Vi er nede på jorden igen oven på de fremragende dyre vine fra Bordeaux og Rhône i weekenden. Men en crémant og Cliff Richard's portugiser + lidt MontGras giver dig råd til en flot Lynch Moussas eller Côte Rôtie...
Bedste KØB, Cantor 75, Algarve, Crémant "Giersberger", Alsace Traber (kun hvid), Magnus Costières de Nîmes, Drostdy Hof, rød/hvid, MontGras, Reserva, rød/hvid
Bedste VIN: ingen kandidat
Cantor 75, Algarve, Portugal... 59,95 


Crémant "Giersberger", Alsace, brut... 50,-
Metz, Calvet, Brucker osv) har brugt mere på design, men lur mig om ikke kooperativet tilbyder bedre kvalitet! Ribeauvillé laver sin egen vin, mens GCF må købe sin vin fra andre -en del nok fra kooperativet i Ribeauvillé. Derfor vil kælderens egen etiket ofte være bedre.
Alsace "E. Traber"... 50,-

Vinene er lige så gode, selvom byens bedste ikke er fra kooperativet, men fra uafhængige vingårde som Zind-Humbrecht og Trimbach. Men stadig leverer kooperativet meget god vin, som dog ofte sælges til andre på tank.

Magnus, Costières de Nîmes.... 50,-
Bedste KØB, ***** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 26. september
En flot Rhône med god bærduft med frugt og en anelse krydderi, middel til god fylde, afrundet, men med friskhed i syren -god madvin.
Vinen kommer fra Cave Pilote Gallician. Magnus (herligt navn!) ser flot ud, så jeg synes næsten, den er bedre end Launes, som Rema solgte tidligere! Og så koster den forresten 12€ på vingården!
Foto herover: En god del af Rhône-deltaet er det maleriske Camargue, berømt for vilde heste og flamingoer. Ved et kryds er der skilt til Gallician, og her går vejen ganske stejlt op, og det flade sand afløses af kalk -og vinen får lige en dimension ekstra. Fra Gallician's marker kan man se ned over Camarguen.
Ser Passo, Toscana... 69,95 
Nitthaus, rød, hvid, rosé... 2 fl: 135,-
Rød pinot noir, rosé, hvid chardonnay eller grüner veltliner.
Østrig, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 24. september
Burgenland ligger omkring den lavvandede Neusiedl sø en halv times kørsel syd for Wien og er markant varmere end f.eks. Niederösterreich. 36 km lang fra nord til syd (hvor en del er i Ungarn). Du kan næsten gå tværs over søen, da den i snit er 1 meter dyb (det dybeste sted er 1,8 meter!). Søen vrimler med fugle og er UNESCO verdensarv. I de mange hyggelige byer omkring søen vrimler det med storkereder, mange beboede om sommeren.
Den røde pinot noir er bedst -frugtig, afrundet, pæn længde. Har kun smagt de øvrige én gang eller to, men husker chardonnay som nydelig (og det bekræfter andre kritikere), mens jeg husker grüner veltliner som middel, på grænsen til det flade. Rosé ej smagt.
Drostdy Hof, rød, hvid, rosé... 35,-
Bedste KØB, Sydafrika, **** (4/5), Netto, indtil fredag 25. september 
Slet ikke ringe, uskadelig, men hvor meget kan man forlange til 35? Hvid på den fine chenin blanc, som sydafrikanerne bruger som industridrue -men vinen har alligevel fin aroma, tør og frisk. Den røde på shiraz og merlot er rund og krydret -ganske uskadelig, men absolut god til 35. Rosé ikke smagt, men frygter for lidt sukkerknald!
Rød og især hvid får 4-5* for prisen -og så bygningen Drostdy Hof, som er et smukt eksempel på den hollandske stil i Sydafrika. Det ligger i smukke Tulbagh nord for Paarl. I dag er Drostdy et mærke med vin fra Western Cape, der dækker over halvdelen af Sydafrikas vinmarker.
MontGras, Reserva, rød/hvid... 40,-
Bedste KØB, Chile, ***** (5/5), Netto, indtil fredag 25. september