Søg i 1400 opslag:

04/11/2025

Cremant til bundpris og (for) dyr Champagne!

Føtex har et tilbud med "efterårets bedste flasker", og vinene er gode nok. Det kniber mere med priserne, hvor både Brugsen og Meny er bedre for en prisbevidst vinkender. 

Crémant Calvet (59) fra Bordeaux er dog et superkøb. Til gengæld har jeg det hårdt med prisen på storebror Champagne -Montaudon er på tilbud til 179. Men for 2 år siden var tilbud 119 og 99 for 4 år siden! Tilbudspris er steget 80% på 4 år! 

    Casa Solis (40) er splinternyt hus fra Chile og den første årgang er nok topkøb til prisen. Lavet med metoder, der skal bevare frugt og friskhed. 

    Bag huset står spanske Felix Solis, som også leverer den hvide Fitzroy Bay (59) fra New Zealand. De leverer masser af vin til Sallings kæder, så jeg bliver lidt nervøs, når jeg ser så mange vine fra én leverandør! Håber fortsat at se især Montgrasa' Antu og Amaral på hylderne! 

    Fra Spanien kommer også Faustino Reserva (55) og Gran Reserva (99), flot vin til lav pris som også Portia Ribera del Duero (79). 

BEDSTE køb: Crémant "Calvet" brut - Casa Solis rød/hvid Chile - Faustino V Reserva 
GODT køb: Faustino I Gran Reserva - Fitzroy Bay sauvignon - Portia 10 meses Ribera Duero - Rabl veltliner + riesling Østrig - Riesling "van Volxem" VV 
ANDRE: Ripasso "Arche" - Faustino I Gran Reserva - Amarone "Rocca Alata" - Petit Chablis "Martenot" - Champagne Montaudon - Riesling "Noble House" - Silverboom "Black Label" Stellenbosch - Pouilly-Fumé "Fournier" - Chablis "Pierrelée" - Argiano Toscana 
uge 45-46-2025


Crémant Calvet hvid/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør), demisec (sød)
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/11

En meget lav pris på crémant, lavet på Champagne-metoden på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. 
    Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er tør, men ikke så det bider. 89p/Rydberg 09/22. Den søde aldrig smagt. Den tørre rosé er måske bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 
    Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. 
    I dag er Calvet blot et af utallige navne ejet af giganten GCF (også bl.a. Moingeon, Cruse, Louis Eschenauer, Reine Pédauque osv). 
    Men engang var Calvet et stort, stolte store huse. Familien kom fra Minervois i Languedoc og startede for 200 år siden et lille firma ved Hermitage i Rhone. 
    Så fulgte en stor kælder i Beaune i Bourgogne, siden endnu større kælder i Bordeaux -og andre kældre i Cognac, Paris samt London og endog så langt væk som Buenos Aires i Argentina -som det ses af et gammelt skilt på vinhandel i Nice. 
    Under den store krise i 1970erne gik det galt, og kældrene lukkede en efter en, indtil huset kun var ét navn -af mange- i Crus & Domaines de France, del af GCF.

Casa Solis rød/hvid... 40,-

rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon, Chile
BEDSTE  køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 13/11

2024. Splinternyt hus (2024) og ny leverandør til Salling gruppen er altid spændende. Bag Chile-huset står spanske Felix Solis, som du måske kender fra bl.a. Kingpin, Medusa, Albali og Soldepeñas -samt Fitzroy Bay herunder. 
    Huset er et af Spaniens 2 giganthuse og laver god vin, men håber dog ikke, at Salling vil tillade en for stor koncentration på én leverandør -jeg vil nødig undvære Montgras og Undurragua, som har prydet hylderne i Føtex, Bilka og Netto i op mod 30 år. 

    Cabernet med sølv på Mundus Vini lover god krop, frugt og en del syre. En snert (5g/l) restsukker generer ikke. 
    Carmenère skal være ret blød for denne svære drue, mens de hvide bør være mere end ok -og sikkert topkøb til 40! 

   Vinene bærer alle navn på grostedet, dvs hvid fra kølige Casablanca og rød fra det lune Colchagua, ikke Central Valley som de fleste basisvine. 
      Metoderne er også avancerede -både røde og hvide lagrer sur lie før tapning, mens chardonnay køles ned til 12 grader i 20 dage før gæring. Se video: 

    Casa Solis er den nyeste og mest moderne bodega i Sydamerika, en investering på 330 mill. kr til kælder, som ikke just ligner en normal garage. Arealet er på 136.000 kv.m. (sådan godt 1000 parcelhuse!) med kapacitet på 30 millioner l/år! 

Faustino V Rioja... 55,-

rød reserva (4*), hvid og rosé (3*/5), Spanien
BEDSTE  køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 13/11

Vinene står til 100 kr normalt, men jeg ser mest Faustino V til omkring 50 på tilbud
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2018 med lidt gavmildt 93p/JamesSuckling. 
Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.
     Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes helt ung.

Faustino I Gran Reserva Rioja (109, 4* + godt køb), p.t. billigere i Bilka (89), men stadig en rigtig god pris på Rioja tæt på de bedste. 

Fitzroy Bay sauvignon blanc... 55,-

GODT køb + *** (3/5)Føtex, indtil torsdag 13/11

Marlborough New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin, som vel hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Hvor ejer Felix Solis, bor og laver multillioner af flasker god vin. 

    Få er dog bedre end denne fra New Zealand. Men slet ikke konkurrent til Yealand's, som tilmed er billigere (49, Coop). 


Portia "10 meses", Ribera del Duero... 79,- 

GODT køb + **** (3/5)Føtex, indtil torsdag 13/11

Mens Faustino (øverst) er markant billigere end i Spanien, er Portia's danske pris marginalt højere end i Spanien (her koster den 65-70 kr). 

    En mørk, magtfuld, men ganske elegant vin, ikke crianza, men lagret 10 måneder i små egefade. Afrundet, flot og lang med pæn friskhed. 
    Ribera del Duero var engang området med sublime, kostbare vine (plus en masse skuffelser). I dag laves store mængder vin, langtfra alle i superklassen. Denne er i den bedre ende, 2020 har fået bl.a. 92p/JamesSuckling og 88p/Guía Peñin.
    Portia er en ret ny bodega med 160 hektar vin og imponerende kælder med 3 grene designet af arkitekten Norman Foster. Det ejes af Faustino Rioja
, men nyder vis selvstændighed. 

le Arche Ripasso... 59,-

Valpolicella, Italien

*** (3/5)Føtex, indtil torsdag 13/11

10 kr dyrere end i søster Bilka i september. Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en lille restsødme, som ikke generer. 

En letbenet frugtig Valpolicella tilsættes om foråret rester fra Amarone gæringen, som sætter ny gæring i gang og giver vinen mere fylde.  
    Føtex tilbyder også Amarone "Rocca Alata" (139, 4*), ok, men heller ikke just topkøb. 

Rabl grüner veltliner eller riesling... 79,-

Terrassen, Langenlois, Kamptal, Østrig

GODT køb + **** (3/5)Føtex, indtil torsdag 13/11

Rabl er med 80 hektar en af de største ejendomme i Kamptal i baglandet til Krems ved Donau. Området leverer arketypisk sprød, tør vin, og Rudi Rabl er en dygtig vinmager. Familien har boet her siden 1750. Desværre ikke smagt, men vil tro, vinene ligner naboen Bründlmayer lidt.  

Men vent en sprød, frisk og frugtig veltliner og en lidt strammere, men finere riesling. "Terrassen" henviser til jordbunden, som er ursten, granit. 

    Rabl? Afledt af rabe, lokal dialekt for ravn. Og en sådan pryder etiketten. Importeres for Salling af Glud vinimport. 

Petit Chablis "Martenot"... 89,-

*** (3/5)Føtex, indtil torsdag 13/11

Når du kan få Chablis til 89-99 fra samme GCF eller Boisset, er "Petit" ikke topkøb. Fortsat en sprød, let chardonnay med ren aroma og simpel, god smag. 

    Bertrand Martenot er del af giganten GCF. Firmaet har tjent en formue på billig whisky og bordvin (JP Chenet), som er brugt på at opkøbe nødlidende vinhuse over alt i Frankrig, i Bourgogne også Moillard, Gagnerot, Pierre André mv. Vinene er ofte gode køb. 

Riesling "van Volxem V.V.".. 99,-

Tør VV eller sødlig "Esprit VV", Saar, Tyskland

GODT køb + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 13/11

Marginalt bedre end Dr Pauly vinene, men prisen er også til den høje side (selv på tilbud). Kan fås i Tyskland til 70-80 kr (ikke tilbud). Den tørre VV er dog rigtig god, let, sprød og aromatisk med fine syrer. 
    Van Volxem er en af 2 ejendomme med dette navn (den anden del hører i dag under reichgraf v Kesselstatt). Domænet er vokset voldsomt og dækker i dag 85 hektar vin. Medlem af VDP. 

Champagne Montaudon ... 179,-

*** (3/5)Føtex, indtil torsdag 13/11

Brut. Jeg kunne købe denne Champagne til 119 for 2 år siden og til 99 for 4 år siden. Ikke nemt at forsvare! 
    For mig er Canard-Duchene (199 i Brugsen) markant bedre køb, samme stil bare en klasse højere. (til alt held har jeg set lave priser i Frankrig, så mon ikke vi får lavere priser snart). Håber på markant lavere pris til nytår! 
    Montaudon gør ingen fortræd -tør, ret let og frisk, nydelig frugt, lidt ung og kort, en ægte party-Champagne på godt og ondt. 
    Jeg er slet ikke så begejstret som Gilbert & Gaillard (88p/i 2019), mens en engelsk guide finder den et godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). 
    Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. I dag er Montaudon nok tættere på storebror Jacquart, end ejer Jacquart indrømmer! Familien Montaudon grundlagde huset i 1891, men solgte det i '00erne til Jacquart, et af Champagnes 3 store 2.grads kooperativer med ialt 2500 ha vin (se herunder). 
ANDRE: 
Riesling "Noble House", 45 (3* + godt køb), Dr Pauly's basisvin er mere end korrekt til prisen. Både tør og let sødlig har ren aroma og fine syrer.  
Silverboom Black Label, 65 (3*/5), 10 kr dyrere end sidst, og med 15% og 10 g/l restsødme ikke en testoteron vin, jeg vil købe. 
Pouilly Fumé "Fournier", 129 (4*), en rigtig flot sauvignon, men den var topkøb til 100, ikke 130. 
Chablis "Pierrelée", 129 (4*), god chardonnay, men når du ofte kan få en anden etiket (samme vin?) i Meny til 100, vil du ikke betale 130.  
Argiano Toscana "Cuvée Philipson", 89 (3-4*/5), kender ikke denne vin, men Argiano leverer generelt god vin. 

03/11/2025

Torsdag er bedste dag til vinøse fund!

Foretrækker du discount, kan du faktisk nøjes med at købe vin én gang om ugen. I Lidl om torsdagen!

Lidl har støt og roligt sat priserne op (på alt fra kaffe over chokolade til vin). Men jeg lever med det meste -især når jeg om torsdagen kan gå i Lidl med mit Lidl+ og købe 3 flasker og kun betale for de 2. 

    Hvis du vælger din vin nøje, er der meget at spare som Crémant til 43 (ved køb 3) -tilmed fra det ofte dyre Alsace!- Amarone til 69 samt en nydelig Ripasso til 40. .  

    Netto's økologiske hvide sauvignon fra Montgras (42,88) er tør og aromatisk, mens den særlige Pago de Fuentecojo fra Ribera del Duero er mere end 85 værd (selvom den kunne fås til 79 i foråret). 

    I denne uge er der ikke et godt avistilbud fra Rema1000 modsat sidste uge.  

BEDSTE køb:  Crémant d'Alsace "Lidl" - Amarone "Lidl" - Montgras "organic" sauvignon - Soul Wine rød/hvid 
GODT køb:  Ripasso "Lidl" - Barolo "Lidl" - Fuentecojo Ribera Duero - Linie aquavit - Sho Chiku Bai Subaru Sake - Bourgogne "Martenot" rød/hvid - Beefeater gin - Absolut vodka - Chivas 12 år whisky - 
ANDRE: Rhone "Guigal" - Stellenhof rød/hvid - Silverboom rød/hvid/moscato

uge 45-2025
Lidl "3 for 2", kun torsdage 
med Lidl+ app. Køb 3 flasker, betal for 2 (den billigste er gratis, gælder al vin torsdage) 

Crémant  d'Alsace Lidl... 65,-

Brut (torsdag 3 for 2: 43,33 med Lidl+)
BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11

En god crémant til en rigtig god pris. Rig aroma, fint brus, små bobler, tør, ren -ikke stor, men nydelig længde
      Lidl's Alsace Crémant kommer fra det gode kooperativ i Westhalten, som ligger lunt i sidedal ved foden af det imponerende Zinnkoepflé syd for Colmar. Kælderen har altid haft godt ry for sin crémant, som i dag laves i samarbejde med det store kooperativ i Bennwihr. Basis er pinot blanc med lidt noir og gris. Lagret 2 år før salg. 

Ripasso Classico Lidl... 59,-
(torsdag 3 for 2: 39,33 med Lidl+) Valpolicella Superiore.

GODT køb + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11  
Denne vin smagte jeg flere gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar -fyldig, rig frugt, blød. I dag er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Men ikke smagt i ny tapning. 

Amarone "Lidl" classico... 109,-
(torsdag 3 for 2: 69,33 med Lidl+) Valpolicella .

BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11  
Også amaronen smagte jeg et par gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar. Også denne er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Stadig får vinen ros af gode kritikere. 

Barolo "Lidl"... 109,-

(torsdag 3 for 2: 69,33 med Lidl+) 

GODT køb + *** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 6-8/11  

Dyb farve, lukket næse med nogen frugt, men domineret af tanninerne, middel fylde, tør, middel lang. En typisk Barolo, som kun langsomt (24 timers testen) bliver bedre i glasset. Frygter dog, den aldrig vil vække andet end respekt. Foretrækker Sarotto (99 i 365, eller Sansilvestro i Meny, 99,95), som har lidt mere frugt og behag over sig. 
      Vinen er Lidls eget mærke, og de kan skifte leverandør, hvis et mere attraktiv tilbud kommer fra konkurrent. P.t. leveres vinen af huset Fratelli Martini, som er mest kendt for mærket Canti, som du måske husker fra Føtex. 


Pago de Fuentecojo Ribera del Duero... 85,- 

GODT køb + **** (4/5), Nettoindtil fredag 7/11

Vent en mørk, magtfuld vin med rig frugt, god længde -måske lidt poleret. Lokale Peñin gav 90p/100 til 2020, som også fik 89p/Rydberg: "Mørk og intens i smagen med sorte bær, mocca, peber og toastnoter. En meget ligefrem fyldig med fin krydret afslutning" (godt køb 12/24).  
     Felix Solis søger som andre giganter at få sig et ry for andet den billigvin, de lever af.. 
    Nyeste skud på stammen er fra særlig vinmark -Pago- nær kælderen i Olmedilla de Roa midt i Ribera del Duero. Druen er tempranillo, og vinen får 14 måneder i egefad (fransk og amerikansk). Huset ejer 70 hektar vin, som bruges til denne vin.

Montgras Organic sauvignon ... 42,88

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/11

Montgras vil også være økologisk og har bl.a. denne vin (laves også som pinot) af druer fra det sydlige, kølige Bío Bío. 

    Matcher ikke den flotte Amaral -men til 43 er den svær at slå. Kold maceration før gæring, meget aromatisk, frisk og helt tør. Håber på helt frisk årgang, som kan være bedre end 2022, som begejstrede kræsne franske Bacchus (90p/100). 

Soul Wine rød/hvid... 36,-

rød pinot noir, hvid riesling eller sauvignon, blush, Moldova (tappet i Danmark)

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/11

Vinene kommer fra Moldova og ligner nok Dream i Coop. Den røde pinot er frugtig og rimeligt tør, mens hvid riesling med sødme og syre foretrækkes for sauvignon, men begge er ganske gode med artstypisk frugt i duft og smag. 

Lysholm Linie Aquavit... 99,- 

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/11

Storebror Bilka tilbyder den til 129, også helt fair. Jeg elsker etiketten mere end snapsen, men andre er mere gavmilde som WineEnthusiast er med 95p/100 (i 2016. Hmm). En blid snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en mild, balanceret eftersmag af 41,5% alkohol. Flot for en venlig snaps, men ingen match for rød Aalborg (som iøvrigt laves på samme destilleri i Norge). 

      Den hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange.


ANDRE
Sho Chiku Bai Subaru Sake, 40 (3*? + godt køb, Lidl) 0,3 l. Ikke set endnu, men ok pris for sake, som ofte er alt for dyr.  
Bourgogne "Martenot" rød/hvid, 85 (3* + godt køb, Netto), letbenet, men ok frugtig rød og sprød hvid, noget kort i smag, måske. 
Rhone "Guigal", 85 (3*), superkommerciel pleaser på grænsen til det kedelige. 
Beefeater gin og Absolut vodka 40%, 99 (3/4* + godt køb, Netto), klassisk god gin og vodka.  
Chivas 12 år whisky, 149 (3* + godt køb, Netto). I dag er 70ernes dyre whisky pudsigt nok ret billig, selvom den fortsat lagres hele 12 år. Let, fin aroma.  
Stellenhof rød/hvid, 36 (2*, Netto), meget lig Silverboom herunder, blot bedre pris. 
Silverboom ræd/hvid/moscato, 45 (2*, Rema1000), slet ikke min smag. Sydafrika.