Almindelig Rhône og Guigal

Firmaet Guigal er nærmest totalt dominerende i det nordlige Rhône, måske (men kun måske!) rivaliseret af Jaboulet. Fra en beskeden start begyndte firmaet at vokse fra 1970erne, men vel at mærke både i mængde og kvalitet. 

Huset leverer op mopd halvdelen af al Côte Rôtie og hertil massevis af syrah fra de andre områder i det nordlige Rhône. Men det nordlige Rhône er en meget lille del af Rhône. Faktisk leverer ét område i det sydlige Rhône -Châterauneuf du Pape- alene mere vin end alle områder i det nordlige Rhône.
Så derfor kan det ikke undre, at Guigals "almindelige" Rhône formentlig udgør pænt over halvdelen af hans produktion og er lavet af druer, som gror nærmere Avignon end Ampuis. Årligt tapper Guigal mere end 2 millioner flasker af den røde Rhône, og i lyset af de mængder er det en flot vin.

2014 Guigal, Côtes du Rhône, 6 fl: 399 (= pr.fl. 66,66)

Coop (Kvickly mv), kvalitet/værdi ***** (5 af 5). 2014 er glimrende årgang, og vinen er særdeles indbydende, venlig, men alligevel med en del dybde.
2013 Guigal, Côtes du Rhône, 12 fl. 1199,40 (= 1 fl. 99,95)
Philipson, kvalitet/værdi *** (3 af 5). P.t. knap så indbydende som 2014, synes jeg, men måske bedre om et år.
2010 Guigal "Cuvée Philipson", Rhône, 12 fl. 959,40 (= 1 fl. 79,95)
Philipson, kvalitet/værdi **** (4 af 5). Ved at være temmelig moden (og så har firmaet også vineni 2007 og 2009!). Men faktisk et ret godt glas.
Guigal har flere importører i Danmark, bl.a. Bichel, Coop (Brugsen) og Philipson, og vinen koster i reglen mellem 70 og 100 kr.  Philipson sælger den også som "Cuvée Philipson". Denne cuvee skal have en smule mere syrah (typisk 60%), mens den "almindelige" udgave har omkring 50-55%. Guigal oplyser, at deres Rhône lagrer 1,5 år på store fade af gammel eg, og faktisk virker alle vinene også fint afrundedei tanninerne.
Men tankevækkende, at Guigals Rhône er 2015 hos Guigal -mens Coop sælger 2014 og Philipson ikke er nået længere end til 2013 -og at han har lagre i endnu ældre årgange. Jeg mindes også nogle gange, hvor Philipsons Rhöne har været mere moden, end jeg personligt bryder mig om. Når en sydlig Rhône når over 5-6 år, skal man være forsigtig! Så køb vinen hos Coop, hvis det skal være Guigal (foto herover: Guigals Château d'Ampuis).

2013 Lirac "les Grands Cyprès".... 2 fl. 100,- (= 1 fl: 50)
Coop(Kvickly. Kvalitet/værdi *****

 (5 af 5). Lirac er som Châteauneuf en af Cru'erne i det sydlige Rhône og som sådan højt hævet over en "almindelig" Rhône. 2013 er ikke topår, men vinen er god med positive toner i næsen og god fylde,stadig lidt lukket. Tappet af Meffre i Gigondas, et af de største huse i det sydlige Rhône. For mig et bedre køb end nogen af de nævnte Guigal vine herover!  

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Portvin er også værd at købe med 25%

Fontanafredda, godt køb i Kvickly