Barolo og Barbaresco kan du kalde den strenge overlærer, som du respekterer snarere end elsker. Mens den kærlige moderer pinot noir, klummens anden topvin.
Men vi har brug for en lærer, og netop nu kan du finde Barbaresco i topår som 2016 og 2015, som er forbavsende behagelige. Køb vinen til 100 kr -og glem den! Måske kan du drikke "Long Now" nu -her er den beske nebbiolo blødgjort med barbera, der giver den et gavnligt skud frugt og styrke.
Bedste KØB: Peter & Peter riesling/pinot noir, Jacob's Creek rød
Bedste VIN: Cono Sur "20 barrels" pinot og cabernet, Pelissero Barbaresco "Nubiola" og Langhe "Long Now"
Pelissero, Barbaresco "Nubiola" eller Langhe "Long Now"... 99,95
Bedste VIN + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11. marts
Du har sikkert set Barolo eller Barbaresco til 100 kr så mange gange, at du let kan overse dette attraktive tilbud. Pelissero er et 38 hektar privat domæne i Treiso, en af de små landsbyer i Barbaresco, som med nabo Barolo er den mest kendte vin fra Piemonte. Domænet ledes af Giorgio Pelissero (foto). 2015 er rigtig godt år, i nye årgange kun overgået af 2016, som er stjerneår.
Barbaresco er fra 2015 årgang, typisk tør, tannisk, men med god bund og fylde samt attraktiv frugt -den skal nok blive god om 2-5 år. Nubiola kommer fra en række mindre skråninger. 2015 fik 92p/100 af Spectator.
"Long Now" i superåret 2016 er et projekt fra forskellige vingårde -lige dele nebbiolo og barbera -100% fra Barbaresco, men vinen må ikke kaldes Barbaresco, da barbera ikke er tilladt. 2015 fik 92p/Spectator. Lagret 12-18 måneder i små egefade er det en attraktiv vin med både frugt og længde -mere afrundet end Barbaresco. Ca. 15.000 fl/år. Et supertilbud.

Cono Sur "20 barrels"... 99,95
Vælg mellem Pinot Noir, cabernet-sauvignon eller hvid chardonnay,
Bedste VIN + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11. marts

Le Ragose, Amarone Valpolicella... 179,95
2016, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11. martsEn vin med rig frugtaroma, rank, fast, middelfyldig vin med lidt fedme holdt i skak af fast syre -dybere og mere spændende end de overfede vine, som ofte ses. Jeg har ikke smagt denne "Classico" ofte nok, men jeg har altid haft respekt for le Ragose, der var blandt de første "New Wave" vingårde i et traditionelt Valpolicella. Ejeren var konsulent for flere kooperativer, inden han sammen med hustruen Marta købte en forladt vingård i 1969 i Classico nær grænsen til Valpantena. De 55 hektar ligger ret højt (250-400 meter) og ledes i dag af sønnerne Paolo and Marco Galli, som leverer lige så fine vine. Parker's Monica Larner gav 2015 90+p/100.
Hérédita. Cotes du Rhone... kr/fl v 2: 75,-
2 fl: 150, 2019, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11. martsVinen laves af kooperativet Princes i Chateauneuf du Pape, men fra marker uden for. Kælderen har de til denne vin tilkaldt den gigantiske vinmager Philippe Cambie (foto) som konsulent. Jeg mødte Cambie første gang for knap 20 år siden og blev imponeret over hans vine (og størrelse). Siden er han blevet en legende -og ekstremt efterspurgt som konsulent. Jeg ved ikke hvor meget han har haft at sige med denne vin, men godt smager den!
Kælderen laver allerede ganske gode vine fra knap 600 hektar, hvoraf kun 80-90 er i selve Chateauneuf.
En klassisk Rhone på grenache (70%) -der giver frugt og styrke- og syrah (30%), der giver farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-4 år.
Vinen laves af kooperativet Princes i Chateauneuf du Pape, men fra marker uden for. Kælderen har de til denne vin tilkaldt den gigantiske vinmager Philippe Cambie (foto) som konsulent. Jeg mødte Cambie første gang for knap 20 år siden og blev imponeret over hans vine (og størrelse). Siden er han blevet en legende -og ekstremt efterspurgt som konsulent. Jeg ved ikke hvor meget han har haft at sige med denne vin, men godt smager den!
Kælderen laver allerede ganske gode vine fra knap 600 hektar, hvoraf kun 80-90 er i selve Chateauneuf.
En klassisk Rhone på grenache (70%) -der giver frugt og styrke- og syrah (30%), der giver farve og længde. En sympatisk og flot vin med fløjlsagtig fylde og god dybde i frugten. Nyd den nu for frugten eller gem den 2-4 år.
Jacob's Creek, frit valg...40,-
Shiraz-cabernet-sauvignon eller chardonnayBedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 11. marts. Vine, du vælger, hvis du vil glæde hoben, men ikke dig selv (men dog bankkontoen)! Men du glemmer det, når jazzen spiller! Den røde er fyldig, rund og frugtig, med blød krydret eftersmag. Den hvide er absolut drikkelig. Jacob Gramp grundlagde denne vingård i det germansk prægede Barossa nord for Adelaide, men havde næppe forestillet sig sin vin som den mest sælgende australske vin overhovedet, i dag ejet af franske Pernod-Ricard.
Marsan, Cadillac Bordeaux... kr/fl v 2: 64,50
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 11. marts. Årgang 2018 er den bedste jeg har smagt fra dette store slot, som ledes af familien Gonfrier, en af de mere dynamiske vingårde i "1. Côtes". I stil prøver vinen at nærme sig St Émilion, men vinen er i reglen for letbenet -men 2018 har nydelig fylde og god frugt med lidt dybde. Nyd den nu eller gem 3-4 år. Vi er tæt på 4*, men når man kan få f.eks. Vieux Gadet, Médoc, til godt 60 kr i Føtex/Bilka, virker denne vin stadig letbenet. Cadillac er en gammel by ca. 30 km syd for Bordeaux over for Graves området. Ganske lille (2000 indb), men dog stor nok til at avle en adelsmand, Antoine de la Mothe Cadillac, som blev en ganske kendt nybygger i "Den ny Verden". Han har givet sit navn til et velkendt bilmærke i kraft af, da han i 1701 grundlagde Detroit, "MoTown". Han blev i øvrigt senere guvernør i New Orléans.
Peter & Peter, riesling eller pinot noir.. 45*
*: med Meny-app, Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11. marts, uden Meny-app 49,95
Jeg holder meget af Donatushof, som du kan kalde en storesøster til Peter & Peter. Begge laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-Müller) i Zell, et af Tysklands største vinhuse, som har en masse skrækkelig vin på samvittigheden, men i de senere år har leveret ok køb som Peter & Peter vinene. Hvid riesling fra Mosel's "Steillage", dvs. skiferbjerge, fås i både "lieblich" -halvsød- lidt for sød for mig eller "feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre. Rød pinot fra det lune Pfalz, lidt fersk, men til prisen absolut godt køb -men slet ikke i klasse med Cono Sur.
Dr L Riesling, Mosel "Medium Dry", 2 fl... 129,-
2019. **** (4/5), Meny, indtil torsdag 11. martsDr L er en tand bedre end Dr Pauly, men prisen er også noget højere, så derfor kun 4*. Spectator giver 2016 88p/100 med ordene: "A nicely balanced, off-dry Riesling, with vanilla spice framing the core of white peach and cardamom. The acidity is firm and keeps this intact. Drink now. 105,000 cases imported". 2019 er mindst lige så god. Denne er Feinherb, dvs. med mindre sødme, men stadig nok til at give vinen lidt fylde og længde foruden den fine aroma og friske syre.
Allram grüner veltliner eller riesling...65,-
***** (5/5), Meny, indtil torsdag 11. marts
Den grønne veltliner er for mig bedst, en herlig vin med rig aroma, sprød tørhed og god fylde. Riesling er nok lidt strammere, men mon ikke den kommer -og med tiden bliver lige så god, måske endda bedre?
Allram er en privat vingård i den hyggelige by Strass, der ligger i Kamptal, det store område lidt nord for Kremstal. Her ved floden Kamp er vi pænt langt fra Donau, så klimaet er lidt køligere, så den sent modnende riesling har det svært, men det er ægte veltlinerland! Foto: Vingården blev overtaget af Michaela Allram-Haas i 1992, og sønnerne Erich og Lorenz (foto) står for vinen i dag, mens datteren Magdalena er den kreative kraft.