Søg i 1400 opslag:

12/10/2025

Napa cabernet til discount pris

Skal du vælge ét område i USA kendt for vin i verdensklasse, nævnes altid Napa Valley, den smalle dal nord for San Francisco, som i 1976 overraskede alt og alle med røde og hvide vine, som kunne slå de dyreste. 

Rema1000's LZC Napa Valley (79) er slet ikke så god som vinene i smagning 4.juli 1976 (set i filmen "Bottle Shock"), men prisen er til gengæld rimelig for vin fra anset område. 

    Men ellers en lidt skuffende uge for discount-kæderne, her Rema1000 og Lidl. Rema1000 byder også på solid Gustus fra Sydafrika (55) og den god Paul Mas (59) fra Sydfrankrig. 

    Lidl har fra torsdag ok pris på Cepa Lebrel Rioja (55) og Chianti Riserva (55). Men de anbefales kun, fordi du torsdag kan få "3 for 2", dvs. køb 3 og betal for 2. Så er prisen pludselig mere end rimelig! Det gælder iøvrigt stort set alle vine fra kæden. 

BEDSTE køb: -
GODT køb:  LZC Napa Valley rød/hvid - Gustus rød/hvid Special Reserve - Paul Mas Reserve rød/hvid - Chianti "Corte al Mura" Riserva - Rioja Reserva "Cepa Lebrel" 
ANDRE: That's Why rød/hvid/rosé/moscato - Masca del Tacco zinfandel 16% 
uge 42-2025



LZC Napa Valley rød/hvid... 79,-

rød cabernet sauvignon, hvid chardonnay "limited edition", California (aftappet i Danmark)

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 12-18/10

Igen har giganten Globus meget sympatisk købt en noget dyrere vin end den normale Lodi zin -endda cab og chard fra det celebre Napa Valley
    Napa koster ofte 150-400 kr i butikkerne, så 79 er en usædvanlig lav pris, der kan få selv "Dump Trump" fok som mig til dankortet. Vinene kom på markedet til 99 i august, men 79 er helt anderledes interessant pris. 
    Ikke smagt, mulig 4*, men tvivler. Vent en mørk, frugtig rød med masser af solbær, lidt kort, måske, og en fyldig hvid med neutral aroma og formentlig en lille sødme i eftersmagen. 
    Napa er Californiens mest berømte region, udødeliggjort i film som "Bottle Shock" + soap operas. Det billedskønne område ligger et par timers kørsel nord for San Francisco. 
    Se foto t.højre: "Velkommen til det verdensberømte Napa... vin er poesi på flaske". 
    Vinene er "Limited Edition", men tvivler på, at Globus løber tør for vin. 
    Etiketten siger 5250 kasser à 6, som svarer til en 25.000 liter container. Lur mig, om ikke der kommer flere containere, hvis denne bliver solgt!  

Gustus rød/hvid ... 55,-

rød Shiraz, hvid Chenin blanc eller chardonnay "Special Reserve", Darling, Sydafrika   

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 12-18/10

Den røde har fylde, frugt og krydderi, en rigtig god dagligvin. Fro 3 år siden fik vinen 5*/6 af Rydberg i Spritnyt. 
    Hvid fik pæn ros af Houlberg også i ældre årgang (til 100 kr): "bulderbasse af hvidvin... Duftmæssigt er der smør, honning, krydderier, appelsin, abrikos, pærer. Chenin Blanc udfolder her alle sine skjulte sider … ingen afdæmpet Loire finesse, men i stedet er der kraft, power og fylde." Chardonnay kun smagt fra anden kælder. 

    Har ikke smagt vinene under dette navn, men kender vinene fra kælderen, som henter druer fra det rimeligt kølige Darling nær Sydafrikas vestkyst.  Gustus betyder smag, og vinene har masser at byde på. Rød og chenin roses ofte i Sydafrikanske guider som Platter og Michelangelo.  

Paul Mas "Reserve" rød/hvid ... 59,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, rosé, Sydfrankrig

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 12-18/10

Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!
Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr. 
      Hvid Viognierfrugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer. 
      Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas. 
      FotoPaul Mas -her med døtrene for en del år siden- er en dynamisk, begavet vinmager, der taler flydende engelsk med charmerende fransk accent efter mange år i England. Han bor i dag på familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers. 
    Det er i de senere år udvidet voldsomt til i dag tæt på 1000 hektar, som leverer store mængder vin af god og af og til meget god kvalitet.


Chianti Riserva "Corte alla Mura"... 55,-

GODT køb + *** (3/5), Lidl torsdag-lørdag 16-18/10

Tilbud er 6 kr dyrere end sidst -måske for at muliggøre Lidl+ app'ens tilbud med "køb 3, betal for 2" hver torsdag (som giver 33% rabat). 
    Har kun smagt denne vin for en del år siden uden at blive imponeret. Riserva lagrer længere end normal Chianti -38 måneder, ikke kun 3-9 måneder- men vinen kan legalt lagres 100% i stål, ikke på fad og flaske. Normalt vil vinen dog være lagret en tid i eg og på flaske. 
    Set i 2021 med guld i Berlin, bedre end min 2018: middelfyldig, god duft, noget lukket og med en rank, fast krop med middelfylde og pæn eftersmag. En god madvin. 
    Tappet af Piccini, et af de store Chianti huse. En lignende vin (men anden etiket) fik 88p/Falstaff, flot til denne pris.  
Cepa Lebrel Reserva ... 55,-

Rioja set i 2019, Spanien

GODT køb + *** (3/5), Lidl torsdag-lørdag 16-18/10

Også steget 6 kr siden sidste tilbud. Dybt farvet med nydelig frugt og alder. Lidt rustik, men pænt fyldig og middel lang. Ikke top, ok Rioja i en afrundet stil. Desværre ingen rival til hverken Baron de Ley (Føtex osv) og CUNE (Brugsen, 50 kr indtil denne uge). 

ANDRE

That's Why rød/hvid/moscato, 39 (2*, Rema1000), letbenet, men anonym syditaliener. Den søde moscato kunne være sjov. 
Masca del Tacco zinfandel, 79, (2*, Rema1000), endnu en sindssygt tung flaske med tung, sødmefuld 16% primitivo. Træt af det.