Søg i 1400 opslag:

31/03/2026

Rød pinot noir til fair pris i Meny

Vinhylderne i danske supermarkeder bugner med rød pinot noir og andre Bourgogne-kopieer, og det har de gjort siden filmen "Sideways" ramte danske biografer og streamintjenester for 20 år siden. 

"If anyone orders f...  merlot i'm leaving", siger Miles i filmen -for han vil kun have pinot noir. Vi var mange der var glade, for californisk merlot er ofte trist. 20 år efter er det dog ofte rød pinot, der skuffer Over There! 

    Meny har mindst lige så meget pinot som andre kæder, og deres franske er for mig ofte bedre end den californiske (som sjældent imponerer). 

    P.t. er Campet Ste Marie (6 + 1 Mgn 379) et rigtig godt køb. Du får 6 + 1 flot Mgn (= 2 fl), dvs. en pris på ca. 47,50 for normalflaske. Svært at modstå! 

    Meny har mange andre gode køb, som ses herunder. Der er god rosé, Chablis og argentinere. Men.... de andre kæder har lidt mere at byde på! 

BEDSTE køb: Campet Ste Marie 6 + 1 M - Argento Estate Reserve rød/hvid - SanSilvestro rød/hvid økologisk
GODT køb: Cap d'Agde rosé "Désir" - Ramón Bilbao hvid Rueda + rød Crianza og Gran Reserva - Chablis "Sarments" - Riesling Grand Cru "Sommerberg" - Rose Vircoulon Grand Cru - Rhone "Princes" rød/hvid - Ripasso "Preare" - Montalcino "ColloSorbo" - Aus rød/hvid - Tour Bossuet Lalande Pomerol - Labouré-Roi rød/hvid/rosé Vdt - Barolo "SanSilvestro"
ANDRE køb: Armes des Princes VdP - Castellare Chianti Classico - Crémant "Bouillot" Bourgogne - M de Minuty Provence rosé - Pale de Sacha Lichine - Provence "Marius Payol" rosé 

uge 14-2026

Campet Ste Marie: 6 fl. + 1 MG ... 379,-

6 fl, Pinot Noir eller Chardonnay + 150cl Magnum (= pr 75 cl ca. 47,50)
BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil lørdag 4/4
Desværre ikke smagt, men jeg har smagt mange vine fra LGI, et ret ungt firma, som udvælger og tapper vine fra kældre i Sydfrankrig og Rhone. Det ledes af Xavier Roger (vin) og Cédric Duquenoy (salg). Generelt gode, kommercielle vine. 

    Druerne er hentet mest i det relativt kølige Limoux syd for Carcassonne. Vinene er ikke så autentiske som ægte Bourgogne længere nordpå (som Côte Chalonnaise "Signé", 75 i Rema), men disse har blødheden fra et lunere klima. Måske smager Marie's vin bedst lige nu? Og så får du en STOR flaske oveni!

Argento "Reserve" rød/hvid... 49,95

økologisk rød cabernet, malbec eller hvid chardonnay, Argentina 
BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil lørdag 4/4
En gammel kending, og i dag er vinene tilmed økologiske. 

    Reserve vinene er ét trin op fra den almindelige Argento (som er rigtig god!). 25% af høsten af de røde er lagret kort i eg. Ikke smagt, men sæt bare forventningerne op -vingården leverer rigtig meget til denne rimelige pris! 
    Har en sjælden friskhed og lidt mere urt end kødfuld blødhed. En udpræget madvin. Ikke smagt, men den lokale kender Descorchados er begejstret og giver alle nye år 92-94p/100. Hvid knap så overbevisende. 
    Argento er en stor økologisk vingård med over 300 hektar, bl.a. denne i Agrelo, del af Luján de Cuyo i 1100-1200 meters højde.

Cap d'Agde "Désir" rosé, kr/fl v2: 55,-

2 fl: 110. GODT køb + *** (3/5)Meny, indtil lørdag 4/4

Ligner i alt Exhib, en ex-Irma pink nu i Coop365, bortset fra en manglende glasprop. 5* i Vinbladet: "Frugtig vellavet rosé med jordbær og hindbær . Pænt balanceret med en fin syre. Imødekommende med en frugtig afslutning"
    En herlig vin til en salade nicoise. Kommer fra marker omkring Thau indsøen nær Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. Giganten GCF leverer både denne og Exhib.

    Drikker lige så gerne denne som Villa des Roses Aix Provence (v3 70, 3*), som næppe er bedre end Lidl's Princes Aix (45 24-26/7). 

Ramón Bilbao Rueda verdejo... 64,95

GODT køb + *** (3/5)Meny, indtil lørdag 4/4

Jeg har rost husets røde Rioja , men ikke denne hvidvin (ikke smagt de sidste par år). Jeg elsker druen verdejo, men finder 65 kr lidt i overkanten.
    Vent en stor aroma, god fylde, ret bred, men med god syre under. Ikke set, men håber på 2024 eller 2025. 2021 fik 88p/Peñin. 

Ramón Bilbao Crianza, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210, Rioja rød Crianza eller Rosé 

Ramón Bilbao Gran Reserva... 110,-

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil lørdag 4/4
I min ungdom var huset kendt for jævn vin til lav pris -i dag er kun priserne fortsat fair, for crianza har fået 90p/TimAtkin (2020/21) og 91p/Peñin (2020). Blegner dog ved siden af Baron de Ley Reserva (59 i Føtex) og Faustino V (59,83 iv6 i Bilka). 
    Gran Reserva 2016 har fået 94p/Decanter (som 2020 Ley Reserva til 59 i Føtex!), god, men ikke topkøb. 
    En mørk, kraftig vin med intens aroma af sort frugt, fast tannin, men afrundet eftersmag. Klassisk. 
    Rosé ikke smagt, men ser nydelig ud. Du kan nok finde bedre køb, f.eks. Ley (Bilka og Føtex) til ca. 60. 
    Ramon Bilbao arbejdede mange år med vin, før han i 1924 grundlagde et lille vinhus i Haro tæt på banegården. Huset fik et godt ry, men nok mere for pris end kvalitet. I 1999 blev huset overtaget af Zamora gruppen, der herhjemme nok er bedst kendt for 43 Licór (populær, ikke min smag), limoncello samt Mar de Prades i Galicien.  
    Huset er blevet stort, men ambitionerne er større endnu. Huset har 260 hektar vin i Rioja og Rueda, men køber ind fra yderligere 700 hektar fordelt i hele Rioja. 

SanSilvestro rød/hvid økologisk... 59,95

Nebbiolo Langhe eller hvid Arneis, Langhe Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil lørdag 4/4
Rød er helt ung baby-Barolo på samme drue groet i omegnen af Barolo. Ingen eg, kølig gæring -indbydende frugt, middel fylde, faste tanniner, en rigtig god madvin.

Hvid på den unikke arneis drue byder på fin, ren frugt, middel fylde, pæn længde. Nydes ung. 

    SanSilvestro er et godt familiefirma med lille domæne i Barolo (som ikke indgår i denne vin). Har fuld tillid til denne vin, selvom den ikke er smagt i mange år. 

Chablis "Sarments"... 110,-

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil lørdag 4/4

Kunne fås til 90 kr i juli, men stadig et rigtig godt køb i Chablis -ren aroma, let, sprød og pænt mineralsk -lidt for rund til at være helt klassisk, men umiskendelig Chablis. 
    For mig bedre end Chablis fra Labouré, Calvet eller Moillard. 
    Endnu et mærke fra Chablisienne, der leverer op mod 1/3 af al Chablis. Formentlig identisk med Pierrelée fra samme kælder (som du må betale op til 180 for i Føtex og Bilka).  
    "Sarments" er de grene, som vinbonden skærer af vinstokken hvert år og tørrer i kælderen (har jeg fået at vide af læser i Hørsholm). Historisk brugt til opvarmning. Du kan stadig få f.eks. t-bone steak grillet over "sarments" (meget lig bistecca fiorentina i Chianti). 
    Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf  1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter (der er også lidt finere cuvée fra  bl.a. gamle vinstokke med lidt eg). 

Riesling Grand Cru "Sommerberg"... 89,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil lørdag 4/4

Sommerberg ligger lidt nord for Colmar i sidedal og har 28 hektar vendt stik syd. Jorden er granit (lidt som Brand i næste dal) og er perfekt til riesling -blot sommeren ikke er for varm. De bedste vine er fremragende, ikke mindst fra stjernen Zind-Humbrecht. 
    Har ikke smagt denne vin, som er steget 10 kr siden sidste år med en "normalpris". Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. På shop.Meny ses også Muenchberg til samme pris.  
    Familiehuset Biecher er gammelt (1762), men også hypermoderne med lille domæne, men stort tapperi, som tapper vin fra det mestre af verden under væld af etiketter. Vinene er normalt ret middelmådige og er i reglen købt udefra. 

La Rose Vircoulon Grand Cru... 99,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil lørdag 4/4

2022 St Emilion. Ikke smagt, men andre roser vinen. St Emilion er med rette en af de mest berømte vine fra Bordeaux. 

    Hele vingården er sølle 2 hektar, som ejes af familien Vircoulon (der bor langt væk), men har en kælder på vingården, som ser lidt mere ydmyg ud. Den ligger ved foden af skråningen i St Hippolyte øst for byen og har 50 år gamle vinstokke, ca. 60% merlot, 25% cabernet sauvignon og 15% cab-franc. 

Rhone "Princes" rød/hvid... 64,95

rød Rhone "Grande Reserve", hvid Rhone Selection

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil lørdag 4/4

Kooperativet Cellier des Princes leverer mange gange mere ydmyg Rhone som denne -moderne, fyldig vellavet rød på grenache. Og meget mindre Chateauneuf. Men  god vin til rimelig pris, selvom du i dag kan få fair Rhone til 40 kr eller endog mindre. Også ganske frisk tør hvid.

Armes des Princes VdP... 54,95

rød Principauté d'Orange VdP Rhone

*** (3/5), shop.Meny, indtil lørdag 4/4

Vinen er Rhone i alt undtagen navn, så med dagens priser på ret god Rhone (under 40) er 55 bestemt ikke topkøb --især ikke, når tilbud i juli var netop 40. Fra kooperativet Princes. God frugt og rund fylde. En landvin, men fra "Fyrstendømmet  Orange" (Principauté d'Orange), som dækker det centrale Rhone. 
    Fyrstendømmet har navn fra byen Orange lidt nord for Chateauneuf du Pape, som blev hertugdømme i 800-tallet, siden del af Frankrig, mens selve titlen gik ved arv til slægten Nassau-Orange, i dag det hollandske kongehus. 
    I dag lever mindet dog mest i en farve på hollandske fodboldtrøjer og "Fristaten Oranje" i Sydafrika. 

Le Preare Ripasso, kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210, Valpolicella Classico superiore, Italien

GODT køb + *** (3/5),  Meny, indtil lørdag 4/4

Meny hævder, at kooperativet i Negrar "opfandt" Amarone.  Til gengæld var Masi først med ripasso. Negrar leverer meget ripasso, ofte god, men Preare er ikke i top, men dog middelfyldig, med god frugt og tilpas rundhed. Men lidt simpel.  

Collosorbo Rosso Montalcino... 99,95

GODT køb + **** (4/5),  Meny, indtil lørdag 4/4

Collosorbo er ikke en af stjernerne for Brunello, men deres vine er altid gode -både Brunello og den mere ydmyge Rosso. 2021 fik 90p/Falstaff og vistnok 92p/Jyll-Posten med ordene: "Smager som Brunello. Kaskade af fuldmoden, forførende frugt. Flot dybde, perfekt doseret fad, store søde tanniner. Imponerende koncentrationen og bundtræk her, men vinen er stadig frisk og flot balanceret".. 
Collosorbo er en af de mere dynamiske moderne vingårde i Montalcino i området Sesta. Vingården ejes af Giovanna Ciacci og døtrene, Laura (foto) og Lucia Sutera Sardo.

Castellare Chianti Classico... 99,95

**** (4/5),  Meny, indtil lørdag 4/4

Når du p.t. kan få San Felice (90p/Parker mv) til 59 i Føtex), som jeg marginalt foretrækker, så er prisen for høj. Men faktisk god til 100, selvom normalprisen på 230 kr er alt for høj, men til 100 får du god Classico.

   God Chianti i en frisk stil, dvs. rig frugt med fine nuancer, fast og kraftig, ung, rimeligt afrundet. 2022 fik 92p/Falstaff, 2021 fik 88p/Parker. 

de Bortoli "Aus" rød/hvid/rosé... 45,-

shiraz, chardonnay eller rosé, Riverina, Australien

GODT køb + ** (2/5),  Meny, indtil lørdag 4/4

Aus er basisvin fra det store næsten 100-årige Bortoli, tappet i Belgien. Den røde beskrives som ret lys, men fyldig og blød. Den hvide er pæn og nydelig uden særlig karakter -ikke min smag. Er steget lidt i pris, men stadig godt køb. 

ANDRE køb
Tour Bossuet Lalande Pomerol, 89,95 (4* + godt køb), 2023. Rigtig god Bordeaux, flot frugt, som dog nok forsvinder om et år -så nyd nu eller giv vinen 4-5 år. 
Labouré-Roi rød/hvid/rosé, 54,95 (3* + godt køb), pinot rød eller rosé, chardonnay hvid. Huset ligger i Bourgogne og er mærke fra giganten Boisset -men vinen er hentet i Sydfrankrig, hvor Boisset har et par kældre. Slet ikke ringe og mere rimelig end mange rivaler. 
Crémant Bouillot, 99,95 (3*), et andet mærke fra Boisset. Ganske god og typisk crémant i den yngre ende. Dyrere end i Sverige, mindes jeg -så slet ikke topkøb. 
M de Minuty, 109,95 (4*), god pink Provence med blød frugt og flot udstyr. Lavet på det smukke slot, men af druer ude fra -og lovlig dyr. 
    Til samme pris også the Pale de Sacha Lichine (109,95, 4*?), fra sønnen af legenden Alexis Lichine. Ikke smagt. 
Barolo SanSilvestro, 110 (4* + godt køb), nydelig Barolo i den blidere ende. 
Provence rosé Marius Payol, 79,95 (3*), pink Provence er blevet mondæn og steget i pris -du kan derfor finde bedre køb (men Brugsen har en Provence til 6, som er lige så god, husker jeg).