". Druen er indfødt i Bordeaux' Médoc, men vinlusen Phylloxera tog livet af den få år efter, at nogle skud var sejlet til Chile, der blev druens nye hjemland.  
    Set i 2021 og 22 med hhv. 97p og  94p/Descorchados. 2023, 22 og 21 fik alle 93p/TimAtkin, 2022 95p/Decanter. 
    Selv i det lune Chile er carmenère svær at gro, da druen skal høstes sent for at opnå modenhed Vinen kommer fra Blok 27 i Peumo marken på terrasser over Cachapoal floden. Vinen lagrer 9 måneder i små egefade, 60% nye. Det hele beskrives på den meget detaljerede etiket. 

Santa Rita "120" rød-hvid-rosé... 39,-

Rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay, rosé cabernet. 

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Santa Rita har en god del af æren for, at Chile i flere år var nr 1 vinland i Danmark. Jeg undrer mig lidt over navnet "Særlig reserve" -der laves 6 millioner flasker -alene af cabernet'en. 

    Både Cabernet og chardonnay er ganske ok i en enkel og ligefrem stil uden sødme, rosé og carmenère ikke smagt i de seneste mange år. 

Flaxbourne sauvignon blanc ... 59,-

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Marlborough, New Zealand. En god sauvignon en klasse over vinene fra giganterne. Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, men med frugtsødme, der får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi, en sommersalat -og til god pris. 

    Et andet mærke fra Yealands og dermed vinmager Nathalie Christensen, efterkommer efter indvandrer, der fulgte efter grundlovsfader Monrad og grundlagde Dannevirke i New Zealand. 

      New Zealand domineres helt af 2 giganter (Constellation med bl.a. Selaks, Kim Crawford osv osv) og franske Pernod-Ricard, der sælger som Brancott, Montana mv.

Blue Water Bay rød/hvid... 59,-

Spier Pinot noir eller hvid sauvignon, Coastal, Sydafrika

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Kan meget vel være bedste køb, men vil umiddelbart hellere købe Yealands sauvignon herunder! 

    Jeg har ikke haft lejlighed til at smage denne nye Spier vin, som kommer fra vinstokke i køligt klima -pinot'en blot 5 km fra havet.

    Vinene er lavet med vanlig omhu med høst tidligt om morgenen, lagring sur lie for hvid og malolaktisk gæring i ældre egefade for rød. 

Stærk drik til lav pris

Normandin XO Extra Cognac ... 249,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

For mig det bedste tilbud i Cognac, da denne Cognac  ikke kun er lagret de 5 år, som loven kræver af XO (mens en VSOP kan nøjes med 4 år), men hele 10 år, som det fremgår af etiketten. Men i øvrigt en glimrende Cognac med rig bouquet med rancio snarere end karamel og afrundet, pænt lang smag. 
    Endnu et mærke fra det gamle hus Gautier, ejet af likørgiganten Marie Brizard. 

Bushmill's Original Irish Whiskey... 115,-

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Endnu en whisky, som kan afløse de forkætrede Kentucky Bourbons. Hvid Bush står til 162 hos min lokale whiskey pusher, så 115 er god pris for en god ung irer. 

Bushmill er harmløs på den bedst tænkelige måde -blid og frugtig, blød nok til at drikke tør. 
    Den er 3-dobbelt destilleret og dermed i samme lette stil som Jameson, som jeg dog marginalt foretrækker. 86p/WhiskyAdvocate
    Destilleriet stammer fra 1608, men malt'en kommer fra både det aktuelle destilleri (1885) og et splinternyt destilleri, der stod færdigt forrige år. Bushmill er et blend af grain (mest) og malt.. 
      Bushmill's ligger en times kørsel nord for Belfast ud mod Atlanterhavet (faktisk stik syd for Islay, som dog er af en helt anden type) og var i mange år det eneste destilleri i Nordirland. 
    Det er dog mange år siden, der var irsk ejer på dette over 400 år gamle destilleri. I mange år var det ejet af Irish Distillers (fransk!). som solgte det til Diageo (britisk), som i 2005 solgte det til Cuervo, den mexikanske tequila-gigant. Årligt besøges Bushmill af 120.000 gæster. 


Talisker 10 år Single Malt 45,8%... 249,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Talisker er eneste destilleri på Skye, den barske ø ud for Skotlands nordkyst. Øen er siden 1995 forbundet med fastlandet med en bro, og tusinder besøger den vilde ø, som byder på nogle af de smukkeste bjergområder i Skotland. 
    Den 10 årige er blandt de fineste, især med den fulde 45,8% har den lidt af Islay's tørv og medicin, men i en overraskende blid, smuk udgave. Cooper: "Talisker Single Malt 10 er modig whisky, der kræver modige whisky-drikkere. Men hvis du tør, får du en unik smagsoplevelse, der åbner helt nye døre for, hvordan whisky kan smage". 

Dalwhinnie 15 år Single Malt 43%... 249,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

En perfekt begynder Malt med indbydende duft med blid røg og frugt, afrundet og lang uden skarpe kanter efter hele 15 års lagring i træ. Set på webben til 449 kr og i Tyskland til 400 -så 249 er en rigtig god pris. 
    Kommer fra destilleri lidt syd for Speyside tæt på nationalpark. Denne malt er en af WhiskyAdvocate skriver: 
    "One of the underrated members of the original Classic Six. Quite why has always slightly baffled me. OK, it isn’t smoky, but the nose has a deep, soft, honeyed sweetness: think caramelized fruits, hints of thick cream, and a light touch of fennel and sharp citrus. Thick in the center and very gentle, it’s that chunkiness in the middle that is the secret to its beauty."

Tanqueray Dry Gin 43,1%... 115,

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

En rigtig god pris på denne klassiske gin. Lækker gin med ren smag, rig aroma -og med 43,1% alkohol stærk nok perfekt til en G&T (eller Dry Martini osv).

       Tanqueray er en af de historiske ginmærker (1838) og nok det mest solgte ginmærke med årligt 36 millioner flasker. Nu om dage destilleres den som mange fancy ginmærker i Skotland -helt ok, da London Gin må destilleres overalt (også i Danmark), blot den er tør. Falstaff giver den 91p/100. 

Kahlúa Coffee Liqueur... 99,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Den originale kaffelikør til en god pris (135 -på tilbud- i Bilka). En lignende likør laves i Danmark og  og koster 245 kr på destilleriet på Møn -for 50 cl.  
      Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee!